Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 112 Bilag 1
Offentligt
1969373_0001.png
Sendt pr. mail :
[email protected]
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2 B
1448 København K
Att.: Fiskeripolitisk kontor
12. oktober 2018
J.nr.:
LJ/543-022
Juridisk Assistent:
Lise Jakobsen/mr
Direkte:
96 10 11 62
[email protected]
Sagsnr. 2018-16672
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
På baggrund af mit mangeårige virke som advokat for erhvervsfiskere, skal jeg hermed fremkomme
med bemærkninger til udkast til lovforslag til ændring af fiskeriloven.
Mine bemærkninger her vedrører alene lovforslagets pkt. 1 og 2 vedrørende omfang og konsekvens
ved indberetning af økonomiske mellemværender og den medfølgende opgørelse af B-kvoter.
For så vidt angår lovforslagets pkt. 4 og forslag om indførelse af en oplysningspligt for eksterne rådgi-
vere, har jeg afgivet input til høringssvar, som indsendes af Advokatsamfundet.
Det er overordnet min opfattelse, at man med forslaget udlægger rammerne for en alt for omfattende
pligt for indberetning fra fiskere, og de der måtte have økonomisk forbindelse til fiskere. Endvidere at
man har lagt op til en alt for vid og omfattende definition af økonomiske mellemværender, som vil føre
til etablering af et system, som kun meget vanskeligt og i begrænset omfang vil komme til at opfylde
det påtænkte formål, samt at man med den objektiviserede automatiske tilskrivning af B-kvoter går alt
for langt i forhold til, hvad der er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Dette høringssvar er opdelt i 4 afsnit;
Omfang og definition af ”økonomiske mellemværender”
Indberetning af økonomiske mellemværende med mulige mellemmænd
Om Ind- og udleje af kvoter som mellemværender, der skal indberettes
Om grundlaget for tilskrivning af B-kvoter
Omfang og definition af ”økonomiske mellemværender”
Med forslaget pålægges kvoteejere ikke blot at indberette økonomiske mellemværender med andre
kvoteejere, men økonomiske mellemværender med
alle
, man har et økonomisk mellemværende med.
Dette uanset om der er tale om erhvervsmæssige eller private mellemværender. Der undtages alene
banklån og kreditforeninger.
Tlf. +45 70226660 ▪ Fax +45
75454636
www.kirklarsen.dk
▪ CVR.NR.
33646925
Bank 4394-4640 092688
Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius
▪ Dalgasgade 21, 2 ▪ DK-7400
Herning
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0002.png
Den nærmere begrundelse for at medtage
alle udlån, kaution og sikkerhedsstillelse m.v. til andre ejere
eller medejere af kvoteandele
, fremgår af Udenrigsministeriets overvejelser, i udkastet s. 10;
For at sikre en enkel og transparent administration bør udgangspunktet være, at alle udlån, kaution og
sikkerhedsstillelse m.v. til andre ejere eller medejere af kvoteandele medregnes i opgørelsen af, om
udlåneren overholder kvotekoncentrationslofterne. Samtidig skal begrebet ”bestemmende indflydelse”
skærpes og objektiviseres, til også at dække den rent teoretiske mulighed for at påvirke en låntagers
økonomiske eller driftsmæssige dispositioner, uagtet at indflydelsen er rent hypotetisk og reelt ikke
kan gøres gældende, fx fordi långiver blot har udlånt et forholdsvist lille beløb.
Målet er altså at
sikre en enkel og transparent administration
, men man opnår efter min opfattelse lige
det modsatte ved at medtage også mellemværender med andre end andre kvoteejere. Omfanget af
indberetninger bliver, når der tillige tages højde for hvad definitionen af økonomiske mellemværender
kommer til at omfatte, uoverskueligt.
Side 13 i udkastet konstaterer Udenrigsministeriet følgende;
Der foreligger ingen officiel statistik for, i hvilket omfang der mellem fiskere lånes penge eller aktiver,
kautioneres, stilles sikkerhed eller indgås lejeforhold m.v. Det er derfor svært præcist at vurdere, hvor
mange økonomiske mellemværender, der vil blive omfattet af reguleringsmodellen med ovennævnte B-
kvoteandele, og i hvilket omfang, der som følge heraf skal ske indberetning, og hvor mange personer
eller selskaber, der vil skulle indberette,
(min understregning).
