L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 115 Bilag 1
Offentligt

30. november 2018

J.nr. 2018 - 1147

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Viderefø-

relse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af be-

skatningsgrundlaget m.v.).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bygningsstyrelsen

Ingen bemærkninger

Danske Advokater

Ingen bemærkninger

Dansk Ejendomsmægler-

forening

Dansk Ejendomsmæglerforening

er ær-

gerlig over, at de nye vurderinger

ikke bliver udrullet som planlagt,

men finder dog ikke ræson i at

modsætte sig forslaget om den

planlagte udskydelse. Der henstil-

les dog til, at den fremtidige regu-

lering på beskatningsområdet så

vidt muligt fremskyndes og offent-

liggøres hurtigst muligt, således at

de relevante aktører får tid til at

implementere og de personer og

virksomheder, ændringerne vil

vedrøre, får vished og tryghed.

Dansk Ejendomsmægler forening

bemærker, at ændringen af ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a i

kombination med fastsættelse af

vurderingstermin pr. 1. januar, for-

mentlig vil give en praktisk udfor-

dring i relation til nybyg. Det vil

for foreningen at se ikke være mu-

ligt at vide, hvilken ejendomsvær-

diskat der skal betales første år ef-

ter opførelse, da vurderingen pr. 1.

januar ikke vil kunne foreligge på

det tidspunkt, der skal forskudsop-

gøres eller budgetlægges i øvrigt.

Således risikeres efter foreningens

opfattelse

et ”efterslæb”, når vur-

deringen og dermed beskatnings-

grundlaget offentliggøres i løbet af

indkomståret.

Det er fortsat forventningen, at

den nye boligbeskatning, herunder

omlægningen til nye, lavere skatte-

satser, gennemføres for ejerboliger

i 2021. Lovforslagene vedrørende

udmøntningen af forliget om

Tryg-

hed om boligbeskatningen

er derfor på

lovprogrammet til foråret.

Det er korrekt, at det vil være en

konsekvens af den foreslåede op-

hævelse af ejendomsværdisskatte-

lovens § 4 a, stk. 2 og 3, at vurde-

ringen ikke er meddelt ejeren på

det tidspunkt, hvor forskudsopgø-

relsen foretages.

Forslaget skal imidlertid ses i lyset

af, at bestemmelsen indebærer, at

der for ejendomme, hvor der er

foretaget en om- eller tilbygning,

nybygning m.v., der første gang

indgår i ansættelsen pr. 1. oktober i

indkomståret, ikke skal betales

ejendomsværdiskat på grundlag af

den nye ansættelse, men i stedet af

ansættelsen pr. 1. oktober i året før

indkomståret. Hvis bestemmelsen

ikke ophæves som foreslået, vil det

således betyde, at visse ejendoms-

Side 2 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejere ikke vil skulle betale ejen-

domsværdiskat i op mod to år af

ændringer på deres ejendom.

Bestemmelsen blev oprindeligt

indsat, pga. at vurderingsterminen

blev flyttet fra 1. januar til 1. okto-

ber. Dermed ville nogle ejen-

domme blive beskattet i hele ind-

komståret af f.eks. en nybygning,

selvom ejeren ikke havde haft

glæde af nybygningen i hele ind-

komståret. Det vil ikke længere

være tilfældet, når terminen flyttes

tilbage til 1. januar.

Ejendomsejeren vil selv kunne æn-

dre forskudsopgørelsen af ejen-

domsværdiskatten, f.eks. således at

ejendomsværdiskatten forskudsop-

gøres ud fra byggeprisen. Når vur-

deringen foreligger, kan forskuds-

opgørelsen endvidere justeres, så

der ved årets udløb er betalt den

rigtige ejendomsværdiskat.

Datatilsynet

peger navnlig på føl-

gende regler i forordningen og lo-

ven:

- Grundbetingelserne i forord-

ningens artikel 5 om lovlighed,

rimelighed og gennemsigtig,

formålsbegrænsning, datami-

nimering, rigtighed, opbeva-

ringsbegrænsning samt integri-

tet og fortrolighed

- Behandlingsbetingelserne i

forordningens artikel 6 om al-

mindelige personoplysninger,

artikel 9 om følsomme per-

sonoplysninger samt lovens §

8 om strafbare forhold og § 11

om personnumre

Det kan bekræftes, at behandling

af personoplysninger vil ske under

iagttagelse af databeskyttelsesfor-

ordningens og databeskyttelseslo-

vens regler.

Side 3 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

- Reglerne om de registreredes

personers rettigheder i forord-

ningens kapitel 3, herunder

den dataansvarliges oplys-

ningspligt ved modta-

gelse/indsamling af oplysnin-

ger, jf. forordningens artikel

13 og 14 samt den registrere-

des ret til indsigt og øvrige ret-

tigheder

- Reglerne om den dataansvar-

lige og databehandlere i for-

ordningens kapitel 4, afdeling

–

herunder kravet om skrift-

lig databehandleraftale og

kontrol med databehandleren

- Reglerne om personoplys-

ningssikkerhed i forordnin-

gens kapitel 4, afdeling 2

–

herunder kravet om tilstræk-

kelig behandlingssikkerhed i

forordningens artikel 32.

Endvidere bemærker Datatilsynet,

at det i udkastet i en række be-

stemmelser, herunder § 4, stk. 11, i

tinglysningsafgiftsloven, foreslås,

at skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler. Datatilsynet skal

for god ordens skyld bemærke, at

tilsynet forventer at blive hørt

forud for udstedelse af eventuelle

bekendtgørelser, som indebærer

behandling af personoplysninger,

jf. databeskyttelseslovens § 28.

Datatilsynets bemærkning tages til

efterretning. Skatteministeriet vil

sende fremtidige udkast til ændring

af tinglysningsafgiftsbekendtgørel-

sen i høring til Datatilsynet.

bemærker, at Skatteministeriet i

bemærkningerne til lovforslaget

understreger, at der fortsat er tale

om et højrisikoprojekt, og at der er

særlig stor usikkerhed forbundet

Som det ligeledes fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, be-

tyder de risici, der knytter sig til it-

udviklingen af det nye ejendoms-

vurderingssystem, at der fortsat er

tale om et højrisikoprojekt, og it-

Side 4 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med tidsplanen for erhvervsejen-

dommene, samt at det ikke kan

udelukkes, at der senere vil skulle

fremsættes et nyt lovforslag, der

udskyder vurderingerne yderligere.

DI anfører, at nærværende lov-

forslag imidlertid for erhvervsejen-

dommene betyder, at de nye vur-

deringer først foretages pr. 1. ja-

nuar 2021 i stedet for som planlagt

pr. 1. september 2019. Skattemini-

steriet angiver, at de nye vurderin-

ger herefter vil blive udsendt lø-

bende i takt med, at de færdiggøres

af vurderingsmyndigheden. DI be-

der Skatteministeriet bekræfte, at

det ikke kan udelukkes, at enkelte

skatteydere først vil modtage vur-

deringen af deres erhvervsejendom

den 31. december 2021.

udviklingen vil derfor fortsat blive

fulgt tæt.

Lovforslaget indebærer, at de nu-

værende vurderinger videreføres i

yderligere to år, samt at vurde-

ringsterminen for de nye vurderin-

ger af erhvervsejendomme ændres

til 1. januar 2021. Vurderingerne

udsendes segmentvis fra 1. januar i

vurderingsåret i takt med, at vur-

deringerne af ejendommene i de

enkelte ejendomssegmenter fær-

diggøres. Tidsplanen for vurderin-

gerne af erhvervsejendomme er,

som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, imidlertid

forbundet med usikkerhed og vil

blive konsolideret.

Det nye beskatningssystem (nye

satser m.v.) sættes i kraft for er-

hvervsejendomme, når de nye vur-

deringer udgør beskatningsgrund-

lag, hvilket som udgangspunkt er

fra 2022. Indtil da betales for er-

hvervsejendomme ejendomsskat

efter gældende regler (nuværende

satser på nuværende vurderinger).

Forsigtighedsprincippet vil ligele-

des gælde med virkning fra det

første år, hvor de nye vurderinger

danner grundlag for beskatningen.

Den gældende stigningsbegræns-

ning i den kommunale ejendoms-

skattelov omfatter ikke erhvervs-

dækningsafgiften. Virksomhederne

er dermed ikke i dag sikret mod, at

dækningsafgiften af erhvervsejen-

domme vil kunne stige med mere

DI anfører, at 2021-vuderingen vil

danne grundlag for erhvervsejen-

dommenes betaling af grundskyld

og dækningsafgift i 2022. Det be-

tyder også, at de nye skatteregler

for grundskyld og dækningsafgift

samt det såkaldte forsigtigheds-

princip først kan træde i kraft i

2022.

DI støtter ambitionen om en re-

form af ejendomsskatterne, men

ønsker endnu engang at påpege, at

det private erhvervsliv planlægger

deres økonomi og foretager deres

dispositioner i tiltro til et stabilt og

forudsigeligt skattesystem. Derfor

Side 5 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil DI endnu engang beklage, at

forliget ”Tryghed om boligbeskat-

ningen” ikke indeholder en meka-

nisme, der begrænser år-til-år stig-

ningen i dækningsafgiften. I ”Af-

tale om tryghed for boligejerne”

indgår der således alene mekanis-

mer, der holder hånden over den

enkelte skatteyders år-til-år stig-

ning i grundskyld og ejendomsvær-

diskat.

