Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 15.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Første taler er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag drejer sig om, om man får en regning med, hvis man bliver behandlet i det danske sundhedsvæsen, og man eksempelvis er turist, eller man er her på et kort ophold, at man er her uden at have bopæl i Danmark. Det kan også dreje sig om dem, der er rejst fra Danmark, er fraflyttet Danmark og som dermed ikke er dækket af den normale sygesikringsdækning, man har som borger i Danmark. Hvilken ret og hvilken pligt er det, man skal have til selv at betale, hvilken ret og mulighed skal der være for, at vi kan holde så mange penge hjemme i det danske sundhedsvæsen som muligt? Det er det, lovforslaget drejer sig om.

Regeringen har i forbindelse med sin finanslov for 2018 drøftet det her, og det er med baggrund i det, at det her lovforslag nu kommer til debat i dag.

Socialdemokratiet støtter det her lovforslag. Det er rimeligt, at regionerne får en mulighed for i højere grad at sige, at er man en gæst i Danmark, og har man fået en sygehusbehandling, jamen så skal der også være mulighed for, at man kan bruge de mange turisters sundhedsforsikringer eller rejseforsikringer til at lade dem betale for den behandling, de har fået i Danmark.

Vi synes også, at man i lovforslaget har fået sat nogle undtagelser op, som er gode. Det drejer sig eksempelvis om alle, der er under 18 år. Det er de gravide, som får behov for behandling og eventuelt fødsel, hvis det er før uge 37, og så skal det slås helt klart fast, at er man gæst i Danmark, og man får behov for akut behandling, så er der ingen, der kan nægtes en behandling med baggrund i, at man eventuelt ikke betaler for det. Men fra socialdemokratisk side er det utrolig vigtigt, at vi får lavet en struktur og en ramme, som er fleksibel, smidig, ubureaukratisk, for det er vores klare billede, at det personale, som arbejder i vores sundhedsvæsen, har mere end nok at se til i forvejen. Så en smidig, ubureaukratisk metode er i hvert fald det, vi vil holde øje med rent faktisk også er det, der bliver rammen for det.

Det er sådan, at for EU-borgere, og dem har vi jo heldigvis rigtig mange af, der besøger og tager ophold i Danmark, er der allerede fastsat et regelsæt for, hvordan de kan få refusion for udgifterne. Det er også vigtigt at sige, at en præcisering i loven er, at vores kongerige jo består af tre lande. De borgere, der bor på Færøerne og i Grønland, skal ikke dækkes af det nye regelsæt. Der har vi et andet rigtig godt regelsæt, som sikrer tryghed og sikkerhed og mulighed for at trække på den faglige kapacitet og kompetence inden for det, der er rigsfællesskabets samlede ramme.

Socialdemokratiet synes, at det her er et udmærket lovforslag, og vi støtter det med de her bemærkninger.

Tak for det. Den næste taler er ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Liselott Blixt. Værsgo.

Mange tak. I 2016 opgjorde regionerne, at det kostede 428 mio. kr. at behandle udenlandske borgere på de danske sygehuse. Det er altså penge, der bliver taget fra det sundhedsvæsen, som vi i forvejen har svært ved at prioritere midler til. Derfor stillede Dansk Folkeparti det her forslag, da vi sad og forhandlede om finansloven sidste år, og var helt enige med regeringen om, at det måtte vi gøre noget ved. Der var jo nogle regioner, der faktisk var lidt bedre til at skrabe penge ind end andre, og der var så nogle, der sagde, at der manglede lidt lovgivning på området. Det er så det, vi gennemfører nu, og så er der i hvert fald ikke den undskyldning mere.