Og dernæst på s. 14;
Det skønnes, at en større gruppe af fiskere og erhvervsfiskerselskaber, og måske især mindre fiskere,
alene har lån mv. i banker, realkredit- og skibskreditinstitutter, hvorfor en undtagelse af disse økono-
miske mellemværender vil betyde, at denne gruppe ikke pålægges administrative byrder forbundet
med indberetning m.m.
(min understregning).
Uanset, at det altså er svært præcist at vurdere, hvor mange økonomiske mellemværender der vil blive
omfattet, så mener ministeriet altså på den anden side at kunne skønne, at en større gruppe
alene
har
lån i banker, og realkreditinstitutter og dermed ikke andre økonomiske mellemværender ? !
Det er min erfaring, at næsten alle erhvervsfiskere er driftige folk, som ofte er engageret i anden lokal
virksomhed udover fiskeriet. Dette kan eksempelvis vedrøre medejerskab i minkfarm, håndværkervirk-
somhed på havnen, fælles etablerede indkøbsforeninger på havnen, investeringer i fast ejendom (ofte
havnerelateret), vindmølle laug, lokalt isværk etc. foruden naturligvis kvoteselskaber- og laug.
Foruden disse erhvervsmæssige relationer, som altid indebærer økonomiske mellemværender, skal
også oplyses om private mellemværender som kautioner og fælles hæftelser/pantsætninger og lån i
familieforhold.
2
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0003.png
Udenrigsministeriets udgangspunkt, hvorefter en større gruppe af fiskere og erhvervsfiskerselskaber
alene har økonomiske mellemværender med bank og realkreditinstitut, og derfor helt undtages for at
indberette, er ganske enkelt helt forkert.
En definition af økonomiske mellemværender, som medtager kautioner og sikkerhedsstillelser, må
også antages efter den almindelige formueret at omfatte den gensidige hæftelse og sikkerhedsstillelse,
som består i så godt som alle erhvervsmæssige forhold, hvor flere ejer en virksomhed sammen. Dette
gælder altid i personligt ejede virksomheder som interessentskaber og partrederier, men også så godt
som altid, når den fælles virksomhed drives i selskabsform.
At definition af økonomiske mellemværender indbefatter dette, falder i tråd med de noget vidtgående
betragtninger i udkastet;
Begrebet
”bestemmende indflydelse”
skal skærpes og objektiviseres, til også at dække den rent teore-
tiske mulighed for at påvirke en låntagers økonomiske eller driftsmæssige dispositioner, uagtet at
indflydelsen er rent hypotetisk og reelt ikke kan gøres gældende
.
(Udenrigsministeriets overvejelser, udkastet s. 10)
I et partrederi bestående af 3 fiskere, vil disse så godt som altid hæfte fælles for rederiets lån i banken,
typisk anlægslån og driftskredit. Herudover vil de i fællesskab have oprettet ét pant i fartøj og fiskeret-
tigheder og dermed have pantsat deres respektive ejerandele til sikkerhed for den fælles gæld.
Et sådant helt sædvanligt ejer og låne set-up, vil efter det foreliggende forslag, resultere i at alle med-
ejerne vil have krydsende økonomiske mellemværender med de øvrige medejere. Mellemværender som
skal indberettes, og som fører til en automatisk på objektivt grundlag baseret tilskrivning af B-kvoter.
I selskabsforhold er problemet tilsvarende, idet der afgives personlige kautioner af holdingselskaber og
ultimative ejere, ligesom fiskeristyrelsen, uanset forbuddet i Fiskerilovens § 16, accepterer og godken-
der pantsætning af kapitalandele i erhvervsfiskerselskaber til sikkerhed for bankgæld.
