Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 20.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver ordet til den første ordfører, og det er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget skal udmønte dele af aftalen om erhvervs- og vækstinitiativer, som jo ikke indeholder mit parti. Vi forsøgte at komme med i de her forhandlinger, men det var ikke noget, regeringen ønskede at dele ud i sådan en mere bred aftale. Men den er altså indgået mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i november 2017. Der har vi haft forskellige lovbehandlinger på det seneste, der har handlet om den her aftale, og en til kommer altså i dag, hvor man konkret vil give bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye mindre virksomheder, bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter.

Overordnet set er Socialdemokratiet positive over for at styrke iværksætter- og aktiekulturen i Danmark, både så det bliver mere tilgængeligt og attraktivt for den enkelte lønmodtager at investere, men også så iværksættere får bedre mulighed for at skaffe risikovillig kapital, eller så man med lovforslaget her får nogle andre muligheder for at aflønne sine medarbejdere i en opstartsfase. Derfor støtter vi intentionerne bag lovforslaget og er i det hele taget positivt stemt over for forslagets enkeltelementer.

For det første foreslår man bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye mindre virksomheder. Med lovforslaget vil man gøre det muligt at modtage op til 50 pct. af indkomsten i indkomstskattefrie aktier i små nyopstartede virksomheder. Det er vi positive over for, men mener, at der skal være en minimumsandel af de ansatte, som skal have tilbudt aktieaflønning, ligesom man kender det fra almindelige medarbejderaktier. Vi foreslår konkret, at en forudsætning for at kunne gå helt op til 50 pct. af lønnen som aktieaflønning, som der jo altså ligger i forslaget, er, at 80 pct. af selskabets medarbejdere får tilbuddet, sådan som det også er sket i forbindelse med den tidligere behandling, der har været af muligheden for at aflønne med op til 20 pct. medarbejderaktier i andre typer af virksomheder.

Med det andet punkt om bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter ensretter lovforslaget beskatningen ved opsparing i investeringsinstitutter med henblik på at give danskere bedre vilkår, når de sparer op i udenlandske investeringsinstitutter, altså typisk at kunne vælge en form for indeksprodukt eller investeringsfondsbevis i et udenlandsk investeringsinstitut. Det kan der være mere sikkerhed i end at give sig til at investere i enkeltaktier, og vi støtter lovforslaget, fordi det harmoniserer beskatningsreglerne og gør det lettere og mere attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier. Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at man i nogle af de andre forslag, regeringen er kommet med, altså lægger op til nogle former for tiltag, hvor det i høj grad er dem, der har rigtig mange penge at investere for, som opnår de store gevinster, og her er det personer med en aktieindkomst på under de ca. 50.000 kr., som vil opleve en lavere beskatning af deres investering, og dermed er det først og fremmest mindre investorer, som får gavn af den her lempelse.

Det tredje punkt handler om bedre mulighed for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter, og lovforslaget styrker danske investeringsinstitutters mulighed for at udbyde deres produkter på det internationale marked. Det forslag vil vi også støtte, fordi det vil gøre det lettere at trække investeringer til Danmark, få mere kapital til danske virksomheder. Det handler jo om at gøre det nemmere at tiltrække de her udenlandske investorer og gøre det nemmere for dem at foretage deres investeringer, at man ikke pålægger dem udbytteskat på de 15 pct., hvis altså det danske investeringsinstitut har betalt den skat. I virkeligheden burde den ændring nok være tænkt sammen med den generelle revision af udbyttekomplekset og udbyttelovgivningen i Danmark, som vil følge efter svindlen med udbytteskat, et lovforslag, der er bebudet fra skatteministeren, og som vi også har set starten på, men som jo endnu ikke er klar til at blive fremsat i Folketinget. Vi synes egentlig, det havde været mere passende, om man havde taget de ting på samme tid, men nu er det altså fremsat her, og så længe de drøftelser om det lovforslag og arbejdet med det og de deraf følgende ændringer af reglerne ikke skaber yderligere asymmetri, kan vi også støtte forslaget her.

