Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 112 Bilag 1
Offentligt
1969377_0001.png
Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
Udenrigsministeriet
EU og Fiskeriregulering
Asiatisk Plads 2
København K
Mail:
[email protected]
Kopi:[email protected]
H. C. Andersens Boulevard 37
1553 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax +45 33 32 32 38
[email protected]
www.dkfisk.dk
12. oktober 2018
Ref.: oll
Bemærkninger til høring om udkast til ændring af Fiskeriloven
Indsats mod
kvotekoncentration i dansk fiskeri (j.nr. 2018- 16672)
Danmarks Fiskeriforening har modtaget ovennævnte udkast til ændring af fiskeriloven.
Ændringerne indeholder en række bestemmelser som følger op på
Aftale om indsats mod
kvotekoncentration i dansk fiskeri
og som har til hensigt at styrke indsatsen mod
kvotekoncentration.
Det er vigtigt at reglerne udformes, så de bliver gennemsigtige og forståelige, samt at
kontrolbestemmelserne tilsvarene bliver gennemsigtige og forståelige og dertil ikke mindst
proportionale i forhold til det formål, der forfølges. Danmarks Fiskeriforening finder ikke det
er proportionalt at give kontrolmyndigheden mulighed for uden retskendelse at gennemføre
undersøgelser i folks private hjem. En sådan hjemmel har ikke engang
skattemyndighederne.
Indledning:
Danmarks Fiskeriforening anerkender, at det i
Aftale om indsats mod kvotekoncentration i
dansk fiskeri
fremgår at bestemmende indflydelse skal indgå i den øvre grænse for en
persons eller et selskabs samlede ejerskab af kvoteandele.
Med den foreslåede udformning af de modtagne lovændringer er det Danmarks
Fiskeriforenings opfattelse, at den nye lovgivning
vil reducere den ”interne” finansiering i
erhvervet. På grund af de nye bestemmelser vil det dels bliver dyrere (pga. flere
omkostninger til indberetninger mv.), dels vil finansiering mellem fiskere bliver omgivet at et
større bureaukrati, som ikke alene vil forøge omkostningerne, men også det almindelige
besvær. Derfor må forudses at
mulighederne for ”intern” finansiering vil forringes.
Danmarks Fiskeriforening vil derfor anmode om, at Ministeriet sammen med Erhvervet
genovervejer mulighederne for at introducere en fastforrentet finansiering for
1
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969377_0002.png
fiskerierhvervet. Danmarks Fiskeriforening vil i første omgang foreslå, at der nedsættes
arbejdsgruppe under ledelse af Udenrigsministeriet og med repræsentanter fra erhvervet,
der kan belyse alle muligheder for at etablere en institutionaliseret mulighed at tilbyde
fastforrentede konkurrencedygtige lån til fiskere.
Danmarks Fiskeriforening har følgende bemærkninger til de konkrete forslag til
lovændringer:
Ad nr. 1. I § 3 indsættes som nr. 8):
”8)
Bestemmende indflydelse: Mulighed for gennem økonomiske mellemværende direkte eller
indirekte at påvirke økonomiske eller driftsmæssige dispositioner foretager ar en person eller et
selskab”
Bemærkninger
Med indsættelse af denne bestemmelse indføres grundlaget for at bestemme A og b- kvoter
i dansk fiskeri. Det skal understreges, at det er afgørende at systemet gennemføres så det
bliver både gennemsigtigt og uden unødigt bureaukrati. Det skal derfor anbefales, at man i
gennemførelse lægges sig tæt op ad den model som IFRO har skitseret i publikationen
”Værdifastsættelse
af
kvoter
i
forbindelse
med
implementering
af
kvotekoncentrationsaftalen”
dog foreslås en inden endelig anvendelse en grundig
gennemgang af modellen, med udgangspunkt i de faktorer der er nævnt i publikationens
afsnit 3
Virkeligheden og den anvendte beregningsmodel.
Lige så vigtigt er det, at en IT-
baseret model, der kan håndtere beregningsmodellen, er på plads fra reglernes indførelse.
Dette for at sikre fiskerne mulighed for at se ”hvor de står”,
når/hvis de beslutter at
gennemføre dispositioner, som har betydning for deres samlede kvoteregnskab.
Ad nr. 2. Ny § 35:
Ȥ
35.
