L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 17/1-19

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 114 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 114

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. januar 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,

ligningsloven og forskellige andre love

(Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for

tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Skatte-

ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6-12. Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-

slag nr. 5.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (S) indstiller lovforslaget til

ved-

tagelse

med de stillede ændringsforslag nr. 1, 2, 4-6 og

10-12. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod æn-

dringsforslag nr. 3 og 7-9.

andet mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag

nr. 5 og hverken for eller imod de af skatteministeren stille-

de ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

ændringsforslag nr. 1, 2, 4-6 og 10-12 og imod ændringsfor-

slag nr. 3 og 7-9.

fjerde mindretal

(RV) indstiller lovforslaget til

vedta-

gelse.

Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget re-

degøre for dets stilling til ændringsforslagene.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke-

partis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget

bl.a. forbedrer mulighederne for tildeling af medarbejderak-

tier i nye, mindre virksomheder. Det udgør et vigtigt bidrag

til styrkelse af iværksætterkulturen. Med lovforslaget vil

nye, mindre virksomheder få en håndsrækning til at kunne

tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere, hvilket har stor

betydning for, at virksomhederne kan udnytte deres fulde

vækstpotentiale. Medarbejderne vil opnå en udskudt og lem-

peligere beskatning, og virksomhedernes aflønningsmulig-

heder i opstartsårene forbedres.

Afgrænsningen af de omfattede virksomheder er udfor-

met, så betingelserne for at anvende ordningen i videst mu-

ligt omfang bygger på oplysninger og kriterier, som virk-

somheden kender i forvejen. Det skal gøre reglerne lettere at

administrere, så flere virksomheder vil anvende reglerne.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

ser gerne, at også virksomheder med en større omsætning

kan få glæde af reglerne, men tager til efterretning, at der på

nuværende tidspunkt ikke er politisk flertal herfor. Da lov-

forslaget under alle omstændigheder er en vigtig håndsræk-

ning til iværksættervirksomheder, vil Venstre, Liberal Alli-

ance og Det Konservative Folkeparti derfor stemme for det

af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag nr. 5, der fast-

sætter omsætnings- og aktivgrænsen til 15 mio. kr. svarende

til EU’s grænser for mikroselskaber.

AX022510

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 17/1-19

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, DF, V, LA, SF

og KF):

Til § 1

I det under

nr. 23

foreslåede

§ 33, stk. 1, 3. pkt.,

ændres

»det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori der er

sket skift af skattemæssig status« til: »den 1. januar i året ef-

ter det kalenderår, hvori den handling, som indebærer, at

selskabet skifter skattemæssig status, er indtrådt«.

[Præcisering af, hvilket kalenderår et skattemæssigt status-

skift har virkning fra]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I aktiesparekontoloven, lov nr. 1429 af 5. december 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

ændres »19« til: »19 C«.

§ 5, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »§ 21«: »og omsættelige

investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslo-

vens § 19 B«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 15]

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(DF, V, LA og KF):

Til § 3

De under

nr. 1

foreslåede

§ 2, stk. 1, nr. 6, 3.

4. pkt.,

affattes således:

»2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af

aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinsti-

tuttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringssel-

skab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte

fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt be-

skatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investe-

re i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehøren-

de her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje

aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets

administration.«

[Justering af kravene til de vedtægter, som danske investe-

ringsselskaber skal have, således at der gives mulighed for

investering i danske aktier]

skatteministeren,

tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF

og KF):

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 2, stk. 1, nr. 6, 7. pkt.,

der bliver 9. pkt., ændres

»3.-5. pkt.« til: »5.-7. pkt.«, og i

stk. 1, nr. 6, 8. pkt.,

der bli-

ver 10. pkt., ændres »3. pkt.« til »5. pkt.««

[Indsættelse af manglende konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 3, nr. 1]

Til § 5

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af RV):

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 7 P, stk. 7,

ændres i

nr. 2,

1. pkt.,

»oversteg 20 mio. kr., og en balancesum, der ikke

oversteg 75 mio. kr.« til: »oversteg 15 mio. kr., eller en ba-

lancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr.«

[Omsætnings- og balancegrænse følger EU’s grænse for mi-

krovirksomheder]

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, DF, V, LA, SF

og KF):

Nr. 10

affattes således:

»10.