Så alt i alt en positiv tilkendegivelse fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Baggrunden for dette lovforslag er, at der blev lavet en aftale om erhvervs- og vækstinitiativer i november 2017 imellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Dette lovforslag udmønter en del af den aftale. Lovforslaget omhandler flere elementer. Der er dels en tildeling af medarbejderaktier målrettet nye og mindre virksomheder, dels er der noget om bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter.

Angående den del med medarbejderaktier handler det om, at nystartede virksomheder kan have svært ved at tiltrække den rigtige arbejdskraft, som de har brug for. De har svært ved at aflønne dem, da de som nystartede virksomheder typisk har en lille omsætning og dårlig likviditet. Dette initiativ skulle gerne hjælpe på det, da man nu får mulighed for at kunne tilbyde op til 50 pct. af lønnen udbetalt som aktier. Som medarbejder skal man dog være klar over, at der er en større risiko, end hvis lønnen udbetales i kroner. Det giver dog også omvendt en større tilknytning til det enkelte selskab, da man jo får mulighed for at blive medejer af den virksomhed og den arbejdsplads, hvor man er ansat.

I regeringens udspil op til forhandlingerne skulle virksomhederne have en omsætning på eller aktiver for under 75 mio. kr. Det kom af EU's definition af, hvad et mindre selskab er. Det syntes vi i Dansk Folkeparti var meget højt sat, og det var noget, vi var betænkelige ved. Derfor fik vi indskrevet i aftalen, at den skulle målrettes nye og mindre virksomheder. Og i lovforslaget, som så er en del af aftalen, er det jo beskrevet, at man skal opfylde kriterierne. Det vil sige, at man skal have en årlig omsætning på under 20 mio. kr., man skal have under 75 mio. kr. i aktiver, der skal være under 50 ansatte, og virksomheden skal være under 5 år gammel. Dertil er der tilknyttet en række værnsregler.

Vi føler med lovforslaget her dog ikke, at vi er helt inden for rammen i forhold til det med at beskrive, hvad en mindre virksomhed er. Vi synes sådan set stadig væk, at grænsen er sat ganske højt – også for højt. Vi har eksempelvis fået tal, der viser, at 94 pct. af alle virksomheder, der er under 5 år gamle, har en omsætning på under 25 mio. kr. Det betyder jo reelt, at det her initiativ kommer til at gælde for stort set alle virksomheder og ikke for dem, vi egentlig aftalte, nemlig alene nye og mindre virksomheder. I Dansk Folkeparti foreslår vi derfor, at man i stedet bruger EU's grænser for mikrovirksomhed. Og det vil sige, at man sikrer en grænse på 15 mio. kr. i omsætning og aktiver i stedet for. Det tænker vi at vi tager med ind i en drøftelse under udvalgsbehandlingen.

Et andet element i lovforslaget er bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter. Det handler om at skabe en ligestilling mellem udenlandske og danske investeringsinstitutter. Den del støtter vi, da det vil være til gavn for forbrugerne med større konkurrence og dermed lavere omkostninger for danskere. Den sidste del om bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter støtter vi også.

Afslutningsvis kan jeg sige, at vi støtter det meste, men har som sagt brug for at få kigget på det med medarbejderaktierne under udvalgsbehandlingen – og når jeg siger »vi«, er det sådan set en henvisning til Dansk Folkepartis skatteordfører, som desværre ikke kunne være her i dag, da han er sygemeldt. Men vi støtter som sagt forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Jeg vil bare skynde mig og kvittere over for hr. Hans Kristian Skibby og erklære mig villig til at være med til den her drøftelse af, hvad kriterierne skal være for, hvornår man er en lille virksomhed. Vi behøver ikke at have nogen lang diskussion om det nu, og ordføreren er her også i stedet for hr. Dennis Flydtkjær. Jeg vil bare sige, at jeg havde fået den forståelse, at det var en del af aftalen, at det præcis var sådan her, at snittet var lagt, og er det det ikke, går vi absolut meget gerne ind i en diskussion om, om det kan lægges lidt lavere. For det er rigtig nok nogle rimelig høje beløb, der er puttet ind i den her afgrænsning. Det vil vi gerne være med til i udvalgsbehandlingen at drøfte.

