L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 114 Bilag 1
Offentligt

21. november 2018

J.nr. 2017 - 5308

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningslo-

ven og forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre

virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske

investeringsinstitutter).

Lovforslaget blev sendt i høring den 10. september 2018 med frist til og med den 8. okto-

ber 2018 for afgivelse af høringssvar.

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ikke be-

mærkninger til lovforslaget.

Dansk Aktionærfor-

ening

Dansk Aktionærforening kan

støtte lovforslaget i sin helhed.

Medarbejderaktier

Forslaget fremmer den danske ak-

tiekultur, men yderligere særlige

beskatningsregler gør et i forvejen

indviklet beskatningssystem for

aktieafkast endnu mere komplekst.

Forslaget søger at balancere hensy-

nene mellem lavest mulig kom-

pleksitet samtidig med, at reglerne

i overensstemmelse med den poli-

tiske aftale målrettes nye, mindre

virksomheder.

Skattelovgivningen regulerer ikke,

hvor stor en del af årslønnen, der

kan være aktieløn. 50 pct.-grænsen

i forslaget afgør, hvor stor en an-

del, der kan modtages til aktieind-

komstbeskatning. Forslaget afskæ-

rer ikke muligheden for, at ansatte

kan modtage yderligere aktieløn til

indkomstbeskatning. Forslaget for-

bedrer nye, mindre virksomheders

aflønningsmuligheder.

Dansk Aktionærforening mener, at

grænsen for, hvor stor en andel

medarbejderaktier kan udgøre for

almindelige lønmodtagere, er nået

med de 50 pct. af årslønnen, idet

skattelovgivningen ikke bør have

incitamenter, der modvirker for-

nuftig risikospredning.

Opsparing i investeringsinsti-

tutter

Dansk Aktionærforening hilser det

påtænkte første skridt i retning af

en ligestilling mellem udenlandske

og danske investeringsfonde vel-

komment, men stiller sig uforstå-

ende overfor, at afkastet fortsat

skal være undergivet en lagerbe-

skatning. Hermed opretholdes et

forvirrende to-sporet beskatnings-

system for private investorer.

Der er i forhold til investeringssel-

skaberne tale om udmøntning af

en del af den politiske aftale fra

november 2017 om en række er-

hvervs- og iværksætterinitiativer,

nærmere bestemt elementet om, at

afkastet for danske personlige in-

vestorer i aktiebaserede investe-

ringsselskaber skal beskattes som

aktieindkomst i stedet for i dag

som kapitalindkomst. I forhold til

lagerbeskatning kontra realisati-

Side 2 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

onsbeskatning blev det i den for-

bindelse aftalt, at der skal ses på,

om det i forhold til passive aktie-

baserede investeringsselskaber er

muligt at ændre beskatningen af

afkastet til en realisationsbeskat-

ning. Denne vurdering er endnu

ikke afsluttet.

Det bemærkes desuden, at for de

danske investorer er alternativet til

investering i et investeringsselskab

primært investering i investerings-

institutter med minimumsbeskat-

ning. Her beskattes investorerne

årligt af de indtægter, som investe-

ringsinstituttet løbende realiserer i

form af modtagne udbytter og rea-

liserede gevinster. Der er således

ikke tale om en beskatning, som

først udløses ved realisation af in-

vesteringen i investeringsinstitut-

ter, men en form for løbende be-

skatning.

Dansk Aktionærforening mener

ikke, at der vil blive tale om en reel

ligestilling, når den udenlandske

investeringsfond skal være god-

kendt for at kunne anerkendes

som aktiebaseret. Hertil kommer,

at de foreslåede regler forekommer

meget komplicerede. Det foreslås

derfor, at det i stedet skal være de

danske skattemyndigheder, der i

tvivlstilfælde skal dokumentere, at

betingelserne ikke er opfyldt.

Der er ved udformningen af lov-

forslaget lagt vægt på at sikre en li-

gestilling og fair konkurrencesitua-

tion mellem danske og udenland-

ske investeringsinstitutter. Dette er

baggrunden for, at reglerne er ud-

formet med paralleller til reglerne

for investeringsinstitutter med mi-

nimumsbeskatning, herunder med

den samme definition i forhold til

status som aktiebaseret.

Når det efter lovforslaget er en be-

tingelse for, at et investeringssel-

skab kan anerkendes som aktieba-

seret, at det har givet meddelelse

herom til Skatteforvaltningen, er

dette primært begrundet i to for-

Side 3 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hold. Investeringsselskabet er nær-

mest til at kende selskabets inve-

steringsprofil. Endvidere er det

fundet helt afgørende af hensyn til

investorerne, at investor på inve-

steringstidspunktet ved, hvilken

type investeringsselskab vedkom-

mende har investeret i. For inve-

stor kan det spille en vigtig rolle

for en given investeringsbeslutning

at vide på beslutningstidspunktet,

om afkastet skal indgå ved opgø-

relse af aktieindkomsten eller kapi-

talindkomsten. Den omvendte

model, hvor et investeringsselskab

kan være kategoriseret som aktie-

baseret, medmindre skattemyndig-

hederne i en kontrolsituation

måtte nå frem til noget andet, vil

ikke opfylde disse bagvedliggende

hensyn.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ikke bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Medarbejderaktier

Dansk Erhverv roser de overord-

nede intentioner i forslaget om at

lette startup-virksomhedernes mu-

ligheder for at tiltrække kvalificeret

arbejdskraft.

Dansk Erhverv finder det positivt,

at kravene til at tildele aktieløn i

startup-virksomheder lempes, såle-

des at det sikres, at medarbejderne

kompenseres for risikoen ved at

tage ansættelse i virksomheder i

opstartsfasen.

Dansk Erhverv henleder i øvrigt

opmærksomheden på DVCA’s

Side 4 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mere specifikke bemærkninger,

som Dansk Erhverv kan støtte.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DVCA.

Danske Advokater

Medarbejderaktier

Danske Advokater opfordrer til en

eksplicit stillingtagen til om opreg-

ning af ikke tilladte omstrukture-

ringsformer er udtømmende, her-

under særligt om et selskab stiftet

ved skattefri virksomhedsomdan-

nelse er omfattet.

Danske Advokater påpeger endvi-

dere, at terminologien omkring ak-

tieombytning kan præciseres.

Danske Advokater påpeger endvi-

dere, at lovforslaget i den nuvæ-

rende form kun begrænser visse

aspekter af aktieombytningssituati-

oner. I visse situationer har alene

kapitalandele været omfattet af ak-

tieombytning

–

ikke selskabet som

sådan, hvor de pågældende selska-

ber ikke kan siges at have været en

del af en aktieombytning.

Danske Advokater opfordrer til, at

det bekræftes, at et datterselskab,

hvis kapitalandele har været del af

en aktieombytning, kan lave en af-

tale om aktievederlæggelse efter

den foreslåede bestemmelse.

Definitionen af passiv kapitalan-

bringelse indeholder ordet ”udlej-

ningsejendomme”,

hvilket knytter

sig til en tidligere gældende defini-

tion. Det bør derfor ændres til

”ejendomme”

Det kan bekræftes, at det ikke for-

hindrer anvendelse af reglerne, at

et selskab er stiftet ved skattefri

virksomhedsomdannelse.

Det generelle krav om, at selskabet

ikke må have deltaget i en om-

strukturering er modificeret. Det

indebærer bl.a., at deltagelse i en

aktieombytning ikke udelukker an-

vendelse af de foreslåede regler.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

DVCA.

Forslagets definition af passiv ka-

pitalanbringelse er ændret til ”faste

ejendomme” i stedet for ”udlej-

ningsejendomme”

Side 5 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Opsparing i investeringsinsti-

tutter

Danske Advokater ser positivt på

denne del af lovforslaget og har

ikke yderligere bemærkninger.

Tiltrækning af udenlandsk ka-

pital

Danske Advokater ser positivt på

denne del af lovforslaget og har

ikke yderligere bemærkninger.

Medarbejderaktier

DI finder det overordnet positivt,

at vilkårene for aflønning via med-

arbejderaktier forbedres.

DI finder det uhensigtsmæssigt, at

”mindre” virksomheder afgrænses

mere restriktivt end EU-definitio-

nen.

DI er generelt skeptisk over for

særordninger, der gør det til en

ulempe for virksomhederne at

vokse og anbefaler derfor, at om-

sætningsgrænsen fastsættes til 75

mio. kr.

Afgrænsningen af de omfattede

virksomheder er resultatet af en

politisk aftale mellem aftalepar-

terne.

Ordningen er målrettet nye, min-

dre virksomheder, fordi sådanne

virksomheder har svært ved at

fastholde og rekruttere nøglemed-

arbejdere. Større, etablerede virk-

somheder har generelt bedre mu-

ligheder for at tilbyde konkurren-

cedygtige aflønningspakker og

større jobsikkerhed.

