Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af værgemålsloven, lov om valg til Folketinget, lov om tinglysning og lov om Det Centrale Personregister. (Valgret til personer under værgemål samt forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 20.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag indeholder grundlæggende to ting. For det første er der en ændring af værgemålsloven. Ændringen følger af det arbejde, der har været i Justitsministeriet som opfølgning på beslutningsforslag B 71, som blev behandlet i februar, hvor der gives mulighed for at fratage folk retlig handleevne, men samtidig laves værgemålet mere fleksibelt. Det betyder, at man eksempelvis stadig kan stemme til folketingsvalg, selv om man ikke har de samme fulde rettigheder på alle andre områder, som man også hidtil har kunnet i forbindelse med kommunal- og regionsvalg. Derfor får man jo et mere skræddersyet værgemål til den enkelte person, så det passer til den situation, som vedkommende er i. Det er den første del af forslaget.

Den anden del af forslaget handler om en ændring af reglerne om krav om tortgodtgørelse. Det er på baggrund af en konkret sag, som er blevet taget op af justitsministeren, og der skal også herfra lyde en stor tak til justitsministeren for at tage den her sag så alvorligt.

Det drejer sig om en sag fra Faarevejle i Nordvestsjælland, hvor en pige blev misbrugt igennem 5 år som barn og er blevet tilkendt en erstatning på under 75.000 kr. Efterfølgende oplevede hun, at hendes biologiske mor havde brugt pengene, så da hun blev 18 år, havde hun ikke mulighed for at få udbetalt de her penge. Det er jo en meget ulykkelig situation, men også en situation, som man bliver nødt til at gøre noget ved.

Det er sådan, at jeg har inviteret Tasja Nielsen, som hun hedder, til at lytte med her i dag, for jeg synes egentlig, det er et eksempel på, hvordan man fra folkestyrets side kan vedtage love med udgangspunkt i meget konkrete situationer, hvor enkeltpersoner er blevet behandlet meget dårligt. Derfor glæder vi os i Socialdemokratiet over, at man nu sætter grænsen ned fra 75.000 kr. og til 0 kr., så det er sådan, at lige meget hvilken tortgodtgørelse man får, har man krav på at få den udbetalt, når man bliver 18 år. Og der er krav om, at man ikke overlader den til værger eller andre undervejs.

Så derfor kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget her.

Tak for det. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil først og fremmest takke alle dem, der har været med til at fremme den handicappolitiske dagsorden de sidste 3½ år – nogle mere end andre, men sådan er det jo – for hold da op, hvor har vi lavet nogle gode tiltag og lovændringer for at fremme inklusionen af mennesker med handicap, og jeg siger også til mig selv, at det selvfølgelig har en stor betydning, at den handicappolitiske dagsorden har været højt prioriteret af regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

For vi har jo sikret en række ting, netop i forhold til at blinde og svagsynede kom med i kørselsordningen; vi har sikret opsættende virkning inden for bestemte paragraffer, så man ikke mister sin hjælp; vi har fået ændret valgloven, så mennesker med handicap kan stemme med den hjælp, de ønsker; vi har sikret hjælpemidler i stemmeboksen; vi har vedtaget et diskriminationsforbud; og nu med finansloven har vi også fremmet den handicappolitiske dagsorden i forhold til ledsagelse til blinde og svagsynede over 67 år; ventelisterne på hørebehandling skal ned; og på beskæftigelsesområdet har vi nu lavet en god aftale, netop i forhold til at fremme inkluderingen af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.

Så også en stor tak til regeringen for at være lydhør over for, at der har været et stort ønske fra Dansk Folkeparti om at finde en løsning inden for grundlovens rammer, så flere mennesker med handicap kan stemme til folketingsvalg. Lovændringen skal så sikre, at så få personer under værgemål som muligt fratages retten til at stemme til folketingsvalg på grund af et handicap. Den 21. april 2016 vedtog et flertal i Folketinget at give mennesker, der er under værgemålslovens § 6 og er frataget den retlige handleevne, valgret til regionale og kommunale valg og europaparlamentsvalg. Her debatterede vi også valgret til Folketinget. Nu har der så været et analysearbejde i gang, som et fælles udvalg noterede sig i en beretning efter et beslutningsforslag.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi nu indfører en mulighed for en delvis fratagelse af den retlige handleevne, hvilket betyder, at personen bevarer valgretten til folketingsvalg. Der kommer en fleksibilitet i værgemålssystemet, således at værgemål i videre omfang kan skræddersys og begrænses til lige netop det, der er nødvendigt. Dansk Folkeparti er også tilfredse med, at det bliver præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at iværksættelse af et værgemål med fuldstændig fratagelse af den retlige handleevne efter den eksisterende ordning fremover kun kan ske, hvis den pågældendes interesser ikke i tilstrækkeligt omfang kan varetages gennem et mindre indgribende værgemål, herunder et værgemål med delvis fratagelse af den retlige handleevne. Rigtig mange har jo svært ved at styre deres økonomi i dag. Det kan vi også se i programmet »Luksusfælden«, men derfor kan man sagtens have en holdning og en mening og deltage i demokratiet, og jeg forstår også det store ønske om, at man skulle have lov til at stemme til et folketingsvalg. Det laver vi så om på i dag, så flest mulige får mulighed for at stemme til folketingsvalg.

Derudover sikres det også med dette lovforslag, at hvis man som mindreårig har fået udbetalt en tortgodtgørelse efter seksuelt misbrug m.v., skal denne ikke forvaltes af en værge, da der har været eksempler på misbrug af dette, hvor et barn har fået et pengebeløb i tortgodtgørelse, og hvor værgen uberettiget har brugt midler, som den mindreårige har fået. Dette giver også rigtig god mening.

De indkomne høringssvar er også utrolig positive. Så alt i alt er det et rigtig godt forslag, som vi i Dansk Folkeparti også har arbejdet for netop i forhold til også at have haft justitsministeren i spørgetiden hernede i Folketingssalen efter en afgørelse i Højesteret. Så Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Der er nogle lovforslag, som deler vandene og giver anledning til rigtig meget debat herinde i salen. Jeg tror ikke, at det her er et af slagsen, og derfor vil jeg også gøre det relativt kort.

I dag er det sådan, at personer under værgemål i henhold til grundlovens § 29 ikke har stemmeret til et folketingsvalg, og det har Højesteret senest stadfæstet i en dom af 18. januar 2018. Det er så noget, som flere af Folketingets partier har tilkendegivet at man vil ændre på, og i Venstre er vi rigtig godt tilfredse med det forslag, som regeringen nu er kommet frem til. Muligheden for en delvis fratagelse af en persons retlige handleevne sikrer nemlig på den ene side, at flere under værgemål får mulighed for at stemme til et folketingsvalg. Det betyder rigtig meget for den enkelte, og det betyder meget for demokratiet. På den anden side kan vi med forslaget opretholde værgemålsreglerne for de personer, som det nu engang er mest hensigtsmæssigt for.

Den anden del af lovforslaget bakker Venstre også varmt op om. Forslaget bunder i en ganske trist sag, hvor en ung kvindes godtgørelse fra en sag om seksuelt misbrug uretmæssigt blev brugt af hendes nærmeste. Den slags dobbeltsvigt skal vi sikre personer under værgemål imod, og det gør vi med det her lovforslag. Så Venstre støtter forslaget og takker for den velvillige behandling, der har været indtil nu.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

Jeg har den store vikarrunde i dag, og det er rigtig dejligt, særlig fordi det her lovforslag er på dagsordenen. Det er nemlig både et rigtig vigtigt og rigtig glædeligt lovforslag for demokratiet. Under sidste folketingsvalgkamp var jeg på besøg ved Sølund Festival i Skanderborg. Det var en festdag uden lige. Solen stod højt på himlen, og til trods for fysiske og psykiske handicap blandt flertallet af festivalens gæster var humøret enormt højt. I min naivitet havde jeg selvfølgelig regnet med, at alle personer, også personer med handicap, havde stemmeret, men på Sølund Festival forstod jeg, at jeg jo måtte have taget gruelig fejl. Lysten til at diskutere politik på Sølund Festival var til gengæld enorm, og lysten til at diskutere handicappedes forhold var stor. Men frustrationen over ikke også at måtte stemme hos en lang række af de festivalgængere, som jeg snakkede med, var derimod endnu større.