§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning

forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i

værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der

udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og

som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos del-

tagerne. Et investeringsinstitut som nævnt i 1. pkt., der er

hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal

beskattes af udbytter, jf. § 16 A, stk. 1 og 2, der modtages

fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Valg-

et efter 2. pkt. skal træffes, samtidig med at der vælges skat-

temæssig status som investeringsinstitut med minimumsbe-

skatning. Hvis instituttet vælger at blive beskattet af udbyt-

ter, jf. 2. pkt., er valget bindende.««

[Adgang for minimumsbeskattede investeringsinstitutter til

at vælge 15 pct. skat i forhold til danske aktieudbytter]

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(DF, V, LA og KF):

Til § 7

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 1, stk. 1, nr. 5 c,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2,

som et investeringsinstitut, der er omfattet af 1. pkt., modta-

ger fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet,

beskattes dog med 15 pct., hvis investeringsinstituttet efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan be-

skatning. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbyt-

te af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab,

udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og

udbytte fra et andet investeringsinstitut, jf. 1. pkt., hvis dette

har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke

kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er

hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investerings-

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 17/1-19

instituttet eje aktier i det administrationsselskab, som fore-

står instituttets administration.««

[Kravet om betaling af skat på 15 pct. af danske aktieudbyt-

ter gælder kun, hvis instituttet har tilvalgt beskatning]

De under

nr. 4

foreslåede

§ 2, stk. 1, litra c, 3.

pkt.,

affattes således:

»2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af

aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinsti-

tuttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringssel-

skab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsin-

stitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis

dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne

ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der

er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investe-

ringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som

forestår instituttets administration.«

[Justering af kravene til de vedtægter, som danske investe-

ringsselskaber skal have, således at der gives mulighed for

investering i danske aktier]

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 3, stk. 1, nr. 19, 2.-4. pkt.,

affattes således:

»Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2,

som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et sel-

skab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog

med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, ud-

bytte af aktier i investeringsselskabets administrationssel-

skab, udbytte fra et andet investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1,

nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimums-

beskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskat-

ning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i

aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende

her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje ak-

tier i det administrationsselskab, som forestår instituttets ad-

ministration.««

[Justering af kravene til de vedtægter, som danske investe-

ringsselskaber skal have, således at der gives mulighed for

investering i danske aktier]

skatteministeren,

tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF

og KF):

Til § 8

10)

Nr. 1

udgår.

[Konsekvensændring udgår, da bestemmelsen, der ændres i,

endnu ikke er trådt i kraft]

Til § 10

11)

stk. 3

indsættes efter »19-31,«: »§ 01,«.

[Virkningstidspunkt for ændring af aktiesparekontoloven]

12)

stk. 4

ændres »lovens ikrafttræden« til: »det tids-

punkt, som skatteministeren fastsætter for ikrafttrædelse af

lovens § 5, nr. 1-7 og 13, jf. stk. 2«.

[Tydeliggørelse af virkningstidspunkt for ændring af regler

om medarbejderaktier]

Bemærkninger

Til nr. 1

Aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1, omhandler

den situation, hvor et investeringsinstitut m.v. skifter skatte-

mæssig status, uden at instituttet opløses, idet bestemmelsen

regulerer konsekvenserne heraf for deltagerne i investerings-

instituttet. I det omfang statusskiftet har konsekvenser for

deltagerne, tages der udgangspunkt i det tidspunkt, hvor æn-

dringen af instituttets status har virkning for investeringsin-

stituttet.

