Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 115:

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 20.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi behandler her L 115 om en udskydelse af ejendomsvurderingerne. Den korte fortælling som optakt til det er jo, at vi bredt i Folketinget har lavet et nyt system for, hvordan man fremadrettet skal vurdere ejendommene og efterfølgende så kunne beskatte dem.

Efter aftalen har man så sat gang i et kæmpe projekt for at få udviklet en it-understøttelse, der kan være med til at lave vurderingerne, og der er man så kommet i den uheldige situation nu – har vi fået oplyst fra Skatteministeriet – at man ikke kan nå at blive færdig med vurderingerne i tide, og at vi så naturligt som konsekvens af det som Folketing nu også bliver bedt om, om man ikke skulle udskyde de nye ejendomsvurderinger med 1 år. Det betyder jo så meget naturligt, at de gamle vurderinger, altså dem fra 2011, fortsætter et år ekstra. Forklaringen skulle angiveligt være, at det sags- og dokumenthåndteringssystem, som bl.a. skal håndtere de her deklarationer, som skal sendes ud til folk inden, og hvor de kan se, hvad det er der ligger til grund for deres vurdering – hele vurderingsforslaget, og hvordan man håndterer de enkelte sager – ikke kan blive færdigt til tiden. Der er på baggrund af det naturligvis også en udskydelse af det nye vurderingsankenævn, som så træder i kraft den 1. januar 2020 i stedet for. Så kan man jo spørge som politisk parti: Hvad skal man så sige til det? Ja, vi har vel heller ikke noget valg. For skulle vi kræve, at vi fik det her system sat i drift, inden det overhovedet var klar? Nej, det kunne vi nok ikke. Eller skulle man begynde at beskatte ud fra nogle vurderinger, der ikke er der? Det kan man naturligvis heller ikke.

Så vi har jo kun den ene mulighed – som jeg ser det – som Folketing, og det er jo at sige ja til, at vi nu beklageligvis er nødt til at udskyde ejendomsvurderingerne yderligere, beklageligvis fordi tidsplanen nu bliver så stram, at hvis der kommer en forsinkelse mere, kan det få ret store konsekvenser. For hvis man ser på, hvornår de juridisk bindende vurderinger påbegyndes, så er det jo efter juli 2020, og allerede i januar 2021, et halvt år efter, skal man så begynde at beskatte efter de nye regler. Vi kan i hvert fald sige, at vi i mit parti sidder lidt med en bekymring for, om det så er den sidste forsinkelse, vi får. For der er jo stadig væk en masse usikkerhed og en stor risiko i forbindelse med udviklingen af det her it-projekt, og derfor frygter vi meget og er bange for, hvad vi gør, hvis vi så kommer hen i en udskydelse endnu en gang, og det tror jeg altså meget vel vi kan komme hen til. Det er ikke, fordi jeg håber det, men jeg frygter det meget, også fordi det er et kompliceret system, og når man ser på, hvordan det sådan traditionelt har været med it-systemer i historien i staten de sidste mange år, så er der i hvert fald ikke nogen, der typisk har været færdige til tiden. Så jeg frygter meget, at også det her system kan få en yderligere forsinkelse med ret store konsekvenser senere hen.

Men som sagt synes jeg, det er svært at sige andet, end at man stemmer for det her, fordi man jo heller ikke har andet valg. For vi kan jo ikke kræve, at man begynder at vurdere huse ud fra et system, som ikke er klar endu. Så vi er nødt til at håbe og krydse fingre for, at det her så er den sidste udskydelse af ejendomsvurderingerne, og at vi så efterfølgende får både et godt system og et mere rigtigt grundlag at beskatte ud fra.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for fleksibiliteten, så det lige kunne lade sig gøre, at vi byttede om en gang.