Den erhvervsmæssige udnyttelse af ressourcerne, jf. § 34, begrænses af øvre grænser for en
persons og et selskabs samlede ejerskab af kvoteandele, hvori medregnes personens eller selskabets
helt eller delvist ejede kvoteandele samt forholdsmæssigt kvoteandele helt eller delvist ejet af andre
personer eller selskaber, som førstnævnte person eller selskab har adgang til at udøve
bestemmende indflydelse på.
Danmarks Fiskeriforening har ingen bemærkninger.
2
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969377_0003.png
§ 35, Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter regler om øvre grænser for det samlede
ejerskab af kvoteandele, jf. stk. 1, herunder om:
Bemærkninger
Danmarks Fiskeriforening anbefaler, at
der skrives ”Ministeren for fiskeri” –
dette af hensyn
til, at det ikke er sikkert,
at ”fiskeri” og ”ligestilling” vil være under samme
minister(ium) i
fremtiden. En henvisning til alene
”fiskeri”
vil dermed være mere fremtidssikret.
1) opgørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele,
Der henvises til 3)
2) afgrænsning af, omregning til og opgørelse af kvoteandele, der er adgang til at udøve en
bestemmende indflydelse på,
Der henvises til 3).
3) indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mellemværender,
Bemærkninger
Her er det er vigtigt, at der sættes en ramme for de
”økonomiske mellemværende”,
der er
/kan blive tale om. Det er vigtigt for både myndigheder og erhverv, at der bliver tydelige og
gennemsigtige regler.
Derfor anbefaler Danmarks Fiskeriforening, at det indskrives i bemyndigelsen til ministeren
at økonomiske mellemværender = lån, kaution, sikkerhedsstillelse mv. Danmarks
Fiskeriforening finder således ikke at økonomiske mellemværender, der intet har med fiskeri
at gøre bør være omfattet, ligesom leje/udleje af fisk heller ikke er relevante for en opgørelse
af ejerskab. Det kan evt. tilføjes i bemyndigelsen, at hvis det viser sig, at der er behov for
yderligere oplysninger om økonomiske mellemværender, så kan ministeren tillade
indhentelse af disse, hvis det er nødvendigt for at opfylde lovens formål. Tilsvarende kan
evt. tilføjes at banklån mv. samt lån omfattet af bagatelgrænse ikke indgår, jf. og
bemærkningerne til loven.
Danmarks Fiskeriforening har også modtaget mange henvendelser, hvor der udtrykkes
bekymring om, at en udbredt praksis med, at fartøjsejere kautionerer dels for hinanden
dels for fartøjet, ikke kommer til at resultere i, at samme kaution reelt kommer til at tælle
dobbelt.
3
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969377_0004.png
Et eksempel kunne være en situation, hvor 2 fartøjsejere hver ejer 50% af fartøj, men da de
hver især også kautionerer for hinanden og for det samlede fartøj
så kan de begge i
risikere af komme til, at eje dels 50% af fartøjets kvoteandele + yderligere 50 % (kaution for
medejer) + 100% af fartøjets kvoter, fordi han/hun kautionerer for hele fartøjet. Dvs. at hver
af de 2 fartøjsejere pludselig er ansvarlig for 250% af fartøjets kvoter i forhold til kvoteloftet.
Dvs. hvis fartøjet har 3% af torsk i Nordsøen, så ejer hver ejer 1�½ %. Det er ikke noget
problem. MEN hvis man så også har 1,50% for kaution fra den anden ejer og 3% for kaution
for 100 % af fartøjet, så ejer hver ejer pludselig 6% af torskekvoten i Nordsøen, og dvs. at
hver fartøjsejer skal afhænde 1% af den kvote de ejer (A-kvote) plus den kvote de
”har
indflydelse på”
(b-kvote). Og det vi jo være helt urimeligt, da de to ejere
uanset kautioner
mv. jo kun disponerer over 1�½% hver og 3% i alt på fartøjet. Der kan måske overvejes en
bestemmelse om at
”interne” kautioner ikke indgår i b-kvote
regnskabet.?
4) indefrysning af årsmængder tildelt på baggrund af kvoteandele ved overskridelse af de øvre
grænser.
