Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 115
Offentligt
1992584_0001.png
19. december 2018
J.nr. 2018 - 5474
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 115 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskelli-
ge andre love. (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse
af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 14. december 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen.
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 L 115 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om anvendelse af merprovenuet i årene 2018-2020 ved fastholdelse af de gældende udgiftslofter, til skatteministeren
1992584_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at merprovenuet i årene 2018-2020 selv
ved fastholdelse af de gældende udgiftslofter vil kunne bruges på nye prioriteringer uden
for lofterne eller på udgifter under lofterne, hvis disse justeres? I forlængelse heraf ønskes
det bekræftet, at dette ikke vil ske, og merprovenuet i stedet en til en vil gå til at reducere
det planlagte strukturelle underskud i 2019 og 2020. Såfremt dette ikke sker, må de spare-
de penge jo være brugt på noget andet, som aftalepartnerne ikke har haft indflydelse på.
Svar
Skatteministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Finans-
ministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Det
seneste foreløbige beregningsgrundlag til opgørelse af provenuet fra boligbeskatnin-
gen er indregnet i grundlaget for vurderingen af de offentlige finanser i
Økonomisk Redegø-
relse, december 2018,
som blev offentliggjort den 17. december 2018. I decemberredegørel-
sen skønnes over udviklingen frem til 2020.
I 2018 er den strukturelle saldo forbedret sammenlignet med vurderingen i august, hvilket
overvejende skal ses i sammenhæng med skønnede mindreudgifter til offentligt forbrug
og investeringer mv. i lyset af udgiftsopfølgning 3 for staten samt højere skønnede moms-
indtægter. I 2019 og 2020 skønnes den strukturelle saldo uændret til -0,1 pct. af BNP
svarende til vurderingen i august. Det seneste beregningsgrundlag for opgørelsen af pro-
venuet fra boligbeskatningen trækker isoleret i retning af en forbedring af den strukturelle
saldo i disse år. Det bemærkes imidlertid, at skønnene for de offentlige finanser påvirkes
af en lang række forhold og nye oplysninger, hvorfor der skønnes over en samlet stilling
for de offentlige finanser i forbindelse med de økonomiske fremskrivninger. Det er den
samlede stilling for de offentlige finanser, der ligger til grund for den løbende tilrettelæg-
gelse af finanspolitikken.
Finanspolitikken for 2019 er tilrettelagt med finansloven for 2019. Frem mod 2022 er
råderummet i finanspolitikken bestemt af de fastlagte udgiftslofter. Udgiftslofterne er
bindende og kan kun ændres i særlige tilfælde ved fremsættelse af ændringsforslag. Frem
mod 2025 opgøres det finanspolitiske råderum inden for målet om strukturel balance på
den strukturelle saldo.
Finanspolitikken for 2020 fastlægges i løbet af 2019 med blandt andet aftalerne om
kommunernes og regioners økonomi samt finansloven for 2020. Den konkrete udform-
ning af finanspolitikken vil blandt andet tage bestik af konjunkturudsigterne, herunder
udviklingen i kapacitetspresset og arbejdsudbuddet,
jf. Økonomisk Redegørelse, december 2018,
s. 22.”
Side 2 af 2