Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11 Bilag 8
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Overdragelse af krav til Lønmodtager-
nes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.)
L 11
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af…):
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 8, stk. 2,
indsættes efter »bestrides af«: »Lønmodtagernes Garantifond,«.
[Udvidelse, så der også kan ske overdragelse af krav efter prøvelse alene ved Lønmodtagernes Garantifond]
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 8
indsættes som
stk. 3:
Stk. 3.
Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond kan finde sted, selvom der i henhold til stk. 1 er
sket overdragelse til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommendestats-
anerkendte arbejdsløshedskasse.«
[Udvidelse, så krav, der helt eller delvist er overdraget, også kan overdrages til Lønmodtagernes Garanti-
fond]
Til § 2
3)
I
§ 2
ændres »1. januar« til: »1. marts«.
[Udskydelse af lovens ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at forslaget om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond udvides, så der også kan over-
drages lønmodtagerkrav til Lønmodtagernes Garantifond i de tilfælde, hvor Lønmodtagernes Garantifond
foretager en prøvelse af lønmodtagerkravet og finder, at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk.
1, har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller en privat erhverver, der er dæk-
ket af en offentlig garanti. LG foretager denne prøvelse hurtigst muligt. Et krav vil således også kunne over-
drages til Lønmodtagernes Garantifond, hvis der ikke foretages eller endnu ikke er blevet foretaget en prø-
velse af lønmodtagerkravet af arbejdsgiver eller dennes bo. Det betyder, at krav om dækning af løn mv. også
kan overdrages til LG, hvor det ikke er fastslået, om der er midler i boet udover det, der går til behandling af
konkursboet, eller hvor der er usikkerhed om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler i boet til dækning af løn-
modtagerkrav.
ATP, der administrerer Lønmodtagernes Garantifond, vurderer, at en sådan udvidelse vil betyde, at omkring
det dobbelte antal lønmodtagere i forhold til, hvad der lå i det oprindelige forslag om ændring af lov om
Lønmodtagernes Garantifond, vil få gavn af lovændringen. Det vurderes også, at driftsomkostningerne som
følge af udvidelsen vil blive omtrent fordoblet, samt at likviditeten i Lønmodtagernes Garantifond vil blive
påvirket. Skulle der opstå en situation, hvor fonden periodisk ikke har positiv likviditet, vil Lønmodtagernes
L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
Garantifond i givet fald kunne optage kredit. ATP bemærker, at ovenstående estimat på grund af sagernes
karakter og omfang er forbundet med væsentlig usikkerhed.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 8 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, så det fremgår, at
overdragelse af krav til en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til en statsanerkendt arbejdsløs-
hedskasse, jf. den gældende § 8, ikke betyder, at et krav ikke kan overdrages til Lønmodtagernes Garanti-
fond. Lønmodtagernes Garantifond skal således lægge ud for lønmodtagerkrav, jf. det foreslåede stk. 2, selv-
om et krav allerede helt eller delvist er overdraget.
ATP vurderer, at dette vil påvirke likviditeten i Lønmodtagernes Garantifond, men der vil samtidig være tale
om en regelforenkling, så det estimat vedrørende omkostninger, der fremgår af det oprindelige lovforslag,
fastholdes. Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange lønmodtagere der vil få gavn af denne ændring.
Til nr. 3
Det foreslås, at ændringerne, som foreslås med L 11, træder i kraft den 1. marts 2019. I det oprindelige lov-
forslag var der forslag om ikrafttræden den 1. januar 2019, men som følge af, at folketingsbehandlingen af
lovforslaget har måttet forlænges, foreslås den 1. marts 2019 som ændret ikrafttrædelsesdato.