DI anfører, at behovet for en me-

kanisme, der også begrænser år-til-

år stigningen i dækningsafgiften

ikke bliver mindre med lovforsla-

get, og henviser til, at det skyldes,

at de kommunale skatteindtægter

fra dækningsafgiften

–

i kraft af vi-

dereførelsen af de gamle vurderin-

ger

–

vil være fastfrosset fra 2014

til 2021. Endvidere henvises til, at

aftaleparterne samtidig er blevet

enige om at fastlægge provenuet

fra dækningsafgiften under det nye

system med udgangspunkt i prove-

nuet fra dækningsafgiften i 2014,

korrigeret for satsnedsætteler fra

2017 og fremskrevet med udviklin-

gen i BNP fra 2014, indtil systemet

træder i kraft i 2022. Det betyder

ifølge DI helt konkret, at kommu-

nerne under ét kan se frem til at få

lov til at hæve deres indtægt fra

dækningsafgiften med mere end 25

pct., når de nye satser skal fastsæt-

tes.

DI anfører, at uden et loft over år-

til-år-stigningen i dækningsafgiften

kan overgangen til det nye ejen-

domsskattesystem få store, nega-

tive konsekvenser for enkelte virk-

somheder, hvilket ifølge DI ikke

end 7 pct. årligt, hvilket tilsvarende

vil være tilfældet efter de nye bo-

ligskatteregler, der vil udmønte bo-

ligforliget

Tryghed om boligbeskatnin-

gen.

Det skal ses i sammenhæng

med, at det følger af boligforliget,

at dækningsafgiftssatserne vil blive

fastsat ved lov ved overgangen til

de nye vurderinger for erhvervs-

ejendomme.

Videreførelsen af ejendomsvurde-

ringerne fra 2012, indtil de nye

vurderinger træder i kraft, indebæ-

rer, at provenuet fra erhvervsdæk-

ningsafgiften udhules. Det har ikke

været intentionen, og derfor fast-

sættes dækningsafgiftssatserne så-

ledes, at det samlede provenu fra

erhvervsdækningsafgiften i 2020

svarer til provenuet i 2014 (2017-

niveau) justeret for ændringer i er-

hvervsdækningsafgiftssatserne fra

og med skatteår 2017.

Det sikrer, at betalerne af er-

hvervsdækningsafgift under ét for-

sikres mod virkningen af de nye

beskatningsgrundlag for erhvervs-

dækningsafgift.

Side 6 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mindst skyldes, at dækningsafgif-

ten også skal betales i de år, hvor

virksomheden giver underskud.

Endelig beklager DI, at aftalepar-

terne ikke har fundet anledning til

at sikre, at der først skal fastsættes

nye dækningsafgiftssatser, når kon-

sekvenserne for den enkelte skatte-

yder af de nye vurderingsprincip-

per er kendt. DI henviser til, at

virksomhederne med lovforslaget

kan forvente i løbet af 2021 at

modtage de vurderinger, som dæk-

ningsafgiften skal opkræves af i

2022 sideløbende med, at kommu-

nalbestyrelserne i efteråret 2021

skal blive enige om, hvor stor dæk-

ningsafgiftspromillen skal være i

2022. Det er

DI’s opfattelse

ikke

hensigtsmæssigt.

Det fremgår af forliget

Tryghed om

boligbeskatningen,

at der ved lov fast-

sættes en ny erhvervsdækningsaf-

giftssats pr. kommune, der i 2019

opkræver erhvervsdækningsafgift.

Dækningsafgiftssatserne for 2022

vil skulle fastsættes som en del af

lovforslaget, der udmønter bolig-

forliget, der efter planen skal frem-

sættes i foråret 2019, og vil som

udgangspunkt skulle fastsættes en-

deligt i 2021. Det bemærkes at,

dækningsafgiftssatserne i over-

gangsperioden ikke fastsættes af

kommunerne men fastsættes ved

lov.

Digitaliseringsstyrelsen

bemærker, at

det fremgår af lovforslaget, at

Skatteministeriet ikke har angivet

en vurdering af, om forslaget er i

overensstemmelse med de syv

principper for digitaliseringsklar

lovgivning, og hvorvidt forslaget

har implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

Sekretariatet noterer sig dette og

har på denne baggrund ingen

kommentarer.

Lovforslaget vurderes at overholde

principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

Som det fremgår af pkt. 3 i de al-

mindelige bemærkninger til lov-

forslaget, vil de administrative om-

kostninger i tilknytning til forslaget

blive håndteret i forbindelse med

fremadrettede bevillingslove.

Ejendomsforeningen

Danmark

Ejendomsforeningen Danmark

anfører,

at det er vigtigt med så præcise

ejendomsvurderinger som muligt,

Side 7 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

så byrderne ved efterfølgende kla-

geprocesser minimeres. Set i for-

hold hertil er det ifølge foreningen

af mindre betydning, om vurderin-

gerne rulles ud et år før eller se-

nere. Ejendomsforeningen bakker

derfor op om beslutningen om at

udskyde introduktionen af de nye

vurderinger og de afledte foran-

staltninger.

Ejendomsforeningen vil dog gerne

igen understrege, at det er til stor

skade for erhvervslivet, at der ikke

er fundet en passende overgangs-

ordning for dækningsafgiften. For-

eningen henviser til, at private fir-

maer planlægger deres økonomi og

foretager deres dispositioner i til-

tro til et stabilt og forudsigeligt

skattesystem. Ejendomsforeningen

anfører, at den nuværende løsning

med en pludselig overgang vil

medføre voldsomme skattestignin-

ger for ejendomsejere og lejere,

hvilket vil skade deres forudsæt-

ninger for at drive virksomhed,

hvilket ifølge Ejendomsforeningen

specielt vil gå ud over nyopstar-

tede virksomheder fx små butik-

ker, der har lejet lokaler med god

beliggenhed, eller IT-virksomhe-

der, som har brug for fleksible

kontorlokaler.

Ejendomsforeningen anfører, at

det ligeledes er uforståeligt, at dæk-

ningsafgiften ikke er omfattet af en

tilbagebetalingsordning af for me-

get betalte ejendomsskatter som

følge af for høje vurderinger på

lige fod med de øvrige skatter be-

talt på baggrund af forkerte vurde-

ringer.

Der henvises til kommentaren til

DI’s

høringssvar.

Som ligeledes anført i høringsske-

maet til forslaget til ejendomsvur-

deringsloven og i høringsskemaet

til forslaget til ændring af lov om

lån til betaling af ejendomsskatter,

ejendomsvurderingsloven og for-

skellige andre love (L 211, FT

2016-17, og L 171, FT 2017-2018),

kan kommunerne opkræve en

Side 8 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgift af forskelsværdien

(forskellen mellem ejendomsværdi

og grundværdi) for ejendomme,

der anvendes til kontor, forretning,

hotel, fabrik, værksted og lignende

formål, jf. § 23 A i lov om kom-

munal ejendomsskat. Anvendes

kun en del af en ejendom til dæk-

ningsafgiftspligtige formål, betales

der kun dækningsafgift af denne

del. Der betales kun dækningsaf-

gift af en ejendom, hvis mere end

halvdelen af ejendommens sam-

lede forskelsværdi kan henføres til

formål, hvoraf der skal betales af-

gift. Dækningsafgiften kan udgøre

op til 10 promille af forskelsvær-

dien.

Dækningsafgiftspligten beror såle-

des ikke alene på, om kommunen

har valgt at opkræve denne afgift.

Dækningsafgiftspligten beror også

på, hvordan den enkelte ejendom

over tid er blevet anvendt.

Det vil ikke være praktisk muligt at

indrette tilbagebetalingsordningen

sådan, at der automatisk vil kunne

foretages udbetaling af dæknings-

afgift.

Dertil kommer, at dækningsafgif-

ten primært opkræves i bykommu-

ner. Det forventes ikke, at vurde-

ringerne i disse områder generelt

vil være lavere i den kommende

vurderingsordning, end de var un-

der den hidtidige. De lavere vurde-

ringer vil primært forekomme i

kommunerne uden for de større

byer, hvor der ikke opkræves dæk-

ningsafgift.

Side 9 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det vil endvidere fortsat være mu-

ligt at klage over de videreførte

vurderinger mhp. nedsættelse af

dækningsafgiften.

Ejendomsforeningen Danmark

gør opmærksom på en særlig pro-

blemstilling, når de nye offentlige

vurderinger skal udsendes, vedrø-

rende andelsboliger. Da den of-

fentlige vurdering kan anvendes i

andelskroneberegningen, vil det ef-

ter foreningens opfattelse være

hensigtsmæssigt, at ejendomsadmi-

nistratorerne og foreningerne hø-

res, før en udsendelsesplan færdig-

gøres. Ejendomsforeningen anfø-

rer, at ejendomsadministratorerne

og foreningerne bør inddrages i en

praktisk løsning vedrørende ud-

sendelsestidspunkterne, idet det

kan det få uhensigtsmæssige kon-

sekvenser, hvis en ny offentlig vur-

dering overraskende modtages fx i

forbindelse med en andelsoverdra-

gelse.