Ordføreren.

Ja, det er korrekt. Det er naturligvis en del af en aftale, men det, som hr. Dennis Flydtkjær har ment med det her, er jo, at såfremt vi kan få forligspartierne med til at indse, at ud fra de svar, vi har fået om, at der er 94 pct. af de her nye virksomheder, som er under 5 år gamle, som bliver opfattet som værende blandt de her få virksomheder, iværksætterselskaber, så er det altså nok for høj en definitionsgrænse, man har sat, og det er sådan set i respekt for det, at jeg udtaler mig på vegne af Dansk Folkeparti.

Frafalder? Yes. Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan advare Tingets medlemmer mod at blive skatteordfører. Der er åbenbart en epidemi blandt skatteordførere. Ikke bare Dansk Folkepartis ordfører, men også Venstres Louise Schack Elholm har måttet melde forfald. Det har jeg besigtiget i dag, og hendes hals er helt tosset. Så derfor er jeg blevet overladt hvervet at stå her. Jeg skal indledningsvis hilse fra Det Konservative Folkeparti, som oplyser, at man kan støtte de tanker, der kommer her fra Venstre. Det er sådan, at når De Konservative ikke er repræsenteret, så er det jo, fordi det er vanskeligt at være flere steder på en gang i dette hus.

Omkring selve lovforslaget er det jo sådan, at vi i dag behandler et forslag, der udmønter tre delelementer af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, som blev indgået mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Formålet med lovforslaget er dels at styrke iværksætter- og aktiekulturen i Danmark, dels at forbedre investeringsvilkårene ved investeringsinstitutter generelt. Der er tre elementer, som de tidligere ordførere har været inde på. Jeg skal kort løbe dem igennem uden dog dermed forhåbentlig at komme til at overlappe alt for meget.

Første del af lovforslaget omhandler en udvidelse af virksomhedernes muligheder for at tildele medarbejderaktier. Her er tanken at fritage medarbejderaktier for indkomstbeskatning ved tildeling i nye og mindre virksomheder. Det er mig bekendt sådan i dag, at medarbejderaktier beskattes som lønindkomst, og med forslaget her er meningen altså, at de skal beskattes ud fra aktieavancebeskatningsreglerne. Det kan Venstre fuldt ud tilslutte sig. I en virksomheds opstart er der mangel på likviditet, og behovet for højt specialiseret arbejdskraft er og bliver en stor udfordring. Derfor kan det være en rigtig god løsning at kunne tildele medarbejderaktier i stedet for et måske knap så højt lønniveau, så man efterfølgende også kan blive en del af virksomhedens ejerstab.

Den anden del af lovforslaget handler om at ensarte beskatningen af afkast fra aktiebaserede investeringsinstitutter til også at omfatte afkast fra udenlandsk baserede investeringsinstitutter. Det kan forhåbentlig motivere flere til at investere mere bredt i aktier, herunder via de såkaldte ETF'er. Nu skal jeg ikke stå og gøre mig til ekspert i de her forkortelser inden for det finansielle område. Så vidt jeg har forstået, er der tale om en slags investeringsforeninger med passive fonde, der følger et eller andet indeks og dermed også har lavere omkostninger end de steder, hvor man skal købe aktierne direkte. Udenlandske investeringsforeninger vil man på den her måde som investor kunne blive en del af i en større pulje i et fællesskab, hvor man har købt aktier og obligationer. Det er en glimrende harmonisering, der også gør, at folk får mulighed for at deltage som sagt i udenlandske foreninger med lavere omkostninger, som typisk gør sig gældende for disse foreninger.