Alderskravet til selskabet har til

formål at forbeholde ordningen til

nye virksomheder, der, som følge

af vanskeligere adgang til ekstern

kapital, typisk har sværere ved at

tilbyde konkurrencedygtig løn.

DI henstiller til, at nødvendighe-

den af alderskravet genovervejes,

idet DI anerkender, at aftaletek-

sten lægger op til at reservere ord-

ningen til ”nye” virksomheder.

Side 6 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Opsparing i investeringsinsti-

tutter

DI hilser forslaget velkomment,

idet vilkårene for de såkaldt passivt

forvaltede investeringsselskaber så-

som ETF’er (Exchange Traded

Funds) forbedres, men noterer sig

dog samtidig, at det forudsætter, at

det udenlandske investeringsinsti-

tut over for de danske skattemyn-

digheder har meddelt, at det er ak-

tiebaseret. DI kan dog ikke selv

anvise en anden løsning, så længe

de danske skatteregler skelner mel-

lem aktie- og kapitalindkomst.

DI kvitterer derudover for, at for-

slaget mindsker den skadelige virk-

ning af den nuværende kildeartsbe-

grænsning af tab på noterede aktier

ved at give mulighed for, at tab på

noterede aktier kan fradrages i ge-

vinster fra investeringer i aktieba-

serede investeringsselskaber.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Aktionær-

forening.

Tiltrækning af udenlandsk ka-

pital

DI hilser det velkomment, at ram-

mevilkårene for de danske investe-

ringsinstitutter forbedres.

DI påpeger dog, at kravet om, at

det danske investeringsinstitut

med minimumsbeskatning skal op-

give sit frikort i relation til danske

aktier og betale en skat på 15 pct.

af udbyttet fra danske aktier, po-

tentielt vil øge beskatningen af de

danske investorer, der måtte have

investeret i investeringsinstituttet.

Det hilses imidlertid i den forbin-

Lovforslaget er efter høringen ud-

bygget med en ændring af skatte-

pligtsbestemmelsen i selskabsskat-

telovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, for de

danske investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning. Efter forsla-

get skal investeringsinstitutterne

betale en skat på 15 pct. af mod-

tagne udbytter fra danske aktier,

medmindre instituttet har danske

medlemmer. Dermed er det sikret,

Side 7 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

delse velkomment, at de danske in-

vesteringsinstitutter med forslaget

gives mulighed for at oprette sær-

lige afdelinger, der målrettes uden-

landske investorer.

at danske investorer ikke kan blive

udsat for en øget beskatning.

Udenlandske investorer vil der-

imod kunne investere i særlige af-

delinger målrettet udenlandske in-

vestorer, hvor den krævede udbyt-

teskat vedrørende danske aktier på

15 pct. er betalt.

Øvrige bemærkninger

DI har noteret sig omtalen i lov-

forslagets bemærkninger af beho-

vet for en yderligere ændring af de

danske regler vedrørende investe-

ringsinstitutter som følge af en

dom fra EU-Domstolen af 21. juni

2018 vedrørende investeringsinsti-

tutter og fritagelse for dansk ud-

bytteskat. I den forbindelse har DI

fremhævet, at der derudover er et

selvstændigt problem vedrørende

danske kildeskatter og udenland-

ske pensionskasser og investe-

ringsselskaber, idet sådanne insti-

tutionelle investorer typisk ikke

kan modregne skattebetalingen i

hjemlandet. DI foreslår på den

baggrund og med henvisning til

DI’s 2025-plan,

at EU-problema-

tikken løses ved generelt at af-

skaffe dansk kildebeskatning af ud-

bytter til udenlandske institutio-

nelle investorer, der er hjemmehø-

rende i et EU eller EØS land eller

et land, som Danmark har indgået

en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med.

Det skal bemærkes, at der med

lovforslaget alene er tale om en

udmøntning af de ændringer af ud-

byttebeskatningen ved udlodning

af udbytte til udenlandske investo-

rer, som er indeholdt i den politi-

ske aftale fra november 2017 om

erhvervs- og iværksætterinitiativer.

En stillingtagen til DI’s 2025-plan

og de specifikke forslag til ændrin-

ger, der indgår heri, går derfor em-

nemæssigt videre end, hvad der er

formålet med nærværende lov-

forslag.

DVCA

Medarbejderaktier

DVCA roser de overordnede in-

tentioner med forslaget, men på-

Side 8 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

peger en række punkter, hvor lov-

forslagets betingelser begrænser

ordningens ønskede formål unø-

digt eller gør ordningen unødigt

administrativt tungt.

DVCA mener, at omsætnings-

grænsen bør sættes i den høje ende

af spændet fra 25-75 mio. kr., idet

resterende afsat finansiering bør

anvendes til de følgende problem-

stillinger.

DVCA mener, at grænserne bør

tillades overtrådt i et enkeltstående

regnskabsår. DVCA argumenterer

bl.a. med, at det er hensigtsmæs-

sigt, hvis start ups tillades at fra-

sælge nedprioriterede sideaktivite-

ter/biprodukter, således at en en-

keltbegivenhed i ét regnskabsår

ikke diskvalificerer selskabet fra

ordningen, selvom selskabet i øv-

rigt opfylder ordningens betingel-

ser.

DVCA mener, at det bør tydelig-

gøres, at det er seneste årsregn-

skab, der danner grundlag for vur-

deringen i stedet for seneste regn-

skabsår. Derved undgås tvivl om

tærskelværdiernes overholdelse i

perioden fra regnskabsåret afslut-

tes, indtil der faktisk foreligger et

revideret årsregnskab, idet det i

denne periode kan være vanskeligt

at verificere om de relevante græn-

seværdier er overholdt.

DVCA vurderer det problematisk

at anvende koncerndefinitionen i

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, for

særligt nye, mindre virksomheder,

fordi der er store overlap blandt de

Omsætningsgrænsen er, som resul-

tat af den politiske aftale, fastsat til

20 mio. kr.

Lovteksten er tilrettet, så tærsk-

lerne for ansatte, balance og om-

sætning tillades overtrådt i et af de

seneste to årsregnskaber. Det er i

overensstemmelse med reglerne i

EU's definition af mikro-, små og

mellemstore virksomheder.

Lovteksten i det fremsatte lov-

forslag er justeret, så grundlaget

for tærskelværdiernes overholdelse

er seneste opgjorte årsregnskaber.

Lovteksten er tilrettet, så koncern-

definitionen i årsregnskabslovens

regler anvendes. Dermed findes

grundlaget for opgørelse af an-

Side 9 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eksterne investorer, der indskyder

kapital i en række forskellige star-

tup- og etablerede virksomheder.

Overlappet vil ifølge DVCA med-

føre, at der efter kursgevinstloven

statueres koncernforbindelse, samt

at denne koncerndefinition er gan-

ske svær at kontrollere for både

virksomhederne og Skattestyrel-

sen. DVCA foreslår at benytte den

snævrere koncerndefinition i års-

regnskabsloven.

DVCA foreslår, at der helt skal ses

bort fra perioder som skuffesel-

skab i opgørelsen af selskabets al-

der, som max må være 5 år. Und-

tagelsen foreslås udvidet, så den

ikke kun gælder for selskaber, der

er skuffeselskaber på aftaletids-

punktet.

DVCA foreslår, at omstrukture-

ringsbegrænsningerne modificeres

og allerhelst udelades. DVCA me-

ner, at risikoen for misbrug/omgå-

else er minimal, idet startupvirk-

somheder forventeligt ikke lader

sig omstrukturere alene for at be-

nytte ordningen.

DVCA foreslår, at begrænsningen

ikke bør gælde, hvis de deltagende

selskaber hver for sig og til sam-

men i det videreførte selskab op-

fylder ordningens betingelser.

DVCA foreslår, at en begrænsning

kan være enten et væsentligheds-

kriterium, der medfører, at uvæ-

sentlige omstruktureringer tillades,

eller at 5-års-perioden måles fra

stiftelsen af det ældste selskab, der

indgår i omstruktureringen.

satte, omsætning og balance alle-

rede på konsolideret niveau i kon-

cernregnskabet, hvilket letter an-

vendelsen af reglerne.

Lovteksten i det fremsatte lov-

forslag er justeret, så de 5 år skal

regnes fra det år, hvor selskabet

påbegynder aktivitet på markedet.

Dermed fragår en evt. periode

som skuffeselskab fra stiftelses-

tidspunktet frem til aktivitet påbe-

gyndes.

Det generelle krav om, at selskabet

ikke må have deltaget i en om-

strukturering er modificeret. Det

indebærer bl.a., at deltagelse i en

aktieombytning ikke udelukker an-

vendelse af de foreslåede regler.