Bemærkninger
Det er Danmarks Fiskeriforenings synspunkt,
at overskridelser der skyldes ”andre hindringer
og udefra kommende begivenheder, som ejeren ikke her indflydelse på”, ikke bør
sanktioneres. Danmarks Fiskeriforening anbefaler derfor, at i disse tilfælde kan
virksomheden fortsætte uden sanktioner.
Hvis ikke
”aftaleparterne” kan tilslutte sig dette synspunkt,
skal Danmarks Fiskeriforening
anbefale den tankegang, der er reflekteret i bemærkningerne til forslaget, hvor der skelnes
mellem, om overskridelsen af loftet skyldes egne handlinger, eller om overskridelsen
skyldes andre handlinger eller udefra kommende begivenheder, som ejeren ikke har
indflydelse på. Der skal dog anføres, at der kan være situationer hvor FKA fartøjers køb af
FKA-kvoter uforskyldt resulterer i en overskridelse, da FKA-andele ikke kan købes som
enkeltkvoter,
men i ”klumper” og/eller hele fartøjer,
hvorfor et FKA- køb kan resultere i en
overskridelse i en periode, indtil dele af ens kvoter kan afhændes. Danmarks Fiskeriforening
anbefaler, at sådanne situationer sidestilles med
”andre hindringer”.
Danmarks Fiskeriforening kan desuden anbefale, at disse bemærkninger skrives ind i
bemyndigelsen som retningsgivende.
5) påbud om nedbringelse af ejerandele ved overskridelse af de øvre grænser,
Der henvises til 5).
4
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969377_0005.png
6) bortfald af kvoteandele ved overskridelse af de øvre grænser.
Der henvises til 5).
7) overgangsordning for overskridelser af koncentrationslofterne ved reglernes ikrafttræden.«
Danmarks Fiskeriforening forventer, at overgangsbestemmelserne vil sikre at i tilfælde, hvor
det viser sig at bestående aktiviteter udgør en overskridelse af kvotekvotelofterne, så vil de
berørte selskaber og personer få en afviklingsperiode svarende til de 16 år, der fremgår af
”Beretning om en vækst og udviklingspakke for dansk fiskeri” vedtaget
af Folketinget den 6.
december 2016.
Ad 3.
I § 104, stk. 1,
ændres »2/3« til: »6/11«, »Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond« til: »De repræsentative organisationer for
offentlige interesser« og »1/3« til: »5/11«.
Bemærkninger
Danmarks Fiskeriforening tager ændringerne i sammensætningen af repræsentationen i
Fiskeafgiftsfonden til efterretning. Danmarks Fiskeriforening skal dog ikke undlade at
bemærke, at værdien af vores medlemmers landinger udgør ca. 2/3 af den værdi, der går
ind i fonden.
Danmarks Fiskeriforening finder desuden, at lovforslaget mangler regulering af 2 forhold:
Danmarks Fiskeriforening driver den nuværende uddannelse af fiskerilærlinge. Foreningen
aflønner lærlingene og giver praktikpladsgaranti, som sikrer at lærlingene har de relevante
praktikpladser under forløbet. Denne ordning er anerkendt og mange andre brancher er ved
at undersøge om man kan etablere lignende lærlinge ordninger. Det fremgår også af den
politiske aftale om
”Udmøntning
af aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk
fiskeri”,
at det provenu som årligt går fra Fiskeafgiftsfonden, og som i dag går til
medfinansiering af fiskeriets lærlingeordning, fortsat skal gå til at understøtte
lærlingeordningen.
På den baggrund skal Danmarks Fiskeriforening foreslå, at der indsættes følgende i
Fiskeriloven.
Af Fiskeafgiftsfondens midler afsættes årligt forlods et provenu på 7,5 mill. til finansiering af
fiskeriets lærlingeordning, til dækning af direkte og indirekte omkostninger ved drift af
lærlingeordningen.
Omkostningerne
afregnes
efter
faktura
og
bilag
fra
administrator/Danmarks Fiskeriforening
5
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969377_0006.png
For det andet har Danmarks Fiskeriforening hidtil betalt alle omkostninger i forbindelse med
drift og administration af Fiskeafgiftsfonden. Med den nye sammensætning af fonden samt
den ny opdeling med forskellige promillesatser vil omkostninger til drift og administration af
fonden blive væsentligt højere. Derfor foreslås, at der afsættes et beløb til dækninger af
omkostningerne ved drift og administration af fonden. Det foreslås, at der indsættes
følgende:
Af promilleafgiftsfondens midler afsættes et beløb på op til 5% af fondes midler til dækning
af omkostninger ved drift og administration af fonden. Beløbet afregnes efter faktura og bilag
fra administrator/Danmarks Fiskeriforening.