Det er centralt, at der i kommuni-

kationen med interessenter sker en

løbende afstemning af forventnin-

gerne til, hvornår og i hvilken ræk-

kefølge vurderingerne udsendes.

Det er også baggrunden for, at

Vurderingsstyrelsen vil sikre en

åben dialog med Ejendomsfor-

eningen Danmark samt andre inte-

ressenter ifm. udsendelsen af de

nye ejendomsvurderinger. Det

vurderes dog ikke praktisk muligt

at etablere en høringsproces for

alle andelsboligejere, administrato-

rer m.v., da en sådan opgave vil

være yderst ressourcekrævende.

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv regulering

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-

lering (TER)

vurderer, at udkastet

ikke medfører løbende administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet

og har dermed ikke yderligere

kommentarer.

FSR

–

danske revisorer

FSR

anfører, at der under hensyn-

tagen til, at forslaget er komplice-

ret og den meget korte hørings-

frist, alene er tale om foreløbige

bemærkninger. FSR bemærker, at

der umiddelbart er der tale om et

temmelig komplekst lovforslag,

hvor der er henvisninger til både

De væsentligste ændringer vedrø-

rende udskydelsen foreslås med

lovforslaget foretaget ved ændring

af allerede eksisterende overgangs-

regler i ejendomsvurderingsloven.

Det er endvidere ikke muligt at

ophæve den nuværende ejendoms-

vurderingslov, da loven trådte i

Side 10 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gældende ejendomsvurderingslov

samt tidligere vurderingslov. FSR

havde på denne baggrund gerne

set, at der i stedet forelå en om-

skrivning af den gældende ejen-

domsvurderingslov, således at

denne i stedet var blevet ophævet.

FSR ser positivt på, at der nu kom-

mer en klarhed på Skatteministeri-

ets udmelding om en udsættelse af

ejendomsvurderingerne

FSR er derudover enig med Skat-

teministeriet i, at der bør skabes

tryghed omkring den fremtidige

boligbeskatning, men anfører, at

det ikke skaber tryghed, at der ikke

i lovforslaget er taget stilling til op-

hævelse af det nuværende skatte-

stop, som tidligere meddelt i forlig

om de nye boligskatter, hvor de

nye boligskatteregler skal erstatte

det nuværende skattestop i 2021.

FSR finder, at der fortsat er stor

usikkerhed om konsekvenserne af

de nye ejendomsvurderinger uan-

set de tidligere udmeldinger om, at

der med forsigtighedsprincippet,

nedsatte skattesatser og indefrys-

ningsordning ikke vil ske højere

skatteopkrævninger end på nuvæ-

rende tidspunkt.

FSR anfører, at indefrysningsord-

ningen kommer nuværende bolig-

ejere til gode i form af en kredit,

der dog ikke kan forveksles med

en rabat, så det reelle indhold kan

være en stigende boligskat. Desu-

den anfører FSR, at usikkerheden

er endnu større for de, der er på

vej ind på boligmarkedet, da stig-

ningen i boligbeskatningen kan

kraft den 1. januar 2018, og udvik-

lingen af de nye it-systemer sker på

grundlag af denne lov.

Lovforslag vedrørende udmønt-

ningen af forliget

Tryghed om boligbe-

skatningen

er på lovprogrammet til

foråret. Lovforslaget vil indeholde

en række initiativer, der skal sikre

tryghed for boligejerne, bl.a. en ra-

batordning for nuværende bolig-

ejere, en moderniseret stigningsbe-

grænsning for erhvervsejendomme

og en permanent indefrysnings-

ordning for ejerboliger for stignin-

ger i ejendomsværdiskatten og

grundskylden.

Side 11 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være betydelig. FSR finder, at

uklarhederne i forhold til det eksi-

sterende skattestop derfor stadig

skaber betydelig usikkerhed.

Specifikke bemærkninger

§ 1, nr. 22

FSR bemærker, at det fremgår af

den nye § 87, stk. 1, at ”vurderin-

ger af ejendomme, der skulle vur-

deres som ejerboliger ... foretages i

2018 og 2019 efter reglerne i stk.

2-5”.

Endvidere bemærker FSR, at det

fremgår af den nye § 87, stk. 2, at

”Der foretages almindelig vurde-

ring pr. 1. oktober 2018 af ejen-

domme omfattet af stk. 1. Vurde-

ring efter 1. pkt. sker ved viderefø-

relse af den seneste af den seneste

af følgende ansættelser, jf. dog stk.

3 og 5”.

FSR bemærker desuden, at det af

bemærkningerne fremgår, at 2019-

vurderingen ikke skal anvendes

som grundlag for grundskyldsop-

krævningen af ejerboliger (side 35).

Vurderingen skal dog anvendes i

forhold til ejendomsværdiskatteop-

krævningen, jf. ejendomsværdi-

skattelovens § 4 a. Det er FSRs

opfattelse, at lovforslaget ikke klart

indeholder en beskrivelse af, om

2019-vurderingen for ejerboliger er

en videreførelse af de tidligere vur-

deringer, samt at der umiddelbart

på baggrund af det foreliggende

ikke foreligger et grundlag for

ejendomsværdiskatteopkrævningen

for 2019.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 22-

28, er hensigten med udformnin-

gen af forslaget til § 87 at fastholde

systematikken med alene at have

almindelige vurderinger hvert an-

det år. Ifølge lovforslaget vil 2019

derfor som udgangspunkt være et

vurderingsfrit år (omvurderingsår)

for ejendomme, der efter den tidli-

gere gældende vurderingslov var

ejerboliger, der blev vurderet i lige

år.

Som hidtil skal omvurderingerne

pr. 1. oktober 2019 af ejerboliger,

der skulle have været vurderet i

lige år efter den tidligere gældende

vurderingslov, ikke betragtes som

almindelige vurderinger, da de fo-

retages i et vurderingsfrit år (om-

vurderingsår). Det vil endvidere

som hidtil være ejendomsværdien

fra den seneste almindelige vurde-

ring, som fremføres og anvendes

til fastsættelse af ejendomsværdien

i indkomståret. Til brug for bereg-

ningen af ejendomsværdiskatten i

2019 vil det derfor som udgangs-

punkt være ejendomsværdien fast-

sat ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2018, der anvendes

som ejendomsværdi i indkomståret

Side 12 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bør derfor ifølge FSR præcise-

res i § 87, stk. 2, at ”Der foretages

almindelig vurdering pr. 1. oktober

2018 og pr. 1. oktober 2019 af

ejendomme.

…”.

§ 1, nr. 22 - 35

FSR bemærker, at forslaget inde-

holder ændringer til gældende

ejendomsvurderingslovs

overgangsbestemmelser, jf. §§ 87-

88, hvor der foretages betydelige

justeringer, jf. de nye vurderings-

terminer.

FSR bemærker videre, at tidligere

overgangsbestemmelser indehol-

der oplysning om, hvornår en

ejendom, der ændrer kategori på

baggrund af de nye bestemmelser

om ejendomskategori, jf. den gæl-

dende ejendomsvurderingslov § 3

og § 5, skal vurderes.

FSR spørger herefter, om det er

korrekt forstået, at forslagets § 1,

nr. 26, medfører følgende vurde-

ringer?

- 1. januar 2020 (ejerbolig)

- 1. oktober 2020 (omvurdering

–

anvendelsen er erhverv)

- 1. oktober 2021 (anden ejen-

dom)

Umiddelbart er det FSRs opfat-

telse, at det ikke fremgår klart af

forslagets § 1, nr. 29, hvornår en

ejendom, som i den tidligere vur-

deringslov blev anset for en anden

ejendom, med den nye lov skal

vurderes som ”ejerbolig”. Men på

baggrund af systematikken for

ejerboliger, beder FSR skattemini-

steriet bekræfte, om det er korrekt

i 2019, og som der hermed betales

ejendomsværdiskat af.

Lovforslagets § 1, nr. 26, medfører

i samspil med lovforslagets § 1, nr.

22-25 og 27-35, og de almindelige

bestemmelser om vurdering i ejen-

domsvurderingsloven, at der fore-

tages følgende vurderinger:

- 1. januar 2020 (ejerboliger).

- 1. oktober 2020 (evt. omvur-

dering af ejendomme der ikke

er vurderet pr. 1. januar 2020).

- 1. januar 2021 (almindelig vur-

dering af andre ejendomme og

evt. omvurdering af ejerboli-

ger).

Vurderingerne pr. 1. januar 2020

(ejerboliger) og pr. 1. januar 2021

(almindelig vurdering af andre

ejendomme og omvurdering af

Side 13 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forstået, at en ejendom, som i den

tidligere lov blev anset for ”anden

ejendom”, men med den nye lov

skal vurderes som ”ejerbolig”, vil

få følgende vurderinger med lov-

forslaget:

- 1. januar 2021 (anden ejen-

dom)

- 1. oktober 2021 (omvurdering

–

anvendelse ejerbolig)

- 1. januar 2022 (ejerbolig)

ejerboliger) vil skulle foretages ef-

ter det nye ejendomsvurderingssy-

stem, mens omvurderingen pr. 1.

oktober 2020 (andre ejendomme)

foretages efter det gamle vurde-

ringssystem.

Der kan være ejendomme, der

mellem 1. januar 2020 og 1. okto-

ber 2020 ændrer anvendelse fra

ejerbolig efter ejendomsvurde-

ringsloven til erhvervsejendom ef-

ter den tidligere gældende vurde-

ringslov. For så vidt angår de til-

fælde, vil der blive fremsat æn-

dringsforslag, så det klart kommer

til at fremgå, at ejendomme, der

får en almindelig vurdering pr. 1.

januar 2020, ikke skal omvurderes

pr. 1. oktober 2020, uanset om be-

tingelserne i § 88, stk. 3, er opfyldt.

I forbindelse med vurderingen pr.

1. januar 2020 vil Vurderingsstyrel-

sen skulle foretage en kategorise-

ring af alle ejendomme efter ejen-

domsvurderingslovens § 3.

Efter lovforslaget vil ejendomme,

der pr. 1. januar 2020 bliver kate-

goriseret som ejerboliger, der vur-

deres i lige år, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 5, stk. 2, skulle vur-

deres i det nye ejendomsvurde-

ringssystem med vurderingstermin

1. januar 2020. Ejendomme, der

ikke skal vurderes pr. 1. januar

2020, vil modtage en vurdering ef-

ter det nye ejendomsvurderingssy-

stem i 2021, med vurderingstermin

pr. 1. januar 2021.

FSR stiller spørgsmålet, hvordan

omvurderingsgrunden

”ændret an-

vendelse”

vil komme til at fungere

i praksis. Det er FSRs forståelse, at

en ændret anvendelse i den gæl-

dende ejendomsvurderingslov set i

forhold til tidligere vurderingslov

ikke nødvendigvis følger en bygge-

sag, men kan være en vurdering på

baggrund af flere elementer. FSR

spørger desuden, om denne æn-

drede vurdering i forbindelse med

deklarationen af ejerboliger sker

forud for den nye vurdering pr. 1.

januar 2020 og for andre ejen-

domme forud for vurderingen pr.

1. januar 2021, og hvorledes be-

dømmelsen af anvendelsen skal fo-

regå fremadrettet.

Side 14 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 3, nr. 12 og 15

FSR henviser til, at forslagets

punkt 12 indeholder ændringer til

ejendomsværdiskattelovens § 4 a

og punkt 15 indeholder en ny § 16

til ejendomsværdiskatteloven. I

begge ændringsforslag benævnes

”oplysningsfristen for indkomst-

året 2019”. Det bør

ifølge FSR i

loven eller i det mindste i bemærk-

ningerne præciseres, hvilken oplys-

ningsfrist, der er tale om.

§ 4, nr. 3

FSR bemærker, at efter forslagets §

4, nr. 3, indsættes bl.a. et nyt stk. 5

i § 9 i lov om lån til betaling af

grundskyld m.v., hvoraf det frem-

går, at

”Ændrer en ejendom

an-

vendelse

…

vil lånet skulle opgø-

res som stigningen i grundskylden

for skatteåret i forhold til skatte-

året efter det skatteår, hvor æn-

dringen indgår i grundlaget for be-

regning af ejendomsværdiskat.”

ejendom, der efter de tidligere kri-

terier blev vurderet som andre

ejendomme, men som efter de nye

kriterier bliver vurderet som ejer-

bolig, må ifølge FSR forventes at

få en væsentlig højere vurdering og

højere grundskyld alene på bag-

grund af den ændrede kategorise-

ring.

FSR spørger, om det er korrekt

forstået, at ejendomsejerne ikke vil

kunne opnå grundskyldslån af for-

skellen mellem den hidtidige be-

skatning og den nye beskatning,

men alene på baggrund af den

fremtidige stigning i grundskylden

i forhold til ændringsåret.

Dette vil ved et ændringsforslag

blive præciseret, så henvisning til

de relevante bestemmelser i skatte-

kontrolloven kommer til at

fremgå.

Overgår en ejendom fra at være en

ejendom, der ikke er nævnt i ejen-

domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-

10, til at være det, vil det beløb,

der skal indefryses, som anført af

FSR, skulle opgøres som stignin-

gen i grundskylden for skatteåret i

forhold til grundskylden for skatte-

året efter det skatteår, hvor æn-

dringen indgår i grundlaget for be-

regning af ejendomsværdiskat. Der

vil dermed ikke skulle sammenlig-

nes med grundskylden for et skat-

teår, hvor ejendommen ikke er en

ejendomstype som nævnt i ejen-

domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-

10.

Vurderinger efter det nye ejen-

domsvurderingssystem vil tidligst

have betydning for grundskylden i

2021, hvorfor de foreslåede æn-

dringer ikke vil have betydning for

den midlertidige indefrysningsord-

ning, der omfatter perioden 2018-

2020.

Side 15 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Geodatastyrelsen

Ingen bemærkninger

bemærker, at tilbagebetalings-

ordningen med forslaget fortsætter

i yderligere to år, hvilket skønnes

at medføre højere tilbagebetalinger

og forøgede renter. KL forudsæt-

ter fortsat, at staten forestår den

fulde administration af ordningen

samt eventuelle tilbagebetalinger.

Justering af den midlertidige indefrys-

ningsordning

KL bemærker, at KL har modtaget

meget foreløbige vurderinger ved-

rørende tekniske justeringer af den

midlertidige indefrysningsordning,

fra kommuner, som bl.a. påpeger,

at nogle bobestyrere har gjort

SKAT opmærksomme på, at en af-

død ikke kan stifte gæld. Derfor

bør indefrysning ifølge KL

”stop-

pes”, når en person afgår, fx mel-

lem to rater, så indefrysningsdelen

på efterfølgende rater opkræves.

Tilbagebetalingsordningen håndte-

res af staten, der ligeledes finansie-

rer mindreprovenuet.

Efter reglerne i grundskyldslånelo-

ven indefryses stigninger i grund-

skylden for fysiske ejere af ejerbo-

liger for skatteårene 2018-2020.

De indefrosne beløb forfalder ved

ejerskifte, men ikke ved ejerskifte

mellem ægtefæller. Overtager eje-

rens ægtefælle ejerens ejendom,

forbliver de indefrosne beløb såle-

des indestående, og der sker fort-

sat indefrysning. En ægtefælles

overtagelse af ejendommen omfat-

ter eksempelvis salg, gave og skifte

i forbindelse med ejernes død.

Den rejste problemstilling giver

derfor ikke anledning til at ændre

reglerne for den midlertidige inde-

frysningsordning.

KMD, der forestår den it-mæssige

håndtering af den midlertidige in-

defrysningsordning, er endvidere

opmærksom på den problemstil-

ling, som KL peger på, og er sam-

men med kommunerne i gang med

at analysere problemstillingen og

finde løsninger, så det sikres, at der

Side 16 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke sker indefrysning for en ejen-

dom ejet af en afdød person, at det

indefrosne beløb ikke forfalder til

betaling, og at der fortsat sker in-

defrysning, hvis en efterlevende

ægtefælle overtager ejendommen.

Økonomiske konsekvenser og implemen-

teringskonsekvenser for det offentlige

KL bemærker, at det ikke fremgår

af lovforslaget, hvorvidt de forud-

satte 550 mio. kr. i merindtægter

fra ejendomsskatter var forudsat i

forbindelse med aftalen om kom-

munernes økonomi i 2019. KL an-

fører, at det er væsentligt at af-

klare, hvorvidt lovforslaget inde-

bærer ændringer til de forudsæt-

ninger, der ligger til grund for

kommunernes økonomi i 2019,

idet der ellers vil være behov for at

drøfte det opgjorte beløb nær-

mere. KL bemærker generelt, at

lovforslaget uanset kompensation

via bloktilskuddet har fordelings-

mæssige konsekvenser mellem

kommunerne.

KL bemærker herudover, at der

med lovforslaget bl.a. igangsættes:



Udsendelse af ikke-jurdisk bin-

dende vurderinger for udvalgte

enfamiliehuse med henblik på at

teste en række af processerne ved-

rørende udarbejdelsen af de nye

vurderinger



En række overgangsordninger



En generel forlængelse af arbejdet

med de nye vurderinger

Budgetteringsgrundlaget for afta-

lerne om kommunernes økonomi

for 2019 udgøres af videreførte,

eksisterende vurderinger. Med lov-

forslaget videreføres de eksiste-

rende vurderinger i yderligere to

år. Dermed giver lovforslaget ikke

anledning til at justere bloktilskud-

det for 2019.

Side 17 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL bemærker, at der udestår afkla-

ring af, i hvilket omfang ovenstå-

ende og andre dele af lovforslaget

medfører kommunale merudgifter.