Kravet skal stadig forhindre, at

målretningen mod nye, mindre

virksomheder undermineres, f.eks.

hvis eksisterende, ældre aktiviteter

flyttes til et nyt selskab.

Det foreslås derfor, at et modta-

gende selskab i en skattefri om-

strukturering kan anses for at op-

fylde alderskravet, hvis det indsky-

dende selskab i omstruktureringen

har været aktivt i mindre end 5 år

før året for aftaleindgåelsen.

Endvidere skal alderskravet i en si-

tuation, hvor aktiver har indgået i

Side 10 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DVCA foreslår, at skattepligtige

omstruktureringer ikke medtages i

begrænsningen. Idet disse beskat-

tes, vil omgåelsespotentialet reelt

ikke være til stede. DVCA foreslår,

at opregningen af de omfattede ty-

per af omstruktureringer i nr. 4 er-

stattes med en henvisning til i) reg-

lerne om skattefri fusioner mv. i

fusionsskatteloven. Hvis skatte-

pligtige omstruktureringer vil fast-

holdes som omfattet, foreslår

DVCA en henvisning til ii) tinglys-

ningsafgiftslovens § 6a, som ifølge

DVCA har et klart afgrænset ind-

hold og righoldig praksis.

DVCA påpeger, at henvisningen

til ”selskabsretlige omstrukturerin-

ger” kræver en nærmere forklaring

af (skattepligtige) aktieombytnin-

ger og tilførsel af aktiver, som ikke

kendes eller anvendes selskabsret-

ligt, såfremt man ikke justerer be-

grænsningen til kun at omfatte

skattefri omstruktureringer, idet

man da kan henvise til relevante

regler i aktieavancebeskatningslo-

ven hhv. fusionsskatteloven.

DVCA mener, at kravet om på af-

taletidspunktet ikke at drive virk-

somhed, som i overvejende grad

består af ”passiv kapitalanbrin-

gelse” indebærer en væsentlig for-

øgelse af administrative byrder.

DVCA foreslår, at måletidspunktet

alene bør være det eller de seneste

årsregnskaber. DVCA peger på, at

startupvirksomheden typisk vil

være relativt kapitaltunge, fordi de

typisk ikke har aktiver af væsentlig

betydning for balancen. Desuden

flere successive skattefri omstruk-

tureringer, bedømmes i forhold til

det selskab, der som det første ind-

skød de pågældende aktiver i en

skattefri omstrukturering.

Det generelle krav om, at selskabet

ikke må have deltaget i en om-

strukturering er modificeret, jf.

ovenfor.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at

den særlige ”pengetanksregel” an-

vendes på samme måde som i an-

dre skatteregler, jf. aktieavancebe-

skatningslovens § 34.

Side 11 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

påpeges, at medarbejderaktiepro-

grammer i praksis ofte kommer i

spil i forlængelse af investerings-

runder, hvor der er rejst kapital og

således tilvejebragt en større

mængde likvider.

DVCA vurderer ikke, at EU-retten

stiller krav om ”kriseramte selska-

ber” ikke må benytte generelle

støtteordninger. DVCA peger end-

videre på, at skatteregningen, hvis

betingelsen ikke er overholdt, en-

der hos medarbejderen.

DVCA foreslår i stedet at stille be-

tingelse om, at selskabet ikke har

negativ egenkapital i seneste års-

regnskab og/eller ikke er insolvent

på aftaletidspunktet, jf. konkurslo-

vens regler.

Baggrunden for betingelsen er at

sikre, at ordningen ikke indebærer

statsstøtte til kriseramte virksom-

heder. Betingelsen vurderes ikke at

være et eksplicit krav efter EU-ret-

ten, men da ordningen skal god-

kendes som lovlig statsstøtte efter

traktaten, kan Kommissionen bl.a.

stille som betingelse, at statsstøtten

ikke går til kriseramte virksomhe-

der.

I både Storbritannien, Irland og

Sveriges statsstøttegodkendelser af

aktielønsordninger indgår tilsva-

rende en betingelse vedrørende

”kriseramte virksomheder”. Det

vurderes derfor umiddelbart, at

denne betingelse er nødvendig for

at få Kommissionens godkendelse

af ordningen.

Finans Danmark

Tilbagesalg til udstedende sel-

skab/institut

Finans Danmark kvitterer for for-

slaget om ophævelse af bestem-

melsen om udbyttebeskatning ved

tilbagesalg af aktier m.v. til visse

udstedende investeringsselskaber/-

institutter, herunder kapitalfor-

eninger.

Det er i forlængelse heraf Finans

Danmarks opfattelse, at der tillige

bør ske en ophævelse af 2. pkt. i

ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5,

Det er opfattelsen, at det pågæl-

dende punktum ikke bør ophæves.

Det pågældende 2. pkt. sikrer en

hensigtsmæssig opdeling, hvorefter

Side 12 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om tilbagesalg af børsnoterede ak-

tier til det udstedende selskab.

alle tilbagesalg af direkte investe-

ringer i børsnoterede aktier m.v.

omfattes af ligningslovens § 16 B,

stk. 2, nr. 5, mens alle aktier og in-

vesteringsbeviser i investeringssel-

skaber og andre investeringsinsti-

tutter- og dermed også de beviser,

der efter aktieavancebeskatningslo-

ven sidestilles med børsnoterede

aktier m.v., omfattes af ligningslo-

vens § 16 B, stk. 2, nr. 4. For både

reglen i ligningslovens § 16 B, stk.

2, nr. 4, og reglen i ligningslovens

§ 16 B, stk. 2, nr. 5, gælder, at til-

bagesalg - for nr. 4 efter ophæ-

velse af stramningen vedrørende

tilbagesalg af aktier m.v. til visse

udstedende investeringsinstitutter

m.v. - undergives en avancebeskat-

ning og ikke en udbyttebeskatning.

Det kan bekræftes.

Finans Danmark beder om at få

bekræftet, at der ikke skal indehol-

des udbytteskat af afståelsessum-

mer ved tilbagesalg til udstedende

selskab, der i henhold til lignings-

lovens § 16 B, stk. 2, beskattes ef-

terreglerne om gevinst og tab ved

afståelse af aktier m.v. til andre

end det udstedende selskab.

Finans Danmark beder endvidere

om at få oplyst, hvornår man for-

venter lovforslaget vedtaget, og

hvordan indløsninger/tilbagesalg i

perioden fra den 1. januar 2019 og

til tidspunktet for vedtagelsen, så-

fremt den måtte ligge efter den 1.

januar 2019, skal håndteres.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er

ændret, således at ophævelsen af

bestemmelsen om udbyttebeskat-

ning ved tilbagesalg af aktier m.v.

til visse udstedende investerings-

selskaber/-institutter, herunder ka-

pitalforeninger, ikke er tillagt et

særskilt virkningstidspunkt. Ophæ-

velsen vil herefter efter lovforsla-

get træde i kraft den 1. marts 2019

og vil få virkning fra dette tids-

punkt.

Side 13 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tiltrækning af udenlandsk ka-

pital

Finans Danmark mener ikke, at

lovforslaget lever op til formålet

og intentionerne med erhvervspak-

ken. Baggrunden herfor er, at uag-

tet at det foreslås at fritage uden-

landske investorer for dansk ud-

byttebeskatning, når investerings-

instituttet har betalt en skat på 15

pct. af danske aktieudbytter, så

skal der efter forslaget fortsat inde-

holdes udbyttekildeskat, som den

udenlandske investor så efterføl-

gende må tilbagesøge.

Finans Danmark forstår lovbe-

mærkningerne således, at det er til-

tænkt, at nettoindeholdelsesmodel-

len, som regeringen senere vil

fremsætte lovforslag om på bag-

grund af den tværministerielle ar-

bejdsgruppes

Rapport om administra-

tion af udbyttebeskatning,

fremadrettet

skal sikre, at der ikke indeholdes

udbyttekildeskat til de udenlandske

investorer. Da nettoindeholdelses-

modellen ifølge Finans Danmarks

oplysninger imidlertid først for-

ventes at vil være implementeret i

2022, er det Finans Danmarks op-

fattelse, at erhvervspakken reali-

stisk set i praksis vil få en meget

begrænset effekt indtil 2022. Hen-

set til den nuværende langsomme-

lige og omstændige proces med at

tilbagesøge udbytteskat vil det ind-

til da ikke være attraktivt for en

udenlandsk investor at investere i

et dansk investeringsinstitut.

På den baggrund peger Finans

Danmark på to mulige løsninger,

Det er korrekt, at nettoindeholdel-

sesmodellen først kan forventes

implementeret efter en årrække, da

udviklingen af modellen kræver

tid. Det er ligeledes korrekt, at lov-

forslaget er udformet således, at

der, indtil nettoindeholdelsesmo-

dellen er på plads, fortsat vil skulle

indeholdes udbyttekildeskat ved

udlodning af udbytte til de uden-

landske investorer, hvorefter de

udenlandske investorer må tilbage-

søge den indeholdte udbyttekilde-

skat, hvis betingelserne for en 0

pct. beskatning er opfyldt.

