Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11 Bilag 9
Offentligt
2004169_0001.png
Til lovforslag nr.
L 11
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. januar 2019
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond
(Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
[Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag].
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
[udvalget:]
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 8, stk. 2,
indsættes efter
»bestrides af«: »Lønmodtagernes Garantifond,«.
[Udvidelse, så der også kan ske overdragelse af krav efter
prøvelse alene ved Lønmodtagernes Garantifond]
2)
Efter det under
nr. 1
foreslåede
§ 8, stk. 2,
indsættes
som
stk. 3:
»Stk. 3.
Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garanti‐
fond kan finde sted, selv om der i henhold til stk. 1 er sket
overdragelse til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgi‐
verorganisation eller til vedkommende statsanerkendte ar‐
bejdsløshedskasse.«
[Udvidelse, så krav, der helt eller delvis er overdraget, også
kan overdrages til Lønmodtagernes Garantifond]
Til § 2
3)
Datoen »1. januar« ændres til: »1. marts«.
[Udskydelse af lovens ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at forslaget om ændring af lov om Lønmod‐
tagernes Garantifond udvides, så der også kan overdrages
lønmodtagerkrav til Lønmodtagernes Garantifond i de til‐
fælde, hvor Lønmodtagernes Garantifond foretager en prø‐
velse af lønmodtagerkravet og finder, at der forud for de si‐
tuationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, har fundet en virksom‐
hedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller en pri‐
vat erhverver, der er dækket af en offentlig garanti. LG fore‐
tager denne prøvelse hurtigst muligt. Et krav vil således og‐
så kunne overdrages til Lønmodtagernes Garantifond, hvis
der ikke foretages eller endnu ikke er blevet foretaget en
prøvelse af lønmodtagerkravet af arbejdsgiver eller dennes
DokumentId
Journalnummer
L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
2004169_0002.png
2
bo. Det betyder, at krav om dækning af løn mv. også kan
overdrages til LG, hvor det ikke er fastslået, om der er mid‐
ler i boet udover det, der går til behandling af konkursboet,
eller hvor der er usikkerhed om, hvorvidt der er tilstrækkeli‐
ge midler i boet til dækning af lønmodtagerkrav.
ATP, der administrerer Lønmodtagernes Garantifond,
vurderer, at en sådan udvidelse vil betyde, at omkring det
dobbelte antal lønmodtagere i forhold til, hvad der lå i det
oprindelige forslag om ændring af lov om Lønmodtagernes
Garantifond, vil få gavn af lovændringen. Det vurderes og‐
så, at driftsomkostningerne som følge af udvidelsen vil blive
omtrent fordoblet, samt at likviditeten i Lønmodtagernes
Garantifond vil blive påvirket. Skulle der opstå en situation,
hvor fonden periodisk ikke har positiv likviditet, vil Løn‐
modtagernes Garantifond i givet fald kunne optage kredit.
ATP bemærker, at ovenstående estimat på grund af sagernes
karakter og omfang er forbundet med væsentlig usikkerhed.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 8 i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, så det fremgår, at overdragel‐
se af krav til en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation
eller til en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, jf. den gæl‐
dende § 8, ikke betyder, at et krav ikke kan overdrages til
Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond
skal således lægge ud for lønmodtagerkrav, jf. det foreslåede
stk. 2, selv om et krav allerede helt eller delvist er overdra‐
get.
ATP vurderer, at dette vil påvirke likviditeten i Lønmod‐
tagernes Garantifond, men der vil samtidig være tale om en
regelforenkling, så det estimat vedrørende omkostninger,
der fremgår af det oprindelige lovforslag, fastholdes. Det er
ikke muligt at sige præcist, hvor mange lønmodtagere der
vil få gavn af denne ændring.
Til nr. 3
Det foreslås, at ændringerne, som foreslås med lovforslag
nr. L 11, træder i kraft den 1. marts 2019. I det oprindelige
lovforslag var der forslag om ikrafttræden den 1. januar
2019, men som følge af, at folketingsbehandlingen af lov‐
forslaget har måttet forlænges, foreslås den 1. marts 2019
som ændret ikrafttrædelsesdato.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til
1. behandling den 23. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval‐
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 3. ju‐
li 2018 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag
414 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte
beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Under har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesmini‐
steren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
åbent samråd med udvalget den 5. december 2018.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mini‐
steren har besvaret.
Bent Bøgsted (DF)
fmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Erik Lund (KF)
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S)
nfmd.
Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
2004169_0003.png
3
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1