KMD

bemærker ift. § 4, nr. 1, at

i det nuværende IT system omreg-

nes til helårsniveau, når det drejer

sig om fritagelser, samt at indefrys-

ningssystemet skal tilrettes. KMD

bemærker, at virkningstiden såle-

des fejlagtigt er sat til 2018. Imple-

mentering i IT systemet vil kunne

ske fra 1/1 2019. Det betragtes,

som en mindre rettelse.

Skatteministeriet har hidtil forstået,

at der i den it-mæssige håndtering

af den midlertidige indefrysnings-

ordning er taget højde for omreg-

ning til helårsniveauer ved ophør

af fritagelser for grundskyld, hvil-

ket imidlertid i forbindelse med

høringen har vist sig ikke at være

tilfældet. Der vil derfor blive frem-

sat ændringsforslag til lovforslagets

§ 13, stk. 4, således, at den foreslå-

ede ændring, hvorefter der ved op-

hør af fritagelser skal ske omreg-

ning til helårsniveau, tillægges virk-

ning fra den 1. januar 2019, dvs.

med fremadrettet virkning.

Det kan bekræftes, at der er fejl i

årstallene i afsnit 14 i bemærknin-

gerne til det foreslåede stk. 4 i

grundskyldslånelovens § 9, jf. lov-

forslagets § 4, nr. 3, der retteligt

have følgende indhold:

”Det vil eksempelvis

betyde, at så-

fremt en ejendom ophører med at

være fritaget for grundskyld fra og

med 2017 med det resultat, at eje-

ren skal betale grundskyld af ejen-

dommen fra og med 2018, vil in-

defrysning skulle ske fra 2021. Æn-

dringen vil således blive registreret

ved den vurdering, der skal foreta-

ges pr. 1. oktober 2018, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter

ændringen vil fremgå af den data-

fil, Skatteforvaltningen leverer til

KMD bemærker, at der må være

sket en tastefejl i årstal i bemærk-

ningerne.

Side 18 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KMD senest den 15. marts 2019,

og ændringen vil indgå i grundlaget

for beregning af grundskyld for

2020. Der vil derfor først kunne

være en stigning i grundskylden i

forhold til grundskylden beregnet

efter ophøret af fritagelsen i 2021.

Det bemærkes i den forbindelse, at

den midlertidige indefrysningsord-

ning gælder for perioden 2018-

2020, og at der derfor vil skulle ske

indefrysning af stigninger i grund-

skylden efter den permanente in-

defrysningsordning, der efter forli-

get Tryghed om boligbeskatningen

skal gælde fra 2021.”

Endvidere skal det sidste afsnit i

bemærkningerne til det foreslåede

stk. 5 i grundskyldslånelovens § 9,

jf. lovforslagets § 4, nr. 3, retteligt

have følgende indhold:

”Det vil eksempelvis betyde, at så-

fremt en ejendom ændrer anven-

delse i november 2017 og derved

overgår til at være en ejendoms-

type som nævnt i ejendomsværdi-

skattelovens § 4, nr. 1-10, vil der

ske indefrysning fra 2021. Ændrin-

gen vil således blive registreret ved

den vurdering, der efter lovforsla-

gets § 1, nr. 22-35, foretages pr. 1.

oktober 2018, hvorefter ændringen

vil fremgå af den datafil, Skattefor-

valtningen leverer til KMD senest

den 15. marts 2019, og vil indgå i

grundlaget for beregning af grund-

skyld for 2020. Der vil derfor først

kunne være en stigning i grund-

skylden i forhold til grundskylden

beregnet efter ændringen i 2021.

Det bemærkes i den forbindelse, at

Side 19 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den midlertidige indefrysningsord-

ning gælder for perioden 2018-

2020, og at der derfor vil skulle ske

indefrysning af stigninger i grund-

skylden efter den permanente in-

defrysningsordning, der efter forli-

get Tryghed om boligbeskatningen

skal gælde fra 2021.”

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Ingen bemærkninger

Landbrug & Fødevarer

(herefter

L&F) bemærker, at høringsfristen

har været meget kort, og at det er

et omfattende og kompliceret lov-

forslag. L&F henviser til, at ejen-

domsvurderingerne og ejendoms-

beskatningen er af meget stor be-

tydning for det danske fødevareer-

hverv, og det derfor er beklageligt,

at fristen er så kort, hvilket gør det

vanskeligt at give en fyldestgø-

rende behandling, der kan garan-

tere en høj lovkvalitet.

Genindførelse af periodiske vurderinger

af landbrugsejendomme

L&F anfører, at når forligskredsen

bag ejendomsvurderingsloven nu

reviderer loven, er det ærgerligt, at

der ikke i den sammenhæng gen-

nemføres de nødvendige tilpasnin-

ger af loven.

L&F ser med stigende bekymring

på, at der ikke i fremtiden foreta-

ges periodiske ejendomsvurderin-

ger for landbrugsejendomme. L&F

henviser til, at der indtil vedtagel-

sen af den nye ejendomsvurde-

På grund af arbejdet med konsoli-

deringen af tidsplanen og udarbej-

delsen af lovforslaget har det des-

værre ikke været muligt at sende

lovforslaget i høring på et tidligere

tidspunkt. Samtidig vil lovforslaget

skulle vedtages hurtigst muligt, af

hensyn til at de foreslåede ændrin-

ger vedrører det aktuelle vurde-

ringsår, hvilket er baggrunden for,

at høringsfristen desværre har væ-

ret så kort.

Forslaget om, at der også fremover

skal foretages periodiske vurderin-

ger af bl.a. landbrugsejendomme,

vil blive forelagt forligskredsen bag

forliget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem. Det vil i den forbin-

delse skulle undersøges, hvad de

administrative konsekvenser vil

være ved en genindførelse af de

periodiske vurderinger, og der vil

skulle findes den nødvendige fi-

nansiering hertil.

Side 20 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ringslov i juni 2017 blev gennem-

ført periodiske vurderinger af alle

ejendomme i Danmark, herunder

landbrugsejendomme. L&F anfø-

rer, at dette princip ligeledes var

udgangspunktet i Aftalen om et

nyt ejendomssystem fra november

2016, der i pkt. 1.1 fastslår:

”Der

ansættes fortsat en selvstændig

ejendomsværdi og en selvstændig

grundværdi” og ”Ved ejendoms-

værdien forstås værdien af ejen-

dommen i dens helhed, dvs. den

samlede værdi af grundareal og

bygninger”. Endvidere: ”Ejen-

dommene vurderes ved alminde-

lige vurderinger hvert andet år pr.

1. september. Ejerboliger vurderes

i lige år og øvrige ejendomme i

ulige”.

De løbende vurderinger har ifølge

L&F hidtil været med til at skabe

stor tryghed omkring generations-

skifter i landbruget, fordi vurderin-

gerne danner grundlag for den

værdi, virksomheden kan overdra-

ges til. L&F henviser til, at land-

brugsejendomme i den vedtagne

ejendomsvurderingslov imidlertid

blev undtaget fra de periodiske

vurderinger, da vurderingerne ikke

tjener et ”beskatningsmæssigt for-

mål”.

L&F anfører, at ophøret med peri-

odiske vurderinger vil udgøre et

retssikkerhedsmæssigt problem for

familievirksomhederne. Ifølge

L&F vil virksomhederne miste

trygheden og forudberegnelighe-

den omkring værdiansættelsen.

Samtidig er der ifølge L&F risiko

for, at ad hoc-vurderinger baseres

Side 21 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på et skønsmæssigt grundlag frem

for statistiske principper, hvilket

kan medføre en utilsigtet øget ge-

nerationsskifteskat.

L&F vurderer, at ressourcebespa-

relsen ved at undlade periodiske

vurderinger af landbrugsejen-

domme er meget beskeden, samt

at den potentielle besparelse ikke

forekommer at stå mål med den

usikkerhed, der opstår.

L&F foreslår derfor, at der genind-

føres periodiske vurderinger af

landbrugsejendomme.

Ændring af overgangsordningen i ejen-

domsvurderingslovens § 83

L&F anfører, at det vil være meget

hensigtsmæssigt, når nu loven æn-

dres, at gennemføre en ændring af

overgangsordningen i ejendoms-

vurderingslovens § 83, stk. 4, 5.

pkt., som er affattet således:

”Hvis ejendommen efterfølgende

ændres på en sådan måde, at betin-

gelserne for omvurdering efter

§ 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal

ejendommen vurderes efter denne

lov, medmindre der er tale om æn-

dringer, der ikke sker på ejerens el-

ler ejernes foranledning, og hvor

ejeren eller ejerne ikke har indfly-

delse på ændringen.”

L&F henviser til, at det fremgår af

ejendomsvurderingslovens § 6, stk.

1, nr. 2, at der skal foretages om-

vurdering, hvis en ejendoms

grundareal ændres med mindst 25

. L&F ønsker, at ejendomsvur-

deringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt.