Som der er redegjort for, handler lovforslaget jo om at skulle udskyde indfasningen af det nye ejendomsvurderingssystem med et år, da man endnu ikke er i mål med systemet. Det vil sige, at selve det at lave vurderingen er man egentlig ret langt med, og vi har også fået det forevist, vi, der kunne dukke op hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, men hele det system, der følger med, hvor man skal kunne sagsbehandle, dokumentere og have udveksling med borgerne, er altså ikke klar endnu. Derfor er det nødvendigt for skatteministeren at komme med det her lovforslag og lave den nu anden udskydelse af de nye ejendomsvurderinger, først med et kvartal og nu med yderligere et år.

Jeg har det meget som Dansk Folkepartis ordfører, at der jo ikke er så meget at stille op. Vi kan ikke iværksætte det, når det ikke er klar. Derfor vil vi også støtte lovforslaget. Jeg er i den lidt usædvanlige situation, at jeg sådan set kan tale på vegne af både Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og SF i øjeblikket, som jeg står her. Gad vide, om det også måtte blive sådan efter et folketingsvalg, skulle flertallet skifte. Det kunne da være helt rart. Så heldige er vi jo nok ikke, men de har altså samme synspunkt. Jeg vil godt så føje det til, at det jo i det hele taget er en problematisk situation, vi er i, at befolkningen, borgerne, bliver beskattet på baggrund af nogle vurderinger, der stammer tilbage fra 2011-2012. Vi har inddraget muligheden for at klage, og selve det at få ryddet op i det er jo altså utrolig vigtigt, det må være en af de allerhøjeste prioriteter for skatteministeren i den her valgperiode at få det i mål.

Det kan så ikke blive i den her valgperiode, fordi systemet må udskydes endnu en gang. Det synes jeg er nødvendigt at påtale på vegne af alle dem, der altså betaler ejendomsskat, f.eks. på baggrund af en vurdering, som man ved er for høj. Sådan er det jo tilfældet, ikke mindst i mange mindre byer på landet uden for de områder, hvor den økonomiske fremgang har været størst. Der betaler man altså skat i dag af en vurdering, som er for høj, og man står derfor til at få penge tilbage. Det vil man stadig væk få, og man vil også få det for det ekstra år, hvor man betaler af en for høj vurdering, men det er jo ikke nogen god situation, vi er i, må man sige, og det synes jeg også er værd bemærke og anerkende over for de mennesker, der endnu et år skal betale skat af en vurdering, som man faktisk godt ved er for høj.

Men med de bemærkninger vil jeg tilkendegive, at vi støtter lovforslaget og håber på, at det så er den sidste udskydelse af det nye ejendomsvurderingssystem.

Tak til hr. Jesper Petersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Det skulle have været Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm, der stod her, men hun er desværre ramt af sygdom. Men det bliver i familien, og som tidligere skatteordfører kender jeg jo området her særdeles godt.

Problemer med ejendomsvurderingerne ramte hele vores skattesystem hårdt, og der er blevet arbejdet i en årrække for at få skabt et nyt og troværdigt ejendomsvurderingssystem. Der har også været et langt politisk forløb omkring det, og der er indgået et bredt forlig omkring ejendomvurderinger og ejendomsskattesystemet. Det sikrer danskerne tryghed om boligbeskatningen, og jeg synes, det er rigtig positivt, at der er et bredt politisk flertal bag det.

Men når det drejer sig om it-systemer, er der altid en usikkerhed. Også belært af tidligere erfaringer er det nok en rigtig god idé at vente med at trykke på startknappen, indtil it-systemerne er fuldt operationelle. Det må vi jo så desværre forholde os til her i Folketinget. Derfor er det ganske fornuftigt at udskyde vurderingerne, fordi it-systemerne simpelt hen ikke er klar.

Noget af det er begyndt at fungere ganske udmærket, men det nytter jo ikke noget, at en del af systemet fungerer, hvis ikke den øvrige del af systemet kan understøtte det. Det drejer sig selvfølgelig om, at danskerne skal have så retvisende vurderinger som overhovedet muligt, så man oplever en retfærdighed og en fairness, når man betaler sine ejendomsskatter, altså at man kan genkende vurderingen i forhold til det, man oplever, når man kigger ud af vinduet og bemærker, hvad andre handler deres ejendom til. Så skal ens vurdering jo naturligvis også stå i forhold til det.

