Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. (Ændring af aldersgrænsen for stillingtagen til organdonation og transplantationsrelateret forskning på hjernedøde samt obduktion af personer, der dør pludseligt og uventet).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 15.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak, formand. Det er tre meget væsentlige emner, der indgår i drøftelsen af det her lovforslag. Det er tre emner, som også har været genstand for meget drøftelse og omtale. Det første emne er, at vi skal tage stilling til, om 15-17-årige selv kan tage ansvar for og tage stilling til, om de vil være organdonorer. Det andet emne er, at vi skal tage stilling til, om der skal kunne laves forskningsprojekter på hjernedøde patienter og borgere. Det tredje emne er, at vi skal tage stilling til, hvordan man sætter rammen for obduktioner af borgere, patienter, der dør uventet og tidligt.

Det første emne om organdonation er i høj grad et emne, der bliver diskuteret politisk, og det er det blevet gennem mange år. Vi har i 10 år haft centeret for organdonation i Danmark. I 2013 var der nedsat en arbejdsgruppe med patientorganisationer, faglige organisationer og Sundhedsministeriet, som skulle komme med anbefalinger til organdonationsområdet som helhed. De kom med 14 anbefalinger. Det er et vigtigt emne. For Socialdemokratiet er der kun et mål, og det er, at vi skal få organer nok i Danmark til det antal borgere, patienter, som har behov for at blive organtransplanteret. Vi er ganske utålmodige på området, men vi ved også, at der skal ligge meget velkvalificerede og grundige politiske og faglige drøftelser bag, inden vi træffer beslutningen om nye tiltag.

Tiltaget, som indgår her i lovforslaget, med at tilbyde 15-17-årige selv at tage ansvar, selv at tage stilling og give samtykke til, at der efter deres død må udtages væv og andet biologisk materiale til transplantation, er en rigtig beslutning. Vi støtter det. Det er også rigtig vigtigt, at vi har indbygget, at forældremyndighedsindehaverne kan modsætte sig den her donation, hvis den unge er under 18 år. Vi har behov for flere organer. Jeg har kigget lidt på den sidste statistik. Der er 429 patienter i første halvår af 2018, som står aktivt på en venteliste til et nyt organ. Sidste år, altså i 2017, var der 374 patienter, som blev transplanteret, og som fik mindst et organ, men kun 22 pct. af befolkningen har tilmeldt sig Donorregistret, og det er derfor, vi gør os politiske anstrengelser nu for at få antallet op, for at vi i højere grad i Danmark vil kunne imødekomme det behov for organtransplantation, der er.

Det andet emne er forskningsprojekterne om hjernedøde patienter og borgere. Vi vil ved at lave den nye ramme, tror vi, kunne optimere antallet af organer, der bliver doneret, og det er formålet. Jeg synes, vi sætter en fin og god ramme i lovforslaget.

Det tredje emne er videnskabelige obduktioner af borgere, som dør meget pludseligt og mange jo også i en meget ung alder. Jeg har selv været optaget af det gennem flere år, hvor der har været misforhold mellem sundhedsvæsenets lyst til at lave obduktioner og så den kapacitet, der er, og mange gange er det også politiet, der står som en myndighed, der også skal spørges. Der har også været en udfordring i forhold til betalingen af obduktioner. Hvorfor er det så vigtigt? Jo, det er det, for at vi kan blive klogere og for at give tryghed, sikkerhed og ro til de efterladte. Det, vi beslutter nu, er, at regionerne skal kunne indgå aftaler med de retsmedicinske institutter, hvor man på meget kvalificeret vis kan lave obduktionerne. Og det gør, at man vil kunne få resultater, som netop giver ro, tryghed og sikkerhed og skaber en forståelse hos de efterladte, måske børn, som bliver bevidstgjort om, at en af deres forældre er død med baggrund i en genetisk betinget sygdom.

Så vi synes, det her er tre meget fine lovforslagsændringer, som Socialdemokratiet bakker op. Men vi vil også gerne her have, at ministeren er opmærksom på at dele resultaterne og måske lave en evaluering af de her tre elementer med Sundhedsudvalget. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Tidligere ordførere har pænt gjort opmærksom på, hvad det her drejer sig om. Organdonation er jo noget, som vi i alle årene har haft oppe til debat, og som vi alle sammen kerer os om, men det er også et spørgsmål, der er meget tæt på os alle sammen, for der ligger mange følelser bag. Det handler om, hvordan det er at komme herfra, hvad der skal ske, og at det er vores pårørende, der måske skal sidde og tage nogle beslutninger.

For Dansk Folkeparti har det været vigtigt, at der ikke er noget, der bliver tvunget ned over hovedet på folk, at man altid kan tage stilling, at man bliver hørt, og at de pårørende også altid bliver hørt. Men det er vigtigt, at man også får snakken hjemme rundt om spisebordet, eller hvor man nu er. Det er også derfor, vi hilser det velkommen, at man kan tage stilling som 15-årig, for det er netop et tidspunkt, hvor man måske tænker lidt meget over, hvad er det, der skal ske med mig eller mine forældre, bedsteforældre? og får den her snak, sådan at man ligesom ved, hvad er det, jeg står for, hvad er det, min familie står for? så man ved det, den dag man måske skal tage stilling. Det viser sig jo, at selv i lande, der har et formodet samtykke eller en kombination, er der rigtig mange, der siger nej, når de står i situationen, for man lytter til de pårørende. Man lytter faktisk også til dem, selv om man har frabedt sig eller har sagt ja til det. Det er jo det etiske grundlag for, at man som læge ikke vil stå og slås om den patient, der ligger der. Det er derfor, det er vigtigt, at vi bliver ved med at tale om det, så det ikke bliver et tabu, som døden mange gange er.

En af de andre ting i forslaget er, at man skal kunne lave forskningsprojekter netop for at optimere transplantationsresultatet, som man ønsker.

Det sidste i forslaget er om obduktion. Vi har også tidligere gjort ministeren opmærksom på, at det ikke var godt nok, fordi man mange gange ikke kan finde de sygdomme, der ligger til grund. Men det skal siges, at pårørende selvfølgelig altid skal kunne modsætte sig det uanset hvad. Det eneste tidspunkt, hvorpå man ikke kan modsætte sig obduktion, er, at hvis der er sket en kriminel handling. Det er ikke alle, der har lyst til at få sine pårørende obduceret, og derfor skal man også kunne tage det med i betragtningerne. Men alt i alt er vi positive over for forslaget og vil stemme ja, når det kommer til afstemning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre.

Organdonation er et af hovedtemaerne i det lovforslag, som vi behandler i dag, ikke bare organdonation i traditionel forstand, men organdonation i forhold til de 15-17-årige. Lad mig med det samme gøre det klart, helt klart, at vi i Venstre gerne ser, at endnu flere danskere tager stilling til organdonation, og at der er flere, som kunne tænkes at ville hjælpe et medmenneske med et organ, for det er på alle måder en prisværdig handling, som kræver både stor anerkendelse og respekt.

Lovforslaget indeholder tre forskellige dele, hvoraf de to skal være med til at styrke området for organdonation. Organdonation er et emne, som popper op igen og igen, og det gør det også senere i dag i form af et borgerforslag. Det er på alle måder ulykkeligt, når man er alvorligt syg og kun kan redde livet med et nyt organ, men der intet organ er. Jeg tror godt, jeg tør sige, at vi på tværs af politiske forskelligheder er meget enige om, at vi skal arbejde for, at flere donerer organer i Danmark. Dog er vi ikke altid enige om vejen til målet; vi har jo tidligere diskuteret formodet samtykke. For mig er det et svært etisk spørgsmål, for hvem ejer ens krop, er det vores egen, eller er det statens, og hvorfor ikke bare sige ja til organdonation? Mon ikke de fleste gerne modtager et organ, enten hvis man selv, ens ægtefælle, barn eller bror eller søster bliver syg og ville kunne reddes af et nyt organ.

Med lovforslaget styrker vi organtransplantationsområdet, og i dag skal man være 18 år for at registrere sig som organdonor, og det er der heldigvis også mange der gør. Med lovforslaget foreslår regeringen at sætte aldersgrænsen ned, så man allerede kan registrere sig som 15-årig, og på den måde får unge mennesker mulighed for at tage aktiv stilling tidligt i livet og gøre sig nogle vigtige overvejelser, som kan have stor betydning for de mennesker, som har brug for at få doneret et organ. Jeg håber naturligvis aldrig, at det bliver nødvendigt at skulle transplantere fra et ungt menneske, men desværre sker der ulykker, og det er altid godt at have taget stilling til organdonation i tide, både så vores efterladte ikke står helt alene med de store spørgsmål, men også så vi med os selv kan få ro i sindet.

Som 15-årig får du i dag i fødselsdagsgave nye muligheder og større ansvar. Du skal tage stilling til de store spørgsmål om f.eks. uddannelsesvalg, du kan blive straffet, hvis du gør noget ulovligt, du kan få NemID, og du er ikke længere under den seksuelle lavalder, og særlig i forhold til sundhedsloven er 15-årsfødselsdagen næsten skelsættende. Med det udgangspunkt mener vi i Venstre at det giver rigtig god mening også at give 15-årige mulighed for at tage stilling til, om de vil være organdonor, og hvilke organer man i givet fald vil donere. Men forældre har naturligvis også et stort ansvar, og derfor er det også afgørende, at det i situationerne er forældremyndighedsindehaveren, der eventuelt kan nedlægge veto og har det sidste ord. Og hånden på hjertet, jeg ville gerne møde den forælder, der går imod en 17-årigs ønske, men muligheden skal være der, simpelt hen fordi vi er forældre. Som mor til tre børn har det været afgørende for mig, at muligheden for at have det sidste ord er til stede. Der er mange følelser i spil og i klemme, og det skal man respektere. At sænke aldersgrænsen for organdonation er det første ud af tre elementer i lovforslaget.

Det andet element handler også om at styrke organtransplantationsområdet, og det handler mere specifikt om at styrke forskningen inden for området. Med lovforslaget åbner vi mulighed for at lave transplantationsrelateret forskning på hjernedøde. Den mulighed er naturligvis betinget af, at der foreligger et specifikt samtykke fra den hjernedødes side eller fra dennes pårørende. National Videnskabsetisk Komité og Det Etiske Råd har i en fælles udtalelse anbefalet, at man åbner muligheden for, at man kan forske i de situationer. Vi styrker altså forskningen på området, men går ikke på kompromis med den enkeltes ret til selvbestemmelse. Det skal fortsat være på baggrund af et aktivt samtykke, at der bliver lavet forskning. Og det er vigtigt, fordi vi alle, også i døden, skal have ret til at bestemme over vores egen krop. Dog skal vi sikre, at der er gode muligheder for, at de, der ønsker at bidrage til forskningen, og de, der ønsker at donere organer, også har mulighed for det. Organdonation er helt afgørende, og donationerne gør en kæmpe forskel, fordi de redder liv. Jeg er selv organdonor, og jeg håber, at endnu flere vil tilmelde sig som organdonor i fremtiden. Lad os sammen gøre en forskel, for der er brug for handling.

Den sidste del af lovforslaget omhandler obduktioner, og også her bevæger vi os inden for et område, som bestemt hverken er muntert eller rart at tale om. Det drejer sig om obduktion af personer, der dør pludseligt eller uventet. I dag kan regionerne ikke lave aftaler med de retsmedicinske institutter om obduktion af de personer. Det betyder, at obduktion af en person, der dør pludseligt og uventet, kun kan blive foretaget på hospitalet, og her er kvaliteten ikke nødvendigvis på det samme niveau som på de retsmedicinske institutter. Spørgsmålet er: Hvad er udfordringen? For at svare på det spørgsmål vil jeg gerne fremhæve nogle tal. Det er nemlig sådan, at der i 2002 blev udført 3.682 hospitalsobduktioner, og at der i 2016 kun blev udført 598 hospitalsobduktioner. Venstre kan på baggrund af de her nævnte kommentarer støtte forslaget.

Tak for det. Fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det. Da jeg gik i gymnasiet, jeg tror, det var, da jeg gik i 2. g, fik vi en opgave i dansk, i dansk stil – jeg ved ikke, om man stadig kalder det det – og opgaven var, at vi skulle tage stilling til de etiske dilemmaer, som der er forbundet med organdonation. Det gav for mit eget vedkommende anledning til, at jeg tog en snak med mine forældre om, hvordan de ville have det, hvis jeg meldte mig som organdonor. Altså, vi skulle prøve at have den her samtale, som er meget vanskelig, hvis ikke umulig, at have på forhånd, men som man alligevel har brug for at have, om, hvordan de ville stille sig i den situation, hvor en tragedie ville føre til, at jeg kunne blive organdonor. Jeg skulle selvfølgelig også forud for min stillingtagen gøre mig nogle overvejelser om, hvad jeg selv mente om mine etiske forpligtelser osv. Og det var baggrunden for, at jeg selv fik meldt mig til organdonorregistret.

Der var på det tidspunkt andre i min klasse, som faktisk ikke var fyldt 18 år endnu, men jeg mener egentlig, at vi alle sammen var i stand til at gøre os de overvejelser, der bør gå forud for, at man tager stilling til organdonation. Derfor synes jeg, det er et rigtig godt forslag, at der nu bliver en mulighed for, at man, allerede fra man er 15 år, kan tage stilling til det her spørgsmål om organdonation.

Det er jo også et forslag, som kommer, på baggrund af at vi på tværs af partierne her i Folketinget jævnligt har samtaler om, hvad vi kan gøre, for at der er flere, der får taget aktiv stilling til organdonation, og at vi i øvrigt også – og det afspejler så den anden del af forslaget, det, der vedrører, at man nu fremover vil kunne udføre forskning i relation til transplantation – får taget en snak om, hvad man kan gøre for at øge kvaliteten af de organer, der doneres; hvordan man kan sikre, at der er flere organer til rådighed. Jeg synes, det er et rigtig godt samarbejde og en god måde at gøre det på, at vi løbende har fælles samtaler om, hvad man kan prøve af – noget af det også som forsøg. Men noget fører altså også som i det her tilfælde til egentlige lovændringer, som forhåbentlig vil betyde, at der er flere af dem, som venter på et organ, der vil kunne få det i fremtiden.

Endelig er der jo et helt tredje forslag, som handler om obduktioner, og som ikke har noget at gøre med organdonation. Det handler, som flere før mig har sagt, om, at i det tilfælde, hvor der er en person, der pludseligt og uventet dør – en sådan forholdsvis yngre person – skal der være en mulighed for, at man kan få en grundigere obduktion, end man kan i dag. Og det er særlig vigtigt, fordi det, som vi har brug for at vide, jo er, om der ligger en årsag bag det her pludselige og uventede dødsfald – en viden, som kan komme de pårørende til gavn, altså f.eks. information om en genetisk hjertesygdom, som andre pårørende også kunne have, og som man kunne forebygge. Den viden får man jo aldrig tilvejebragt, hvis ikke man får lavet en grundig obduktion, og derfor er det utrolig væsentligt, at den mulighed bliver styrket.

Jeg vil undlade at tage hul på diskussionen om formodet samtykke til organdonation – den vender vi jo tilbage til senere i dag – men jeg vil blot sige her, at de tre forslag, som det her lovforslag indebærer, kan vi godt støtte fra Enhedslistens side.

Tak for det. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak. Lovforslagets første element om 15-17-åriges mulighed for selv at give samtykke til organdonation støtter vi i Liberal Alliance. Vi tror på, at unge i dagens Danmark er selvbevidste unge mennesker, som er bevidste om livets beslutninger, også de lidt svære beslutninger, såsom at tage stilling til organdonation. Sammen med forældremyndighedsindehaver får 15-17-årige en forøget medindflydelse og selvbestemmelse i eget liv. Det bakker vi op i Liberal Alliance. En længere snak om organdonation vil jeg komme tilbage til, når vi når til det forslag senere på dagen.

Liberal Alliance kan også støtte forslagets andet element om at tillade forskningsprojekter på hjernedøde, selvfølgelig efter samtykke fra afdøde eller pårørende. Vi er lydhøre over for ønsket om at optimere transplantationsresultater, da det forventes at gavne muligheden for transplantation af organer. Der er et stigende behov for donation af organer, og dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning for at imødekomme netop dette behov.