Regeringen ser positivt på en æn-

dring af overgangsordningen som

foreslået af L&F, der vil få betyd-

ning, når der foretages vurderinger

efter det nye ejendomsvurderings-

system, hvilket efter lovforslaget

vil være pr. 1. januar 2021 for

landbrugsejendomme m.v. Der vil

derfor blive set på en ændring af

overgangsreglerne i ejendomsvur-

deringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., i

forbindelse med det videre arbejde

med de nye ejendomsvurderinger

og analysen af behovet for yderli-

gere justeringer af ejendomsvurde-

ringsloven, med henblik på at æn-

dringen kan gennemføres snarest

muligt næste år.

Side 22 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ændres, så de ejere af mindre land-

ejendomme, der har valgt over-

gangsordningen, kan fortsætte i

ordningen, selv om de aftaler/del-

tager i jordfordelinger, såvel efter

jordfordelingsloven som privat ar-

rangerede jordbytter/jordfordelin-

ger. Overgangsordningen bør end-

videre ifølge L&F gælde for mage-

skifter mellem en eller flere parter,

hvor ejerne deltager i mage-

skifte/bytning af jord.

Problemet med de gældende regler

efter L&F’s opfattelse,

at der

ikke kan afstås arealer

–

f.eks. i en

jordfordeling

–

hvis der er tale om

mere end 24 m

, og ejeren gerne

vil fastholde overgangsordningen.

Det er

L&F’s

opfattelse, at der er

en betydelig risiko for, at jordfor-

delinger, bytning af jord, mageskif-

ter m.v. vil gå helt stå, hvis bare én

af ejerne har valgt overgangsord-

ningen. L&F anfører, at selvom

der f.eks. er 20 andre ejere af ejen-

domme, der gerne vil deltage i

jordfordelinger, bytning af jord,

mageskifter mv., kan en enkelt ejer

således spærre for en ellers fornuf-

tig jordfordeling.

Det er

L&F’s

opfattelse, at Folke-

tinget ud fra et samfunds-, natur-,

arronderingsmæssigt og økono-

misk synspunkt bør lave en æn-

dring af overgangsreglen i ejen-

domsvurderingslovens § 83,

stk. 4, 5. pkt. L&F henviser til, at

der som en del af regeringens

Hjælpepakke til Landbruget fra

den 28. september 2018 afsættes

samlet 160 mio. kr. til jordforde-

lingsprojekter, samt at regeringens

Side 23 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og aftalepartiernes ambitioner på

området nok ikke vil være gen-

nemførbare uden den foreslåede

ændring.

SEGES

bemærker, at høringsfri-

sten på kun 1 uge er for kort. Hvis

der fra ministeriets side ønskes hø-

ringssvar af tilstrækkelig høj kvali-

tet, bør høringsfristen være læn-

gere, når der som her er tale om

omfattende og komplicerede lov-

ændringer.

Videreførelse af vurderingerne med to år

og værdiansættelsescirkulæret

SEGES henviser til, at det af be-

mærkningerne til lovforslaget om

den nye ejendomsvurderingslov

fremgik, at det er hensigten at æn-

dre værdiansættelsescirkulæret, så-

ledes at spændet på plus/minus 15

pct. ændres til et spænd på

plus/minus 20 pct. SEGES henvi-

ser endvidere til, at det fremgik af

et svar den 22. marts 2018 til Skat-

teudvalget, at et nyt cirkulære for-

ventes udstedt inden sommerfe-

rien 2018.

Idet der på nuværende tidspunkt

ikke er udstedt et nyt cirkulære,

ønsker SEGES oplyst, hvornår et

nyt værdiansættelsescirkulære for-

ventes udstedt.

SEGES ønsker endvidere oplyst,

om det gamle værdiansættelsescir-

kulære fra 1982 er gældende, indtil

der foreligger en offentliggjort vur-

dering af ejendommen efter den

nye ejendomsvurderingslov. I den

forbindelse ønsker SEGES det

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra L&F.

Det kan bekræftes, at de nuvæ-

rende regler i værdiansættelsescir-

kulæret fra 1982 vil finde anven-

delse, indtil der foreligger en vur-

dering af den pågældende ejendom

efter det nye ejendomsvurderings-

system, dvs. tidligst i 2020 for ejer-

boliger og i 2021 for erhvervsejen-

domme m.v. Det reviderede cirku-

lære er pt. under udarbejdelse. Det

forventes, at et udkast til revideret

Side 24 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

præciseret, om det gamle værdian-

sættelsescirkulære vil være gæl-

dende ved overdragelse af f.eks. en

landbrugsejendom i perioden fra

nu af og frem til offentliggørelsen

af den første vurdering af land-

brugsejendommen efter ejendoms-

vurderingsloven, dvs. indtil et tids-

punkt efter 1. januar 2021.

Udskydelse af fremrykningen af beskat-

ningsgrundlaget

SEGES bemærker, at forslaget om

at udskyde fremrykningen af be-

skatningsgrundlaget betyder, at

2020-vurderingen ikke kommer til

at danne grundlag for grundskyl-

den for erhvervsejendomme m.v.,

og anfører, at det derfor ikke er

klart, hvordan de foreslåede regler

skal forstås.

SEGES antager, at en 2020-vurde-

ring af en landbrugsejendom kan

være en videreført 2012-vurdering

eller en omvurdering.

Selv om 2020-vurderingen af en

landbrugsejendom ikke skal anven-

des som grundlag for grundskyld,

antager SEGES, at vurderingen

skal anvendes i forbindelse med

beregningen af ejendomsværdiskat

af boligen på landbrugsejendom-

men, ligesom den anvendes som

udgangspunkt for beregning af

overdragelsessum ifølge det gamle

værdiansættelsescirkulære.

SEGES ønsker oplyst, i hvilket

omfang 2020-vurderingen af en

landbrugsejendom skal anvendes

som grundlag for beregning af

ejendomsværdiskat.

cirkulære kan drøftes med interes-

senter m.v. i starten af det nye år.

Der er ikke i lovforslaget foreslået

ændringer af, hvilken vurdering

der skal danne grundlag for bereg-

ningen af ejendomsværdiskat for

landbrugsejendomme i 2020.

Fastsættelsen af ejendomsværdi-

skat for landbrugsejendomme i

2020, vil derfor blive fastsat på

baggrund af den laveste af:

1. Ejendomsværdien i 2020.

2. Ejendomsværdien ansat pr. 1.

januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Ejendomsværdien ansat pr. 1.

januar 2002.

Hvis der i forbindelse med vurde-

ringen pr. 1. oktober 2020 er med-

taget om- eller tilbygning, nybyg-

ning m.v., som ikke var medtaget i

vurderingen pr. 1. oktober 2019,

vil det efter ejendomsværdiskatte-

lovens § 4 a, stk. 2 og 3, være ejen-

domsværdien fra 2019, der anven-

des til beregning af ejendomsvær-

diskatten i 2020.

Vurderingerne i 2019 og 2020 vil

med lovforslaget være videreførte

vurderinger, og de vil dermed som

udgangspunkt være identiske.

Side 25 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det vil dermed alene være ejen-

domme, hvor der foretages en om-

vurdering pr. 1. oktober 2020, og

hvor grundværdien nedsættes i

forbindelse med omvurderingen,

der evt. vil kunne have glæde af at

vælge 2020-vurderingen i stedet

for 2019-vurderingen.

Fremrykningen af beskatnings-

grundlaget skal efter lovforslaget

have virkning fra og med det år,

hvor de nye vurderinger første

gang danner grundlag for beskat-

ningen, hvilket også har været for-

udsat, da fremrykningen af beskat-

ningsgrundlaget blev indført. Med

udskydelsen af de nye vurderinger

med dette lovforslag vil fremryk-

ningen for så vidt angår grund-

skyld af erhvervsejendomme have

virkning fra og med den 1. januar

2022.

SEGES bemærker, at det af lov-

forslagets bemærkninger fremgår,

at grundskylden for 2021 beregnes

på grundlag af 2019-vurderingen.

Hvis 2020-vurderingen for en er-

hvervsejendom er mindre end

2019-vurderingen, burde 2020-

vurderingen ifølge SEGES kunne

lægges til grund for beregningen af

grundskylden for 2021.

Hvis 2020-vurderingen skulle

kunne anvendes som beregnings-

grundlag for grundskylden for

2021, ville det i realiteten betyde,

at fremrykning af beskatnings-

grundlaget ville gælde allerede året

inden, de nye vurderinger danner

grundlag for beskatningen, hvilket

ikke er tilsigtet.

Overgangsregel ved visse ejendomsover-

dragelser i perioden 1. januar til og med

27. februar 2018

SEGES bemærker, at der ved lov

nr. 278 af 17. april 2018 blev ind-

ført en overgangsregel gældende

for visse ejendomsoverdragelser i

Side 26 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

perioden 1. januar til og med 27.

februar 2018. Reglen fremgår af

lovens § 10.

SEGES ønsker oplyst, i hvilket

omfang nærværende lovforslag

ændrer på denne overgangsregel,

samt om fristen for anmodning

om vurdering i henhold til over-

gangsreglen uændret er lig med fri-

sterne i skattekontrollovens § 10,

dvs. den 21. januar 2019.