Det er klart, at undtagelsen af bank og realkreditgæld, alene gælder mellemværendet mellem den en-
kelte debitor, person eller selskab, og banken, men ikke det mellemværende der opstår ved den kauti-
on og sikkerhedsstillelse, som den solidariske hæftelse og pantsætning af fællesejede aktiver, er ud-
tryk for.
De, der har udfærdiget udkast til lovforslaget, må antages ikke at have taget højde for alle disse mel-
lemværender.
Når disse mellemværender medtages øges omfanget af indberetninger og den administrative belast-
ning for fiskerierhvervet betydeligt, og i et omfang som ikke må undervurderes. Jeg skal i tilknytning til
dette gøre opmærksom også på følgende forhold, som forøger problemets omfang;
-
En bagatelgrænse vil ikke fange disse mellemværender, der jo ofte vil være nominelt store. Eksem-
pelvis når en ejer af 10 % af et fartøj hæfter 100 % for den samlede gæld, og gælden på fartøjet er
stor.
3
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0004.png
-
Mellemværender der udspringer af fælles hæftelse og pantsætning af fælles aktiver, vil jo også
skulle indberettes i de forhold, hvor der er fælles ejerskaber og virksomhed med andre end kvote-
ejere. Eksempelvis medejerskab af minkfarm, vindmølleleaug, skov, etc., hvor der er en fælles hæf-
telse og/eller fælles pantsætning.
-
Da definition af økonomiske mellemværender beror på almindelig og grundlæggende formueret,
og der samtidigt arbejdes med en objektiv automatisk tilskrivning af B-kvoter, vil det være vanske-
ligt/umuligt i fremtidige bekendtgørelser at udelukke/adskille sådanne hæftelser i forhold til de
kautioner og sikkerhedsstillelser, som reelt er målet for lovgivningen.
Alle kvoteejere vil med forslaget nu blive underlagt en indberetning, der i sig selv må forudsættes, som
minimum at skulle indeholde oplysning om et mellemværendes;
1) art (lån, kaution, sikkerhedsstillelse),
2) nominelle størrelse/omfang,
3) aftaletidspunkt/ evt. afvikling, og
4) den part (selskab, person) mellemværendet består i forhold til og
5) naturligvis retning (ind- eller udlån, kautionist eller hovedmand, pantsætter eller hoved-
mand/låntager etc.).
Indberetningen i sig selv vil altså omfatte en del faktiske oplysninger.
Der er i forslaget nederst s. 11 indsat tekst om en
forsimplet oplysningsforpligtelse
som måske, kan
tænkes at tage højde for en ellers meget omfattende og nærmest ubegrænset definition af hvilke mel-
lemværender, der skal indberettes;
Reguleringsmodellen bør derfor indrettes således, at for de engagementer, der er meget små og ube-
tydelige i forhold til kvotekoncentrationsproblematikken, vil ministeren blive bemyndiget til at indføre
en forsimplet oplysningsforpligtelse, for at lette de administrative byrder for erhvervet og det offentli-
ge, således at personer og selskaber, som kun ejer kvoteandele i begrænset omfang og som ikke har
større økonomiske mellemværender med andre dele af erhvervet, kun pålægges administrative byrder i
begrænset og nødvendigt omfang.
I afsnit 2.1.3.2.3 s. 14 om bagatelgrænse, anføres;
Grænsen kan også fastsættes ud fra størrelsen af den enkelte ejer eller medejers ejerskab af kvotean-
dele ud fra en betragtning om, at alene det samlede ejerskab af kvoteandele, der ligger tæt på lofterne,
er relevante at holde øje med i forhold til kvote- koncentrationslofterne.
Der er dog samtidigt i udkastets bemærkninger langt flere tilkendegivelser, som går på at indberet-
ningspligt og omfang netop skal være betydeligt for at sikre gennemskuelighed, effektiv kontrol m.v.
Man må således frygte, at man i første omgang alligevel vil gå efter at tage alt med, jf. at man også vil
have økonomiske mellemværender ved ind- og udleje af årsmængder med
uanset at det slet ikke skal
tælles med ved opgørelse af B-kvote.