Det tredje element er at fritage udenlandske investorer for at betale dansk udbytteskat af afkastet ved investering i et dansk investeringsinstitut. Vi fremsætter forslaget her og støtter forslaget med det formål at tiltrække udenlandsk kapital til danske investeringsinstitutter. Fritagelsen foreslås betinget af, at danske investeringsinstitutter betaler de 15 pct. i skat af det danske aktieudbytte. Med den her betingelse sikres der jo reelt en skattemæssig ligestilling mellem den direkte investering i danske aktier og investering via danske investeringsinstitutter.

Jeg synes, at der er fundet en ganske fornuftig balance, som sikrer, at der gives gode vilkår for tildeling af medarbejderaktier, samtidig med at vi forbedrer investeringsvilkårene ved investeringsinstitutterne med baggrund i en skattemæssig fordel. Det vil styrke iværksætterselskaberne og forbedre vilkårene for medarbejderaktier og investeringskulturen generelt, og på det grundlag kan Venstre hilse forslaget velkomment.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Rune Lund. Værsgo.

Det her er jo endnu en aflægger af den såkaldte erhvervs- og iværksætterpakke, og den består af tre delemner. Det første er såkaldt bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye mindre virksomheder. Andre ordførere har været inde på indholdet af det, men essensen er jo, at man fra at have kunnet give mellem 10 og 20 pct. af lønnen som medarbejderaktier for særlige virksomheder og relativt nye virksomheder, skal man så kunne give 50 pct. af lønnen som medarbejderaktier. Og der er så lavet nogle værn mod virksomheder, der omstrukturerer sig, og man har også værn mod passive kapitalanbringelser og andre ting.

Det handler om iværksætterstøtten, men problemet er bare, at det jo sådan set på mange måder er en regulær skattenedsættelse for de relevante medarbejdere i det her. Hvis man er en højtlønnet specialist, skal man maks. betale 42 pct. af værdien af medarbejderaktierne, når der er tale om de medarbejderaktier, som beskattes på den her måde. Og det vil sige, at man sparer skat i forhold til at modtage det som lønindkomst. Altså, der bliver flere penge, man kan rykke fra at have modtaget som lønindkomst og til, at man nu kan modtage dem som medarbejderaktier, og så slipper man på den måde med en lavere skat for sin lønindkomst.

Det andet forslag handler om bedre vilkår, som det hedder, for opsparing i investeringsinstitutter. Og der er ambitionen jo samlet set, at man ved at køre det ind under aktieavancebeskatningen og ikke kapitalindkomstbeskatningen kan sikre en overvejende lavere beskatning, fordi aktieavancebeskatningens lave sats er på 27 pct., mens man tit har en højere skat på 37 pct. af kapitalindkomst. Det er jo et greb, som sikrer – igen – at der bliver betalt en lavere skat, og den her gang en lavere skat af arbejdsfri indkomster.

Fra Enhedslistens side synes vi ikke, problemet er, at arbejdsfri indkomster, altså indkomster, du får, ikke ved at arbejde, men som du får fra værdipapirer, er for høje. Vi synes selvfølgelig, problemet er, at det er for lavt, når vi snakker om skatteprocenter på 27 eller 37; så er det jo skatteprocenter, der er meget lavere end det, som almindelige mennesker betaler for den løn, som man får ind på kontoen hver måned. Men hvis du har penge nok og kan investere dem i værdipapirer, slipper du i forvejen med en lavere beskatning, og det her andet element gør så dele af den beskatningsprocent endnu lavere.

