Tak for det.
Dansk fiskeri har været ude i stormvejr i de seneste 2 år, især her på Christiansborg.
Danmark er en af verdens største eksportører af fisk og fiskeprodukter.
Vi har et erhverv, som har 16.000 jobs, vi har et erhverv og et kvotesystem, som har været en stor succes, siden det startede med sildene i 2002.
Det var for øvrigt under Ritt Bjerregaard som minister.
Senere i 2005 kom de andre fiskearter med i kvotesystemet.
Før havde man et system, hvor man havde ugeprogrammer og månedsrationer; det var egentlig det, som man kørte efter.
Man var nødt til at lave en tilpasning af fiskeriet.
Der var alt for mange flere kuttere, altså fartøjer, end der var fisk.
Vi har set en reduktion af fiskefartøjer fra dengang med 1.200 fiskefartøjer til nu med 671 fartøjer.
Det har været en halvering af flåden, og det har simpelt hen været nødvendigt.
Mange fiskere var på det tidspunkt ved at gå fallit, og nogle
var
gået fallit.
Så politisk set var det rigtigt set, at man skulle have omsættelige kvoter, og de omsættelige kvoter har styrket dansk fiskeri, også internationalt.
Samlet fanges der i dansk fiskeri for 3,5 mia.
kr.
om året; vi eksporterer for 26 mia.
kr.
Det er nu, at dansk fiskeri, efter at vi i dag siger ja til lovforslag nr.
112, har brug for ro til deres arbejde.
Det betyder, at vi politikere må lægge stridsøkserne og så give fiskeriet ro til at passe deres arbejde.
På nogle områder her i tilpasningen er der jo i forhold til de omsættelige kvoter lavet nogle overgangsordninger, og det gør jo, at vi har et 8-årigt forløb på mange af de her områder, som vi har lovbestemt.
Det er jo ikke noget, der revolutionerer dansk fiskeri, og det er jo ikke noget, der nedlægger de store fiskere.
Det, som vi ser nu, er, at der er nogle, der må afvikle nogle af deres kuttere.
Nogle vil kalde det stråmænd – det har det også været kaldt – og det kan også kaldes kompagnoner.
Men det betyder jo, at nogle af de kapitalstærke fiskere måske må se sig nødsaget til at sige fra over for kompagnoner, de har investeret i.
I Thyborøn har vi set det første fartøj, der måtte lukke ned og er blevet solgt til en nordmand, fordi der med det her indgreb ikke var kvoter til den kutter mere.
De danske fiskere har været de allerbedste på området internationalt til at udnytte kvoterne, og kvoteudnyttelsen er et af de steder, hvor jeg ser at vi kan risikere at få et problem.
Jeg håber det ikke, men det kan vi jo se på evalueringen, når vi kommer dertil.
Når man er inde at se på høringssvarene, kan man jo se, at nogle har været inde på retssikkerheden og det, at man kan gå ind på erhvervene her uden en retskendelse.
Det er desværre nødvendigt, og det har været et af de tiltag, man må tage, men det er lidt grænseoverskridende for mig at se, at man kan gå ind på sådan set privat grund.
Mister fiskeriet kapital på det her?
Det er jeg bange for.
Jeg er bange for, at der er nogle fiskere, der har kapital på det her område, og som kan betale de unge fiskere, og som vi kan risikere mister kapital.
Jeg håber, at jeg tager fejl; det vil de kommende år vise, indtil vi skal revidere loven her.
Er der risiko for mindre fangstudnyttelse?
Jeg kan være bange for, at vi ikke bliver så dygtige til at udnytte kvotesystemet, hvilket vi har gjort i Europa.
Men jeg håber også her, at jeg tager fejl, og at vi formår at fiske op på de forskellige områder.
Overordnet er det godt, at vi har fået en gennemsigtighed på det her område med en it-løsning, som er på vej.
Overordnet er det godt, at vi får styrket Fiskeristyrelsen, for Fiskeristyrelsen har været for svag i forhold til det enorme, komplekse område, som fiskeriet er.
Det Konservative Folkeparti stemmer ja til L 112.