Det synes samlet ikke at give mening, at man på den ene side vil undtage nogle kvoteejere -
som kun
ejer kvoteandele i begrænset omfang, og som ikke har større økonomiske mellemværender med andre
4
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0005.png
dele af erhvervet
når man samtidigt vil have indberettet
alle
mellemværender, også de der ikke har
relation til andre kvoteejere.
Rammerne og egentlig også retningen for ministerens beføjelser og muligheder, er alt for bredt defi-
neret, og der omtales og sikres ikke med lovgivningen mod, at indberetningspligten og registreringen
af økonomiske mellemværender bliver alt for omfattende.
Før en lovændring gennemføres, må man få oplyst en konkret økonomisk grænse for, hvornår enga-
gementer er så
meget små og ubetydelige
, at de ikke skal indberettes, samt hvornår man kun
ejer
kvoteandele i begrænset omfang
?
Indberetning af økonomiske mellemværender med mulige mellemmænd
Jeg vil i dette afsnit alene fokusere på formålet og mulige konsekvenser ved, at man søger efter og
anvender økonomiske mellemværender med mulige mellemmænd.
Det er min opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt klargjort, hvad der er formålet med at pålægge alle
kvoteejere at indberette økonomiske mellemværender med ikke blot andre kvoteejere, men derimod
alle andre, altså alle med hvem man har et økonomisk mellemværende.
Begrundelsen fra udenrigsministeriet er beskrevet på s. 10/udenrigsministeriets overvejelser;
Ved at stille krav om, at alle erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber og andre ejere eller medejere af
kvoteandele skal indberette oplysninger om alle lån, kaution og sikkerhedsstillelse, både som udlåner
og som låntager m.v., vil det i vid udstrækning være muligt at identificere økonomiske mellemværen-
der, både direkte mellem to personer eller selskaber, der er ejere eller medejere af kvoteandele, og
indirekte mellem disse med anvendelse af en eller flere personer eller selskaber, som ikke er erhvervs-
fiskere, som mellemmænd. Der er således tale om en dobbelt oplysningspligt, som medfører, at uover-
ensstemmelser i vidt omfang vil kunne opdages,
(min understregning).
Muligheden for, at nogle vil forsøge at bruge mellemænd, er naturligvis til stede, og ønsket om at af-
sløre sådanne er selvfølgelig prisværdigt.
Hensigten er altså, at når kvoteejer fisker A indberetter alle, han har økonomiske mellemværender
med, og kvoteejer fisker B gør det samme, så vil databasen, med information om alle mellemværender,
sladrer om, at en person X har mellemværender med både fisker A og B, hvorefter person X kan tages
ud til nærmere undersøgelse.
Det synes dog ikke klart, hvorledes man derfra vil eller kan håndtere evt. uoverensstemmelser.
Lovforslaget er jo i øvrigt bygget op på en ny objektivisering
af begrebet ”bestemmende indflydelse”.
Indførelsen af dette nye begreb skal sikre et effektivt og gennemskueligt system, og jeg forstår lov-
forslaget således, at man fremadrettet faktisk afskaffer en subjektiv vurdering af, om der konkret kan
konstateres at forelægge en bestemmende indflydelse som betyder, at en person eller et selskab skal
tilskrives B-kvoter.
5
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0006.png
Beskrivelsen af en ny objektiviseret automatisk beregning og tilskrivning af B-kvoter i et forhold mel-
lem en långiver og en låntager er forståeligt, om end det må forventes at give vanskeligheder i bereg-
ningen, når der ikke er tale om lån, men kautioner og sikkerhedsstillelse, for slet ikke at tale om låne-
og lejeforhold.
Når der bliver tale om indirekte mellemværender, har jeg dog svært ved at se, hvorledes en objektivi-
seret automatisk beregning og tilskrivning af B-kvoter vil skulle kunne fungere.
I det meget forenklede eksempel ovenfor skal fisker As udlån til mellemmand X, og mellemmand Xs
videre udlån eller sikkerhedsstillelse overfor fisker B, ende ud i en tilskrivning af B-kvoter hos fisker A.