Der er ved udformningen af lov-

forslaget lagt afgørende vægt på, at

reglerne vedrørende udbyttebe-

skatning er robuste. Det har været

af stor betydning, at reguleringen

er udformet på en sådan måde, at

den sikrer, at det kun er de inve-

storer, som reelt er berettiget til en

fritagelse for udbyttebeskatningen,

som opnår denne.

I lyset heraf er det vurderet, at net-

toindeholdelsesmodellen repræ-

senterer det bedst opnåelige i den

henseende, og at det, indtil denne

er på plads, vil være nødvendigt at

bibeholde ordningen med refusion

af for meget indeholdt udbyttekil-

deskat.

Det skal i den forbindelse bemær-

kes, at refusionsordningen trods

alt kun vil være midlertidig, og at

udenlandske investorer i investe-

Side 14 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som begge kan sikre en hurtig ef-

fekt af erhvervspakken. Efter den

første løsningsmodel indeholdes

der 0-27 pct. i udbytteskat af alle

udbytter fra danske investeringsin-

stitutter, som tilskrives beholdnin-

ger, som i VP Securities er regi-

streret med en valutaindlænding

som ejer. På udbytter til investorer,

der ikke er registreret som valuta-

indlændinge indeholdes altid 0 pct.

Det er Finans Danmarks opfat-

telse, at denne model er teknisk

mulig, men at det skal afklares

nærmere.

Efter den anden løsningsmodel in-

deholdes der generelt 0 pct. i ud-

bytteskat af alle udbytter fra dan-

ske investeringsinstitutter. Udbyt-

terne indberettes til Skattestyrel-

sen, som på den baggrund regule-

rer den danske investors forskuds-

opgørelse. Hvor der ikke måtte

være sket en regulering af for-

skudsopgørelsen, beskattes udbyt-

terne på årsopgørelsen.

Finans Danmark anerkender, at in-

gen af løsningsmodellerne fuld-

stændigt kan sikre, at alle investo-

rer, som er skattepligtige til Dan-

mark, betaler kildeskat af deres ud-

bytter. Finans Danmark mener

dog, at en dansk investors eventu-

elle forsøg på at oprette sig som

ikke-skattepligtig gennem opret-

telse af et depot i udlandet, vil

blive opdaget som følge af CRS-

reglerne. Disse regler indebærer

bl.a., at den danske investor skal

erklære sig om sit skattemæssige

hjemsted, ligesom den udenland-

ringsselskaber og investeringsinsti-

tutter ikke herved stilles dårligere

end udenlandske investorer, der

investerer direkte i danske aktier fx

udenlandske investorer, som efter

en konkret dobbeltbeskatningsaf-

tale måtte være berettiget til 0 pct.

i udbytteskat.

Med hensyn til de konkrete løs-

ningsmodeller, så er det opfattel-

sen, at den første løsningsmodel

ikke i tilstrækkelig grad synes at

kunne gardere mod, at danskere

ved fx investering via udenlandske

samledepoter kan optræde som va-

lutaudlændige og dermed opnå en

beskatning på 0 pct., selv om de

ikke er berettigede hertil. Hertil

kommer, at der kan være imple-

menteringsmæssige udfordringer

med denne model.

Den anden løsningsmodel vil reelt

betyde, at det eksisterende system

for de danske investorer i investe-

ringsselskaber og investeringsinsti-

tutter med indberetning og fortryk

på årsopgørelsen vil bortfalde, og

at investorerne kun kan undgå

restskatter ved at sikre en korrekt

forskudsregistrering. Det forekom-

mer ikke afbalanceret at skulle af-

skaffe et velfungerende system, for

at de udenlandske investorer i en

midlertidig periode skal friholdes

for at skulle anmode om refusion.

Det er samlet set vurderingen, at

der ikke er grundlag for at indføre

en særordning for udenlandske in-

vestorer i investeringsselskaber og

investeringsinstitutter, således at

disse i modsætning til alle andre

Side 15 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ske bank i de lande, der har imple-

menteret CRS-reglerne, har pligt til

at vurdere, om de afgivne oplys-

ninger er korrekte. Endvidere be-

mærkes, at investorer, der er skat-

tepligtige til Danmark, efter skatte-

kontrolloven er forpligtet til at

selvangive samtlige indtægter og

udgifter.

Finans Danmark er opmærksom

på, at de skitserede løsningsmodel-

ler vil medføre yderligere admini-

stration hos Skatteforvaltningen

med behandling af indkomne op-

lysninger fra udenlandske skatte-

myndigheder vedrørende danske

investorer, som eventuelt måtte

have investeret i danske investe-

ringsbeviser via et udenlandsk de-

pot. Dette skal dog ses i sammen-

hæng med, at lovforslagets model

indebærer, at Skatteforvaltningen

skal behandle en række tilbagesøg-

ningsanmodninger fra udenlandske

investorer med danske investe-

ringsbeviser.

Samlet set anbefaler Finans Dan-

mark, at der i lovforslaget, som et

minimum i en overgangsperiode

indtil nettoindeholdelsesmodellen

er klar, sikres en fuld implemente-

ring af erhvervspakken ved fjer-

nelse af udbytteskatten for uden-

landske investorer.

udenlandske investorer frem til

gennemførelse af nettoindeholdel-

sesmodellen, friholdes for at måtte

anmode om refusion af for meget

indeholdt udbytteskat.

Finans Danmark finder det uklart,

hvorvidt de foreslåede ændringer i

bestemmelserne om personers og

selskabers begrænsede skattepligt

til Danmark af udbytte kan betrag-

tes som en hjemmel til beskatning

Lovforslaget er blevet justeret. Der

henvises i den forbindelse til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

DI.

Side 16 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af udbytter for investeringsinstitut-

tet/investeringsselskabet, og ikke

blot som en hjemmel til skattefri-

hed for udbytter for udenlandske

investorer.

Finans Danmark opfordrer på den

baggrund til, at det overvejes at

kigge på, om der på anden vis bør

sikres en beskatningshjemmel, hvis

investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning ønsker at tilvælge

beskatning af udbytter efter den

foreslåede model i lovforslaget.

Finans Danmark mener, at det to

steder i den foreslåede ændring af

bestemmelsen om begrænset skat-

tepligt af udbytte bør præciseres, at

danske ”aktier” også omfatter ”in-

vesteringsbeviser” i aktiebaserede

investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning.

Den omhandlede bestemmelse er

ændret, med henblik på, at det

fremgår tilstrækkeligt tydeligt, at

kravet om betaling af en skat på 15

pct. af udbytte af danske aktier

også dækker udbytte fra danske in-

vesteringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning.

Finans Danmark mener derud-

over, at der i bemærkningerne til

den foreslåede ændring af bestem-

melsen om begrænset skattepligt af

udbytte foretages to udvidelser i

forhold til den foreslåede ordlyd af

bestemmelsen. For det første kon-

kluderer bemærkningerne, at hvis

den underliggende fond ikke beta-

ler udbytteskat af danske aktier, så

er betingelsen for, at den uden-

landske investor ikke skal betale

udbytteskat ikke opfyldt, og der

kan ikke repareres på dette for-

hold. For det andet fremgår det af

bemærkningerne, at bestemmelsen

også omfatter udenlandske fonde,

Lovforslaget er ændret. Den fore-

slåede bestemmelse om begrænset

skattepligt af udbytter er nu udfor-

met således, at undtagelsen fra kra-

vet om at det danske investerings-

institut skal have betalt en skat på

15 pct. af modtagne danske aktie-

udbytter

–

i forhold til investerin-

ger i andre danske investeringsin-

stitutter

–

kun gælder, hvor der er

investereret i et dansk investerings-

institut, der efter vedtægterne ikke

kan investere i danske aktier. Den

mulighed for funds-of-funds

strukturer, der var åbnet op for i

den udgave lovforslaget, der var i

høring, er således fjernet igen.

Side 17 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvilket ikke kan fortolkes ud af be-

stemmelsen. Finans Danmark hen-

stiller til, at lovbestemmelsen om-

formuleres således, at den ikke gi-

ver anledning til tvivl om fortolk-

ningen i relation til investering i

andre fonde. Herunder ønskes en

beskrivelse af konsekvenserne ved

investering i funds-of-funds struk-

turer i flere led.

Dette i erkendelse af, at det oprin-

delige forslag ville være næsten

umuligt at administrere f.eks. ved

flere underliggende funds-of-funds

strukturer. Bemærkningerne er til-

svarende ændret, så de afspejler

den nye formulering af bestem-

melsen.

Opsparing i investeringsinsti-

tutter

Finans Danmark hilser importde-

len af erhvervspakken velkommen.