Lovforslaget indebærer, at regionerne skal opkræve betaling fra personer, som midlertidigt opholder sig i Danmark, altså uden at have bopæl i Danmark. Betalingen skal opkræves både for akut sygehusbehandling og fortsat sygehusbehandling, der ydes, når det ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet. Det klare udgangspunkt skal være, at behandlingen kun i undtagelsestilfælde ydes vederlagsfrit. Dog skal ingen akut syge eller tilskadekomne patienter kunne nægtes behandling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling. F.eks. er det sådan, at turister i Danmark som udgangspunkt har en rejseforsikring eller en sundhedsforsikring.

For så vidt angår EU-borgere, har regionerne allerede i dag mulighed for at opkræve refusion af udgifter til sygehusbehandling, og det skal de altså gøre i meget højere grad i fremtiden. Regeringen og Dansk Folkeparti finder det rimeligt, at forsikringsselskaberne og de pågældende sygesikringslande betaler for den behandling, som man modtager. Vi betaler i hvert fald rigtig meget, når danske borgere er ude at rejse i andre lande, så selvfølgelig skal vi da også have noget økonomi den anden vej.

Så vi støtter hundrede procent op om forslaget og hellere i går end i morgen, så lad os bare komme i gang.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste taler er ordføreren for Venstre, fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak. Vi skal sikre, at vi altid får mest sundhed for pengene, og vi skal sikre, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer bedst muligt. At betale for, at fremmede landes borgere får gratis behandling i det danske sundhedsvæsen, er ikke at bruge danskernes penge bedst muligt, og det gør vi nu noget ved. Med finansloven for 2018 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at gøre noget ved de udgifter, den danske stat har til akut og opfølgende sygehusbehandling af borgere fra tredjelande, som kun opholder sig midlertidigt i Danmark.

Først og fremmest vil jeg gerne gøre det klart, at vi selvfølgelig skal yde hjælp til mennesker, der bliver akut syge, hvad enten de er her på visit eller bor her fast. Desværre er det bare sådan, at regionerne i dag ikke kan opkræve betaling fra eksempelvis en turist, der bliver behandlet for akut sygdom på et dansk hospital. Når vi danskere rejser ud i verden, har de fleste af os en rejseforsikring med i bagagen, og det har vi, i tilfælde af at uheldet skulle være ude og vi bliver syge eller vi kommer til skade. Vi har en forsikring med, så vi ikke risikerer at komme hjem fra en rejse med en kæmperegning for behandling i et andet land af et andet sundhedsvæsen end det danske. Har vi ikke en forsikring med, er vi jo nødt til selv at betale for den behandling, vi har modtaget.

For de fleste danskere er det jo helt naturligt at tegne en privat rejseforsikring. Da mine børn og jeg for flere år siden var på skiferie i Østrig, var jeg glad for min private rejseforsikring, og da jeg for nogle år siden var på trekkingtur i Marokko, var jeg glad for min private rejseforsikring, og da min datter var på rejse i Nicaragua og trådte på en giftig skorpion, var jeg som mor kisteglad for, at jeg inden afrejse havde udstyret hende med en global rejseforsikring – for nu blot at nævne et par eksempler.

De fleste personer, der kommer midlertidigt til Danmark, har også en forsikring, og det er den forsikring, der skal dække deres behandling, hvis uheldet skulle være ude. Det er ikke de danske skatteborgere, der skal betale for behandlingen. Vi har prioriteret det danske sundhedsvæsen år efter år, og vi har i Venstre et særdeles skarpt fokus på danskernes sundhedsvæsen, fordi vi ønsker et sundhedsvæsen, der leverer behandling af høj kvalitet til glæde for alle danskere. Alene siden valget i 2015 har vi løftet det med 5,5 mia. kr. og styrket danske patienters rettigheder. Men det er da helt skørt, at vi med den ene hånd løfter sundhedsvæsenet til glæde for de danske patienter og med den anden hånd kvit og frit behandler udenlandske patienter. Sundheds- og Ældreministeriet skønner, at regionerne kan få en økonomisk gevinst på mellem 36 og 76 mio. kr. ved at ændre reglerne, som regeringen foreslår, og det er da mange penge.