Lovforslagets sidste element er at give regionerne mulighed for at indgå aftale med landets retsmedicinske institutter om foretagelse af lægevidenskabelige obduktioner på pludseligt og uventet afdøde personer. I Liberal Alliance hæfter vi os særlig ved, at flere undersøgelser har vist, at pludselig og uventet hjernedød hos yngre personer i cirka halvdelen af tilfældene skyldes en arvelig hjertesygdom. Det betyder, at slægtninge til afdøde også kan have samme sygdom.

På baggrund heraf kan vi i Liberal Alliance støtte forslaget, så det bliver muligt at foretage retsmedicinske obduktioner, som med større sikkerhed kan afgøre, hvorvidt dødsårsagen skyldes hjernedød eller en arvelig hjertesygdom. Slægtninge til afdøde har krav på så sikkert et svar som muligt, og det muliggøres i højere grad med dette lovforslag. Forslagets tredje element støtter vi således også, og dermed kan vi bakke op om det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Som vi har hørt, indeholder det her lovforslag tre elementer. Det ene handler om samtykkealder, i forhold til om 15-17-årige selv kan give samtykke til organdonation. Det andet handler om forskning på hjernedøde, og det tredje handler om obduktion, i forbindelse med at vedkommende pludseligt og uventet er afgået ved døden.

Som flere ordførere også har været inde på, er det her et etisk dilemmafyldt område, og det vil jeg komme nærmere ind på i min ordførertale i forhold til det borgerforslag, vi behandler senere i dag. Det er bl.a. et spørgsmål om, hvem det er, der ejer vores krop. Er det os selv, eller er det staten? Og det er selvfølgelig også et spørgsmål om, at vi har brug for flere organer. Så der er mange forskellige dilemmaer forbundet med det her.

Jeg vil sige fra starten, at det forslag, der handler om børn og unge støtter vi fuldstændigt op om. Vi mener godt, at børn og unge kan tage stilling. I to af høringssvarene fra Det Etiske Råd og Børnerådet bliver det bemærket, at det skal følges op med en særlig indsats i forhold til at informere og vejlede børn og unge. Det mener jeg er meget fornuftigt, og det skal gøres. Vi hørte en tidligere ordfører, som havde arbejdet med det i skolen, og det betyder jo også, at man så på den måde får en større indsigt i det, og det er selvfølgelig rigtig vigtigt. Det er det både over for unge og over for voksne.

Det forslag, der handler om obduktion, er vi også positive over for, og så er der det tredje forslag, som handler om forskning, og det har vi nogle betænkeligheder over for, fordi det jo handler om hjernedøde. Det handler ikke om afdøde. Man ønsker altså at forske på mennesker, som er hjernedøde, og som endnu ikke i hvert fald er hjertedøde. Vi har nogle tvivlsspørgsmål i forhold til det, og jeg mener, at det er fornuftigt, at der i høringsnotatet står, at man i hvert fald skal give særskilt samtykke til den del, så man er opmærksom på, at der også vil blive forsket i forhold til ens organer, når man har sagt ja til organdonation. Så det er nogle tvivlsspørgsmål, vi har, og som vi vil forfølge nærmere i lovbehandlingen.

Vi er overordnet set positive, vi har bare nogle spørgsmål til den del af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi kan redde liv, hvis flere bliver organdonorer. Jeg synes, at det går for langsomt, og at der sker for lidt på Christiansborg, men jeg har egentlig tænkt mig at gemme krudtet til det vigtige borgerforslag, vi skal diskutere om lidt.