Ad 4.
§ 112, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
»4) oplysninger om og dokumentation for økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller
medejere af kvoteandele, herunder fra disse personers eksterne rådgivere og pengeinstitutter.«
Bemærkninger
Der henvises til besvarelsen under pkt. 3 vedr. definition af
”økonomiske mellemværender,
hvor Danmarks Fiskeriforening foreslår,
at begrebet ”økonomiske mellemværender”
= lån,
kaution, sikkerhedsstillelse mv.
Desuden henvises til høringssvar fra Advokatsamfundet.
Ad 5.
§ 117
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Til kontrol med overholdelsen af øvre grænser for ejerskab af kvoteandele, jf. § 35, er
kontrolmyndigheden berettiget til hos ejere eller medejere af kvoteandele, mod behørig legitimation
og uden retskendelse at efterse enhver form for dokumentation vedrørende økonomiske
mellemværender direkte eller gennem ét eller flere mellemled med andre ejere eller medejere af
kvoteandele, herunder materiale i elektronisk form, samt at få adgang til ethvert sted, hvor sådant
materiale opbevares.«
Bemærkninger
Danmarks Fiskeriforening må stærkt fraråde dette meget vidtgående forslag om udvidelse
af den nuværende hjemmel til kontrol med fiskeriet.
Jf. det udsendte høringsmateriale
giver den nuværende hjemmel i fiskerilovens § 117, stk.
2 og stk. 4, kontrolmyndighederne adgang uden retskendelse til blandt andet fartøjer,
fiskefabrikker m.v., med henblik på at inspicere fartøjets last, mærkning, logbøger,
varebeholdninger, forretningsbøger m.v., med henblik på kontrol af overholdelse af
fiskerilovgivningen.
Danmarks Fiskeriforening har forståelse for, at der skal være mulighed for at kontrollere de
oplysninger om økonomiske mellemværender, som der bliver pligt til at indsende. Som det
6
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969377_0007.png
anføres i høringsmaterialet
”Anvendelsen
af bemyndigelsen til at udføre kontrol med borgeres
privatøkonomiske forhold vil udgøre et vidtgående indgreb i borgernes private sfære, hvorfor disse
indgreb bør høre til de undtagelser, hvor oplysningerne ikke kan fremskaffes på anden vis og ved
konkret mistanke om, at oplysninger ikke bliver indberettede eller ikke bliver indberettede korrekt.”
For at sikre fiskernes retsstilling, og for at sikre mod misbrug af en sådan hjemmel, foreslår
Danmarks Fiskeriforening, at der indsættes en hjemmel, der svarer til den som SKAT har,
således at kontrolmyndighederne, når der er tale om indgreb i borgernes private sfære, kan
anmode politi/domstole om en retskendelse, hvorefter politiet kan gennemføre ransagning
efter kontrollens anvisninger.
Det fremgår af bemærkningerne til ovennævnte, at tilladelsen skal anvendes i situationer,
hvor disse oplysninger kan udeblive eller være ufuldstændige eller fejlagtige, hvad enten
dette beror på en bevidst eller uagtsom handling eller undladelse. Derfor er det nødvendigt
med en stikprøvevis kontrol af, at oplysningerne er rigtige for at sikre en tilstrækkelig kontrol
med, at koncentrationen af ejerskabet af kvoteandele i dansk fiskeri ikke bliver for stor.
Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at hensigten med loven undergraves, hvis det der
gives hjemmel til er, at fiskerikontrollen kan indhente de ønskede oplysninger, men de skal
medbringe en retskendelse fra en dommer, for at sikre kontrolformålet og politiet
gennemfører ransagningen. Ifølge de oplysninger Danmarks Fiskeriforening har modtaget,
svarer det til den procedure SKAT har for tilsvarende kontrol. Og med en sådan procedure
vurderes at fiskerens retssikkerhed vil være væsentligt bedre tilgodeset.
Med venlig hilsen
Ole Lundberg Larsen
Underdirektør, Danmarks Fiskeriforening
PO
7