Når det er sagt, ønsker vi ikke at ændre på det gældende regelsæt, for så vidt angår Grønland, Færøerne eller EU-forordningen. Sund fornuft er, at vi i Danmark betaler for behandling af danske patienter, og at vi samtidig lader udenlandske patienter med midlertidigt ophold få dækket deres akutte og andre behandlingsudgifter f.eks. gennem egne nationale forsikringer. Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat.

Tak for det. Den næste ordfører er ordføreren for Enhedslisten, fru Stine Brix. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget her indebærer, som det hedder, at visse mennesker, som ikke har bopæl her i landet, skal betale, i tilfælde af at de får brug for akut lægehjælp. Dog skal akut lægehjælp altid ydes, også i de tilfælde, hvor vedkommende ikke kan betale. Formuleringen visse mennesker, som ikke har bopæl her i landet, er jo lidt speciel, og det specificeres yderligere i lovforslaget, hvem det så mere konkret er. Det er for det første turister og andre, der er på kortvarigt ophold, f.eks. ferie, her i landet. Det er for det andet personer, som er på midlertidigt ophold, men ikke har en bopæl her i landet. Så er det for det tredje tilflyttere, som afventer bopælsregistrering i forbindelse med familiesammenføring, og for det fjerde personer, som er flyttet fra Danmark og ikke længere har en dansk sygesikring.

Lovforslaget rummer samtidig en lang række undtagelser, og her er det på sin plads, synes jeg, at sende en tak til de politikere, som gennem tiden har besluttet, at Danmark er en del af en lang række internationale konventioner – menneskerettighedskonventionen, kvindekonventionen og børnekonventionen – for de konventioner er en del af årsagen til, som jeg læser det, at børn under 18 år er helt undtaget, uanset om de er turister eller ej; at fødsler, som finder sted, selv om de ikke er til normal termin, er undtaget fra betaling; at udsatte og sårbare grupper, som ikke har nogen betalingsevne, f.eks. udenlandske hjemløse, asylansøgere og illegale, er undtaget fra betaling, ligesom alle andre, som jeg startede med at sige, som ikke er i stand til at betale, også altid er sikret akut lægehjælp.

Fra Enhedslistens side synes vi godt, det kan give mening, at turister, der som regel vil have en rejseforsikring, der kan dække udgifterne, modtager en regning, i tilfælde af at de får brug for behandling for akut sygdom. Vi er mere skeptiske over for at pålægge den gruppe, som er defineret som familiesammenførte, som endnu ikke er registreret i en bopæl, brugerbetaling. Det er nogle, som skal bo her, eller som man forventer skal bo her. Jeg ved ikke helt, hvor mange det drejer sig om, eller hvad det er for en situation, og derfor har vi brug for at få kastet mere lys over, hvad det mere konkret er for en gruppe, som godt kan være her i landet, men som altså ikke endnu har en bopælsregistrering. Det vil være afgørende for, hvad vi stemmer til lovforslaget. Det er også muligt, at vi stiller et ændringsforslag om, at den specifikke gruppe tages ud.

Så ønsker vi noget mere information om den forventede besparelse som følge af lovforslaget. Jeg kunne forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at der var tale om udgifter på over 400 mio. kr. til behandling, men den besparelse, der forventes med lovforslaget, er jo kun på omkring 10 eller 20 pct. af det beløb. Så hvad er årsagen til den store forskel? Er det de mange undtagelser, der er tale om? Er det et spørgsmål om, at der er et stort bureaukrati, der følger med, fordi man lige pludselig skal til at opgøre regningen for de ydelser? Vi er jo ikke vant til i dag, at en akutklinik eller en fødemodtagelse for den sags skyld sådan gør regninger op.