Det sidste handler om det, der hedder bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter. Når jeg kigger på lovforslaget, må jeg indrømme, at jeg synes, det fremstår noget komplekst, og man stiller sig selv spørgsmålet, om ikke det også kunne åbne op for en eller anden form for øget skattespekulation. Hvis man trækker hovedessensen ud, må det være, når der i lovforslaget står:

»Det foreslås, at udenlandske investorer, der investerer i danske investeringsselskaber eller danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, fritages for dansk udbytteskat. Fritagelsen foreslås gjort betinget af, at det danske investeringsselskab henholdsvis det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning betaler en skat på 15 pct. af udbytte, som investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet med minimumsbeskatning måtte modtage ved dets investering i danske aktier.«

Det vil altså sige, at de udenlandske investorer skattefrit kan investere i Danmark, og at skatteregningen tager det danske investeringsinstitut. Men hvorfor skal udenlandske investorer have denne særlige tilgodeseelse? Det er noget komplekst, men man kan godt frygte, tænker vi fra Enhedslistens side, at det her kunne åbne op for mere skattespekulation.

Samlet set er der jo tale om tre forslag, som i alt koster et sted mellem 90 mio. kr. og 100 mio. kr., og det er jo det sædvanlige billede af et lovforslag, som indeholder den sædvanlige tilgodeseelse, forkælelse af spekulanter, pengemænd, højtlønnede specialister, og vi synes egentlig ikke, at man skal bruge 100 mio. kr. om året på at gøre livet endnu sødere for spekulanter, end den her regering allerede har gjort.

Derudover er der jo også finansieringen af det her. Hvor kommer pengene fra, de her 90-100 mio. kr.? Jamen de kommer jo bl.a. fra nedskæringer på DSB, de kommer fra penge fra det såkaldte råderum, som mange partier i det her Folketing har lovet skulle gå til velfærdsforbedringer, fordi noget af det her råderum jo bl.a. er kommet ved nogle af de mange og massive forringelser, vi har set, f.eks. på kontanthjælp, førtidspension og dagpenge. Nu skal nogle af disse penge så også bruges i erhvervs- og iværksætterpakken, hvor en del af det også er det her.

Så det bliver en negativ tilkendegivelse fra Enhedslisten, og jeg skulle hilse fra SF og sige, at SF også er negativt indstillet over for det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg er så ikke syg i dag, men står rank og stolt og er glad for at være med til første behandling af det her lovforslag, som er et rigtig godt lovforslag, og som jeg altså troede at selv Enhedslisten ville være for. For det her er jo i virkeligheden kommunisternes våde drøm. For kommunisterne mente jo, at det er et centralt problem i den kapitalistiske økonomi, at der er en – synes jeg godt nok påstået – konflikt mellem kapitalejere og arbejdere, mellem udbyttere og de udbyttede, som Marx beskrev det.

Men med det her forslag styrker man jo endnu en gang arbejdernes muligheder for at blive medejere af de virksomheder, som de selv arbejder i. De får altså et tilhørsforhold til kapitalapparatet, og det kan jeg ikke forstå at nogen på venstrefløjen kan være imod.

Samtidig vil man med det her forslag sikre en mere rimelig beskatning af ETF'er, hvilket jeg mener er enormt vigtigt. Det er også en sag, jeg har engageret mig meget i. Det har skatteministeren også, og det synes jeg er rigtig positivt. ETF'erne åbner jo mulighed for, at almindelige mennesker kan opnå en stor spredning af deres investering og dermed en lavere risiko på deres investering uden at skulle betale ret meget for det. Overordnet set overperformer aktivt forvaltede fonde ikke de passive indekser, når man medregner udgifter. Og derfor er det uhensigtsmæssigt at have et skattesystem, som favoriserer en række aktivt forvaltede fonde.

Grundlæggende burde venstrefløjen også kunne se sig selv i det her. Hvis flere investerer i ETF'er, som man f.eks. ser det i USA, så er der færre penge til hurtige finansfolk i jakkesæt. ETF'erne er en af de bedste måder at lave aktieinvesteringer på for almindelige mennesker uden nogen særlig indsigt i investeringer. Og derfor glæder vi os over, at man sikrer mere rimelige beskatningsvilkår.