Finans Danmark bemærker dog, at

den foreslåedes definition af aktie-

baserede investeringsselskabet kan

medføre, at udenlandske ETF’ere i

enkelte tilfælde kan få svært ved at

opfylde kravet om, at minimum 50

pct. skal placeres i aktier. Dette

skyldes, at afledte instrumenter,

hvor det underliggende aktiv er ak-

tier, tæller med som obligationer

ved opgørelsen af 50 pct. grænsen.

Finans Danmark mener, at det

fremadrettet kunne overvejes, at

ændre opgørelsen af 50 pct. græn-

sen således, at afledte aktieinstru-

menter tæller med som aktier.

Efter forslaget sker der en opde-

ling af investeringsselskaberne, så-

ledes at afkastet ved investering i

aktiebaserede investeringsselskaber

for danske personer fremover kan

beskattes som aktieindkomst. Her-

ved sker der en sidestilling, så det

bliver uden betydning, om investe-

ring i aktier sker direkte i den un-

derliggende aktie eller via et inve-

steringsselskab.

Ved afgrænsningen af, om et inve-

steringsselskab kan anses for aktie-

baseret, lægges der på den bag-

grund vægt på, at investeringssel-

skabet overvejende investerer i ak-

tier. Det svarer til de gældende reg-

ler for afgrænsning af aktiebase-

rede investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning.

Finansielle kontrakter, herunder fi-

nansielle kontrakter vedrørende

aktier, anses skattemæssigt ikke for

aktier, men beskattes efter reglerne

i kursgevinstloven. Afkastet af fi-

nansielle kontrakter beskattes der-

med hos personer som kapitalind-

komst og ikke som aktieindkomst.

Side 18 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det vil derfor være i strid med for-

målet med den foreslåede bestem-

melse, hvis der blev givet mulighed

for, at investeringsselskabet over-

vejende kan investere i finansielle

kontrakter, der beskattes som ka-

pitalindkomst.

Eventuelle ændringer af de gene-

relle regler for den skattemæssige

behandling af finansielle kontrak-

ter ligger uden for lovforslagets

rammer.

Finans Danmark har opstillet otte

eksempler på medregning af ge-

vinst og tab, idet det bedes bekræf-

tet, om Finans Danmarks forstå-

else af reglerne og samspillet mel-

lem bestemmelsen i aktieavancebe-

skatningsloven om personers tab

på børsnoterede aktier og bestem-

melsen om gevinst og tab på aktier

mv. i aktiebaserede investeringssel-

skaber er i overensstemmelse med

intention.

Der er i forhold til alle otte eksem-

pler tale om en korrekt forståelse

af samspillet mellem de to bestem-

melser.

Finans Danmark henstiller til, at

det i aktieavancebeskatningslovens

bestemmelse om personers tab på

børsnoterede aktier præciseres, at

investeringsbeviser i investerings-

selskaber også er omfattet af mu-

ligheden for modregning i tab på

”almindelige” børsnoterede aktier

og tab på investeringsbeviser i ak-

tiebaserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning.

Aktieavancebeskatningsloven er

udformet således, at anvendelsen

af ordet ”aktier” også dækker an-

dre typer af værdipapirer omfattet

af loven, hvor det er relevant. Det

fremgår således udtrykkeligt af lo-

vens § 1, stk. 2, at lovens regler om

aktier finder tilsvarende på anpar-

ter, andelsbeviser, omsættelige in-

vesteringsbeviser og lignende vær-

dipapirer. På den baggrund findes

der ikke at være behov for den øn-

skede præcisering. Tværtimod vil

der med en sådan præcisering

Side 19 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunne opstå tvivl om, hvorvidt an-

dre bestemmelser i aktieavancebe-

skatningsloven nu også omfatter

investeringsbeviser.

Finans Danmark beder om at få

bekræftet, at det i relation til inve-

steringsselskaber bliver muligt at

have både obligationsbaserede og

aktiebaserede klasser i samme ak-

tiebaserede afdeling.

Et investeringsselskab vil kunne

være opdelt i afdelinger, og de en-

kelte afdelinger vil kunne være op-

delt i forskellige andelsklasser. Det

ændrer lovforslaget ikke på. En af-

deling kan fx være opdelt i to an-

delsklasser, hvor den ene har sta-

tus som obligationsbaseret, og den

anden har status som aktiebaseret.

I den situation vil det være den ak-

tiebaserede andelsklasse, der skal

gives meddelelse om til Skattefor-

valtningen. Dette kan ikke ske på

afdelingsniveau. Afdelingen kan

således ikke som sådan få status

som aktiebaseret, hvis den også in-

deholder en obligationsbaseret an-

delsklasse.

Finans Danmark spørger, om der

med den foreslåede definition af

aktiebaserede investeringsselska-

ber, som også inkluderer selska-

bets administrationsbygning, sker

en udvidelse eller begrænsning af,

hvilke aktiver der kan placeres i.

Definitionen af aktiebaserede inve-

steringsselskaber er ændret. Hen-

visningen til selskabets administra-

tionsbygning er udgået, idet dette

var en fejl. Der sker således ikke

med lovforslaget nogen ændring af

den gældende definition af investe-

ringsselskaber og dermed heller

ikke nogen ændring af, hvilke akti-

ver et investeringsselskab kan pla-

cere dets midler i.

Finans Danmark opfordrer til, at

det præciseres i bemærkningerne,

at både obligationsbaserede og ak-

tiebaserede investeringsselskaber

kan indgå i virksomhedsordningen,

Bemærkningerne er udbygget, såle-

des at det fremgår, at både aktier

og investeringsbeviser i aktiebase-

rede investeringsselskaber og ak-

Side 20 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alternativt at der foretages en æn-

dring i virksomhedsskattelovens §

1, stk. 2, 2. pkt., således, at det spe-

cifikt fremgår, at aktier og investe-

ringsbeviser i aktiebaserede og ob-

ligationsbaserede investeringssel-

skaber kan indgå i virksomheds-

ordningen.

tier og investeringsbeviser i obliga-

tionsbaserede investeringsselska-

ber kan indgå i virksomhedsord-

ningen. Der er for begge katego-

rier tale om, at afkastet lagerbe-

skattes, hvilket er det afgørende

kriterium i forhold til virksom-

hedsskatteloven.

Finans Danmark beder om at få

bekræftet, at det i forlængelse af

vedtagelsen af ændringerne vedrø-

rende investeringsselskaber sikres,

at aktier og investeringsbeviser i

aktiebaserede investeringsselskaber

kan indgå på en aktiesparekonto,

jf. lovforslag L26 (2018/19).

Det kan bekræftes.

Finans Danmark har anført, at der

mangler konsekvensrettelser i per-

sonskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 b,

og personskattelovens § 4 a, stk. 1,

nr. 5, som begge indeholder en

henvisning til aktieavancebeskat-

ningslovens § 19.

Der er i lovforslaget medtaget en

ændring af de to bestemmelser

Finanstilsynet

Medarbejderaktier

Finanstilsynet bemærker, at uanset

hvordan aktier og aktielignende in-

strumenter bliver beskattet, vil

disse være omfattet af aflønnings-

reglerne på det finansielle område i

det omfang, at de udgør variabel

løn.

Det forhold, at tildelingen af aktier

og aktielignende instrumenter efter

Skatteministeriets forslag fremover

ikke beskattes som løn, ændrer så-

ledes ikke på, at disse - efter afløn-

ningsreglerne på det finansielle

Den foreslåede ordning har ikke til

hensigt at ændre aflønningsreg-

lerne på det finansielle område.

Side 21 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

område - fortsat vil blive betragtet

som løndele.

Forsikring & Pension

Tilbagesalg til udstedende sel-

skab

Forsikring & Pension kan tilslutte

sig ophævelsen af ligningslovens §

16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., og den

tilknyttede ophævelse af kildeskat-

telovens § 65, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Forsikring & Pension har ikke an-

dre bemærkninger til lovforslaget.

FSR

–

danske revisorer

Generelle bemærkninger

FSR opfordrer til, at der i stedet

for nærværende lovforslag udar-

bejdes ét samlet lovforslag med

alle de relevante ændringer af reg-

lerne for investeringsinstitutter og

investeringsselskaber, herunder de

ændringer som EU-Domstolens

dom af 21. juni 2018 nødvendig-

gør og de ændringer, der vil følge

af, at udbyttebeskatningen baseres

på et princip om nettoindehol-

delse.

