L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 113 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. november 2018

Insolvensretskontoret

Uffe Kritte Nielsen

2018-7720-0018

893845

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af værgemålsloven, lov om

valg til Folketinget, lov om tinglysning og lov om Det Centrale Person-

(Valgret til personer under værgemål samt forvaltning af tortgodtgørelse

tilkendt personer under værgemål)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos de myndigheder og or-

ganisationer mv., der fremgår af pkt. 9 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handica-

porganisationer, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet, Foreningen af Faste Værger i Danmark, Forhandlings-

fællesskabet, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen af Menighedsråd,

LEV, Rigsombudsmanden i Grønland, SIND, Statsforvaltningen, Tinglys-

ningsretten, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

II. Høringssvarene

1. Generelt

Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-

rådet, Forhandlingsfællesskabet, Grønlands Selvstyre, KL, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Rigsombudsmanden i Grønland og Ældre Sagen har in-

gen bemærkninger til lovudkastet.

2. Stemmeret til personer under værgemål

2.1. Generelt

Advokatrådet

finder, at den foreslåede ordning må forventes at udgøre et

tilstrækkeligt værn for de personer, der ellers fratages den retlige handle-

evne i fuldt omfang. Det må også antages, at det ikke vil give anledning til

særlige vanskeligheder at håndtere ordningen i praksis. Advokatrådet hen-

stiller dog, at de retsanvendende myndigheder løbende er opmærksomme på

sidstnævnte.

Danske Handicaporganisationer

er meget positiv over for, at det med lov-

forslaget bliver muligt for flere personer under værgemål at stemme til Fol-

ketinget og folkeafstemninger. Danske Handicaporganisationer finder, at

muligheden for delvis fratagelse af den retlige handleevne for personer un-

der værgemål er den bedst mulige løsning inden for rammerne af grund-

loven.

Foreningen af Faste Værger i Danmark

udtrykker bekymring over, at en

ny mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne kan føre til, at

nogle personer i praksis får en ringere beskyttelse. Foreningen anfører her-

til f.eks., at det er foreningens oplevelse, at det har været velbegrundet, når

der hidtil har været truffet afgørelse om (fuldstændig) fratagelse af den ret-

lige handleevne.

Institut for Menneskerettigheder

finder det særdeles positivt, at der med

udkastet lægges op til en ændring af værgemålsloven, så det fremover bli-

ver muligt for flere mennesker under værgemål at opnå stemmeret til Fol-

ketinget og til folkeafstemninger. Endvidere er instituttet positiv over for

den foreslåede mere fleksible ordning, der muliggør delvis fratagelse af den

retlige handleevne frem for den eksisterende ”alt eller intet”-ordning. Det er

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

instituttets vurdering, at den foreslåede ordning i højere grad sikrer, at der

er proportionalitet mellem formålet med at fratage den retlige handleevne

og midlerne, der tages i brug. Den foreslåede ordning vil efter instituttets

opfattelse udgøre et væsentligt fremskridt i forhold til beskyttelsen af retten

til selvbestemmelse for personer med handicap.

Landsforeningen af Menighedsråd

tilslutter sig forslaget.

LEV

er grundlæggende tilfredse med den model, som lovforslaget lægger

op til.

SIND

hilser forslaget om stemmeret velkomment. SIND havde dog hellere

set, at man f.eks. havde valgt helt at ophæve sammenknytningen mellem fra-

tagelse af den retlige handleevne og umyndiggørelse (en ophævelse af

umyndiggørelsesbegrebet).

I forhold til den bekymring, som Foreningen af Faste Værger i Danmark gi-

ver udtryk for – om risikoen for en forringet beskyttelse af persongruppen

mv. – bemærkes, at det ikke er hensigten, at den nye, foreslåede ordning om

delvis fratagelse af den retlige handleevne fører til en sådan forringet be-

skyttelse. Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, vil der således også fremover være personer, der har behov for, at

fratagelsen af den retlige handleevne omfatter samtlige anliggender og så-

ledes ikke begrænses. For disse personer vil der ikke være tilstrækkelig be-

skyttelse i den foreslåede ordning med delvis handleevnefratagelse. De vil

dermed fortsat skulle være under værgemål med (fuldstændig) fratagelse af

den retlige handleevne efter de eksisterende regler i værgemålslovens § 6.