Dette må nødvendigvis forudsætte en grundigere undersøgelse og en subjektiv vurdering hos myndig-
hederne, og kan vel ikke overlades til en automatisk beregning hos en database.
Et tænkt eksempel kan være en fisker A, som sammen med sin nabo vælger at investere i en skov. De
optager et fælles lån på 10 mio. kr. og hæfter solidarisk for det fælles lån, ligesom bank/kreditforening
naturligvis har pant i skoven. Hvis naboen så på et senere tidspunkt engagerer sig indirekte i fiskeri
ved eksempelvis at kautionere for en nevø, som køber part i et fiskefartøj, vil dette føre til, at naboen i
databasen vil ”pinge” ud som en potentiel mellemmand.
Der vil i så fald enten skulle ske en objektiviseret automatisk beregning og tilskrivning af B-kvoter hos
fisker A, eller fiskeristyrelsen vil skulle undersøge sagen nærmere og træffe en ”gammeldags” subjektiv
vurdering af,
om der her ville være tale om en situation med ”reel” bestemmende
indflydelse og et in-
direkte økonomisk mellemværende mellem Fisker A og den nevø, som hans nabo og medejer på sko-
ven, har kautioneret for.
Det burde være åbenlyst, at man ved alle situationer, hvor det skal vurderes om økonomiske mellem-
værender med mellemmænd skal kvalificeres som indirekte mellemværende mellem kvoteejere, må
fortage en grundig og velovervejet undersøgelse, samt have et stærkt bevis, før en beslutning kan
træffes. Er der ikke nøjagtig overensstemmelse mellem størrelse og art af mellemmandens mellemvæ-
render med de respektive kvoteejere, kan man vel heller ikke her uden videre anvende en matematisk
formel for beregning af evt. B-kvote ? Som det samlede forslag er begrundet og udformet, er jeg dog i
tvivl om, hvad der faktisk er tanken i disse situationer.
Det er således bl.a. bemærkelsesværdigt, at ministeriet i afsnittet om opgørelse af ejerskab af kvotean-
dele (s.12), kan formulere sig som følger,
Derfor vurderes det, at det af retssikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til kontrol af kvotekoncen-
trationslofterne er mest hensigtsmæssigt, at vurderingen af denne potentielle indflydelse, uanset om
den er reel eller latent, bør foregå på et objektivt grundlag, således at økonomiske mellemværender
mellem ejere og medejere af kvoteandele omregnes til en tilsvarende forholdsmæssig kvoteandel, som
tillægges kreditors eller sikkerhedsstillers opgørelse over ejerskab af kvoteandele,
(min understreg-
ning).
Her er dog så ikke anført, at dette også gælder for de indirekte mellemværender mellem kvoteejere.
6
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0007.png
Konklusionen for disse overvejelser omkring formål og konsekvens af indberetning af alle mellemvæ-
render med henblik på at afsløre mulig brug af mellemænd må være, at ministeriet grundigt bør
genoverveje, om denne indberetning overhovedet er hensigtsmæssig og proportional med formålet.
Insisterer man på denne indberetning af alle mellemværender, må man nødvendigvis mere klart tilret-
telægge og beskrive, hvorledes man vil håndtere disse situationer med mulige mellemmænd, ligesom
man må gøre sig klart, om man med denne lovgivning vil give en minister lovhjemmel til også her at
bestemme, at et nyt IT-system skal stå for objektiviseret automatisk beregning og tilskrivning af
B-kvoter med de betydelige konsekvenser det kan have.
Om Ind- og udleje af kvoter som mellemværender, der skal indberettes
Det fremgår af den politiske aftale af 16. nov. 2017 om dette;
13. Evaluering af elementer i aftalen
Parterne er enige om i 2021 at evaluere modellen for bestemmende indflydelse,=herunder vurdere
hvordan indleje af kvoter også vil kunne tælles med i koncentrationsregnskabet. Parterne er enige om i
den mellemliggende periode nøje løbende at følge udviklingen vedr. ud- og indleje af kvoter. Oplys-
ninger om ud- og indleje vil således udgøre en del af fiskernes oplysningspligt fra og med idriftsættel-
se af IT-systemet, der skal understøtte modellen for bestemmende indflydelse, og vil samtidig medvir-
ke til en forbedring af data-grundlaget for leje-oplysninger i fiskeriet. Fiskeristyrelsen vil i denne for-
bindelse årligt fremlægge en skriftlig orientering for aftalekredsen om udviklingen vedr. ud- og indleje
af kvoter
, (min understregning).