Endelig ønsker SEGES oplyst, om

overgangsreglen er en valgfri regel,

hvor ejeren

–

efter at have anmo-

det om at få foretaget en vurdering

efter ejendomsvurderingsloven

–

kan vælge at benytte overgangsreg-

len eller lade være.

Lovforslaget ændrer ikke på denne

overgangsregel. Fristen er sam-

menfaldende med oplysningsfri-

sten for indkomståret 2018 efter §

10 i den nye skattekontrollov.

Det kan bekræftes.

Skatteankestyrelsen

(herefter

SANST) bemærker til forslagets §

1, nr. 38 og 41, at det i bemærknin-

gerne til de foreslåede bestemmel-

ser angives, at formålet er at sikre,

at det ikke skal være muligt at på-

klage den samme vurdering to

gange.

Det bemærkes, at undtagelsesbestem-

melserne med den foreslåede ordlyd

umiddelbart bedst vil kunne forstås

sådan, at de alene er tiltænkt at

ramme videreførte vurderinger og

dermed ikke vurderinger, det har væ-

ret muligt at påklage tidligere.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at

de foreslåede bestemmelsers ordlyd

synes at forudsætte, at en klagemulig-

hed er blevet udnyttet, idet der skal

foreligge en afgørelse truffet af et

De foreslåede bestemmelser har til

formål at sikre, at det ikke skal

være muligt at påklage den samme

vurdering to gange. Det vurderes,

at der kan være behov for justerin-

ger i de foreslåede bestemmelser i

lovforslaget § 1, nr. 38 og 41, hvil-

ket undersøges nærmere i samar-

bejde med Skatteankestyrelsen.

Side 27 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingsankenævn, Landsskatteret-

ten eller domstolene, førend undta-

gelsesbestemmelsen kan bringes i an-

vendelse. Når det i bemærkningerne

til bestemmelserne angives, at det er

formålet, at en vurdering ikke skal

kunne påklages to gange, synes det

ikke i bemærkningerne forudsat, at en

klagemulighed på et tidligere tids-

punkt skal være udnyttet.

Ifølge SANST synes bestemmelsens

ordlyd derfor ikke umiddelbart at

kunne siges fuldt ud at sikre det for-

mål, der angives i bemærkningerne til

forslaget. SANST bemærker, at det

ved en eventuel ændring af det frem-

sendte udkast til lovforslag kan over-

vejes, hvilke typer af afgørelser, der

skal omfattes af bestemmelsen.

Bestemmelsen i ejendomsvurderings-

lovens § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,

1. pkt., regulerer udgangspunktet,

som de foreslåede bestemmelser skal

fungere som undtagelse fra. Disse be-

stemmelser åbner for adgangen til at

påklage almindelige vurderinger fore-

taget for ejerboliger pr. 1. oktober

2013, 2015, og 2017 (samt 2018 efter

det fremsendte forslag) og for andre

ejendomme pr. 1. oktober 2014 og

2016 (samt 2018, 2019 og 2020 efter

det fremsendte forslag).

Pr. de nævnte datoer er der foretaget

almindelige vurderinger i form af vi-

dereførelser, som ikke på noget tids-

punkt har været mulige at påklage. Pr.

de nævnte datoer er der dog desuden

- i det omfang, betingelserne for om-

vurdering efter § 3 i vurderingsloven

har været opfyldt - foretaget omvur-

Side 28 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

deringer, som betragtes som alminde-

lige vurderinger. Disse har modsat de

videreførte vurderinger været mulige

at påklage enten efter fristen angivet i

vurderingslovens § 44, stk. 2 og 4, el-

ler i ejendomsvurderingslovens § 87,

stk. 5, og § 88, stk. 5, eller i det frem-

sendte forslags affattelse af ejen-

domsvurderingslovens § 89, stk. 4,

som erstatter § 87, stk. 5 og § 88, stk.

SANST bemærker, at det synes mest

oplagt, at undtagelsesbestemmelsen i

udkastet skal ramme disse omvurde-

ringer specifikt, idet disse umiddel-

bart er de eneste vurderinger omfat-

tet af ordlyden af EVL § 89, stk. 1. 1.

pkt., og stk. 2, 1. pkt., som det tidli-

gere har været muligt at påklage.

SANST anfører, at dette formål

umiddelbart opnås bedst ved at lade

benævnelsen af videreførelser af af-

gørelser udgå af de foreslåede be-

stemmelser for i stedet at angive vur-

deringer som nævnt i 1. pkt.

SANST bemærker desuden, at det

med fordel kan overvejes, om undta-

gelsesbestemmelsernes anvendelse

skal forudsætte, at en afgørelse tidli-

gere

er blevet påklaget

eller alene tidli-

gere

har været mulig

at påklage.

Endvidere bemærker SANST, at for-

målet med § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk.

2, 1. pkt., umiddelbart først og frem-

mest synes at være at sikre, at det bli-

ver muligt for første gang at påklage

almindelige vurderinger. Hvis dette

hensyn tillægges afgørende betyd-

ning, vil det ifølge SANST umiddel-

Side 29 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bart være mest oplagt, at undtagelses-

bestemmelsens angivelse af afgørelser

truffet af et vurderingsankenævn,

Landsskatteretten og domstolene ud-

går af det fremsendte forslag og er-

stattes af eksempelvis afgørelser, som

har været mulige at påklage.

Forslagets § 1, nr. 42

SANST bemærker, at efter ejendoms-

vurderingslovens § 87, stk. 5 og § 88,

stk. 5, kan omvurderinger efter § 87,

stk. 2 og § 88, stk. 2, påklages indtil 3

måneder efter udsendelse af særskilt

meddelelse herom. SANST henviser

endvidere til, at det af forslaget til stk.

4 i ejendomsvurderingslovens § 89,

fremgår, at denne frist fremover vil

reguleres af skatteforvaltningslovens

§ 35 a, stk. 3. Det angives i bemærk-

ningerne, at dette skal forstås som

den 1. juli i året efter vurderingsåret.

Ifølge SANST kan der umiddelbart

opstå et vist overlap mellem fristerne

i forslaget til ejendomsvurderingslo-

vens § 89, stk., stk. 1, 1. pkt., og stk.

2, 1. pkt., hvorefter almindelige vur-

deringer i 2017 og 2018 for ejerboli-

ger og 2016, 2018 og 2019 for andre

ejendomme

–

foretaget efter forslaget

til §§ 87 og 88

–

kan påklages tre må-

neder efter udsendelsen af meddelel-

ser om vurderinger pr. disse datoer.

Forslagets § 10, nr. 2

SANST bemærker, at der vist forelig-

ger en korrekturfejl i bemærkningen

til nr. 2, andet afsnit på side 126 i for-

slaget, idet datoen 30. juni 2020 ikke

stemmer overens med forslagets øv-

rige indhold, samt at det for at undgå

Der vil blive fremsat ændringsfor-

slag mhp. at præcisere, at både

omvurderinger, som skal anses for

værende almindelige vurderinger,

og omvurderinger, der ikke skal

anses for værende almindelige vur-

deringer, er omfattet af fristen i

skatteforvaltningslovens § 35 a,

stk. 3.

Det er korrekt, at der i de specielle

bemærkninger til § 10, stk. 2, be-

klageligvis er en korrekturfejl, idet

forlængelsen af den ordinære funk-

tionsperiode for medlemmer og

suppleanter i vurderingsankenævn,

skatteankenævn og de fælles anke-

nævn, jf. skatteforvaltningslovens

Side 30 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

misforståelser vil være hensigtsmæs-

sigt at rette datoen til 31. december

2020.

Forslagets § 10, nr. 3

SANST bemærker, at det foreslås, at

skatteforvaltningslovens § 22, stk. 9,

1. pkt., ændres således, at henvisnin-

gen til §§ 87-89 i ejendomsvurde-

ringsloven ændres til §§ 87, 88, 89,

samt at det angives i bemærkningerne

til § 10, nr. 3, at der er tale om en

konsekvensændring som følge af for-

slagets § 1, nr. 22-35. Der indsættes

med ændringerne i § 1, nr. 22-35,

ikke umiddelbart bestemmelser, der

ikke også efter hensigten bliver om-

fattet af den allerede eksisterende

henvisning til ejendomsvurderingslo-

vens §§ 87-89. Det kan derfor over-

vejes, om den foreslåede ændring i

skatteforvaltningslovens § 22, stk. 9,

med fordel kan udgå af forslaget.

Klagegebyr

SANST bemærker, at der med de fo-

reslåede ændringer i ejendomsvurde-

ringslovens §§ 87-89 umiddelbart vil

blive udsendt flere vurderinger efter

de nævnte bestemmelser end forven-

tet ved vedtagelsen af ejendomsvur-

deringsloven. I henhold til § 22, stk.

9, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 skal der

ved klager over vurderinger omfattet

af ejendomsvurderingslovens § 87-89

–

også efter den foreslåede ændring

af § 22, stk. 9 i lov nr. 688

–

betales

et klagegebyr, som beløbsmæssigt er

anderledes end de klagegebyr, der

skatteforvaltningslovens almindelige

regler skal betales ved indgivelsen af

en klage. SANST undersøger de

praktiske implikationer heraf nær-

mere.