Derfor synes vi, at det er ret væsentligt, at vi ikke laver et lovforslag, som medfører en kæmpestor administrativ byrde for sygehusene og for personalet. Og det må i hvert fald aldrig være sådan, at det skal være administrative forhold eller økonomiske forhold for den sags skyld, som forsinker behandlingen. Det er også en pointe, der fremgår af en lang række af de høringssvar, vi har fået, og flere af dem opfordrer så også til, at det direkte skrives ind i loven, at det ikke må være sådan, at administrative og økonomiske spørgsmål forsinker en akut behandling.

Så for at summere op vil jeg sige, at der er elementer i forslaget, som vi kan støtte, og at der er et enkelt, som vi er mere skeptiske over for, og som vi har behov for at få afdækket yderligere, før vi kan tage endelig stilling til, hvordan vi vil stemme til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er fru May-Britt Kattrup.

Tak. I Liberal Alliance synes vi, at de meget store danske skattebetalinger først og fremmest skal komme danskere til gode. Det er rimeligt nok, at udlændinge uden bopæl i Danmark i udgangspunktet selv skal finansiere ophold på danske sygehuse. Det skal kun undtagelsesvist og under særlige omstændigheder være sådan, at Danmark betaler regningen for sygehusbehandlinger for udlændinge uden bopæl i Danmark.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak. Det var prisværdigt kort på en lang dag herinde med de samme ordførere hele vejen igennem. Så er det ordføreren for Alternativet, fru Pernille Schnoor.

Som flere ordførere har været inde på i dag, har turister ofte en rejseforsikring, og i Alternativet er vi enige i, at det for mennesker, som kommer til Danmark, og som har rejseforsikringer, selvfølgelig er rejseforsikringen, der skal betale, hvis man får brug for den her lægehjælp. Det er da interessant, synes jeg, fordi Venstres ordfører sagde, at de fleste personer, der kommer til Danmark, også har en sundhedsforsikring. Jeg ved ikke helt, hvad det tal er, men det synes jeg da er lidt interessant at vide, for der kan da sagtens være mennesker, som ikke har en sundhedsforsikring, som er gæster i Danmark.

Men der er en ting, jeg har bidt mærke i, og som vi i Alternativet har bidt mærke i, og det er så med fare for, at vi har en skæv forståelse i Alternativet, sådan som jeg fik at vide før af ministeren at jeg havde i forbindelse med det tidligere lovforslag. Vi kan godt lide at have en skæv forståelse i Alternativet, så det var egentlig et kompliment fra ministeren, og det kan godt være, at vi også har en skæv forståelse af det her, men vi har ligesom den tidligere ordfører også studset over det her med, hvem det er lovforslaget berører, og at man f.eks. nævner personer på midlertidigt ophold uden bopælsregistrering, tilflyttere, som afventer bopælsregistrering i forbindelse med f.eks. familiesammenføring. Det har vi også studset over, og vi har læst det på den måde og opfatter det på den måde, at der er en fare for, at det potentielt kan ramme nogle af dem, der står som nogle af de svageste i det her samfund, og vi er også interesseret i at få uddybet nogle ting omkring den del af lovforslaget nærmere.

For i Alternativet synes vi, at vi ser flere og flere forslag i Folketingssalen og i vores diskussioner, der handler om at udpege noget med nogle udlændinge, og at man lukker sig mere og mere om sig selv, og vi vil selvfølgelig gerne være sikre på, at det her lovforslag ikke er et i rækken, hvor man ligesom lukker sig om sig selv. Vi mener, at den generøsitet, der ligger i at yde lægehjælp og behandle på tværs af nationaliteter og baggrunde, er noget af det rigtig smukke ved det danske samfund. Så derfor er vi ligesom Enhedslistens ordfører også meget interesseret i at få uddybet den del af det her lovforslag, og som udgangspunkt har vi været skeptiske over for lovforslaget. Jeg kan forstå, at det også opfattes som en form for administrativ lovgivning, som ikke rigtig vil gøre så stor en forskel, men jeg synes, det er vigtigt at få set nærmere på den del af lovforslaget og få nogle svar på nogle ting i forbindelse med det.