Dette må så antages at være baggrunden for, at udkastet til lovforslag arbejder med at ind- og udleje
af kvoter skal indgå, som en del af de økonomiske mellemværender, som skal indberettes.
Side 15 under 2.1.3.4. om Indberetning af oplysninger om økonomiske mellemværender beskrives i
tilknytning til forslagets nye § 35, stk.2, nr. 3), hvorefter ministeren får hjemmel til at fastsætte regler
for indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mellemværender, at
indberetningspligten som udgangspunkt skal gælde alle økonomiske mellemværender, hvad enten
vedkommende har status som kreditor eller debitor for et lån eller som bebyrdet eller begunstiget af
en kaution eller sikkerhedsstillelse eller som udlejer eller lejer m.v.
(min understregning).
På s. 13 er beskrevet, at leje af årsmængder
ikke
skal indgå i opgørelsen af ejerskab af kvoteandele.
Med udgangspunkt i Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, er leje af årsmængder
ikke forudsat at skulle indgå i opgørelsen af ejerskab af kvoteandele. I stedet er det aftalt, at det ved
en evaluering i 2021 skal vurderes, om den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om bestemmende indflydelse skal udnyttes til at udvide ordningen til også at omfatte kvotelejer.
Samlet må forslaget forstås således, at økonomiske mellemværender, som udspringer af ind- eller
udleje af årsmængder skal være omfattet af indberetningspligten.
Dette giver anledning til to betragtninger fra min side.
7
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0008.png
På baggrund af drøftelse med embedsmænd og organisationsfolk forstår jeg, at flere anser denne ind-
beretning af ind- og udleje af årsmængder som en formalitet og uden den store betydning for erhver-
vet, da al ind- og udleje alligevel registreres og vel også allerede indberettes.
Det er jeg for så vidt enig i. Al overførsel af årsmængder i mellem fiskefartøjer registreres og bogføres
nøje i fiskeripuljerne, og styrelsen kan til enhver tid og uden besvær indhente og placere og behandle
disse oplysninger i en database. Teoretisk kan to fartøjsejere aftale leje af årsmængder og anmode om
registrering heraf hos styrelsen, udenom fiskeripuljerne, men det forekommer mig bekendt ikke i
praksis.
Når nu disse data allerede er registreret, forekommer det unødvendigt at pålægge fiskerne at indberet-
te disse oplysninger særskilt, cfr. også ministeriets begrundelse for indberetning af økonomiske mel-
lemværender, forslaget s. 10;
Da der ikke findes et centralt register over låneforhold og andre økonomiske mellemværender mellem
erhvervsfiskere og andre ejere eller medejere af kvoteandele, herunder også via ikke-erhvervsfiskere
eller selskaber, er det nødvendigt, at den omhandlede personkreds selv indberetter oplysninger om
disse forhold til kontrolmyndigheden.
Den anden betragtning går på, hvorledes man så medtager og opgør økonomiske mellemværender, der
udspringer af en aftale om leje af årsmængder? Og hvorledes dette skal kunne indgå i en beregning af
B-kvoter hvis man politisk måtte ønske dette ved evalueringen i 2021?
Langt de fleste af sådanne aftaler indgås og opfyldes jo meget hurtigt og over en kort tidsperiode. Der
indgås mandag en aftale om leje af årsmængde, inden for få dage overføres årsmængden, og der fak-
tureres og betales i samme omgang, typisk afsluttet indenfor en uge, hvorefter der jo ikke længere er
et økonomisk mellemværende.