At der nu lidt over 100 år efter vedtagelsen af den store grundlovsændring i 1915 fortsat er voksne danske statsborgere, der ikke må stemme til folketingsvalg og ved folkeafstemninger, er absurd. Derfor glæder det os også helt vildt i Enhedslisten, at dette forslag nu giver mulighed for, at en række personer under værgemål nu også får mulighed for at deltage i demokratiet. Med til historien hører jo også, som det tidligere er blevet sagt, den dybe skuffelse, som var for en del af de berørte borgere og sådan set også for os i Enhedslisten, da Højesteret i starten af 2018 afsagde kendelse om, at det ville være i strid med grundlovens § 29 at tildele de 1.900 økonomisk umyndiggjorte borgere stemmeret til Folketinget. Med kendelsen stod det klart, at en grundlovsændring ville være nødvendig for at sikre alle de berørte stemmeret, og det ville derfor have lange udsigter.

Derfor stod det også klart, at vi måtte søge en anden lovgivningsmæssig vej, hvis der skulle sikres stemmeret til i hvert fald en del af de borgere, der i dag er frataget stemmeretten. Vi tog derfor sammen med Alternativet, De Radikale og SF initiativ til et beslutningsforslag om at ændre værgemålsloven. Det gjorde vi bl.a. på baggrund af den svenske lovgivning på området, som har gjort det muligt at få stemmeret til i hvert fald en del af de berørte borgere, hvis vi ændrede i værgemålslovens § 6, som giver mulighed for at fratage borgere deres retslige handleevne i et nærmere afgrænset omfang. Vi var derfor også meget tilfredse, da justitsministeren kom os i møde med behandlingen af beslutningsforslaget, og at der efterfølgende i midten af maj kunne samles flertal om en beretningstekst, hvori vi konstaterede, at regeringen var indstillet på at gøre mest muligt for at sikre, at flest muligt personer under værgemål kunne få stemmeret til Folketinget.

Vi vil gerne fra Enhedslistens side udtrykke vores tilfredshed med det her lovforslag, som i dag behandler. Vi havde naturligvis hellere set, at alle de pågældende borgere havde fået tildelt stemmeret, men på baggrund af Højesterets dom mener vi, at der er fundet den bedst mulige løsning. Tak for det.

Det næste element er så selve implementeringen af lovgivningen, som vi selvfølgelig forventer kommer til at ske hurtigst muligt. Det gør vi, fordi vi lige om lidt kommer til at stå over for et folketingsvalg, og derfor håber vi også, at ministeriet vil arbejde på højtryk for at sikre, at mange af de borgere, der i dag har et værgemål med fuld fratagelse af deres retslige handleevne, får mulighed for at få ændret deres værgemål, så de kan stemme til det kommende valg. Det er selvfølgelig indlysende, at mulighederne i høj grad afhænger af, hvornår statsministeren vælger at udskrive valg, men det vil hjælpe processen godt på vej, hvis der meget hurtigt udsendes information om den nye lovgivning til værger og borgere, som er omfattet af værgemål efter § 6, og at det er muligt at yde den nødvendige støtte og vejledning til de borgere, som ønsker at få ændret deres værgemål.

Det er vigtigt, at informationen kommer hurtigst muligt ud til de berørte borgere og deres værger, og det er derfor godt, at Justitsministeriet i sine bemærkninger til høringssvarene giver tilsagn om at ville indgå i dialog med bl.a. handicaporganisationerne. Der er virkelig grund til at glæde sig over det her lovforslag og til at sige tillykke til de borgere med handicap, der nu endelig efter års kamp kan få tildelt de demokratiske rettigheder, der burde gælde for enhver voksen statsborger i Danmark. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det Fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil egentlig godt starte med at rose justitsministeren for, synes jeg, at have fundet en rigtig god balance i et ellers ret vanskeligt spørgsmål, for med den debat, vi har her, og med det, vi diskuterer, er vi inde at pille ved noget af det dyrebareste, det allerfineste og vigtigste, vi har, nemlig vores demokrati. Det skal selvfølgelig være sådan, at hvis vi laver ændringer, som på nogen måde påvirker den demokratiske handling, skal det ske på et meget velovervejet grundlag.

Hele debatten, som ligger bag det her lovforslag, startede tilbage i januar, hvor Højesteret afgjorde, at den danske stat inden for grundlovens rammer kan fratage personer under værgemål deres stemmeret. Det rejste helt naturligt spørgsmålet, om lovgivningen nu også er indrettet optimalt, og det er de overvejelser, der nu munder ud i lovforslaget.