Ved § 1, nr. 23, i lovforslaget er foreslået en ændring af

aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1, hvorefter det

fastslås, at virkningstidspunktet for udenlandske investe-

ringsinstitutter er det kalenderår, der følger efter det kalen-

derår, hvori statusskiftet er sket. Hensigten har været, at hvis

den begivenhed, som betyder, at det udenlandske investe-

ringsselskab m.v. får en anden skattemæssig status, f.eks.

indtræder i 2019, så skal ændringen have virkning fra den 1.

januar 2020. Imidlertid kan forslaget læses således, at virk-

ningstidspunktet indtræder 1 år senere. Det vil i eksemplet

sige den 1. januar 2021 og ikke den 1. januar 2020.

Der foreslås derfor en omformulering, således at det bli-

ver klarere, at virkningstidspunktet for den ændrede skatte-

mæssige status er den 1. januar i året efter det år, hvor den

handling, som indebærer, at investeringsselskabet m.v. æn-

drer skattemæssig status, er indtrådt.

Til nr. 2

På en aktiesparekonto kan indgå aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven, som er optaget til handel på et

reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. ak-

tiesparekontolovens § 5, stk. 1, nr. 2. Endvidere kan indgå

omsættelige investeringsbeviser i akkumulerende investe-

ringsforeninger og omsættelige investeringsbeviser i aktie-

baserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,

selv om beviserne ikke er optaget til handel, jf. aktiespare-

kontolovens § 5, stk. 1, nr. 3. Disse investeringsbeviser an-

ses dog efter aktieavancebeskatningslovens § 3 altid for op-

taget til handel på et reguleret marked.

Fælles for de aktier m.v., der kan indgå på en aktiespare-

konto, er, at der er tale om aktier m.v., hvor afkast efter de

almindelige regler uden for aktiesparekontoloven beskattes

som aktieindkomst.

Det følger derfor af aktiesparekontolovens § 5, stk. 1, nr.

2, 2. pkt., at en række nærmere opregnede aktier m.v. ikke

kan indgå på en aktiesparekonto, idet de beskattes som kapi-

talindkomst. Det gælder bl.a. aktier m.v. omfattet af aktie-

avancebeskatningslovens § 19, dvs. aktier m.v. i investe-

ringsselskaber.

Ved § 1, nr. 15, i lovforslaget foreslås en opdeling af ak-

tieavancebeskatningslovens § 19 i fire paragraffer. Defini-

tionen af investeringsselskab bibeholdes i § 19, mens regler-

ne om beskatning ved investering i et investeringsselskab

opdeles i § 19 A for selskaber og §§ 19 B og 19 C for perso-

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 17/1-19

ner. § 19 B omhandler beskatning ved investering i aktieba-

serede investeringsselskaber, hvor afkastet foreslås beskattet

som aktieindkomst. § 19 C omhandler beskatning ved inve-

stering i obligationsbaserede investeringsselskaber, hvor af-

kastet fortsat beskattes som kapitalindkomst.

Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebe-

skatningslovens § 19 foreslås det at ændre henvisningen i

aktiesparekontolovens § 5, stk. 1, nr. 2, fra en henvisning til

aktieavancebeskatningslovens § 19 til en henvisning til ak-

tieavancebeskatningslovens § 19 C. Ændringen betyder, at

aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19

B, dvs. aktier m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber, vil

kunne indgå på en aktiesparekonto, mens aktier m.v. omfat-

tet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C, dvs. aktier m.v.

i obligationsbaserede investeringsselskaber, fortsat ikke vil

kunne indgå på en aktiesparekonto.

Endvidere foreslås en ændring af aktiesparekontolovens

§ 5, stk. 1, nr. 3, således at det udtrykkeligt kommer til at

fremgå, at omsættelige investeringsbeviser i aktiebaserede

investeringsselskaber kan indgå på en aktiesparekonto – det-

te selv om beviserne ikke er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Baggrunden

er, at der for omsættelige investeringsbeviser løbende fast-

sættes en værdi, som gør det muligt for pengeinstitutterne at

opgøre afkastet og skatten på aktiesparekontoen. For omsæt-

telige investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselska-

ber vil det desuden gælde, at de efter aktieavancebeskat-

ningslovens § 3 altid vil blive anset for optaget til handel på

et reguleret marked.