I forhold til det af SIND anførte vedrørende ophævelse af umyndiggørelses-

begrebet henvises til Justitsministeriets analyse af værgemålsreglerne af 3.

oktober 2018, pkt. 3.3.1, hvor muligheden for at afskaffe værgemålslovens

henvisning til ”umyndighed” blev overvejet.

Som det fremgår af analysen, er det efter Justitsministeriets opfattelse ikke

afgørende i forhold til grundlovens § 29 – hvorefter stemmeret til folketings-

valg forudsætter, at personen ikke er umyndiggjort – hvilken betegnelse der

anvendes, når realiteten er den samme. En afskaffelse af umyndiggørelses-

begrebet i værgemålsloven uden i øvrigt at ændre ordningen vil dermed ikke

give stemmeret til flere personer under værgemål. Hertil kan i øvrigt føjes,

at en grundlovsændring ikke kan anses for en realistisk mulighed, jf. analy-

sens pkt. 2.4.

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.2. Ændring af det almindelige proportionalitetsprincip i værgemåls-

lovens § 8

Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder,

LEV

SIND

fremhæver, at der ikke med forslaget lægges op til en æn-

dring af det lovbestemte proportionalitetsprincip i værgemålslovens § 8. Det

fremgår af denne generelle bestemmelse, at værgemålsafgørelser skal afpas-

ses efter den pågældende persons behov og ikke må være mere omfattende

end nødvendigt. Det fremgår også af bestemmelsen, at der ikke kan ske fra-

tagelse af den retlige handleevne efter lovens § 6, hvis den pågældendes in-

teresser i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses ved et almindeligt værgemål.

De nævnte organisationer mv. anfører, at det vil være hensigtsmæssigt at

præcisere proportionalitetsprincippet i værgemålslovens § 8 i forbindelse

med indførelsen af en mulighed for at begrænse den retlige handleevne del-

vist. Organisationerne mv. foreslår således, at værgemålslovens § 8 ændres,

så det fremgår, at proportionalitetsprincippet også finder anvendelse i for-

hold til iværksættelse af delvis fratagelse af den retlige handleevne. Der pe-

ges bl.a. på, at det i så fald ville følge direkte af loven, at der ikke kan iværk-

sættes fuld fratagelse af den retlige handleevne i de situationer, hvor en del-

vis fratagelse er tilstrækkelig til at varetage den pågældendes interesser.

Justitsministeriet bemærker, at det mindste middels princip, som fremgår af

værgemålslovens § 8, er et grundlæggende princip for iværksættelse af vær-

gemål.

Princippet medfører, at der altid skal iværksættes det mindst indgribende

værgemål. Det betyder, at der kun skal ske fuldstændig fratagelse af den ret-

lige handleevne, hvis den pågældendes interesser ikke kan tilgodeses gen-

nem et værgemål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7 eller gennem den fore-

slåede ordning med delvis fratagelse af den retlige handleevne.

Justitsministeriet har på baggrund af det anførte præciseret i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at værgemålslovens § 8 også finder anvendelse i for-

hold til den foreslåede ordning. Herefter kan iværksættelse af værgemål med

(fuldstændig) fratagelse af den retlige handleevne efter den eksisterende

ordning fremover kun ske, hvis den pågældendes interesser ikke i tilstræk-

keligt omfang kan tilgodeses ved et mindre indgribende værgemål, herun-

der ved delvis fratagelse af den retlige handleevne.

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.3. Vejledning om udformning af værgemål efter den foreslåede ord-

ning mv.

Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder,

LEV

SIND

anfører, at det er vigtigt, at den foreslåede, nye mulighed for

delvis fratagelse af den retlige handleevne også vil blive brugt i praksis.