Vi har også bemærket i høringssvarene, at Dansk Pædiatrisk Selskab f.eks. har den her formulering med, en bekymring, de har med, og det er et citat:

»Hvis det informerede samtykke skal være reelt, må det indebære, at der udarbejdes prislister for, hvad forskellige dele af en behandling koster, så patienterne kan tage stilling til, hvad de har råd til. Dette vil medføre en fundamental ændring af måden, de danske akutmodtagelser arbejder på. Det kan i sidste ende betyde, at behandlingsniveauet inddeles i forskellige prisklasser afhængigt af, hvad patienterne kan betale«.

Institut for Menneskerettigheder finder den ordning, hvor patienter i en akut situation skal have mulighed for at give informeret samtykke til en beregnet betaling for sygehusbehandling vanskelig at overskue og formentlig også vanskelig at administrere for sygehusene.

Så vi har nogle betænkeligheder ved lovforslaget, og jeg vil gerne ligesom Enhedslistens ordfører forholde mig åbent til det. Vi havde egentlig tænkt os at sige nej til forslaget, men jeg vil gerne afvente og sige, at vi forholder os åbent i forhold til de svar, vi får i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Selv tak. Den næste ordfører er ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

Men inden jeg giver ordet til fru Lotte Rod, vil jeg lige komme med en lille servicemeddelelse. Jeg vil gerne henstille til, at man på publikumsbænkene ikke har en aktivitet, der forstyrrer arbejdet i salen eller forstyrrer andre tilhørere, når man måske har taget et fotografiapparat med ind for at tage billeder.

Værsgo til fru Lotte Rod.

Tak. Jeg er enig med regeringen i, at det giver god mening, at turister i Danmark, som har en sundhedsforsikring, selv betaler. Det er et rimeligt princip. Omvendt er det også vigtigt for mig og for os i Radikale Venstre, at det her ikke kommer til at betyde, at mennesker, som er her, og som ikke bare er turister, kommer i klemme. Og der viser det her forslag jo betydningen og værdien af, at vi er med i en række konventioner. For når man hører på debatten om konventioner, lyder det nogle gange som sådan noget, der er meget langt væk, eller et eller andet stykke papir, som er virkelig træls, og som blokerer for, at vi kan gøre noget som helst.

Men det her forslag viser jo meget tydeligt, at konventionerne er rigtige rettigheder for rigtige mennesker, fordi konventionerne betyder, at hvis man er barn, hvis man er hjemløs, hvis man er asylansøger eller gravid, så har man ret til behandling uden at betale. Det kunne vi godt minde hinanden om, når vi engang imellem får de her diskussioner om konventionerne, fordi det har en rigtig værdi for rigtige mennesker.

Grundlæggende er vi i Radikale Venstre positive over for det her lovforslag, men som nogle af de andre ordførere har været inde på, er der to ting, som vi gerne vil bruge udvalgsbehandlingen til. Det ene er, at jeg gerne vil have tryghed for, at der ikke er nogen af dem, som ikke bare er turister, der kommer i klemme. Og derfor interesserer vi os jo også lidt for det her spørgsmål: Hvem er det, der er her, som ikke har opholdstilladelse endnu? Og vi skal selvfølgelig sikre os, at vi med det her lovforslag ikke kommer til at ramme nogen uhensigtsmæssigt.

Det andet er, at jeg gerne vil bore lidt i økonomien. For det er jo relevant, når man indfører den her slags betaling, at den så står mål med, hvad udgiften egentlig er til at have systemet, som skal administrere den, sådan at vi ikke får lavet nogle ordninger, hvor administrationen er alt for dyr, i forhold til hvad man kradser ind. Og derfor vil jeg, som nogle af de andre ordførere også har nævnt, interessere mig lidt for, hvordan regnestykket i det her ser ud, sådan at vi er sikker på, at det giver mening.