Jeg vil bare sige, at det her forslag er et lille skridt i den rigtige retning. I Radikale Venstre synes vi, det er godt, at der kommer mere forskning og viden, og at det også er godt, at unge mellem 15 og 17 år kan få lov til at tage stilling. Og det her lovforslag får mig til at tænke tilbage på dengang, hvor jeg selv prøvede at blive tilmeldt Donorregistret og fik et brev tilbage om, at jeg ikke var gammel nok. Det provokerede mig rigtig meget dengang, at jeg ikke kunne få lov til at blive registreret. Og derfor vil jeg gerne sige til alle de andre 15-årige Lotter, der måtte være derude: Nu kan I få lov til at registrere jer, og jeg håber, at der er mange, som vil bruge det til at tage stilling.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger, så næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Alt for få danskere har ladet sig registrere som organdonorer, skønt et massivt flertal går ind for organdonation. Det er rigtig ærgerligt, for vi har brug for, at flere tager stilling, fordi det kan redde liv.

Derfor bakker SF også op om forslaget om, at unge 15-17-årige i fremtiden selv skal kunne give samtykke til, at der efter deres død må udtages væv og andet biologisk materiale til transplantation. Vi mener dog stadig, at det er en stor beslutning at stå med i så ung en alder, og derfor mener vi også, at forældre til barnet – også til Lotter derude – både skal have mulighed for at blive informeret om den unges beslutning, men også skal have mulighed for at sige fra. Der skal være en passende balance mellem den unges ret til selvbestemmelse over egen krop og hensynet til forældremyndigheden.

SF bakker også op om forslaget om tilladelse til transplantationsrelateret forskning på hjernedøde. Vi mener, at behandlingstilbuddene skal styrkes, og vi mener også, at forbuddet mod forskning på hjernedøde skal fraviges. Der er behov for mere forskning på området, og derfor mener vi også, at det giver mening at fravige forbuddet, så man i fremtiden forhåbentlig kan optimere behandlinger og redde flere menneskeliv.

Sidste del af forslaget, som handler om obduktion, støtter SF også. Det er vigtigt for os, at de tilbageværende pårørende får tilbud om en afklaring af dødsårsag, ikke mindst så man kan få afklaret, om dødsårsagen kan være arvelig. Derfor er vi også med på, at personer, som pludselig og uventet er afgået ved døden inden det fyldte 50. år, bliver obduceret på retsmedicinske institutter. Obduktionen vil ikke kun give familien vished om, hvorfor deres nærmeste døde i en alt for tidlig alder, men den kan forhåbentlig også være med til at forebygge yderligere dødsfald, som kan være forårsaget af arvelige sygdomme.

Så SF støtter forslaget.

Tak for det. Og sidste i ordførerrækken er hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Hvornår skal en ung selv kunne give samtykke til organdonation? Skal det være, når man er fyldt 18 år, eller skal det være tidligere? Aldersgrænser rykker sig stille og roligt, i takt med at de unge bliver mere og mere oplyste. Jeg husker selv, da jeg i sin tid skulle giftes. Dengang var der forskellige aldersgrænser for, hvornår mænd og kvinder måtte gifte sig. Min daværende hustru kunne gifte sig uden problemer, fordi hun lige var blevet 18 år, mens jeg selv, der var 19 år, måtte søge kong Frederik 9. om tilladelse til indgå ægteskab. Det blev senere ændret, så grænsen blev nedsat til 20 år for mænd – det var 21 tidligere – men nu er det ens for begge køn, så man kan gifte sig, når man er 18 år. Aldersgrænser ændrer sig altså med tiden.

Nu står vi så med et lovforslag, der giver mulighed for, at 15-17-årige selv kan give samtykke til organdonation, hvilket dels giver de unge en højere grad af medindflydelse, men også styrker behandlingstilbuddene ved transplantation på længere sigt. Selv om rigtig mange mennesker i dag allerede aktivt har tilmeldt sig Donorregistret, har vi brug for, at endnu flere tager stilling. Jeg kan sige, at jeg selv var rigtig længe om det, min kone rykkede mig mange gange, og jeg ville meget gerne være donor, men åh, jeg fik ikke lige taget mig sammen. Men det har jeg heldigvis gjort for et par år siden, så jeg også står der.

Forslaget om de 15-17-årige giver ikke nødvendigvis flere donorer her og nu, da der heldigvis ikke dør særlig mange 15-17-årige. Men jeg håber og tror, at når nu de 15-17-årige tilmelder sig Donorregistret, så bliver de også stående i registeret, og de kan være med til at påvirke andre til også at komme i registret, og derfor kan vi på længere sigt få flere organdonorer.