Til nr. 3

Ved § 3, nr. 1, i lovforslaget er det foreslået, at udenland-

ske personer fritages for dansk beskatning af udbytter, der

modtages fra danske investeringsselskaber og danske inve-

steringsinstitutter med minimumsbeskatning, forudsat at det

danske investeringsselskab henholdsvis det danske investe-

ringsinstitut med minimumsbeskatning har betalt en skat på

15 pct. af udbytter modtaget ved investering i aktier i danske

selskaber.

Kravet om betaling af en skat på 15 pct. gælder dog ikke

en række nærmere opregnede udbyttekategorier, herunder

udbytter som investeringsselskabet henholdsvis det mini-

mumsbeskattede investeringsinstitut modtager fra et andet

dansk investeringsselskab eller et andet dansk minimumsbe-

skattet investeringsinstitut. Det er en betingelse, at det sidst-

nævnte investeringsselskab/minimumsbeskattede investe-

ringsinstitut efter investeringsselskabets/investeringsinstitut-

tets vedtægter ikke kan investere i aktier i danske selskaber.

Det foreslås, at betingelsen om, at der efter vedtægterne

ikke kan investeres i aktier i danske selskaber, alene skal

gælde i forhold til investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning. Danske investeringsselskaber skal efter sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, betale en skat på 15 pct.

af udbytter, der modtages ved investering i aktier i danske

selskaber. Der er således ikke behov for at stille krav til ind-

holdet af investeringsselskabets vedtægter, idet der vil være

betalt 15 pct. i skat af udbytte fra de danske aktier.

Efter forslaget vil et dansk investeringsselskab A kunne

investere i danske aktier gennem et andet dansk investe-

ringsselskab B, uden at der er krav om betaling af skatten på

15 pct. mere end én gang. Investeringsselskab B, der har in-

vestereret i aktier i et dansk selskab, der ikke er et investe-

ringsselskab, skal betale 15 pct. i skat af udbytte af denne

investering. Modtager investeringsselskab A udbytte af sin

investering i investeringsselskab B, er det ikke en betingelse

for den udenlandske persons fritagelse for udbytteskat af ud-

bytte fra investeringsselskab A, at investeringsselskab A har

betalt 15 pct. i skat af det modtagne udbytte fra investerings-

selskab B.

Det bemærkes, at skattepligtsbestemmelsen for danske

investeringsselskaber foreslås ændret tilsvarende, således at

det også heraf kommer til at fremgå, at investeringsselskab

A ikke vil skulle betale 15 pct. i skat af det modtagne udbyt-

te fra investeringsselskab B. Se ændringsforslag nr. 9 og be-

mærkningerne hertil.

Ændringsforslag nr. 6 indeholder et forslag om ændring

af definitionen af investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning. Det foreslås således, at et investeringsinstitut, der

ønsker at være et investeringsinstitut med minimumsbeskat-

ning, samtidig hermed skal vælge beskatning af udbytter af

danske aktier, hvis det ønsker at blive omfattet af en sådan

beskatning.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der

samtidig har tilvalgt beskatning af udbytter af danske aktier,

kan sidestilles med danske investeringsselskaber, der efter

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, beskattes af udbytter

af danske aktier. Det foreslås derfor, at kravet om betaling af

en skat på 15 pct. heller ikke skal gælde i forhold til udbytte,

der modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbe-

skatning, der har tilvalgt beskatning af udbytter af danske

aktier.

Betingelsen om, at der efter vedtægterne ikke kan inve-

steres i aktier i danske selskaber, foreslås bibeholdt. Betin-

gelsen er fortsat relevant, da der i dag er investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning med frikort, der ikke investe-

rer i aktier i danske selskaber, og da det fortsat vil være mu-

ligt at oprette sådanne investeringsinstitutter.

Til nr. 4

Ved lovforslagets § 3, nr. 1, er foreslået en ophævelse af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., idet der samtidig

foreslås, at dette 2. pkt. erstattes af tre nye punktummer.

Denne udbygning med to ekstra punktummer betyder, at

henvisningerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 7. og 8.

pkt., til andre punktummer i bestemmelsen skal konsekvens-

ændres for fortsat at være korrekte. Der indgår ikke et så-

dant konsekvensændringsforslag i det fremsatte lovforslag.

Med ændringsforslaget rettes der op på denne fejl.

Til nr. 5

Med lovforslaget foreslås, at selskaberne for at kunne be-

nytte den foreslåede ordning bl.a. skal opfylde grænseværdi-

er for omsætning og balance i et af de på aftaletidspunktet to

senest opgjorte årsregnskaber.

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 17/1-19

Lovforslagets § 5, nr. 5, indebærer, at grænseværdien for

omsætning er 20 mio. kr. og for balance 75 mio. kr. Begge

grænser skal være overholdt i et af de to senest opgjorte års-

regnskaber.

Med ændringsforslaget foreslås det at nedsætte græn-

serne for både omsætning og balance til 15 mio. kr., således

at det svarer til EU’s grænse for mikrovirksomheder, jf.

Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen

af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

(2003/361/EF). I overensstemmelse med EU-definitionen

foreslås samtidig, at blot én af grænserne skal være over-

holdt i et af de på aftaletidspunktet to senest opgjorte års-

regnskaber.

Ændringsforslaget skønnes at indebære en begrænset re-

duktion af mindreprovenuet. Nedsættelsen skønnes imidler-

tid ikke at ændre de provenumæssige konsekvenser af lov-

forslaget, som på grund af den betydelige usikkerhed afrun-

des til nærmeste 5 mio. kr.

Til nr. 6

I forhold til den ved lovforslagets § 5, nr. 10, foreslåede

ændring af definitionen af investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning foreslås en yderligere ændring af definitio-

nen.

Det foreslås, at et dansk investeringsinstitut, der ønsker at

være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning,

samtidig med at der træffes valg herom, kan vælge, at insti-

tuttet skal beskattes af udbytter, der modtages ved investe-

ring i aktier i danske selskaber. Det kræver således et aktivt

tilvalg, hvis der skal ske en beskatning hos instituttet af ud-

bytter af danske aktier.

Kravet om samtidighed betyder, at et allerede etableret

investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke efterføl-

gende kan vælge, at instituttet skal have status som institut

med beskatning af udbytter af danske aktier. Begrundelsen

herfor er, at en adgang til et sådant omvalg ville kunne bety-

de en skærpelse for danske deltagere i instituttet. De danske

deltagere må formodes at have foretaget deres investering

ud fra en forventning om, at de ikke vil få deres afkast redu-

ceret med en skat betalt af instituttet, når de i øvrigt bliver

beskattet af deres andel af årets opgjorte minimumsind-

komst.

For et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskat-

ning, som vælger beskatning af udbytter af danske aktier, er

valget bindende. Efter forslaget er der således ikke adgang

til efterfølgende at ændre dette valg. I givet fald må følges

en model med ophør og etablering af et nyt institut. Et dansk

investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som har

valgt beskatning af udbytter af danske aktier, kan derimod

efterfølgende ændre status til investeringsselskab. Et sådant

statusskift vil således ikke ændre på det forhold, at instituttet

også efter statusskiftet beskattes af udbytter af danske aktier.

Reglerne i ligningslovens § 16 C om investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning gælder for instituttet som så-

dan eller afdelinger heri. Den foreslåede nye regel om ad-

gang til at vælge beskatning af modtagne udbytter af danske

aktier gælder tilsvarende på afdelingsniveau. Det kan såle-

des samtidig med oprettelse af en afdeling med minimums-

beskatning vælges, at denne afdeling skal være med beskat-

ning af modtagne udbytter af danske aktier.

Til nr. 7

Ved § 7, nr. 2, i lovforslaget er det foreslået, at danske in-

vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning skal betale

en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier m.v. Kravet

om betaling af en skat på 15 pct. gælder dog ikke, hvis insti-

tuttet har danske medlemmer. Forslaget betyder, at hvis der

er danske medlemmer, så vil udenlandske medlemmer af et

dansk investeringsinstitut med investering i aktier i danske

selskaber ikke være fritaget for betaling af dansk udbytte-

skat af det udenlandske medlems andel af årets opgjorte mi-

nimumsindkomst. Begrundelsen er, at investeringsinstituttet

ikke har betalt skat af modtagne udbytter af danske aktier.

Det foreslås at ændre reglen vedrørende betaling af en

skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier. Efter forslaget

vil investeringsinstituttet skulle betale en skat på 15 pct. af

udbytter af danske aktier, når investeringsinstituttet samtidig

med valg af status som minimumsbeskattet investeringsin-

stitut har valgt at skulle beskattes af modtagne udbytter af

danske aktier. Se ændringsforslag nr. 6 og bemærkningerne

hertil.

Ved § 7, nr. 2, i lovforslaget er det tillige foreslået, at

kravet om betaling af en skat på 15 pct. ikke gælder en ræk-

ke nærmere opregnede udbyttekategorier, herunder udbytter

som det minimumsbeskattede investeringsinstitut modtager

fra et dansk investeringsselskab eller et andet dansk mini-

mumsbeskattet investeringsinstitut. Det er en betingelse, at

det sidstnævnte investeringsselskab/minimumsbeskattede

investeringsinstitut efter investeringsselskabets/investerings-

instituttets vedtægter ikke kan investere i aktier i danske sel-

skaber.

Det foreslås, at betingelsen om, at der efter vedtægterne

ikke kan investeres i aktier i danske selskaber, alene skal

gælde for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Danske investeringsselskaber skal efter selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 19, betale en skat på 15 pct. af udbytter, der

modtages ved investering i aktier i danske selskaber. Der er

således ikke behov for at stille krav til indholdet af investe-

ringsselskabets vedtægter, idet der vil være betalt 15 pct. i

skat, hvis der investeres i aktier i danske selskaber.

Det foreslås endvidere, at kravet om betaling af en skat

på 15 pct. ikke skal gælde for udbytte, som et investerings-

institut med minimumsbeskatning modtager fra et andet in-

vesteringsinstitut med minimumsbeskatning, når dette andet

investeringsinstitut har tilvalgt beskatning af udbytter af

danske aktier.

Betingelsen om, at der efter vedtægterne ikke kan inve-

steres i aktier i danske selskaber, foreslås bibeholdt. Betin-

gelsen er fortsat relevant, da der i dag er investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning med frikort, der ikke investe-

rer i aktier i danske selskaber, og da det fortsat vil være mu-

ligt at oprette sådanne investeringsinstitutter.

Der kan yderligere henvises til bemærkningerne til æn-

dringsforslag nr. 3 og 8.

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 17/1-19

Til nr. 8

Ved § 7, nr. 4, i lovforslaget er det foreslået, at udenland-

ske selskaber fritages for dansk beskatning af udbytter, der

modtages fra danske investeringsselskaber og danske inve-

steringsinstitutter med minimumsbeskatning, forudsat at det

danske investeringsselskab henholdsvis det danske investe-

ringsinstitut med minimumsbeskatning har betalt en skat på

15 pct. af udbytter modtaget ved investering i aktier i danske

selskaber.

Kravet om betaling af en skat på 15 pct. gælder dog ikke

en række nærmere opregnede udbyttekategorier, herunder

udbytter som investeringsselskabet henholdsvis det mini-

mumsbeskattede investeringsinstitut modtager fra et dansk

investeringsselskab eller et dansk minimumsbeskattet inve-

steringsinstitut. Det er en betingelse, at det sidstnævnte inve-

steringsselskab/minimumsbeskattede investeringsinstitut ef-

ter investeringsselskabets/investeringsinstituttets vedtægter

ikke kan investere i aktier i danske selskaber.

Det foreslås, at betingelsen om, at der efter vedtægterne

ikke kan investeres i aktier i danske selskaber, alene skal

gælde for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Danske investeringsselskaber skal efter selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 19, betale en skat på 15 pct. af udbytter, der

modtages ved investering i aktier i danske selskaber. Der er

således ikke behov for at stille krav til indholdet af investe-

ringsselskabets vedtægter, idet der vil være betalt 15 pct. i

skat, hvis der investeres i aktier i danske selskaber.

Efter forslaget vil et dansk investeringsselskab, investe-

ringsselskab A, kunne investere i danske aktier gennem et

andet dansk investeringsselskab, investeringsselskab B,

uden at der er krav om betaling af skatten på 15 pct. mere

end en gang. Investeringsselskab B, der har investereret i

aktier i et dansk selskab, der ikke er et investeringsselskab,

skal betale 15 pct. i skat af udbytte af denne investering.

Modtager investeringsselskab A udbytte af sin investering i

investeringsselskab B, er det ikke en betingelse for det uden-

landske selskabs fritagelse for udbytteskat af udbytte fra in-

vesteringsselskab A, at investeringsselskab A har betalt 15

pct. i skat af det modtagne udbytte fra investeringsselskab

Det skal bemærkes, at skattepligtsbestemmelsen for dan-

ske investeringsselskaber foreslås ændret tilsvarende, såle-

des at det også heraf kommer til at fremgå, at investerings-

selskab A ikke vil skulle betale 15 pct. i skat af det modtag-

ne udbytte fra investeringsselskab B. Se ændringsforslag nr.

9 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at kravet om betaling af en skat

på 15 pct. ikke skal gælde for udbytte, som modtages fra et

investeringsinstitut med minimumsbeskatning, når dette in-

vesteringsinstitut har tilvalgt beskatning af danske aktieud-

bytter.

Betingelsen om, at der efter vedtægterne ikke kan inve-

steres i danske aktier, foreslås bibeholdt. Betingelsen er fort-

sat relevant, da der i dag er investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning med frikort, der ikke investerer i danske

aktier, og da det fortsat vil være muligt at oprette sådanne

investeringsinstitutter.

Der kan yderligere henvises til bemærkningerne til æn-

dringsforslag nr. 3.

Til nr. 9

Danske investeringsselskaber er som udgangspunkt skat-

tefri, men skal dog betale en skat på 15 pct. af udbytte, der

modtages af aktier i et dansk selskab, jf. selskabsskattelo-

vens § 3, stk. 1, nr. 19.

Kravet om betaling af en skat på 15 pct. gælder dog ikke

en række nærmere opregnede udbyttekategorier. Det drejer

sig om udbytte af investeringsselskabets egne aktier, udbyt-

te, der modtages fra et dansk investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning, der udelukkende investerer i fordringer

omfattet af kursgevinstloven og i afledte instrumenter efter

Finanstilsynets regler herom, og endelig om udbytter, som

investeringsselskabet modtager fra et dansk minimumsbe-

skattet investeringsinstitut eller et andet dansk investerings-

selskab, hvis det minimumsbeskattede investeringsinstitut/

investeringsselskabet efter investeringsinstituttets/investe-

ringsselskabets vedtægter ikke kan investere i aktier m.v. i

danske selskaber m.v.

Det foreslås, at betingelsen om, at der efter vedtægterne

ikke kan investeres i aktier i danske selskaber, alene skal

gælde for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Danske investeringsselskaber skal som nævnt efter sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, betale en skat på 15 pct.

af udbytter, der modtages ved investering i aktier i danske

selskaber. Der er således ikke behov for at stille krav til ind-

holdet af investeringsselskabets vedtægter, idet der vil være

betalt 15 pct. i skat, hvis der investeres i danske aktier.