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Et godt og lige sundhedsvæsen forudsætter, at sundhedsbehandlingen er fri for brugerbetaling, og vi kan være stolte over et på mange måder velfungerende sundhedsvæsen. Men ligesom vi skal tegne en rejseforsikring, som kan sikre os behandling, når vi rejser ud i verden, kan vi sagtens forvente, at borgere, som vælger Danmark som feriedestination, også tegner en rejseforsikring.

I dag afholder regionerne udgifterne til akut sygehusbehandling af personer, som ikke er omfattet af EU-retten, og som ikke har bopæl i Danmark. Det er ikke billigt for regionerne at afholde udgiften for disse mennesker, og derfor giver det også god mening at se på, hvordan man kan præcisere sundhedslovens bestemmelser om opkrævning af betaling for fortsat behandling, når det ikke er muligt for patienten at blive behandlet i sit hjemland.

Derfor ser vi heller ikke noget i vejen for, at de danske sygehusudgifter skal anvendes på patienter, der bor her i landet, da de øvrige patienter uden dansk bopæl typisk vil være dækket af deres egen rejse- eller sundhedsforsikring, og ligeledes er langt de fleste EU-borgere offentligt sygeforsikret efter EU-retten.

Det er dog også vigtigt for os at understrege, at ingen akut syge eller tilskadekomne patienter skal kunne nægtes behandling i et offentligt sundhedssystem, hvis de ikke har mulighed for at betale – ligesom det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke går med til at nægte behandling til eksempelvis hjemløse og gravide, som har en herboende ægtefælle, og som afventer bopælsregistrering, hvis behovet opstår.

SF stemmer for forslaget, men dog kun, hvis undtagelserne for folk, som ikke skal betale, står ved magt, og hvis regionen ud over de opstillede undtagelser kan yde akut og fortsat sygehusbehandling vederlagsfrit, når regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. SF er derfor også enige i, at vi bør stille nogle spørgsmål, som vi også kan få drøftet i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvor vi bl.a. får kigget på, hvad det er for en gruppe, som bliver kaldt familiesammenførte uden bopælsregistrering, og hvor mange det drejer sig om. Man kunne også overveje, om eksempelvis alle fødsler skulle undtages helt. Og endelig kunne man overveje, hvor besværligt det ville være for afdelingerne at skulle styre hele den her registrering af betalingen, altså om vi risikerer, at det bliver for bureaukratisk.

Jeg synes, at de spørgsmål fortjener en udvalgsbehandling, men umiddelbart er SF indstillet på at stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Når vi danskere er på ferie i udlandet og kommer til skade – det kan f.eks. være på en skiferie, hvor vi falder på pisten og måske forstuver benet – viser vi blot vores blå sygesikringskort eller det gule, eller måske har vi tegnet en forsikring, der dækker det, hvis vi kommer til skade, og straks får vi en god behandling. Ja, i nogle tilfælde får vi måske en overbehandling, for man ser mange gange i forbindelse med f.eks. skiferier, at benet hurtigt bliver lagt i gips; det kan godt være, at det ikke var brækket, men det giver en god betaling til den, der nu har gjort det.

Jeg kan fortælle, at jeg har en datter – jeg har mange børn, men altså også en datter – der her sidste år var på ferie i Cuba. Hun dykkede og så en fantastisk flot fisk, en dragefisk. Man ved godt at man som dykker skal lade være med at røre ved noget, man ikke skal røre ved, men det gjorde hun, og den var rigtig giftig. Men det var selvfølgelig rigtig godt, at hun havde tegnet en forsikring, for lynhurtigt kom hun på hospitalet og blev behandlet fantastisk godt, og det er sådan, det skal være.

Vi synes faktisk, det er helt rimeligt, at udlændinge ikke skal betale for vores akutte og fortsatte sygehusbehandling, når vi som danskere bevæger os udenlands. Derfor er det også helt rimeligt, at vi her i landet nu vil kræve betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark.