Vi støtter forslaget helhjertet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Julius Graakjær Grantzau. Værsgo.

Tak for det. Nu ved jeg ikke, om hr. Joachim B. Olsen regner mig for at være en del af venstrefløjen eller højrefløjen, eller hvor han placerer mig henne, og hvad han forventer vi vil sige til det her. Men uanset hvad kan jeg jo høre, at han forventer, at vi går ind for det, og at det er en god idé.

Jeg vil først sige, at overordnet kan vi nok ikke gå ind for forslaget i dets nuværende form, men der er helt klart, hvad hr. Joachim B. Olsen også fremhæver, nogle positive elementer i det i forhold til anden og tredje del af forslaget, som ligestiller forskellige former for investeringer. Og det synes vi i Alternativet i udgangspunktet er en god løsning, både i forhold til at tiltrække udenlandsk kapital, men også for at ligestille bevægelserne over landegrænserne her. Så den del er vi egentlig i udgangspunktet positive over for, selv om der selvfølgelig også er nogle punkter at være obs på set fra vores side i forhold til, hvilken del af erhvervslivet og skattesystemet vi gerne vil fremme.

Som det også er blevet nævnt, er det måske mest til erhvervslivets fordel, altså skattelettelser til erhvervslivet, hvor vi i virkeligheden hellere ville have haft lavere personskat på arbejdsindsatser. Så overordnet kunne vi hellere tænke os lavere skatter på arbejdsindsatser og så en anden form for beskatning på erhvervsområdet. Bl.a. har vi jo også foreslået skat på finansielle transaktioner, og det kunne man jo så overveje efterfølgende at tale om, når man har ligestillet det her. Men det vil vi ikke lige blande ind i det her lovforslag, og på den måde er vi positive over for de to dele af lovforslaget.

Så er der det med medarbejderaktier, og det er jo i virkeligheden noget, som Alternativet har foreslået tidligere, altså at hæve muligheden for at give flere medarbejdere aktier som en del af lønnen. Her synes vi måske bare at man går lidt for vidt. Vores forslag var 25 pct., så det med medarbejderaktier er egentlig en del af forslaget, som i virkeligheden passer godt med vores politik, men som vi ikke helt kan se os selv i her. Så hvis man kunne dele det her forslag op, kunne det godt være, at vi kunne være med på de andre dele.

Det, vi tænker på i forhold til medarbejderaktierne, er jo, at der skal være en eller anden balancegang, også i forhold til hvordan instrumentet bliver brugt til at regulere lønninger og i forhold til ligestilling på arbejdsmarkedet, og at det ikke bliver brugt som et udhulingsinstrument i forhold til lønnen.

Jeg synes, det er godt, at Dansk Folkeparti fokuserer på de mindre virksomheder her. Socialdemokratiet nævnte også noget om det, og den diskussion, der er på det område, vil vi se frem til i udvalgsarbejdet.

Så vil jeg lige nævne, at så vidt jeg har forstået lovforslaget, handler det ikke om, at man ikke må give mere end 50 medarbejderaktier som løn, men det handler om fritagelse for indkomstbeskatning på op til de 50 pct. Man må altså godt som virksomhed give yderligere aktier som løn, men det, vi taler om her, er altså at hæve grænsen for, hvornår det falder ind under indkomstbeskatning eller aktiebeskatning. Og det skal vi lige være opmærksomme på, når vi taler om det, tænker jeg.

Så overordnet set er vi positive over for flere dele af lovforslaget, men vi kan ikke gå ind for det i dets nuværende form.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og jeg siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Det Radikale Venstre, så vi er faktisk færdige med ordførerrækken, og jeg giver ordet til skatteministeren. Værsgo.

Jeg vil sige tak for modtagelsen af lovforslaget, der jo altovervejende er positiv. Og også velkommen til den nye skatteordfører fra Alternativet.