Men som sagt, når it-systemet, særlig det, der hedder dokumenthåndteringssystemet i Vurderingsstyrelsen, ikke er klart, ja, så må vi altså skubbe tidsplanen en smule. Det er grundlæggende det, som lovforslaget sikrer. Det er selvfølgelig ærgerligt, at tingene ikke går så hurtigt, som vi ville. Men blot for lige at følge op på Socialdemokratiets skatteordførers ordførertale har det så den betydning, at de boligejere, der betaler for meget i boligskat, stadig væk får pengene tilbage. Så der er ikke nogen, der kommer til at betale mere, end de skulle. Til gengæld er der så nogle boligejere, der utilsigtet har en lidt for lav boligbeskatning, og de får så fornøjelsen af at have 1 år mere med en lidt lavere boligbeskatning.

Jeg vil sige, at jeg synes, at det er et godt udgangspunkt, at vi bredt her i Folketinget kan vælge at være på borgernes side, således at de fejl, der er i skattesystemet, i vurderingssystemet, altså ikke betyder, at nogen kommer til at betale mere, end de skulle. Pengene kommer tilbage. Og dem, der slipper lidt billigere end beregnet, ja, det får de så lov til 1 år mere.

Når der sker den her forsinkelse, som selvfølgelig er beklagelig, er det altså positivt, at det ikke er borgernes lommer, vi henter pengene i. Derfor støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Lovforslaget omhandler det forsinkede ejendomsvurderingssystem og dets skattemæssige konsekvenser. Der er jo på en måde ikke meget at sige til det her lovforslag. Vi kan ikke her fra Folketingets talerstol trylle et it-system frem, der fungerer og overholder de oprindelige tidsplaner. Hvis regeringen ikke er klar med nye ejendomsvurderinger, må de gamle jo køre videre, indtil de nye forhåbentlig snart er på plads.

Det kan så undre, at man, dengang man igangsatte det nye system, helt bevidst lagde en ambitiøs tidsplan. Det er vel oversat til newspeak en urealistisk tidsplan. Og selv ikke uendelige mængder ekstra penge tilført via flere utallige aktstykker har fået projektet til at lykkes indtil nu i hvert fald. Der er ingen tvivl om, at folk i skatteforvaltningen knokler, og det ender forhåbentlig med et godt system, men det er altså ikke særlig tjekket, at vi nu skal stå her og lave en lovgivning, fordi tidsfristen ikke er overholdt.

Enhedslisten er ikke med i boligskatteaftalen, bl.a. fordi den i kroner og øre tilgodeser de mennesker, der i forvejen har de dyreste boliger. Aftalen om ejendomsvurderingen skal ses i sammenhæng med denne aftale. På baggrund af det, jeg har sagt her, forventer Enhedslistens skatteordfører, at Enhedslisten stemmer gult ved tredjebehandlingen, da dette lovforslag vedrører ændringer af loven nødvendiggjort af et forsinket ejendomsvurderingssystem, og i det lys er tilpasningen jo fair nok. Og som vi læser lovforslaget, har regeringen desuden ikke udnyttet situationen til at lave nye særlige skatterabatter m.v. i lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Og så har jeg på fornemmelsen, at repræsentanten for Liberal Alliance er hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det, formand. Det er nemlig rigtigt, og det er jo, fordi det er gået meget stærkt her i salen i dag, og det betyder så, at Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen, sidder i et andet møde i øjeblikket. Derfor er det mig, der har fået opgaven.