Organisationerne mv. foreslår i forlængelse heraf, at der udsendes en vej-

ledning om, hvordan en delvis fratagelse af den retlige handleevne kan ud-

formes. Der peges på, at det f.eks. kan gøres i form af en eksempelsamling.

Udbetaling Danmark

anfører navnlig, at der kan være en udfordring i, at

der skal foretages opslag i tinglysningssystemet vedrørende værgemål, hvor

der er sket en delvis fratagelse af den retlige handleevne, for at vurdere, om

værgemålet f.eks. omfatter ansøgninger om ydelser fra – eller opkrævnin-

ger foretaget af – Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark opfordrer i den

forbindelse bl.a. til, at det nærmere beskrives, hvor specifikt et værgemål

med delvis handleevnefratagelse kan afgrænses.

Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet nogen ændring i for-

hold til værgens rettigheder, pligter og beføjelser.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede, nye ordning er beskrevet i

lovforslaget, og at det bl.a. fremgår af bemærkningerne, hvad en delvis fra-

tagelse af den retlige handleevne kan gå ud på. Der henvises til pkt. 2.1.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovfor-

slagets § 1, nr. 1. Her fremgår det f.eks., at delvis fratagelse af den retlige

handleevne efter den foreslåede ordning er tiltænkt at skulle angå katego-

rier af dispositioner, eksempelvis optagelse af lån eller køb på kredit.

Det bemærkes også, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 4,

at de oplysninger, der fremover vil være tilgængelige i CPR – ligesom i dag

– er oplysninger om, hvorvidt der består et værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne. Det vil desuden fremgå, om der alene er tale om delvis

fratagelse af den retlige handleevne. En nærmere specifikation af afgræns-

ningen af en delvis fratagelse af den retlige handleevne kan findes ved et

opslag i tinglysningssystemet. Hertil kan føjes, at der i dag er tale om en re-

lativt begrænset persongruppe, som (fuldstændigt) er frataget den retlige

handleevne, jf. pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Også

fremadrettet må det antages, at det vil være en relativt begrænset person-

gruppe, der – helt eller delvist – vil være frataget den retlige handleevne.

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

På nuværende tidspunkt ser Justitsministeriet ikke grundlag for f.eks. at ud-

stede en mere detaljeret vejledning om den foreslåede, nye ordning.

Fremadrettet vil Justitsministeriet – sammen med de relevante myndigheder

– følge sagsudviklingen mv. med henblik på løbende at overveje, om der er

behov for justeringer, præciseringer e.l.

2.4. Orientering til værger og personer under værgemål om den fore-

slåede ordning

Institut for Menneskerettigheder, LEV og SIND

anbefaler, at Justitsmi-

nisteriet i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget sikrer sig, at værger

og personer, der er frataget den retlige handleevne efter de gældende regler,

modtager information om den nye mulighed for delvis fratagelse af den ret-

lige handleevne. F.eks. anfører

LEV

hertil, at en stor del af de borgere, som

i dag er underlagt et værgemål med (fuldstændig) fratagelse af den retlige

handleevne, har brug for støtte og vejledning i forbindelse med deres over-

vejelser om ændring af deres nuværende værgemål.

Justitsministeriet bemærker, at det er ministeriets indtryk, at der generelt er

stor opmærksomhed på den foreslåede, nye mulighed for delvis fratagelse

af den retlige handleevne.

Justitsministeriet er dog samtidig enig i, at værger og personer under vær-

gemål bør modtage information om den foreslåede ordning.

Hertil kan bl.a. anføres, at Justitsministeriet efter sædvanlig procedure ud-

sender et nyhedsbrev, når ministeriets lovforslag vedtages af Folketinget, li-

gesom man i øvrigt kan følge Folketingets behandling af lovforslag mv. på

Folketingets hjemmeside.

Hvis lovforslaget vedtages, lægger Justitsministeriet derudover op til – som

noget nyt – at sende en orientering om de nye regler til organisationerne på

området, som i forvejen varetager interesser for de berørte personer. Ju-

stitsministeriet har herved lagt vægt på, at den berørte persongruppe må

antages at være vant til at modtage forskellige orienteringer mv. fra orga-

nisationerne på området. Justitsministeriet vil indgå i en dialog med orga-

nisationerne herom.