Baggrunden for, at man nu forøger at medtage ud- og indleje af kvoter, som et økonomisk mellemvæ-
rende, er formentlig tidligere overvejelser i rådgivning fra kammeradvokaten omkring en udbyttebase-
ret model for tilskrivning af kvoter man ikke ejer, men alligevel styrer eller har indflydelse på. Det er
muligt, at man i en udbytte baseret model kan argumentere for, at en indlejet kvote på et fartøj skal
indgå som en B-kvote, men det synes ikke at give mening at forsøge at identificere en leje af en kvote
som et økonomisk mellemværende, der kan omregnes til en B-kvote.
Det kan også beskrives således, at en afsluttet aftale om leje af en kvote, hvor kvoten er overført og
lejen er betalt, ikke længere er et mellemværende eller en forpligtelse som kan fører til nogen (ej heller
teoretisk) mulighed for at udøve bestemmende indflydelse.
Hvis målet er som beskrevet i den politiske aftale, at man ønsker nøje at kunne følge omfanget af leje
m.v., forekommer det langt mere hensigtsmæssigt blot at anvende det foreliggende data-materiale i
fiskeripuljerne, fremfor at sammenblande dette med økonomiske mellemværender, når nu disse leje-
forhold alligevel ikke kan anvendes til beregning af B-kvoter i et system, der baseres på økonomiske
mellemværender.
8
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0009.png
Om grundlaget for tilskrivning af B-kvoter
Om det nye IT-system og hvad man forudsætter at kunne bruge dette til, er i forslaget s. 15 anført;
I modellen udregnes værdien af de samlede kvoteandele, som eksempelvis en låntager ejer i forhold til
størrelsen af låntagers økonomiske mellemværender. Dette forhold anvendes til at opgøre, hvilke og
hvor store kvoteandele, der herefter skal medregnes som ’B-kvoteandel’, som tillægges ved opgørel-
sen af långivers samlede kvoteejerskab. B-kvoteandelen forudsættes at opstå samtidig med etablerin-
gen af det økonomiske mellemværende, der ligger til grund for beregningen af B-kvoteandelen. For at
overholde koncentrationsreglerne, er den omfattede personkreds nødt til at kunne forudsige, hvordan
en given økonomisk disposition vil påvirke vedkommendes kvotekoncentrationsregnskab. Det forud-
sættes, at dette bliver muligt i IT-systemet, som skal understøtte B-kvoteordningen.
Der synes at være mange variabler i det system, som altså skal kunne forudsige;
hvordan en given økonomisk disposition vil påvirke vedkommendes kvotekoncentrationsregnskab
Som det her er beskrevet, vil ændringer i låntagers økonomiske mellemværender og/eller ændringer i
dennes kvoter og/eller værdien af kvoterne, føre til en ændring i opgørelsen af den B-kvote, som med-
regnes hos långiver.
Det betyder altså, at den
økonomiske disposition
finder sted hos en anden end den, der skal forudse,
hvorledes dispositionen påvirker
vedkommendes kvotekoncentrationsregnskab
. Det synes på den bag-
grund, at være en noget tvivlsom markedsføring af et nyt systems anvendelighed, at beskrive det som
en mulighed for at forudse konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Forudsat at fælles hæftelse/pantsætning indgår som medtællende kaution/sikkerhedsstillelse, vil en
medejers investering i kvoter udenfor det fælles ejerskab, påvirke øvrig medejers B-kvote.
Det er naturligvis betænkeligt, hvis opgørelsen af B-kvote kan ændres, uden at den, for hvem B-kvoten
har betydning, har nogen indflydelse på dette eller viden herom. Særligt når henses til de konsekven-
ser, dette kan have.
Dette har udenrigsministeriet allerede gjort sig en del overvejelser om, som er beskrevet på s. 19 i
udkast til bemærkninger, som den situation, hvor fiskerens samlede ejerskab af kvoteandele kommer
over kvotelofterne som følge af
hændelser, som fiskeren ikke har indflydelse på
.
I disse situationer, vil der blive udstedt et påbud om, at forholdet skal lovliggøres, og det vil der så
blive givet en frist på op til 2 år. De 2 år er altså i udkast til bemærkninger beskrevet som den maksi-
male frist der kan gives, hvilket vil være bindende når ministeren skal udstede bekendtgørelse.