Det er jo lidt træls, for det her er faktisk et træls lovforslag. Vi har jo i Danmark et helt dysfunktionelt ejendomsvurderingssystem, og det betyder, at man opkræver milliarder af kroner i ejendomsskatter på baggrund af fejlagtige vurderinger. Det er selvfølgelig skuffende, at tidsplanen for det nye ejendomsvurderingssystem ikke kan holde. Når det så er sagt, synes jeg, det er vigtigt, at man sørger for at tilpasse tidsplanen til, hvad der rent faktisk med sikkerhed kan lade sig gøre. Det er ikke en katastrofe at udskyde tidsplanen; det ville være en katastrofe, hvis man lancerede et nyt system, som indeholdt så mange fejl, at det ikke kunne genoprette danskernes tillid til, at deres ejendomme bliver vurderet på en forsvarlig måde. Når man ser på, hvordan det nuværende system har udviklet sig til en katastrofe, så skyldes det jo i høj grad manglende tilpasning til den faktiske udvikling. Da man kom efter tidsplanen, begyndte man at udvide, hvad systemet skulle kunne, så den samlede forudsatte økonomi kunne overholdes. Det kunne den så alligevel ikke. Og i tillæg fik vi ufattelig store problemer i SKAT. Og når de her it-systemer løber af sporet, skyder vi os selv i foden, hvis vi lader, som om det ikke kræver tilpasninger.

Så jeg synes, det er positivt, man med lovforslaget tager konsekvensen af, at man ikke er kommet så langt, som man troede man ville komme, og derfor kan jeg bare sige, at på den baggrund støtter Liberal Alliance selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet.

Tak for det. Nu har de forskellige ordførere allerede sagt nogle af de ting, som jeg også tænkte jeg ville sige, men noget, jeg lige ville nævne, er, at det ikke kun er borgere, der er berørt af det her, det er også, som vi kan se i høringssvarene, virksomheder, som bliver ved med at være på usikker grund på grund af udskydelser af den her lov. Jeg synes også lige, vi skal huske, at det for virksomheder, som bl.a. Landbrug & Fødevarer fremhæver, er vigtigt at vide, hvilke ejendomsvurderinger der gælder for deres virksomheder, bl.a. i forbindelse med overdragelse og i det hele taget værdisætning af deres virksomheder. Så også på det område skal vi lige være opmærksomme.

Overordnet kommer jeg til at tænke på det her med, at hastværk er lastværk, og hvis vi skynder os for meget, får vi politisk handlekraft, men så kommer vi nok også til at fremstå som politikere, der sjusker, og på den måde bliver det uigennemsigtigt, og borgerne mister tilliden til demokratiet. Så det er i det her tilfælde en hårfin balance. Vi kan ikke sige noget imod at udskyde det her, men virksomhederne har også haft en lidt kort frist i forhold til at give respons på det her, og det skaber en usikkerhed.

Jeg er klar over, at ministeren er minister for et ministerium, som ikke ligefrem mangler arbejdsopgaver, og måske er det også længe siden, de har lidt af det problem. Men jeg vil så også sige, at jeg har tillid til, at ministeren formår at navigere bedst muligt inden for de givne rammer, og derfor må vi hele tiden sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er tilgængeligt af ressourcer, og sørge for, at de mennesker, de fagpersoner, som rent faktisk sidder og arbejder med det her til daglig og prøver at løse de her problemer, får tilført det, som er nødvendigt. Den respekt må vi vise dem. Jeg vil så opfordre ministeren til at sige til, hvis der er noget, vi skal være opmærksomme på der.

Man kan sige, at der især er to områder i vores samfund, som jeg tænker er meget vigtige vi investerer i her, og det ene er vores børn, det andet er vores skatteforvaltning. Vi støttede ændringen af ejendomsvurderingsloven i 2017, og vi støtter også det her forslag, da det på trods af den forhastede behandling netop går ud på ikke at haste et højrisiko-it-system igennem, og som det også bliver bemærket fra Liberal Alliances side, giver det rigtig god mening at tage højde for de tilpasninger, der kommer hen ad vejen, og netop ikke kaste os ud i en eller anden katastrofe, som ville skabe yderligere usikkerhed, og som vi skal forsøge at undgå.