Lovforslaget har i forhold til inve-

steringsinstitutter og investerings-

selskaber til formål at udmønte

den del af den politiske aftale fra

november 2017 om en række er-

hvervs- og iværksætterinitiativer,

der omhandler aktieindkomstbe-

skatning af afkast fra aktiebaserede

investeringsselskaber og udenland-

ske investorers fritagelse for dansk

udbytteskat, mod at investeringsin-

stituttet eller investeringsselskabet

har betalt 15 pct. i skat af mod-

tagne danske aktieudbytter. Der

fremsættes derfor allerede nu et

lovforslag med disse to elementer,

idet det samtidig har været vurde-

ringen, at ændringerne ikke bør

forsinkes unødigt, i og med at de

har været efterspurgt af investe-

ringsinstitutbranchen.

Tiltrækning af udenlandsk ka-

pital

Side 22 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR mener ikke, at denne del af

lovforslaget er helt gennemarbej-

det. Der synes således at mangle

en regulering i forhold til, hvordan

et dansk investeringsinstitut med

minimumsbeskatning, der har

udenlandske investorer, kan

undgå, at de udenlandske investo-

rer skal betale skat af udlodningen

fra det danske investeringsinstitut.

FSR finder således, at det bør være

klart ud fra lovgivningen, hvordan

de danske investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning skal

forholde sig i forhold til beregning

og betaling af skat af udbytte fra

danske aktier, hvis de ønsker, at

deres udenlandske investorer skal

være fritaget for dansk udbytte-

skat. Det samme gælder ifølge FSR

i forhold til udenlandske investe-

ringsinstitutter bl.a. i forhold til en

funds-of-funds struktur.

Lovforslaget er justeret og bl.a. ud-

bygget med en ændring af skatte-

pligtsbestemmelsen i selskabsskat-

telovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, for de

danske investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra DI.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Finans Danmark.

Opsparing i investeringsinsti-

tutter

FSR finder det misvisende, når der

i forhold til indførelse af en yderli-

gere dimension i aktieavancebe-

skatningsloven gennem opdeling

af investeringsselskaber i aktieba-

serede og obligationsbaserede an-

vendes ordene ”enkel og entydig”.

FSR stiller endvidere spørgsmåls-

tegn ved, om ændringen overhove-

det vil få en reel betydning for in-

vestering i udenlandske investe-

ringsselskaber, i og med at de

udenlandske investeringsselskaber

skal have indgivet en meddelelse til

Det pågældende afsnit i de almin-

delige bemærkninger er blevet re-

digeret, og i den forbindelse er den

sætning, der refereres til, udgået.

Det følger af den politiske aftale

fra november 2017 om en række

erhvervs- og iværksætterinitiativer,

at det alene er afkast fra investerin-

ger i aktiebaserede investeringssel-

skaber, der skal beskattes som ak-

tieindkomst. Det har således været

Side 23 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteforvaltningen om at være ak-

tiebaseret, og at de derefter årligt

skal indsende oplysninger til doku-

mentation af, at de opfylder kra-

vene til at være aktiebaserede.

en væsentlig præmis ved udform-

ningen af forslaget at sikre, at det

kun er afkast fra investeringssel-

skaber, der reelt opfylder betingel-

sen om at være aktiebaseret, som

beskattes som aktieindkomst. Her-

ved sikres også en fair konkurren-

cesituation mellem danske og

udenlandske investeringsinstitut-

ter.

Investeringsselskabet må anses for

at være nærmest til at vide præcist,

hvorvidt dets investeringspolitik

opfylder kriteriet for at være aktie-

baseret. Derfor er det opfattelsen,

at det vil være bedst i overens-

stemmelse med de faktiske for-

hold, at det er investeringsselska-

bet, som aktivt skal ”melde sig

ind” i kredsen af aktiebaserede in-

vesteringsinstitutter og løbende

dokumentere, at betingelsen for at

være aktiebaseret er overholdt.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentaren til høringssvaret fra

Dansk Aktionærforening.

Det er FSR’s vurdering, at uden-

landske investeringsselskaber med

investorer i flere lande formentlig

ikke vil imødekomme disse krav

blot på grund af nogle enkelte dan-

ske investorer. FSR foreslår derfor

at dokumentationen for, at det

udenlandske investeringsselskab

overvejende har investeret i aktier,

burde kunne ske på anden måde,

fx i form af de investeringsrappor-

ter, som investorerne løbende

modtager fra investeringsselskabet.

Efter forslaget skal Skatteforvalt-

ningen fastsætte regler om de op-

lysninger, som investeringsselska-

bet skal indsende årligt til doku-

mentation for, at betingelsen for at

kunne anses for aktiebaseret er op-

fyldt. Det må i den forbindelse

vurderes, hvorvidt de udarbejdede

investeringsrapporter kan spille en

rolle. Det er dog umiddelbart op-

fattelsen, at de næppe kan stå

alene.

Side 24 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Spørgsmål til enkelt bestem-

melser

I forhold til definitionen af aktie-

baserede investeringsselskaber

spørger FSR, om det kan bekræf-

tes, at hvor et ETF/investerings-

selskab risikoafdækker det an-

vendte aktieindeks med finansielle

kontrakter fremfor køb af aktierne,

så vil de finansielle kontrakter ikke

blive anset for omfattet af ’aktier

mv’ efter den foreslåede regel og

således ikke tælle med til de 50

pct., der skal til for at kunne kvali-

ficeres som aktiebaseret.

Det kan bekræftes. Finansielle

kontrakter anses ikke som aktier,

heller ikke i en situation, hvor det

underliggende aktiv er en aktie. Fi-

nansielle kontrakter beskattes såle-

des efter reglerne i kursgevinstlo-

ven, og beskatningen sker som ka-

pitalindkomst.

FSR ønsker endvidere, at opfyldel-

sen af kravet om en aktieandel på

mindst 50 pct. for at være aktieba-

seret belyses nærmere i forhold til

funds-of-funds struktur ud fra føl-

gende eksempel:

Et investeringsselskab investerer

51 pct. af sine aktiver opgjort efter

det foreslåede gennemsnitsprincip

i en forening, der investerer 51 pct.

af sine aktiver direkte i aktier, der

tæller med i kvalifikationen af et

aktiebaseret investeringsselskab.

FSR ønsker bekræftet, at der ikke

gælder et ”transparensprincip”,

men at investeringsselskabet vil

kunne kvalificeres som aktiebase-

rat, fordi der har over 50 pct. af

sine aktiver placeret i en forening,

der er aktiebaseret og således tæller

med i den kvalificerende andel ved

vurderingen af investeringsselska-

bets aktivmasse.

Definitionen af et aktiebaseret in-

vesteringsselskab og definitionen

af et aktiebaseret investeringsinsti-

tut med minimumsbeskatning er

blevet udbygget med en konsolide-

ringsregel. Konsolideringsreglen

betyder, at i de tilfælde hvor inve-

steringsselskabet/investeringsinsti-

tuttet ejer 25 pct. eller mere af et

andet investeringsselskab/investe-

ringsinstitut, så skal der ses igen-

nem. Der skal således i stedet ske

en medregning af en forholdsmæs-

sig del af aktiverne i det investe-

ringsselskab/investeringsinstitut,

der er investeret i. Konsoliderings-

reglen skal sikre, at kravet om en

vis aktieandel ikke udvandes via

funds-of-funds-strukturer, således

at den reelle aktieandel kan blive

meget lille.

Side 25 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I forhold til reguleringen af de

skattemæssige konsekvenser, hvor

et investeringsselskab eller et inve-

steringsinstitut med minimumsbe-

skatning skifter status, foreslår

FSR, at bemærkningerne suppleres

med en oversigt for at skabe bedre

overblik over reglerne.

FSR spørger samtidig, hvorfor et

statusskift fra aktiebaseret og obli-

gationsbaseret investeringsselskab

til aktiebaseret investeringsinstitut

med minimumsbeskatning medfø-

rer afståelsesbeskatning, når dette

ikke er tilfældet ved skifte fra obli-

gationsbaseret investeringsinstitut

med minimumsbeskatning til ak-

tiebaseret investeringsinstitut med

minimumsbeskatning.

Der er indsat en oversigt i be-

mærkningerne til reglerne vedrø-

rende statusskifte.

Lovforslaget er justeret i forhold

til reglerne om skattemæssigt sta-

tusskifte Det foreslås i det juste-

rede lovforslag, at der indtræder

afståelsesbeskatning, når der sker

et skift fra aktiebaseret investe-

ringsinstitut med minimumsbe-

skatning, idet der her for investor

vil ske et skift fra tabsfradrag med

begrænsninger til fuldt tabsfradrag.

Herudover foreslås det, at der skal

indtræde afståelsesbeskatning,

hvor statusskiftet for investor be-

tyder et skift fra lagerbeskatning til

realisationsbeskatning.

Den forskel, som FSR spørger til,

beror på, at der ved det først be-

skrevne skift sker et skift fra lager-

beskatning til realisationsbeskat-

ning, mens der ved sidstnævnte

skift hverken sker et skift fra lage-

beskatning til realisationsbeskat-

ning eller et skift fra tabsfradrag

med begrænsning til fuldt tabsfra-

drag. Derfor er der ingen afståel-

sesbeskatning i sidstnævnte situa-

tion.

