Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11
Offentligt
1975181_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lennart Damsbo-Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
26. november 2018
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 11), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren
bedes redegøre for, om lovforslaget medfører, at medarbejdere der
f.eks. er ansat i et mindre hjemmeplejefirma, der går konkurs, og som ved konkur-
sen ikke har aktiver af betydning, er afskåret fra at få dækket deres løntilgodeha-
vender af LG?”
Svar:
Den dækning af lønmodtagertilgodehavender, som Lønmodtagernes Garantifond
forestår, afhænger ikke af størrelsen af en konkursramt virksomhed eller aktiverne i
konkursboet. Dette ændres der ikke på med lovforslaget.
Hvis der i et konkursbo ikke er aktiver, der kan give dividende til et krav efter kon-
kurslovens § 95, der omhandler lønmodtagerkrav, vil der imidlertid ikke ske prø-
velse af lønmodtagerkrav. Hvis der ikke sker prøvelse af lønmodtagerkrav, vil den
foreslåede ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond ikke få betydning, da
det i lovforslaget forudsættes, at et krav bestrides af arbejdsgiver eller dennes bo
under henvisning til, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted.
J.nr.
2018 - 2276
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen