Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 112 Bilag 1
Offentligt
1969376_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Sendt til:
Cc:
[email protected]
[email protected]
og
[email protected]
27. september 2018
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven – jeres
sagsnr. 2018-16672
Ved e-mail af 13. september 2018 har Udenrigsministeriet anmodet om Data-
tilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger:
1. Adgang uden retskendelse
1.1.
I udkastets § 1, nr. 5, foreslås indsat en bestemmelse i fiskerilovens §
117, stk. 5, med følgende ordlyd:
Stk. 5.
Til kontrol med overholdelsen af øvre grænser for ejerskab af
kvoteandele, jf. § 35, er kontrolmyndigheden berettiget til hos ejere eller
medejere af kvoteandele, mod behørig legitimation og uden retskendelse
at efterse enhver form for dokumentation vedrørende økonomiske
mellemværender direkte eller gennem ét eller flere mellemled med andre
ejere eller medejere af kvoteandele, herunder materiale i elektronisk
form, samt at få adgang til ethvert sted, hvor sådant materiale opbevares.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail [email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-11-0108
Dok.nr. 29500
Sagsbehandler
Camilla Andersen
Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.5.1. fremgår følgende:
Hjemlen skal dels give mulighed for at føre kontrol med rigtigheden af de
indberettede oplysninger, jf. afsnit 2.1.3.4. Desuden skal det være muligt
at kontrollere, om der eksisterer økonomiske mellemværender af relevans
for opgørelsen af det samlede ejerskab ud over, hvad der er indberettet af
ejere og medejere af kvoteandele, herunder også indirekte
mellemværender via en eller flere mellemmænd. Kontrollen vedrører
mellemværender i erhvervsmæssigt regi såvel som mellemværender i
privat regi, når blot de direkte eller indirekte udgør et mellemværende
mellem ejere eller medejere af kvoteandele, som er omfattede af
koncentrationslofterne. Ligeledes bør kontrolmyndigheden have adgang
til oplysninger af privatretlig karakter samt oplysninger, der ikke befinder
sig i forretningslokaler, men som kan tænkes at findes på eksempelvis en
aktionærs privatbolig. For at kunne udføre en effektiv kontrol, bør
kontrolmyndigheden derfor have adgang til alle oplysninger vedrørende
økonomiske mellemværender i det omfang, at disse skal medregnes i
opgørelsen af det samlede ejerskab af kvoteandele. Kontrolmyndigheden
bør ligeledes have fysisk adgang til ethvert sted, hvor disse oplysninger
kan opbevares, hvad enten dette er fiskerfartøjer, forretningslokaler eller
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969376_0002.png
2
privat bolig. Oplysningerne forventes normalt at være tilgængelige i form
af fysisk eller elektronisk materiale, såsom regnskabsmateriale, herunder
bilag, bankudskrifter, e-mail, tekstbeskeder m.v.
Udenrigsministeriet ses ikke at have taget stilling til, hvorvidt der i forbin-
delse med en sådan kontrol kan ske behandling af personoplysninger.
Efter Datatilsynets opfattelse må oplysninger om enkeltmandsvirksomheder
betragtes som personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
1
artikel 4, stk. 1.
På baggrund af det ovenstående finder Datatilsynet umiddelbart at der i for-
bindelse med kontrollen kan ske behandling af personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
2
.
Datatilsynet henstiller derfor til, at Udenrigsministeriet vurderer, hvorvidt
eventuelle behandlinger af personoplysninger i forbindelse med en kontrol
udført i medfør af den foreslåede bestemmelse i fiskerilovens § 117, stk. 5,
kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
2. It-system til administration af kvotekoncentrationer
2.1.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.4.:
Der påtænkes etableret et it-system til administration af reglerne om kvote-
koncentrationer. Indberetningen til dette system tænkes at omfatte nøgleop-
lysninger om de økonomiske mellemværender som eksempelvis størrelsen
af et lån, tidspunkt for lånets etablering, løbetid og hvem der er kreditor
henholdsvis debitor for lånet. Der er tale om oplysninger, som hidtil ikke
har været registrerede i Fiskeristyrelsen og i de fleste tilfælde heller ikke
hos andre myndigheder.
Da der umiddelbart ses at ville blive behandlet personoplysninger i dette it-sy-
stem skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforord-
ningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design.
Databeskyttelse gennem design indebærer, at den dataansvarlige allerede fra
tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen fastlægges (f.eks. et nyt IT-sy-
stem), skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de
grundlæggende databeskyttelsesprincipper, det er f.eks. lovlighed, rimelighed
og gennemsigtighed.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om data-
beskyttelse).
2
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
3
Den dataansvarlige skal derfor på forhånd have designet og indrettet sin it-
mæssige og organisatoriske forretningsunderstøttelse af behandlinger sådan,
at forordningens krav og beskyttelseshensyn varetages som en integreret del i
hele behandlingsforløbet. Der skal derfor tages hensyn til de databeskyttelses-
retlige regler ved design af et nyt it-system, når der skal behandles personop-
lysninger i forbindelse med dette system.
2.2.
Datatilsynet skal desuden henlede opmærksomheden på databeskyttelses-
forordningens artikel 35, hvorefter en dataansvarlig foretager en konsekvensa-
nalyse forud for den påtænkte behandling, hvis en type af behandling, navnlig
ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang, sammen-
hæng og formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder.
Den dataansvarlige har dermed en pligt til at foretage en sådan konsekvensa-
nalyse i de tilfælde, hvor der sandsynligvis er høj risiko for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af personoplysninger.
Konsekvensanalysen skal ske før behandlingen af personoplysninger iværk-
sættes.
3. Bemyndigelsesbestemmelser
3.1.
I udkastets § 1, nr. 2, foreslås indsat en bestemmelse i fiskerilovens § 35,
stk. 2, med følgende ordlyd:
Stk. 2.
Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter regler om øvre
grænser for det samlede ejerskab af kvoteandele, jf. stk. 1, herunder om
1) […]
3) indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mellemværender,
[…]
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.4.:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) vil gælde
for behandling af en stor del af de indsendte oplysninger vedrørende øko-
nomiske mellemværender, idet der direkte eller indirekte vil være tale om
personoplysninger vedrørende fysiske personer, der helt eller delvis ind-
samles ved hjælp af automatisk databehandling, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens art. 2, stk. 1.
Datatilsynet henlede opmærksomheden på, databeskyttelseslovens § 28, hvor-
efter der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lov-
forslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter,
der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling
af personoplysninger.
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
4
Datatilsynet forudsættes derfor hørt ved udarbejdelse af en bekendtgørelse på
baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
3.2.
I udkastets § 1, nr. 4, foreslås indsat en bestemmelse i fiskerilovens §
112, stk. 1, nr. 4, med følgende ordlyd:
4) oplysninger om og dokumentation for økonomiske mellemværender
vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele, herunder fra disse perso-
ners eksterne rådgivere og pengeinstitutter.
Ministeren vil efter den foreslåede bestemmelse dermed kunne fastsætte nær-
mere regler om afgivelse og behandling af oplysninger om og dokumentation
for økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller medejere af kvotean-
dele, herunder fra disse personers eksterne rådgivere og pengeinstitutter.
Datatilsynet forudsættes hørt ved udarbejdelse af en bekendtgørelse på bag-
grund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvis bekendtgørelsen har
betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger.
Med venlig hilsen
Camilla Andersen