Det har været Liberal Alliances holdning, at hvis en domstol har besluttet at fratage en persons retlige handleevne, indbefatter det også retten til at stemme. Det mener vi sådan set stadig, og derfor er vi også meget positive over for, at man nu vil give domstolene mulighed for delvis at fratage en persons retlige handleevne. Det bliver altså op til domstolene at vurdere, om en person godt kan træffe de valg, der skal til, for at kunne deltage i noget så vigtigt som en stemmeafgivelse. Det giver en vis fleksibilitet i hele værgemålssystemet og styrker også den enkeltes frihed og ret til at deltage i den demokratiske handling, samtidig med at man ikke underminerer hele ideen med værgemål. Jeg mener som sagt, at det er en rigtig god balance, justitsministeren har fundet.

Med hensyn til den anden del af lovforslaget, som omhandler forvaltningen af tortgodtgørelse for personer under værgemål, synes vi, det er et vigtigt skridt for at sikre, at tortgodtgørelsen også reelt tilfalder vedkommende, når han eller hun ikke længere er under værgemål, når de f.eks. fylder 18 år.

Samlet set er det et rigtig godt lovforslag, som Liberal Alliance støtter.

Tak for det. Hr. René Gade, Alternativet.

Igen i dag er det et privilegium at komme efter så mange dygtige ordførere, der har opridset gode pointer til, hvorfor vi i Alternativet også er for. Det er en god balance, som det er blevet sagt flere gange, der her bliver lagt op til. Det at tage stilling fra person til person og fra menneske til menneske er, når det er muligt, absolut den bedste løsning – i stedet for at have noget, der putter folk i kasser og giver folk en ensartet og måske forkert behandling.

Derfor vil jeg gøre det ganske kort og ellers bare sige, at vi er for begge dele i lovforslaget. Jeg skulle også hilse fra vores radikale kollegaer og sige, at det er de også. Og så tak til justitsministeren for en god lovbearbejdning.

Tak for det. Så er det hr. Karsten Hønge, SF.

Vi er jo da heldigvis mennesker på mange forskellige måder, og vi skal passe godt på de medborgere, som ikke fuldt ud er i stand til i alle sammenhænge at tage vare på sig selv. Men at passe på hinanden gennem værgemålsloven på en måde, der tager stemmeretten fra nogle mennesker, er ikke i orden. SF støtter selvfølgelig forslaget om at udvide stemmeretten og hegne værgemålsloven ind.

SF støtter også den anden del af lovforslaget. Det er lidt utroligt, at det skulle være nødvendigt, men det er tydeligvis nødvendigt, at vi også her beskytter de mennesker, der er omfattet af loven, mod at blive snydt økonomisk.

Tak for det. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovforslaget omhandler reglerne for personer under værgemål. Lovforslagets to dele handler om henholdsvis handleevnefratagelse og tortgodtgørelse.

Første del handler om at indføre en model for handleevnefratagelse. I dag er det sådan, at personer under værgemål kan få frataget den juridiske handleevne, så man eksempelvis ikke kan indgå bindende aftaler. Reglerne er i dag lidt for firkantede, sådan at man i dag kun kan få fuld handleevnefratagelse. Dermed mister man eksempelvis retten til at stemme ved et folketingsvalg.

Borgere under værgemål er også medborgere og skal også have mulighed for at deltage i demokratiet. Det giver sig selv. Og det er en ret grundlæggende rettighed at kunne stemme. Derfor foreslås det at indføre mulighed for delvis handleevnefratagelse. Det kan altså give noget større handlemuligheder i værgemålssystemet. Det mener vi er en fornuftig løsning.

Den anden del handler om forvaltning af tortgodtgørelse. Det foreslås at indføre regler, sådan at godtgørelsen til personer under værgemål fremover skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling.

Vi har desværre set sager, hvor børn får udbetalt tortgodtgørelse, f.eks. som følge af misbrug, hvor midlerne efterfølgende bliver udnyttet uretmæssigt af den forurettedes familie. Det skal vi lave om på. Vi skal sikre, at reglerne er sådan, at børnene kan beholde midlerne, til de bliver voksne. Vi Konservative bakker op om det samlede lovforslag. Tak.

Tak for det. Justitsministeren, værsgo.

Tak, og ikke mindst tak for den brede opbakning til lovforslaget, som jeg har hørt i dag, både til den del, der handler om stemmeret og en ny mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, og også til den del, der handler om forvaltning af tortgodtgørelse, som personer under værgemål har fået. I forhold til den del, der handler om stemmeret til folketingsvalg for personer under værgemål, kan man vel sige, at det begyndte som et fælles projekt, da vi debatterede det her i salen før sommerferien, og det blev som bekendt startskuddet for en analyse, som altså dannede grundlag for lovforslaget her. Tak til alle for engagementet, tak til fru Karina Adsbøl for gode møder i kredsen her.

