Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 812705
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 52 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 52:
”Ministeren
bedes forklare, hvad de store prisforskelle på over 70.000 kr. på visse
operationer mere konkret dækker over, herunder om der er forskel på taksterne af-
hængig af, om det er weekend eller hverdag. Ministeren bedes endvidere oplyse, om
de angivne intervaller alene dækker over udgifter til selve operationen eller beløbet
også indeholder forventede indlæggelsestid mv. Der henvises til svar på spm. 30.”
Svar:
DRG-taksterne for operationerne afhænger ikke af, om det er weekend eller hverdag.
I beregningen af DRG-taksterne er der medregnet udgifter til selve operationen samt
indlæggelsestiden. I forbindelse med indlæggelsestiden, er der beregnet et trimpunkt
for hver DRG-gruppe, hvilket er det maksimale antal liggedage, der dækkes af DRG-
taksten.
Hvis et DRG-sygehusforløb strækker sig ud over trimpunktet, afregnes der i tillæg til
DRG-taksten 2.077 kr. (2019 pris- og lønniveau) pr. liggedag ud over trimpunktet, jf.
takstbekendtgørelsens § 9, stk. 2. For hver DRG-gruppe er der beregnet et trimpunkt
på baggrund af indlæggelses- og udskrivningsdatoerne i Landspatientregisteret. Trim-
punktet defineres som tredje kvartil af liggetiden plus 1,5 gange forskellen mellem
første og tredje kvartil af liggetiden for hver DRG-gruppe.
For nærmere beskrivelse af DRG-systemet henvises der til Sundhedsdatastyrelsens
dokumentation ved nedenstående link:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/takster-drg/takster-
2019
./.
Nedenstående liste dækker de typer operationer, som intervallerne i svar på spm. 30
til L 111 dækker over:
Brækket ben
08MP29 Frakturkirurgi, intern fiksation, lår, 84.387 kr.
08MP30 Frakturkirurgi, intern fiksation, knæ/underben, 61.585 kr.
08MP34 Reposition, fraktur, underekstremitet, store led, 30.075 kr.
08MP38 Rekonstruktion, avanceret, hofte/lår, 65.043 kr.
08MP40 Rekonstruktion, avanceret, underekstremitet, øvrig, 35.005 kr.
08MP42 Rekonstruktion, underekstremitet, store led, 18.814 kr.
08MA01 Konservativt behandlet brud i bækken og lår, 28.881 kr.