FSR ønsker bekræftet, at det er

valgfrit, om et investeringsinstitut

med minimumsbeskatning vil følge

den foreslåede model, hvor dets

Lovforslaget er udbygget med en

ændring af skattepligtsbestemmel-

sen i selskabsskattelovens § 1, stk.

Side 26 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udenlandske investorer fritages fra

dansk udbytteskat, såfremt institut-

tet har betalt 15 pct. i dansk kilde-

skat ved udlodning fra danske sel-

skaber til instituttet, eller om inve-

steringsinstituttet ønsker at fort-

sætte med at benytte sig af dansk

udbyttefrikort og fortsat indeholde

dansk kildeskat af udlodninger.

1, nr. 5 c, for de danske investe-

ringsinstitutter med minimumsbe-

skatning. Udbygningen betyder, at

investeringsinstitutterne skal betale

en skat på 15 pct. af modtagne ud-

bytter fra danske aktier, medmin-

dre instituttet har danske medlem-

mer. På den led vil der være en

form for valgfrihed. Hvis et inve-

steringsinstitut ønsker at tiltrække

udenlandske investorer med frita-

gelse for dansk udbytteskat af mi-

nimumsindkomsten, vil det forud-

sætte, at der etableres særskilte af-

delinger rettet mod udenlandske

investorer. For danske medlemmer

af danske investeringsinstitutter

medfører lovforslaget ikke ændrin-

ger. Hvor investeringsinstituttet

har danske medlemmer, vil insti-

tuttet have udbyttefrikort og alle

medlemmer

–

såvel danske som

eventuelle udenlandske, der har

købt sig ind i en afdeling med dan-

ske investorer

–

er undergivet en

dansk beskatning af den opgjorte

minimumsindkomst.

FSR spørger, om det kan bekræf-

tes, at for en dansk investor i en

dansk forening, der beskattes efter

den nye foreslåede metode, vil den

danske udbytteskat, der betales

ved udlodningen fra det udlod-

dende selskab til foreningen, ikke

kunne modregnes i investors skat

af indkomst fra foreningen, hvor-

ved nettoresultatet for en dansk in-

vestor, der investerer i danske ak-

tier gennem en dansk forening, bli-

ver lavere efter den nye metode

end efter den eksisterende metode

Investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning vil efter forslaget

kun blive beskattet med 15 pct. af

modtagne udbytter fra danske sel-

skaber, hvis der ikke er danske in-

vestorer. Den af FSR beskrevne si-

tuation vil derfor ikke opstå. Inve-

steringsinstituttet vil fortsat have

et udbyttefrikort, når det har dan-

ske investorer.

Side 27 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og desuden lavere end ved direkte

investering i de danske aktier.

FSR spørger endvidere, om et in-

vesteringsinstitut med minimums-

beskatning kan vælge metode se-

parat for hver afdeling i forenin-

gen? Det vil sige, kan en forening

benytte sig af frikort for en afde-

ling og indeholde dansk kildeskat

af udlodning fra denne afdeling, fx

en afdeling med danske investorer,

mens den undlader at benytte fri-

kort for andre afdelinger, fx med

udenlandske investorer, hvor der

således indeholdes dansk kildeskat

af udlodningerne.

Der kan henvises til ovenstående

kommentar til spørgsmålet om in-

vesteringsinstituttets mulighed for

at vælge frikort eller ej.

Landbrug & Fødevarer

Medarbejderaktier

Landbrug & Fødevarer er generelt

positive over for lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at forslaget øger kompleksiteten af

lovgivningen på et tidspunkt, hvor

der er behov for forenkling, særlig

i forhold til skattevilkårene for in-

vestering i aktier. Landbrug & Fø-

devarer henviser til konkret forslag

til forenklinger

i SEGES’ hørings-

svar.

Landbrug & Fødevarer finder det

betænkeligt, at forslaget kun er

målrettet virksomheder i selskabs-

form, således at selvstændigt er-

hvervsdrivende ikke for bedre mu-

lighed for at dele ejerskab med

medarbejderne. Dette kunne tilgo-

deses ved at forbedre de skatte-

mæssigt vilkår for at udstede med-

arbejderobligationer.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra SEGES.

Det er ikke en del af den politiske

aftale om erhvervs- og iværksæt-

terinitiativer, som udmøntes bl.a. i

dette lovforslag. Medarbejderobli-

gationer er i øvrigt ikke egnede til

deling af ejerskabet i en virksom-

hed.

Side 28 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Opsparing i investeringsinsti-

tutter

Landbrug & Fødevarer anfører, at

de foreslåede ændringer vil øge

kompleksiteten i lovgivningen -

særligt i forhold til skattevilkårene

for investering i aktier.

Landbrug & Fødevarer foreslår

derfor, at man benytter lejligheden

til at forenkle reglerne om beskat-

ning af aktieinvesteringer.

Lovforslaget udmønter en del af

den politiske aftale fra november

2017 om en række erhvervs- og

iværksætterinitiativer. Eventuelle

ændringer af de generelle regler for

beskatning af aktier ligger derfor

uden for lovforslagets rammer.

Andet

Landbrug & Fødevarer anfører, at

der yderligere bør ses på, hvordan

man forbedrer vilkårene for selv-

stændigt erhvervsdrivende som in-

vestorer. Konkret er det Landbrug

& Fødevarers opfattelse, at virk-

somhedsordningen bør lempes, så

selvstændigt erhvervsdrivende, der

benytter virksomhedsordningen,

kan benytte frie midler i ordningen

til at investere i aktier.

Det kan oplyses, at det i Skattemi-

nisteriet i øjeblikket bliver under-

søgt, om det generelt er muligt at

lade finansielle aktiver indgå i virk-

somhedsordningen i et større om-

fang end tilfældet er i dag.

SEGES

Medarbejderaktier

SEGES bemærker for det første,

at bemærkningerne til lovforslaget

vedrørende kravet til selskabet om

at virksomheden ikke i overve-

jende grad består af passiv kapital-

anbringelse i hvert fald et sted om-

taler ”udlejningsejendomme”, hvil-

ket relaterer til den tidligere gæl-

dende formulering af ”pengetanks-

reglen”.

SEGES bemærker for det andet, at

passiv kapitalanbringelse i sin nu-

værende formulering i praksis

Lovforslagets bemærkninger er til-

rettet på dette punkt.

Forenklingshensyn taler for at

bruge eksisterende afgrænsninger,

Side 29 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medregner aktivtyper, som ikke

burde medtages.

der anvendes andetsteds i skatte-

lovgivningen. I forslaget henvises

derfor til den eksisterende ”penge-

tanksregel”

i aktieavancebeskat-

ningsloven.

Det kan bekræftes, at de 5 år for et

sådant selskab regnes fra stiftelses-

tidspunktet.

SEGES beder om bekræftelse på,

at et selskab stiftet ved virksom-

hedsomdannelse ikke har udfor-

dringer i forhold til kravet om

maksimalt 5 år.

SEGES påpeger endeligt, at betin-

gelserne vedrørende omsætnings-

og balancegrænser er gjort kumula-

tive, samt en sprogligt, ulogisk for-

mulering, hvis betingelserne er ku-

mulative.

Betingelserne er kumulative, idet

en lavere omsætningsgrænse ville

være indholdsløs, hvis ikke begge

betingelser skulle være opfyldt

Opsparing i investeringsinsti-

tutter

SEGES mener ikke, at lovforslaget

lever fuldt ud op til det politiske

ønske om en forenkling. Det er

SEGES opfattelse, at når man nu

har fat i beskatningen af investe-

ringerne, så bør man gøre endeligt

op med de til dels historisk base-

rede forskelle. SEGES peger på, at

det vil være forholdsvis nemt at

ændre lovgivningen, så reglerne

bliver enklere. Man kan blot ændre

lovgivningen, så beskatningen for

fx personer af investeringer i inve-

steringsselskaber sker på samme

måde som investering i investe-

ringsinstitutter og/eller som aktier.

Man kan bare gøre realisationsbe-

skatningen generel.

Lovforslaget udmønter en del af

den politiske aftale fra november

2017 om en række erhvervs- og

iværksætterinitiativer. Eventuelle

ændringer af de generelle regler for

beskatning af aktier ligger derfor

uden for lovforslagets rammer.