Forslaget betyder, at et dansk investeringsselskab, inve-

steringsselskab A, vil kunne investere i danske aktier gen-

nem et andet dansk investeringsselskab, investeringsselskab

B, uden at der er krav om betaling af skatten på 15 pct. mere

end en gang. Investeringsselskab B, der har investereret i

aktier i et dansk selskab, der ikke er et investeringsselskab,

skal betale 15 pct. i skat af udbytte af denne investering.

Modtager investeringsselskab A udbytte af sin investering i

investeringsselskab B, skal investeringsselskab A således ik-

ke betale 15 pct. i skat af det modtagne udbytte fra investe-

ringsselskab B.

Det er ved den foreslåede omformulering udeladt udtryk-

keligt at nævne udbytte, der modtages fra et investeringsin-

stitut med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer

i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte instru-

menter efter Finanstilsynets regler herom. Begrundelsen

herfor er, at det ikke anses for nødvendigt at omtale denne

kategori af udbytte, da disse udbytter er indeholdt i reglen

om, at der ikke skal en skat på 15 pct. af udbytte, der modta-

ges fra et dansk minimumsbeskattet investeringsinstitut,

som efter instituttets vedtægter ikke kan investere i aktier i

danske selskaber. Udeladelsen indebærer således ikke nogen

realitetsændring.

Det foreslås endvidere, at kravet om betaling af en skat

på 15 pct. ikke skal gælde for udbytte, som modtages fra et

investeringsinstitut med minimumsbeskatning, når dette in-

vesteringsinstitut har tilvalgt beskatning af udbytter af dan-

ske aktier.

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 17/1-19

Betingelsen om, at der efter vedtægterne ikke kan inve-

steres i aktier i danske selskaber, foreslås bibeholdt. Betin-

gelsen er fortsat relevant, da der i dag er investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning med frikort, der ikke investe-

rer i danske aktier, og da det fortsat vil være muligt at opret-

te sådanne investeringsinstitutter.

Der kan yderligere henvises til bemærkningerne til æn-

dringsforslag nr. 3.

Til nr. 10

Skatteindberetningslovens § 15 a blev indført ved lov nr.

1130 af 11. september 2018, idet det samtidig var fastsat, at

skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens

ikrafttrædelse. Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt

endnu ikke sat i kraft. Idet det findes mest hensigtsmæssigt

at afvente bestemmelsens ikrafttrædelse, foreslås det, at den

foreslåede konsekvensændring udgår af nærværende lovfor-

slag. Hensigten er at genfremsætte konsekvensændringen,

når skatteindberetningslovens § 15 a er blevet sat i kraft.

Til nr. 11

Det foreslås, at konsekvensændringerne i aktiesparekon-

tolovens § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. ændringsforslag nr. 2, skal

have virkning fra og med indkomståret 2020. Konsekvens-

ændringen får dermed samme virkningstidspunkt som den

foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Til nr. 12

Det foreslås at tydeliggøre, at de foreslåede regler for af-

taler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegnings-

retter til aktier tillægges virkning for aftaler, der indgås efter

det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter for ikrafttræ-

den af lovens § 5, nr. 1-7 og 13, jf. lovforslagets § 10, stk. 2.

De øvrige dele af loven træder i kraft den 1. marts 2019. Der

er med ændringsforslaget ikke tilsigtet indholdsmæssig æn-

dring af tidspunktet for, hvornår de foreslåede regler om ak-

tieløn kan benyttes, men alene en tydeliggørelse af, at virk-

ningstidspunktet beror på skatteministerens fastsættelse af

disse bestemmelsers ikrafttræden.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2018 og var

til 1. behandling den 27. november 2018. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 10. septem-

ber 2018 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag

275 (folketingsåret 2017-18). Den 27. november 2018 send-

te skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-

valget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

May-Britt Kattrup (LA)

Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)

Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)

fmd.

Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)

Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 17/1-19

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)