§ 8, stk. 2, i overensstemmelse

med forslagets lovtekst er til og

med den 31. december 2019.

Det er korrekt, at henvisningen

ikke skal med. Henvisningen er så-

ledes også taget ud inden fremsæt-

telsen af lovforslaget.

Side 31 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tinglysningsretten

Ingen bemærkninger

Vurderingsankenævns-

foreningen

Ingen bemærkninger

Ældre Sagen

bemærker, at forslaget

er begrundet i forsinkelser i udvik-

lingen af det nye ejendomsvurde-

ringssystem, der betyder, at nye

ejendomsvurderinger for ejerboli-

ger først kan udsendes i løbet af

2020 og måske først i 2021. Endvi-

dere anfører Ældre Sagen, at det

har været kendt, at udviklingen af

ejendomsvurderingssystemet var et

”højrisikoprojekt”, og det fremgår

af bemærkningerne, at det, selv

med de nye tidsfrister for vurde-

ringen, fortsat er et højrisikopro-

jekt.

Hvis

overskriften ”Tryghed om

boligbeskatningen” skal tages al-

vorligt, bør den ændrede frist for

vurderingerne efter Ældre Sagens

opfattelse føre til, at hele tidspla-

nen rykkes med et år, dvs. at de

nye vurderinger først finder anven-

delse ved ejendomsbeskatningen

fra 2022 og ikke, som nu planlagt,

fra 2021. Tilsvarende bør loftet

over ejendomsværdiskatten ifølge

Ældre Sagen videreføres i 2021.

Ældre Sagen bemærker, at den nye,

udskudte frist for vurderingerne

–

som der lægges op til i lovforslaget

–

vil bl.a. have betydning for de

boligejere, der oplever en stigning,

der udløser en ”rabat”,

da denne

Formålet med boligforliget er at

sikre tryghed om boligbeskatnin-

gen.

Skatterabatten sikrer, at ingen bo-

ligejere skal betale mere i boligskat

i 2021 med de nye skatteregler end

efter de hidtidige regler for ejen-

domme erhvervet før 2021.

Trygheden sikres netop ved, at bo-

ligejerne ved, hvor meget der skal

betales i samlet boligskat i ejerperi-

oden

–

og det er sikret med den

forudsatte indfasning af de nye

skatteregler, herunder skatterabat-

ten. Forudgående kendskab til den

præcise størrelse på skatterabatten

Side 32 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rabat bortfalder, når ejendommen

handles, og de vil komme til at stå

i en situation, hvor de ikke kender

størrelsen af denne rabat, hvis de

sætter huset til salg i 2020.

Der må derfor ifølge Ældre Sagen

formodes at blive forskel i prisen

på huse, der handles før 1. januar

2021, hvor den nye køber kan

være berettiget til rabat på ejen-

domsbeskatningen, hvis vurderin-

gen pr. 1. januar stiger, og boliger,

der handles efter 1. januar 2021,

hvor køber ikke overtager rabat-

ten. Ældre Sagen anfører, at det i

den situation vil skabe usikkerhed

om den ”rigtige pris”, hvis bolig-

ejer skal tage beslutning om at

sælge sit hus/et hus handles på et

tidspunkt, hvor den nye vurdering

endnu ikke er kendt.

Ældre Sagen bemærker, at be-

mærkningerne til § 3, nr. 12, må

forstås således, at det ikke kan

udelukkes, at nogle vurderinger

først udsendes til ejerne i 2021,

selv om vurderingen sker pr. 1. ja-

nuar 2020.

Ifølge Ældre Sagen vil forslaget

om en ”segmenteret” udsendelse

af de nye vurderinger yderligere

føre til forskelsbehandling af bolig-

ejerne. Ældre Sagen anfører, at

nogle vil kende den nye vurdering

relativt tidligt i 2020 og vil evt.

kunne disponere på grundlag af

den nye vurdering, mens andre

først får vurderingen sent i 2020

eller først i 2021 og vil derfor ikke

kunne disponere efter den. Hvis

må således være af mindre betyd-

ning for boligejeren end viden om

den samlede beskatnings størrelse.

Endelig bemærkes, at en ændret

tidsplan for indfasning af de nye

ejendomsskattesystem ikke vil æn-

dre på, at skatterabatten ikke vil

være kendt i 2020.

Det kan bekræftes, at bemærknin-

gerne skal forstås på den måde, at

det ikke kan udelukkes, at nogle

vurderingerne pr. 1. januar 2020

kan blive udsendt til ejerne i 2021.

Det er korrekt, at nogle boligejere

vil kende den nye vurdering før

andre boligejere. Ved almindelige

overdragelser vil vurderingen være

en blandt flere parametre, der ind-

går i prisfastsættelen af en ejen-

dom. De seneste handelspriser for

lignede ejendomme vil indgå med

betydelig vægt ved prisfastsættel-

sen, og ejendomsvurderingerne vil

endvidere også skulle afspejle han-

delsværdien. De tidsmæssige for-

skelle vil endvidere primært opstå i

forhold til de forskellige segmen-

Side 33 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hele tidsplanen for den nye beskat-

ning rykkes et år, sikres det ifølge

Ældre Sagen, at boligejerne kender

den vurdering, der skal betales skat

af efter de nye regler, inden de nye

regler træder i kraft. Derfor anbe-

faler Ældre Sagen som nævnt en

udskydelse med et år.

ter, der f.eks. vil kunne være som-

merhuse, enfamiliehuse og ejerlej-

ligheder, mens ejere af f.eks. to na-

boejendomme, som begge er enfa-

miliehus, vil kunne forvente at få

deres vurdering relativt tæt på hin-

anden. Samlet set er det herefter

vurderingen, at den segmentvise

udsendelse vil have meget begræn-

set betydning ved en ejendoms-

handel.

Et lignende ønske blev rejst af Æl-

dre Sagen under høringen over

forslaget til en ny ejendomsvurde-

ringslov i foråret 2017. Som det

fremgår af kommentaren til hø-

ringssvaret fra Ældre Sagen i hø-

ringsskemaet til L 211, FT 2016-

17, vil tilbagebetaling til et dødsbo

forudsætte, at dødsboet ikke er af-

sluttet, eller at boet er genoptaget.

Genoptagelse kan besluttes af skif-

teretten, der herefter skal opgøre

boet på ny. En åbning af boet kan

medføre udgifter, der ikke står mål

med de tilbudte beløb fra tilbage-

betalingsordningen. Som det lige-

ledes videre fremgår af oven-

nævnte høringsskema, sikres det,

ved ikke at påtvinge åbninger af af-

sluttede dødsboer, at arvingerne

ikke påtvinges udgifter til genopta-

gelse, medmindre det konkret

vurderes, at tilbagebetalingen står

mål hermed.

En ordning som foreslået af Ældre

Sagen, hvorefter skifteretten vil

skulle tage stilling til, om der ud

fra størrelsen af det tilbagebetalte

beløb skulle ske genoptagelse, ville

kræve nærmere regler for, hvornår

Ældre Sagen henviser til tidligere

høringssvar vedrørende LF 211 fra

april 2017 om tilbagebetalingsord-

ningen for afsluttede dødsboer og

til, at der efter de regler, der blev

vedtaget i juni 2017, ikke sker til-

bagebetaling af for meget betalt

ejendomsskat til afsluttede døds-

boer. Ældre Sagen anfører, at når

de nye vurderinger

–

og dermed

også den periode, der er omfattet

af tilbagebetalingen

–

forlænges,

vil antallet af afsluttede dødsboer

stige, og tilbagebetalingsbeløbene

vil også stige, dels fordi tilbagebe-

talingen kan vedrøre et år mere,

dels fordi forrentningen af tilbage-

betaling ændres. Samlet forventer

Ældre Sagen, at det beløb, der skal

tilbagebetales, vil stige med ca. 2

mia. kr. i forhold til skønnet i lov-

forslaget til ejendomsvurderingslo-

ven fra maj 2017 (uden tilbagebe-

taling til afsluttede dødsboer). Æl-

dre Sagen skal derfor igen foreslå,

at der også kan ske tilbagebetaling

til afsluttede dødsboer, evt. således

at beløbet, der skal tilbagebetales,

sendes til skifteretten, der kan tage

Side 34 af 35

L 115 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stilling til, om beløbet har en stør-

relse, så boet skal genoptages, og

pengene udbetales til arvingerne.

genoptagelse da skulle ske. Genop-

tagelse af dødsboer ville desuden

pålægge skifteretterne administra-

tive omkostninger. Det bemærkes i

øvrigt, at skifteretten efter gæl-

dende regler i dødsboskiftloven

kan betinge genoptagelse af, at der

helt eller delvis stilles sikkerhed for

de omkostninger, der er forbundet

hermed. Det er tilstræbt, at tilbage-

betalingsordningen skal ske auto-

matisk til ejerne. Dette vil ikke

kunne opnås, hvis arvingerne evt.

vil skulle vurdere, om omkostnin-

gerne ved tilbagebetalingen står

mål med det tilbagebetalte beløb.

Side 35 af 35