Så vil jeg så i udvalgsarbejdet lige få klarhed over de små tekniske detaljer i lovforslaget, som jeg ikke rigtig kunne nå at gennemskue på den her meget korte tid, så jeg er sikker på, der ikke er noget i det, som vi har overset. Men som udgangspunkt er vi positive og stemmer for det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her har det til formål, som flere af de foregående ordførere var inde på, nemlig at videreføre de nuværende vurderinger i 1 år mere, end det hidtil var forudsat, og så også at udskyde det nye ejendomsvurderingssystem.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi dog lovforslaget. Det er selvfølgelig skuffende, at det er nødvendigt, men som andre ordførere også var inde på, kan man også sige, at når vi står i den her situation, har vi jo næppe noget andet valg end at bakke det op. Vi synes grundlæggende, at de danske boligejere beskattes meget hårdt i Danmark. Vi synes også, de beskattes for hårdt. Stigende boligskatter presser danske familier og ikke mindst danske pensionister. Vi mener grundlæggende også, at man ikke skal kunne blive beskattet ud af sit eget hjem, hvis man f.eks. har købt og betalt det, og det er netop sådan noget som stigende boligskatter, som skaber utryghed om boligejernes økonomi. Den usikkerhed fik vi så gjort op med, da vi lavede boligaftalen.

Men der er stadig væk usikkerhed omkring ejendomsvurderingerne, og nu bliver igangsættelsen af det nye system så udsat, og det er rigtig ærgerligt. Men omvendt har vi selvfølgelig også stor forståelse for, at det er nødvendigt, at man er helt sikker på, at man har et system, som fungerer, inden man skal vurdere de 1,7 millioner boliger, som det nye system skal håndtere. Det er komplekst, og vi har desværre tidligere haft meget bitre og dyrtkøbte erfaringer med komplekse systemer i netop det tidligere SKAT. Og derfor synes jeg faktisk, det er fornuftigt at trække i bremsen og sikre, at der er styr på systemet, inden det igangsættes.

Det nye system skal være med til at genopbygge boligejernes tillid til vurderingerne, og derfor skal det også fungere fra dag et. Det vil simpelt hen være skadeligt for tilliden til skattevæsenet, hvis systemet ikke er klar fra starten. Og man må sige, at det er en tillid, vi i forvejen kæmper hårdt med at få genopbygget. Derfor støtter vi udskydelsen, så vi reducerer risikoen for at få igangsat et fejlbehæftet system. Jeg synes også, det er vigtigt at få sagt, at der jo ikke er nogen boligejere, der kommer til at betale mere i skat på grund af den her forsinkelse. Tværtimod forholder det sig omvendt, for der vil være en del boligejere, som kommer til at spare lidt i skat på grund af det her. Så det er jo trods alt et plaster på såret.

Med de bemærkninger skal jeg sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Tak. Jeg kan jo ikke som sådan takke for en god debat, for der har været en række ganske udmærkede ordførerindlæg i øvrigt med nogenlunde det samme indhold og ikke meget debat. Det tror jeg der er en årsag til, og det er, at der ikke er så meget at diskutere i den her sag. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg – og det tror jeg også gælder for alle de ordførere, der har talt her fra Folketingets talerstol – selvfølgelig gerne havde set, at det nye vurderingssystem var klar til at sende nye vurderinger ud for 2018, og at vi havde været det her forslag foruden. Men det, der er mest afgørende for mig som skatteminister, og det kan jeg høre også er afgørende for de ordførere, der har stået her på talerstolen og sagt, at de støtter forslaget, er, at vi tager ved lære af fortidens fejl og ikke idriftsætter nye it-systemer, før de har den tilstrækkelige kvalitet og er testet ordentligt igennem, vel vidende, at det har den omkostning, at der går længere tid, inden nye og mere retvisende ejendomsvurderinger kan udsendes til boligejerne. Det er ikke ønskværdigt, men det er vilkårene i jernindustrien, om man vil.