Lovforslaget implementerer finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om bedre muligheder for at opkræve betaling for akut sygehusbehandling af personer uden bopæl i Danmark. Og med lovforslaget sikrer vi, at sygehusudgifterne anvendes på patienter, som bor i Danmark.

Det betyder, at regionerne fremover skal opkræve betaling fra personer, som midlertidigt opholder sig i Danmark uden at have bopæl, hvis det ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet. Ingen akut syge eller tilskadekomne patienter skal nægtes behandling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling. Det skal de ikke, men det klare udgangspunkt skal være, at behandling kun undtagelsesvis skal ydes vederlagsfrit. Ligesom vi danskere har en rejseforsikring eller sundhedsforsikring, når vi rejser til udlandet, har mange turister som udgangspunkt det samme. På den måde stiller vi turister i Danmark lige med danskere som turister i udlandet. Det er helt rimeligt, at forsikringsselskaber og de pågældende sygesikringslande selv betaler for den behandling, deres borgere får her i landet.

Det er vigtigt at slå fast, som det også er blevet sagt tidligere, at lovforslaget ikke ændrer på den ret til vederlagsfri akut sygehusbehandling, som rigsfællesskabets borgere har i dag.

Konservative kan bakke op om lovforslaget.

Tak for det. Så er det sundhedsministeren. Værsgo.

Tak. Tak for bemærkningerne til lovforslaget. Det lovforslag, vi behandler i dag, implementerer finanslovsaftalen for 2018, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti. I overensstemmelse med den aftale skal der fremover opkræves betaling for akut sygehusbehandling for visse personer uden bopæl i Danmark, primært tredjelandsborgere. Det betyder også, at turisten, som alligevel har en sundhedsforsikring, fremover skal betale, og det synes vi er helt rimeligt.

Mange danskere har også oplevet, at de, når de rejser i udlandet, skal have penge op af lommen, hvis de bliver syge og de har behov for behandling. Mange har også sat spørgsmålstegn ved, hvordan det kunne være, at vi herhjemme har haft det sådan hidtil, at akut sygehusbehandling var gratis for alle, altså at vi som borgere i samfundet betalte for det, vel at mærke. Det er urimeligt, og det koster skatteborgerne dyrt, og det var også baggrunden for den finanslovsaftale, som vi indgik med Dansk Folkeparti, og det lovforslag, som vi behandler i dag. Beregningerne viser også, at det løber op i flere hundrede millioner kroner årligt, vel at mærke – penge, som kunne være gået til danske patienter og til bedre behandling. Det er ikke en udgift, vi synes skal påhvile det danske samfund, og hvor det længe har været muligt for regionerne at opkræve refusion af behandlingsudgifter fra andre EU-lande, altså hvis borgerne kom fra EU-landene, har der ikke ligget den her klare hjemmel, for så vidt angår borgere fra tredjelande.

Man må så også sige, at nogle regioner ikke i tilstrækkeligt omfang har været opmærksomme på, at det i mange tilfælde har været både deres opgave, men også været muligt at få refunderet pengene fra EU-patienternes hjemland. Andre regioner har været dygtige til at udnytte de muligheder, som EU-reglerne giver for at hive pengene hjem fra udenlandske patienters hjemlande og fra de forsikringsordninger, som dækker dem. Derfor må man også sige, at der også er rum for forbedring i forhold til håndteringen og implementeringen af de regler, vi har, og også de nye regler, som lovforslaget lægger op til at indføre. Der er stor forskel på, hvilke udgifter til sygehusbehandling regionerne kan få dækket i dag, og det er jo noget af det, som lovforslaget ensretter og sikrer et ordentligt hjemmelsgrundlag for.