Det er også vigtigt at påpege, at forældrene stadig har en vetoret i forhold til beslutninger om organdonation i de tilfælde, hvor den unge dør, før den unge er fyldt 18 år. Også selv om den unge har givet samtykke til organdonation.

Lovforslagets andet element skaber så hjemmel til, at regionerne kan omlægge udførelse af lægevidenskabelige obduktioner af personer, der er afgået ved døden pludseligt og uventet, altså omlægge fra, at de selv foretager det på sygehusene, til at det bliver lagt over i de retsmedicinske institutter. Det vil være ganske fornuftigt, da sygehusene i dag udfører færre og færre obduktioner og derfor også måske ikke er så rutinerede til det mere. Derfor er det helt naturligt at flytte det over og give dem mulighed for at bede de retsmedicinske institutter om at gøre det. De har en meget høj viden omkring det her og udfører et rigtig godt arbejde.

Den sidste del af lovforslaget danner grundlaget for, at pårørende til personer, som er afgået ved døden pludseligt og uventet, nu skal have tilbud om afklaring af dødsårsagen ved en obduktion, således at de pårørende på en grundig faglig indikation kan tilbydes genetisk udredning. Det har flere været inde på, og det synes vi også er rigtig godt og fornuftigt, altså at hvis en i familien er død, kan man finde ud af, om det er noget, der er arveligt, og så komme videre med det.

Så Konservative bakker op om alle tre dele af lovforslaget.

Tak for det. Det var så ordførerrækken, og nu giver jeg ordet til sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget og for den grundlæggende positive modtagelse. Lovforslaget indeholder, som det også er sagt fra flere af mine kollegaers side, tre elementer, nemlig en ændring af aldersgrænsen for stillingtagen til organdonation, en tilladelse til transplantationsrelateret forskning på hjernedøde samt mulighed for aftale om foretagelse af lægevidenskabelige obduktioner på de retsmedicinske institutter.

De to forslag, som vedrører organdonationsområdet, har i høj grad tidligere været drøftet, også i den kreds af sundhedsordførere, der sidder her i salen i dag, fordi det er forslag, som udspringer af diskussioner, vi har haft i den etiske kreds af sundhedsordførere, og hvor der har været bred opbakning til forslagene. Og derfor kan det måske heller ikke undre så meget, at der i dag også udtrykkes en bred enighed, for jeg opfatter egentlig det her som et udtryk for, at det er en god måde, vi arbejder på i den etiske kreds, hvor vi også på et område som organdonationsområdet løbende og hele tiden skal tale om, hvordan vi kan blive endnu bedre til at sikre, at der er tilstrækkelig mange danskere, der tager stilling og tilmelder sig organdonation, og dermed også sikre, at vi har et tilstrækkeligt antal organer til rådighed i Danmark for de mennesker, som står i en situation, hvor de mangler et nyt organ.

Det er derfor også et lovforslag, som både er udtryk for det, som jeg oplever som regeringens ønske om at styrke organdonationsområdet i Danmark, men sådan set også det fælles ønske, der har været i den etiske kreds, om at styrke området.

Det er også på den baggrund, at vi foreslår at ændre sundhedsloven, sådan at de 15-17-årige fremover selv kan give samtykke til, at der efter deres død må udtages væv eller andet biologisk materiale til transplantation. Formålet med forslaget er både at give de unge en højere grad af medindflydelse og en mulighed for at give samtykke til organdonation, men selvfølgelig også at sikre, at vi igen og igen tager debatten om, hvordan vi sikrer, at flere tager stilling. Det forudsættes også i lovforslaget, som flere af ordførerne har sagt, at såfremt donation bliver aktuelt, inden vedkommende er fyldt 18 år, kan forældremyndighedsindehaveren modsætte sig donationen.