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.5. Genvurdering af eksisterende værgemål, den nye ordnings ikraft-

træden mv.

Danske Handicaporganisationer, LEV

SIND

anbefaler generelt, at der

indføres en pligt for myndighederne til løbende at genvurdere, om der er

grundlag for at ændre et værgemål og/eller en fratagelse af den retlige hand-

leevne, f.eks. i forbindelse med værgens årlige regnskabsaflæggelse. F.eks.

anfører

Danske Handicaporganisationer

hertil, at alle mennesker udvik-

ler sig gennem deres liv, hvorfor der også kan ske ændringer i, hvilket vær-

gemål der er behov for.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler i forlængelse heraf, at Stats-

forvaltningen forpligtes til – forud for ikrafttrædelsen af den foreslåede, nye

ordning – at foretage en sådan genvurdering af eksisterende fratagelser af

den retlige handleevne med henblik på at vurdere, om en delvis fratagelse

kunne være tilstrækkelig for den pågældende person.

Derudover opfordrer navnlig

Danske Handicaporganisationer

SIND

generelt til, at der afsættes de nødvendige ressourcer mv. til behandlingen

af kommende ansøgninger om at gøre eksisterende (fuldstændige) fratagel-

ser af den retlige handleevne delvise. Organisationerne udtrykker således

generelt et håb om, at flest mulige får mulighed for at stemme ved det først-

kommende folketingsvalg.

Statsforvaltningen

anfører, at det må forventes, at et betydeligt antal per-

soner vil indgive anmodning om at overgå fra en eksisterende (fuldstændig)

fratagelse af den retlige handleevne til den foreslåede, nye delvise frata-

gelse. Der kan i den forbindelse være en forventning om at få færdigbehand-

let en ansøgning tids nok til, at der også kan opnås stemmeret til Folketin-

get inden næste valg. Statsforvaltningen understreger, at der vil være behov

for ressourcetilførsel til området og i den forbindelse en ekstra indsats med

henblik på oplæring af nye medarbejdere mv. Der vil under alle omstændig-

heder være en risiko for, at Statsforvaltningen ikke vil kunne nå at færdig-

behandle samtlige indkomne ansøgninger så betids, at alle ansøgere, som

opfylder betingelserne, vil kunne overgå til en delvis fratagelse af den ret-

lige handleevne og dermed opnå stemmeret inden førstkommende folke-

tingsvalg.

I forhold til det anførte vedrørende en pligt for Statsforvaltningen til at gen-

vurdere værgemålssager bemærkes, at Justitsministeriet generelt er enig i,

at det med mellemrum kan være relevant med en sådan genvurdering af vær-

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gemål. Det følger dog allerede af værgemålslovens § 9, at et værgemål skal

ændres, hvis ændrede forhold giver anledning til det. Det følger også af

lovens § 16, at en anmodning om ændring eller ophævelse af et værgemål

kan komme fra den pågældende selv eller værgen, ligesom Statsforvaltnin-

gen af egen drift kan behandle spørgsmål om ændring eller ophævelse af et

værgemål.

Hertil kan i øvrigt føjes, at ændringer over tid i tilstanden for en person un-

der værgemål – hvad enten det er forbedringer eller forværrelser – må for-

udsættes i første omgang at blive konstateret af personens nærmeste, her-

under værgen. Som udgangspunkt forekommer det således også naturligt,

at det er personen under værgemål selv – eller dennes værge eller nærme-

ste – der tager initiativ til tilpasninger af værgemålet mv.

I forhold til at sikre, at flest mulige personer, der i dag er frataget den ret-

lige handleevne – og dermed ikke har stemmeret til Folketinget – kan få gen-

vurderet deres sag inden det førstkommende folketingsvalg, bemærkes, at

det i sagens natur ikke står fast, hvornår der udskrives valg.

Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at der – ligesom det

er tilfældet med andre nye regler – vil være en opstartsfase mv. for myndig-

hederne på området, som også skal gøre sig erfaringer med den foreslåede

ordning.