Videre beskrives s. 20 de to muligheder, der så findes for den kvoteejer, der udsættes for tilskrivning
af B-kvoter, som følge af en hændelse, som han ikke har indflydelse på.
9
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0010.png
Efterlevelsen af påbud om at nedbringe de samlede kvoteandele vil således kunne ske ved
1.
2.
Frasalg af helt eller delvist ejede egne kvoteandele (A-kvoteandele), eller
Opsigelse eller afvikling af økonomiske engagementer, der resulterer i medregning af kvote-
andele i opgørelsen (B-kvoteandele).
Det er vigtigt her at erindre om konsekvensen af denne tilskrivning af B-kvote og særligt en evt. mang-
lende lovliggørelse, at en B-kvoteandel i sagens natur ikke vil kunne bortfalde eller inddrages efter
udløbet af fristen, idet den er fiktiv. Derfor er det kun A-kvoteandele, der tilhører den, som overskrider
kvotekoncentrationsgrænsen, der vil kunne inddrages/bortfalde.
Den først opstillede mulighed, at kvoteejeren afvikler sit eget ejerskab af A-kvoter helt eller delvist, er
naturligvis helt uacceptabel og urimelig, når nu der er tale om en hændelse, som vedkommende ikke
selv har indflydelse på.
For den anden mulighed, opsigelse eller afvikling over 2 år af økonomiske engagementer med den, der
er blevet ejer af kvoten, der fører til tilskrivning af B-kvote, vil jeg mene, at denne mulighed i mange
tilfælde vil være yderst vanskelig at anvende og i flere tilfælde helt udelukket.
Består det økonomiske mellemværende af sikkerhedsstillelse eller kaution, kan kautionisten/ pantsæt-
ter jo ikke opsige en kaution. Han kan end ikke udløse, at den skal aktualiseres eller komme ud af
dette engagement ved at insistere på at betale i henhold til kautionen. Han må derfor imødese, at den
manglende lovliggørelse og tilsidesættelse af påbuddet, vil medfører en bøde samt inddragelse af hans
egne kvoter.
Er der tale om et lån, vil det i nogle, men slet ikke alle situationer kunne opsiges. Man kan fremover
ved udlån betinge sig, at låntager ikke erhverver kvoter uden långivers godkendelse, og ellers opsige
lånet, hvis dette vilkår ikke overholdes. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at debitor kan indfri lånet
og man kan så blive nødsaget til at erklære ham konkurs og sørge for, at kvoterne bliver solgt til an-
dre.
Der vil dog i praksis ikke blive indsat sådanne klausuler ved afgivelse af lån, optagelse af lån med fæl-
les hæftelse og de mange andre situationer, som vil kunne opstå, og der vil utvivlsomt kunne opstå
situationer, hvor kreditor ikke vil kunne lovliggøre forholdet ved at opsige eller søge lånet afviklet.
Et eksempel, konstrueret naturligvis, men bestemt ikke en utænkelig situation, kan være opstået
uenighed i et partrederi, hvor 2-3 fiskere ejer et fartøj sammen. Her kan de enkelte deltagere i rederi-
et ved opkøb af andet fartøj, eller ved at engagere sig i andre rederier, påfører medejere en tilskrivning
af B-kvoter, som kan føre til at disse overskrider kvoteloftet. I sådanne samejeforhold og selskaber
m.v. er det ikke nogen selvfølge, at der kan gennemtvinges opsigelse og afvikling af økonomiske mel-
lemværender, det være sig indbyrdes lån, kautioner, fælles hæftelse m.v.
10
L 112 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
1969373_0011.png
Det er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt at gennemføre en lovgivning, som kan udsætte fartøjs-
ejere, og de der finansierer dem, for inddragelse af kvoter, i situationer hvor dette skyldes andres
dispositioner. Dispositioner eller hændelser som de pågældende fartøjsejere vel og mærke er helt uden
indflydelse på og måske slet ikke er bekendte med.
Med venlig hilsen
Morten Rosendahl
[email protected]
Direkte nr. 96 10 11 61
11