Jeg vil ikke bruge lang tid på at gennemgå forslaget, al den stund at det har en række ordførere allerede gjort. Men jeg vil bare kort kommentere nogle ting. Jeg kan ikke se Dansk Folkepartis ordfører her i salen længere, og hr. Dennis Flydtkjær er jo også syg, så det er rimeligt nok, for sygdom kan man ikke gøre for. Men jeg kan bekræfte det, som hr. Hans Kristian Skibby sagde som suppleant for hr. Dennis Flydtkjær, nemlig at der jo udestår en diskussion om afgrænsningen af det her med medarbejderaktier. Da vi lavede aftalen, satte vi en ramme 35 mio. kr. af, men vi kunne ikke blive enige om, hvordan vi skulle lave afgrænsningen.

Det har vi så diskuteret, og jeg har holdt mange møder og haft en række telefonsamtaler, og det er ikke lykkedes at få aftalepartierne til at blive enige. Og derfor måtte jeg fremsætte lovforslag, for at vi kunne have noget, der kunne blive vedtaget inden den 1. januar 2019, så vi kan komme i gang. Derfor udestår det så, og det kompromis, jeg har foreslået, men som jeg kan forstå der ikke er helt opbakning til, er så en omsætningsgrænse på 20 mio. kr. Og der kan jeg forstå på Dansk Folkeparti, at man gerne vil have det på 15 mio. kr., og det må vi jo sætte os ned og drøfte.

Nu er Socialdemokratiets ordfører heller ikke længere i salen, men jeg kan sige til hr. Jesper Petersen, at jeg takker for tilsagnet fra Socialdemokraterne om at involvere sig i, hvordan afgrænsningen skal laves. Men al den stund at de ikke er med i aftalen og ikke er med til at finde finansieringen, så er det sådan, at selv om man vil stemme for forslaget, betyder det altså ikke, at man bliver inviteret med ind og kan bestemme, hvordan afgrænsningen skal være. Det bliver lavet helt, som normal aftalepraksis er, altså at det gør de partier, der har indgået aftalen, og det er regeringspartierne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Og der skal vi nok finde en fornuftig løsning. Men det kan godt være, at den løsning indebærer et ændringsforslag, hvor det er ikke er 20 mio. kr., men 15. mio. kr., og det må vi finde ud af.

Så vil jeg lige sige noget om forslaget i forhold til ETF'er. Nu blev det kritiseret af en række skatteordførere heroppe, bl.a. af Enhedslistens ordfører, som i øvrigt heller ikke er i salen længere. Og når vi fra regeringens side ønsker at fremme EFT'er, er det jo, fordi det er et finansielt produkt med meget lave omkostninger til glæde for forbrugerne. Og det er også et produkt, hvor man investerer i en indeksaktie, kan man sige, altså at man i stedet for at købe en aktie i Danske Bank køber en aktie, der sådan forholdsmæssigt udgør en del af alle de store aktier, og dermed har man reduceret sin risiko. Og det er et produkt, hvor man som forbruger betaler mindre til dem, der sælger aktier, og det er jo banker, investeringsforeninger og andet, og så har man mindre risiko. Så det er et produkt, som jeg tror vil gøre, at flere vil turde bevæge sig ud i at investere i aktiemarkedet. Og derfor ønsker den her regering at fremme ETF'er, og det gør vi så med en mere lempelig, men dog stadig væk fornuftig beskatning.

Men jeg vil ikke bruge mere tid på at kommentere på indlæg fra ordførerne, som så heller ikke til stede i salen længere. Det er også okay, tiden er fremskreden, der er andre ting på dagsordenen, og der kommer jo en grundig behandling – det har vi altid i Skatteudvalget – af vores forslag. Men jeg takker for de meningstilkendegivelse, der er givet.

Tak til ministeren, der er ikke nogen korte bemærkninger.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.