Emnet kredser jo om noget af det vigtigste, vi har i Danmark, nemlig vores demokrati, og hvem der må stemme, hvem der må sidde her i salen. Det at kunne stemme til folketingsvalg er enormt, og det er vigtigt, men det giver næsten sig selv. Det gælder selvfølgelig også for personer under værgemål, for de er også en del af vores samfund, de er nogens datter eller søn, nabo eller nær ven, og de fortjener også at få deres stemme hørt. Det har været indgangsvinklen til at arbejde med det her, men som jeg gav udtryk for før sommerferien, har det samtidig været afgørende, at nye tiltag ikke giver køb på selve formålet med værgemålsreglerne, nemlig at beskytte personer, der af en eller anden årsag ikke kan passe på sig selv.

Ud fra den præmis synes jeg egentlig at vi med forslaget her har fundet en god og gylden middelvej, nemlig en ny værgemålsordning med mulighed for delvis fratagelse af den såkaldt retlige handleevne, altså som supplement til den eksisterende mulighed for fuld handleevnefratagelse. Som det er beskrevet i lovforslaget, sikrer en sådan ordning først og fremmest, at stemmeretten kan bevares for flere personer under værgemål, og selv om startskuddet altså handler om netop stemmeret, tror vi sådan set også på, at en ny mulighed for delvis handleevnefratagelse sådan helt generelt kan give noget merværdi og fleksibilitet i værgemålssystemet, for den nye ordning sikrer samtidig, at personer, der ikke har brug for en fuld handleevnefratagelse, mere målrettet kan få frataget muligheden for f.eks. at indgå bestemte typer aftaler. Det er klart, at forslaget her ikke vil give stemmeret til flere personer fra dag et, for ligesom det er med alt andet nyt, vil det tage lidt tid at komme i gang, for vi skal jo se på de ansøgninger, der kommer, om at justere en eksisterende handleevnefratagelse. Men der er afsat ekstra ressourcer til at behandle sagerne.

Så er der den anden del af lovforslaget, og den handler om at indføre et krav om, at tortgodtgørelse, som tilkendes en person, der er under værgemål, fremover altid vil skulle bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Det gælder, uanset hvor stort et beløb der er tale om, og det betyder, at værgen ikke vil have umiddelbar adgang til pengene. Forslaget skal ses i lyset af en dybt ulykkelig historie, som flere har været inde på her fra talerstolen i dag, om en ung kvinde, der som barn var udsat for seksuelt misbrug. De penge, hun fik som et lille plaster på såret, blev uberettiget brugt af en af hendes nærmeste. Det er i mine øjne helt grotesk, at den slags kan forekomme. Efter min opfattelse er det samfundets opgave at sikre, at f.eks. børn, der har været udsat for noget så utilgiveligt som et seksuelt overgreb, ikke bliver udsat for endnu et svigt, og vi skal derfor sikre, at de penge, der gives som et lille plaster på såret, som udgangspunkt bevares, indtil børnene bliver voksne. Det sikrer vi altså med den anden del af forslaget her.

Med de ord vil jeg sige tak for debatten.

Tak. Så har hr. Rasmus Vestergaard Madsen en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil blot høre justitsministeren om, hvornår han forventer, at det vil være muligt at ændre i sit værgemål ifølge lovgivningen her, og om det i givet fald vil kunne nås inden et kommende valg. Til slut vil jeg da også invitere ministeren med til Sølund Musik-Festival til sommer og være med til at fejre demokratiet. Det kan være, at det endnu en gang ligger midt i en valgkamp. Tak.

Værsgo.

Tak. Jeg tror egentlig, at jeg bare vil henvise til ordførerens egen tale, hvor han også refererer til bemærkningerne omkring, at man selvfølgelig går i gang med det her hurtigst muligt. Nu må vi jo se, hvor mange henvendelser der kommer, og der er sat ekstra ressourcer af til at behandle de her sager, og som spørgeren sagde i sit indlæg herfra, kommer det jo meget an på, hvornår folketingsvalget bliver udskrevet. Det er klart, men man vil jo gøre alt, hvad man kan, for at nå mest muligt. Det er klart.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.