SEGES mener endvidere, at det er

et overordnet problem, at der

endnu engang indføres regler, der

Regeringen har også fokus på de

personligt drevne virksomheder,

Side 30 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

giver et skattemæssigt incitament

til investeringer i selskaber, mens

investeringer i personligt ejede

virksomheder ikke understøttes på

en tilsvarende måde. Ud over ved

dette lovforslag sker der en skæv-

vridning ved lovforslaget om aktie-

sparekonto og forslaget om inve-

storfradrag. Denne skævvridning

bør ifølge SEGES kompenseres,

så der kommer tilsvarende incita-

menter til investeringer i personligt

drevne virksomheder.

som fx den typiske landbrugsvirk-

somhed. Så sent som i september

måned 2018 har regeringen ind-

gået en aftale med Socialdemokra-

tiet og Dansk Folkeparti om en

hjælpepakke til landbruget, hvori

også indgår nedsættelse af en ek-

spertgruppe med fokus på land-

brugets økonomi. Ekspertgruppen

skal bl.a. komme med anbefalinger

til, hvordan landbrugets økonomi-

ske og finansielle risici kan reduce-

res. Og analysere mulighederne for

at femme generationsskifter i land-

bruget.

Derudover mener SEGES, at virk-

somhedsskatteloven bør ændres,

således at midler i virksomheds-

ordningen kan anvendes til inve-

steringer i aktier mv., uden at det

medfører en hævning i virksom-

hedsordningen.

Det er tillige SEGES vurdering, at

bestemmelsen i virksomhedsskat-

telovens § 1, stk. 2, bør justeres, så

det fremgår, at der ved investerin-

ger i de aktiver, der positivt næv-

nes (konvertible obligationer om-

fattet af aktieavancebeskatningslo-

vens, andele i foreninger omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 3 og 4, obligationer, der beskat-

tes efter reglerne om finansielle

kontrakter samt aktier og investe-

ringsbeviser m.v., når aktier og in-

vesteringsbeviser m.v. er udstedt

af et investeringsselskab) ikke er

krav om erhvervsmæssig tilknyt-

ning.

Der kan henvises til kommentaren

til Landbrug & Fødevarer.

En justering af virksomhedsskatte-

loven ligger uden for rammerne af

nærværende lovforslag.

Side 31 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Andet

SEGES foreslår, at ordlyden af

den foreslåede ændring af aktie-

avancebeskatningslovens § 13 A

om personers fradrag for tab på

børsnoterede aktier ændres til: ”i

udbytter og nettogevinster, der

vedrører aktier og investeringsbe-

viser, der er, eller efter § 3 anses

for, optaget til handel.”

I forhold til definition af aktiebase-

rede investeringsselskaber er det

SEGES opfattelse, at finansielle

kontrakter bør indgå med mar-

kedsværdien af selve den finan-

sielle kontrakt og ikke som fore-

slået med værdien af det underlig-

gende aktiv. Det samme bør gælde

i forhold til definitionen af aktie-

baserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning.

Der findes ikke at være behov for

den foreslåede ændring.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentarerne til høringssvaret fra Fi-

nans Danmark.

Det er opfattelsen, at værdien bør

baseres på værdien af det underlig-

gende aktiv, idet der i forhold til

vurderingen af, om aktivmassen

har en sammensætning, der beret-

tiger til, at investeringsselskabet

henholdsvis investeringsinstituttet

kan karakteriseres som aktiebase-

ret, bør henses til det underlig-

gende aktiv.

SEGES ønsker at få bekræftet, at

begrebet ”aktiv” i

den foreslåede

bestemmelse om aktiebaserede in-

vesteringsselskaber, nærmere reg-

len om, at det ved finansielle kon-

trakter er værdien af det underlig-

gende aktiv, der skal medregnes, er

det samme begreb som begrebet

”aktiv” i virksomhedsskattelovens

§ 2, stk. 5.

For de aktiebaserede investerings-

selskaber er det efter lovforslaget

en betingelse, at den resterende del

af aktivmassen udelukkende er pla-

ceret i værdipapirer m.v. Finan-

sielle kontrakter falder ind under

”værdipapirer m.v.”. Dette gælder

uanset karakteren af det underlig-

gende aktiv. Virksomhedsskattelo-

vens § 2, stk. 5, 2. pkt. omfatter

også finansielle kontrakter.

SEGES bemærker, at det i relation

til virkningstidspunktet for status-

skift mellem aktiebaserede og obli-

gationsbaserede ses visse steder

kun at være anvendt kalenderår,

Lovforslaget og bemærkningerne

er ændret, således at der generelt

anvendes begrebet kalenderår. Det

Side 32 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mens der i de generelle bemærk-

ninger tales om en forskel mellem

danske og udenlandske investe-

ringsselskaber. Dette bør efter SE-

GES vurdering ensartes.

kan tilføjes, at for de danske inve-

steringsinstitutter følger indkomst-

året kalenderåret.

SEGES anfører, at der i bemærk-

ningerne til de foreslåede ændrin-

ger af personskattelovens § 4 a,

bør indgå en beskrivelse af, hvad

der gælder for udbytte fra uden-

landske aktiebaserede investerings-

selskaber og ikke kun, hvad der

gælder for udbytte fra danske.

Det skal bemærkes, at det var en

fejl, at der var refereret til danske

investeringsselskaber, da det an-

førte tillige gælder for udenlandske

investeringsselskaber.

Ordet ”dan-

ske” er derfor slettet.

SEGES har citeret fra bemærknin-

gerne til den foreslået ændring af

selskabsskattelovens § 5 F, stk. 3,

om de skattemæssige konsekven-

ser ved investeringsinstitutters sta-

tusskift: ” Reglerne er baseret på

det princip, at en overgang, der fø-

rer fra et skift fra realisationsbe-

skatning af aktiver og passiver til

en realisationsbeskatning eller la-

gerbeskatning af aktiverne og pas-

siverne.”.

SEGES finder det van-

skeligt forståeligt, at der skulle

være tale om et skift fra realisati-

onsbeskatning til realisationsbe-

skatning.

I forhold til den udgave af lov-

forslaget, der har været i høring, er

den foreslåede regulering af de

skattemæssige konsekvenser ved

investeringsselskabers og investe-

ringsinstitutters skift af skattemæs-

sige status blevet ændret. Bemærk-

ningerne er som følge heraf tillige

ændret.

VP Securities

Generelt

VP bemærker, at ændringer i kra-

vene i forhold til den eksisterende

skatteindberetning ville kunne

medføre behov for ændringer i

VP’s systemer i større eller mindre

omfang. Hvis VP skal gennemføre

systemændringer som følge af ny

regulering, vil dette ikke alene

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er

ændret, således at den del af lov-

forslaget, der vedrører opsparing i

investeringsinstitutter, først skal

have virkning fra indkomståret

2020.

Side 33 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medføre udviklingsomkostninger,

men endvidere forudsætte en im-

plementeringsperiode, der sikrer,

at VP har den fornødne tid til at

udvikle, teste og implementere den

nødvendige løsning.

Den del af lovforslaget, der vedrø-

rer tiltrækning af udenlandsk kapi-

tal vil uændret træde i kraft den 1.

marts 2019, idet disse ændringer

samtidig vil få virkning fra dette

tidspunkt.

Opsparing i investeringsinsti-

tutter

VP bemærker, at VP ikke for nu-

værende er i stand til at opdele

indberetning af investeringsselska-

ber i hhv. aktie- og obligationsba-

serede investeringsselskaber. Det

således ikke i dag muligt for VP at

registrere stamoplysninger om,

hvorvidt et investeringsselskab en-

ten er aktie- eller obligationsbase-

ret.

Efter VP’s vurdering må der på-

regnes mindst et halvt år til udvik-

ling og implementering af en sy-

stemunderstøttet løsning fra reg-

lernes vedtagelse og indtil ikraft-

trædelsen, såfremt VP skal fore-

tage denne opdeling i skatteindbe-

retningen.

Der henvises til ovenstående kom-

mentar.

Der henvises til ovenstående kom-

mentar.

Tiltrækning af udenlandsk ka-

pital

På baggrund af, at de foreslåede

regler foreslås at have virkning fra

indkomståret 2019, understreger

VP, at systemmæssige understøt-

telse af forslaget i sin nuværende

form vil medføre betydelige sy-

stemændringer hos VP, Skattesty-

relsen og/eller hos de kontofø-

De danske investeringsinstitutter

foretager udbytteudlodninger

primo februar. I og med at den del

af lovforslaget først vil få virkning

fra den 1. marts 2019

–

se ovenstå-

ende kommentar

–

vil det afgø-

rende derfor alene være, at der er

en model på plads til udbytteud-

lodningen 2020.

Side 34 af 35

L 114 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rende institutter med deraf føl-

gende udviklingsomkostninger.

Det er VP’s vurdering, at der må

påregnes en implementeringsperi-

ode på minimum seks måneder ef-

ter reglernes vedtagelse.

VP bemærker, at den foreslåede

model med afregning af 27 pct.

udbyttekildeskat med en efterføl-

gende refusionsmulighed for uden-

landske investorer ikke vil kræve

systemudvikling i VP.

Side 35 af 35