I dag kan der godt opkræves refusion for sygehusbehandling for EU-borgere, mens det som sagt ikke er muligt med akut sygehusbehandling af personer fra tredjelande, og det er det, som lovforslaget nu skaber en klar hjemmel til, sådan at regionerne fremover også kan opkræve behandling for akutsygehusbehandling af personer, som ikke bor her i landet. Det synes jeg sådan set, som jeg sagde, er rimeligt, og det er også rimeligt, at man også kigger på, hvornår der også er en forsikringsordning bag borgeren, der kommer til Danmark, som egentlig retmæssigt skal betale.

Det klare udgangspunkt skal altså være, at der opkræves betaling for både akut og også for fortsat sygehusbehandling af personer uden bopæl i Danmark, og at behandlingen kun undtagelsesvis ydes vederlagsfrit. Men som flere af ordførerne også har påpeget, har vi også i formuleringen af lovforslaget taget højde for, at der er en række tilfælde, hvor man fortsat skal kunne modtage vederlagsfri akutbehandling, også selv om regeringen selvfølgelig er klar over, at der findes personer, som der af forskellige grunde ikke vil kunne opkræves betaling fra. Det gælder EU-borgere, som har ret til behandling i Danmark på samme vilkår som herboende danskere, for dem kan der ikke opkræves betaling fra, men der kan regningen så sendes til det pågældende EU-land, og det er noget af det, regionerne også fremover vil skulle være bedre til. Der vil heller ikke kunne opkræves betaling for børn under 18 år og heller ikke for gravide, der har behov for akut fødselshjælp, og af hensyn til rigsfællesskabet ændrer lovforslaget heller ikke på den adgang til vederlagsfri akut sygehusbehandling, som personer fra Færøerne og Grønland har i dag.

Der har i nogle af høringssvarene været rejst et spørgsmål om, om hjemløse fra Grønland og Færøerne ville falde ned i en gråzone, og derfor har vi foretaget justeringer, fordi det naturligvis også fortsat skal gælde vores færøske og grønlandske hjemløse i Danmark, at de er omfattet af den vederlagsfrie, akutte sygehusbehandling, vi har i Danmark.

Forslaget berører ikke regionernes muligheder for at yde sygehusbehandling vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt. Det kan være personer, som det ikke vil være rimeligt at opkræve betaling af, personer, som ikke nødvendigvis vil være i stand til at betale, eller personer, som ikke har muligheden eller f.eks. ikke har mulighed for selv at sige fra eller til, f.eks. hvis man indbringes i en tilstand, hvor man på ingen måde har mulighed for at give informeret samtykke. Det er vigtigt at have det her brede udgangspunkt i lovforslaget, selv om lovforslaget principielt ændrer på det forhold, at vi ikke fremover bare skal yde vederlagsfri behandling i Danmark. Derfor vil der heller ikke med lovforslaget være nogen akut syge eller tilskadekomne patienter, som skal kunne nægtes behandling i det offentlige danske sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling, og det har været væsentligt.

Lovforslaget fjerner således ikke selve adgangen til akut sygehusbehandling af personer på midlertidigt ophold i Danmark, men, som jeg startede med at sige, i erkendelse af at turister som udgangspunkt har eller måske bør have en rejseforsikring, og at langt de fleste borgere derudover er offentligt sygesikrede, så finder vi fra regeringens side – og det var også den aftale, vi lavede med Dansk Folkeparti i finansloven sidste år – at det er rimeligt, at det pågældende land behandler, mens det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende borger betaler for behandlingen.

Jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for de spørgsmål, der måtte være, men glæder mig over den positive modtagelse, som lovforslaget har mødt fra et bredt udsnit af partierne i Folketingssalen, fordi det er principielt vigtigt, at vi også fremover kan opkræve betaling fra f.eks. turister fra USA eller Kina, som kommer til Danmark, og hvor deres sygesikringsdækning burde dække de omkostninger, der er til behandling.

Tak til sundhedsministeren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.