Det andet element handler i høj grad også om at forbedre organdonationsområdet, nemlig ved at styrke behandlingstilbuddene for transplantation på sigt. Det er også et forslag, der har været drøftet i den etiske kreds, og det er et udtryk for, at der er behov for forskning på området, som i høj grad må forventes at gavne muligheden for transplantation af organer og hjælpe i forhold til det stigende behov for donation af organer, som vi ser i Danmark. Det er også derfor, at vi på den baggrund foreslår, at det nuværende forbud mod forskning på hjernedøde fraviges, hvor forskningsprojektet netop har til hensigt at optimere transplantationsresultaterne.

Det er samtidig meget vigtigt, at den afdødes integritet, værdighed og ret til selvbestemmelse respekteres, også efter personens død. Det er også derfor, at jeg egentlig kan undre mig lidt over de spørgsmål, som Alternativets ordfører rejser her i salen i dag, men det må vi jo så afklare i lovbehandlingen. Men det, vi har aftalt i den etiske kreds, og det, som også er udtrykt i lovforslaget, er jo sådan set, at der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før et transplantationsrelateret forskningsprojekt på hjernedøde må påbegyndes. F.eks. skal forskningsprojektet underkastes en videnskabsetisk vurdering, og der må alene ske forskning i processer, som den hjernedøde almindeligvis gennemgår som led i transplantationen. Altså, det er ikke sådan, at organer, der kunne være brugt til organdonation, så lige pludselig går over til forskningsformål. Men hvis en forskningsproces kan relateres til og lede til, at flere organer forhåbentlig kan genbruges og bruges til at give livet videre til andre, kan det være en vigtig del at forske i den proces.

Der stilles også specifikke krav til samtykke fra den hjernedøde eller dennes nærmeste pårørende. Og det var også noget af det, som både fra regeringens side, men også i den etiske kreds, har været vurderet vigtigt, altså at vi ikke bare tager for givet, at fordi man har taget stilling til organdonation, har man også taget stilling til den dimension, der handler om forskning. Men det håber jeg på at vi kan afklare, for jeg tror, at de kommentarer, der kom fra Alternativets ordfører, må bero på en skæv opfattelse af, hvad det egentlig er, der er indeholdt i lovforslaget.

Overordnet set ønsker vi fra regeringens side at sikre, at der er flere personer, der kan være med til at give livet videre ved at melde sig som organdonorer i Danmark, og det ved jeg vi også kommer til at diskutere lidt senere i salen i dag.

Det sidste element i lovforslaget handler om at sikre, at flere personer, der dør pludseligt og uventet, fremover obduceres, og det foreslås derfor også, at der gives mulighed for, at regionerne kan indgå aftale med landets retsmedicinske institutter om foretagelse af lægevidenskabelig obduktion på personer, som pludseligt og uventet afgår ved døden.

Det er sådan, at obduktioner, der foretages på de retsmedicinske institutter, er mere omfattende end de hospitalsobduktioner, som vi har mange steder i dag, og dermed betyder det også en mere sikker udelukkelse af anden dødsårsag end hjertedød. Det kan jo være forhold, hvor der ikke har været gode hensigter, for når vi kigger på de retsmedicinske obduktioner, foretages der også toksikologiske undersøgelser – det kan være forgiftningselementer – mikrobiologiske og billeddiagnostiske undersøgelser. Så ud over at der kan være et element i relation til den politimæssige efterforskning, hvor vi får et bedre grundlag for at fastslå dødsårsagen, er der i høj grad også et element, som handler om at sikre, at hvis og såfremt det er arvelige forhold, der gør sig gældende, kan man også bruge det i relation til de pårørende, som er efterladt, i forhold til at man i høj grad også, som flere af ordførerne har sagt, i forbindelse med f.eks. genetiske sygdomme, som kan være bærende i leddene, sikrer en ordentlig behandling for de efterladte.

Der er heller ingen tvivl om, at når vi kigger på den faglige kvalitet og også en ensrettet praksis ved obduktioner, er det at centrere opgavevaretagelsen på få sæder også noget, der kan være med til at opretholde en høj kvalitet i obduktionerne i Danmark.

Jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for de spørgsmål, der måtte være i lovbehandlingen, men håber også på, at vi kan få de spørgsmål, som Alternativets ordfører rejste, afmystificeret, for jeg tror, de bygger på en fejlopfattelse af, hvad der konkret er indeholdt i lovforslaget.

Tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.