Helt generelt tror jeg at vi politikere skal være opmærksomme på, at arbejde med store it-projekter er kompliceret og nogle gange kan være uforudsigeligt, og ændringer i tidsplaner kan være nødvendige. Man skal i hvert fald – det kan jeg sige er læren på skatteområdet og sige på vegne af min relativt mange forgængere – ikke idriftsætte it-systemer, som man ikke er sikker på kommer til at virke. Så risikerer man at skabe endnu større problemer, end der var, inden man idriftsatte dem.

Det er vigtigt for mig og regeringen, at danskerne får bedre og mere gennemskuelige vurderinger, og at vi er på sikker grund, før vi sender juridisk bindende vurderinger ud til 1,7 millioner boligejere i Danmark. Vi er nået rigtig langt med det nye vurderingssystem – ikke så langt, som vi kunne tænke os, men dog rigtig langt. Første del af systemet er udviklet, testet og idriftsat. Vurderingsstyrelsen, som er den nye myndighed, er opbygget, og en væsentlig del af de data, der skal ligge til grund for, at man kan vurdere en bolig så rigtigt som muligt, er indsamlet. Men som også en række ordførere har været inde på, mangler vi nogle ting for at få det hele på plads, og det handler bl.a. om færdigudvikling af sags- og dokumenthåndteringssystemet, så hver enkelt boligejers sag håndteres på en sikker og ensartet måde af Vurderingsstyrelsen. Sagt lidt populært kan man sige, at det er den del om masseforvaltning – som jo er det, skattevæsenet, fordi man laver årsopgørelser og selvangivelser for hundredtusindvis af virksomheder og millioner af danskere, er rigtig gode til – man ikke er kommet i mål med inden for den tidsplan, der har været i den her sag. Det er naturligvis beklageligt.

Vi skal også helt i mål med deklarationen for vurderingsmeddelelserne, der giver boligejerne overblik over ejendomme og et indblik i de oplysninger, der ligger til grund for deres vurderinger. Men for at danskerne skal kunne have tillid til det system, der kommer, og politikerne ligeså, vil vi i 2019, altså næste år, tilbyde op mod 80.000 boligejere at få en ikke juridisk bindende vurdering. Det skal sikre, at vi får testet det nye system i virkeligheden, om man vil, på rigtige boligejere, inden vi altså sender juridisk bindende vurderinger ud til samtlige boligejere. Jeg tror, det vil være godt både for dialogen mellem boligejerne og kvaliteten af vurderingssystemet, at vi på den måde får taget højde for, hvordan borgerne reagerer. Og 80.000 boligejere er en relativt stor testmængde. Så samlet set skal lovforslaget altså være med til at sikre, at vi får bedre forudsætninger for den sidste del af arbejdet med nye vurderinger, og at borgerne ikke bare får nye, men altså også bedre vurderinger.

Der har været nogle bemærkninger under høringsprocessen. Det gælder f.eks. vurderingerne af landbrugsejendomme, hvor Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at afskaffelsen af de periodiske vurderinger for landbrugsejendomme genovervejes. Og som det også fremgår af høringsskemaet – og jeg siger det her for lige at gøre alle Folketingets partier, særlig dem, der er en del af aftalen, opmærksom på det – der er sendt til Folketinget forud for førstebehandlingen, har jeg som skatteminister givet det tilsagn, at jeg gerne vil se på muligheden for, at der alligevel som for andre ejendomme kan foretages løbende vurderinger af de her landbrugsejendomme, som Landbrug & Fødevarer ønsker. Det er klart, at det skal drøftes i forligskredsen, og derudover forudsætter det nødvendigvis, at vi finder ud af, hvordan vi får finansieret den her meromkostning, som dog trods alt er begrænset. Jeg håber, det er muligt – når nu der er lidt mere tid – at få taget hensyn til nogle af de ønsker, der er. Jeg synes, det hensyn, der fremføres her af Landbrug & Fødevarer, er yderst fornuftigt. Det har jeg så givet tilsagn om at jeg vil drøfte med forligskredsen, og jeg håber, vi kan finde en god løsning på det. Med de ord ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.