Hertil bemærkes dog, at den foreslåede, nye ordning selvsagt ikke kun er

møntet på det førstkommende folketingsvalg, men forhåbentlig vil få betyd-

ning for mange fremtidige valg til Folketinget.

Mere generelt kan det tilføjes, at der med lovforslaget er afsat midler til

yderligere personale ved Statsforvaltningen. Hvis lovforslaget vedtages,

kan Statsforvaltningen således påbegynde ansættelse og oplæring af nyan-

satte. Til brug for udarbejdelsen af lovforslaget har Statsforvaltningen –

som et eksempel – umiddelbart vurderet, at det kan tage ca. 1 år at behandle

ca. 1.000 sager om ændring af et værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne efter den eksisterende ordning. Herved indgår også hensynet til

at sikre en rimelig sagsbehandlingstid i andre værgemålssager, som også

varetages af Statsforvaltningen.

2.6. Lovtekniske bemærkninger mv.

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Tinglysningsretten

fremhæver forskellige pointer af mere lovteknisk ka-

rakter. Navnlig foreslår retten, at den foreslåede, nye mulighed for delvis

fratagelse af handleevnen gives sin egen paragraf i værgemålsloven (eksem-

pelvis § 6 a). Retten påpeger, at en sådan ændring mere tydeligt ville ad-

skille lovgrundlaget for den nye mulighed for delvis fratagelse fra lovgrund-

laget for den eksisterende ordning, jf. lovens § 6. En sådan ændring kunne

efter rettens opfattelse bidrage til den høje grad af automatik, der er kende-

tegnende for Den Digitale Tinglysning.

I forhold til det anførte om tydelig adskillelse mellem lovgrundlaget for en

(fuldstændig) fratagelse af den retlige handleevne efter den eksisterende

ordning hhv. delvis fratagelse efter den foreslåede ordning, bemærkes, at

der med lovforslaget lægges op til, at afgørelser om (fuldstændig) fratagelse

af den retlige handleevne træffes efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.

Afgørelser efter den foreslåede, nye ordning træffes efter værgemålslovens

§ 6, stk. 1, 2. pkt. Lovgrundlaget for den eksisterende hhv. foreslåede ord-

ning vil således fremover være todelt og adskilt.

3. Administration af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål

Institut for Menneskerettigheder

ser positivt på den del af lovforslaget,

der vedrører administration af tortgodtgørelse tilkendt personer under vær-

gemål, i forhold til beskyttelse af personer under værgemåls rettigheder.

Børnerådet

tilslutter sig forslaget.

Statsforvaltningen

foreslår, at det overvejes, om den foreslåede ændring af

værgemålslovens § 35 bør udvides til også at omfatte andre undtagelser end

netop udbetaling af tortgodtgørelse.

I forhold til det af Statsforvaltningen anførte henvises til pkt.2.2.2 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at tortgodtgørelse til-

kendes for en retsstridig krænkelse af en anden persons selv- og æresfølelse,

eksempelvis i forbindelse med et seksuelt overgreb. Tortgodtgørelse må der-

for anses for at have en sådan særlig personlig karakter, at det som ud-

gangspunkt alene bør være den forurettede, der har fået tilkendt godtgørel-

sen, der kan råde over den. Derudover vil der ofte være behov for at an-

vende erstatning og andre former for godtgørelse for ikke-økonomisk skade

umiddelbart efter udbetalingen, eksempelvis til genopretning af en skade.

L 113 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre lovfor-

slaget.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige

ændringer:

Det er præciseret i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 1, at værgemålslovens § 8 indebærer, at iværk-

sættelse af et værgemål med fuldstændig fratagelse af den retlige hand-

leevne efter den eksisterende ordning fremover kun kan ske, hvis den

pågældendes interesser ikke i tilstrækkeligt omfang kan varetages gen-

nem et mindre indgribende værgemål, herunder et værgemål med delvis

fratagelse af den retlige handleevne efter den foreslåede ordning.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig karakter mv.