Det afstedkom en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Der er egentlig to ting, jeg vil nå. Det ved jeg kan være farligt ved de her korte bemærkninger, men jeg vil alligevel gøre forsøget. Det første skal være en positiv modtagelse af det, skatteministeren siger her til sidst. Jeg synes heller ikke, at det er et urimeligt krav. Jeg har også modtaget og hørt det synspunkt fra Landbrug & Fødevarer, og hvis den imødekommelse er mulig at lave uden nye forsinkelser eller uden at det er meget omkostningstungt, så synes jeg, vi skal se på det. Og jeg kan høre på skatteministeren, at han vil invitere til en eller anden form for møde om det i forligskredsen. Det ser vi positivt på, og det håber jeg vi kan løse sammen i mindelighed.

Det andet skal så være et spørgsmål om den risiko, som også Dansk Folkepartis ordfører var inde på, altså i forhold til om det her mon så er den sidste forsinkelse. Hvad mener skatteministeren er sikkerheden for, at det er nok at lave udskydelsen med et år? Jeg vil næsten hellere give en klar besked om, hvor længe det skal vare, end at vi skal komme efter det igen og igen. Hvad er skatteministerens syn på det?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg kvittere for tilsagnet fra Socialdemokratiet om, at vi laver et møde, hvor vi skal drøfte nogle af de ting, som er konsekvensen af udskydelsen, og så skal vi også kigge på den her del. Jeg har faktisk bedt mine embedsmænd om at forberede en politisk drøftelse af det, som skal sætte retning for et egentligt beslutningsgrundlag, så vi ligesom kan se hinanden i øjnene, for alle i forligskredsen skal jo være enige om, om vi vil det her. Der er jo ikke meget mening i at lave et stort arbejde, hvis alle på forhånd afviser det. Derfor blev jeg også glad for tilsagnet. Sådan en tilkendegivelse fra partierne vil nok komme relativt hurtigt, så der kan laves et beslutningsgrundlag, og i løbet af foråret kan man få truffet den formelle beslutning i forhold til Landbrug & Fødevarers ønske om periodiske vurderinger.

I forhold til forsinkelserne kan jeg jo ikke udstede nogen garanti her, men jeg kan sige noget om det, det er forventningen at nå i Skatteministeriet. Vi har tidligere besluttet, at vi vil lave rullende vurderinger, og det vil sige, at alle ikke skal komme på samme tid, men at man starter stille og roligt. Men jeg må også erkende, at når der er tale om sådan nogle it-projekter som de her, skal man ikke udstede firkantede garantier. Jeg kan bare sige, at jeg ikke vil idriftsætte det, før det virker.

Tak for det. Så er jeg lidt i tvivl om, om Julius Graakjær Grantzau har bedt om ordet, fordi der er blevet trykket ind fra Roger Courage Matthisens plads. Nu tror jeg, det skulle være i orden. Værsgo.

Tak. Det er rigtigt, at jeg har bedt om ordet fra en forkert plads. Men det, jeg vil sige, er måske mere en bemærkning, i og med det er en kommentar til Venstres ordfører, som siger, at det ikke er borgernes penge, vi finansierer det her med, altså at det ikke kommer til at blive dyrere for borgerne, de ikke kommer til at betale mere i skat. Men jeg tænker, at hvis hele projekter bliver forsinket og dyrere, er det vel borgerne, der betaler det i sidste ende. Kan skatteministeren svare på det?

Ministeren.

Altså, de ekstra udviklingsomkostninger, der måtte være, er det borgerne, der skal betale. Men jeg tror, at det, Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, mente, var, at det her jo gør, at vi også på sigt får en mindre indtægt på ejendomsområdet, fordi tilbagebetalingen kommer til at ske senere hen, og det vil sige, at vi skal tilbagebetale mere og dermed mere i rente, og at det mere, som de boligejere, hvis bolig er steget i værdi, helt rimeligt skal betale efter det nye ejendomsvurderingssystem, bliver lidt mindre. Og det er så en utilsigtet konsekvens af den her forsinkelse.

Så siger vi tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.