Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11 Bilag 7
Offentligt
1987225_0001.png
DOM
afsagt den 23. november 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal,
Thomas Tordal-Mortensen og Anne Segato (kst.)) i 1. instanssag
V.L.
Dansk Sygeplejeråd som mandater for
A
B
og
C
(advokat Steen Hellmann, København)
mod
Aalborg Kommune
(advokat Jørgen Vinding, København),
Hjørring Kommune
(advokat Jørgen Lykkegård, Åbyhøj),
og
Lønmodtagernes Garantifond
(advokat Helene Amsinck, Aarhus)
Biintervenient:
Kommunernes Landsforening
(advokat Jørgen Vinding, København)
og
V.L.
FOA som mandatar for
1.
D
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
-2-
2.
E
3.
F
4.
G
5.
H
6.
I
7.
J
8.
K
9.
L
10.
M
11.
N
12.
O
13.
P
14.
Q
15.
R
16.
S
17.
T
18.
U
19.
V
20.
W
21.
X
22.
Y
23.
Z
24.
AA
25.
AB
26.
AC
27.
AD
28.
AE
29.
AF
30.
AG
31.
AH
32.
AI
33.
AJ
34.
AK
35.
AL
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
-3-
36.
AM
37.
AN
38.
AO
39.
AP
40.
AQ
41.
AR
42.
AS
43.
AT
44.
AU
45.
AV
46.
AW
47.
AX
48.
AY
49.
AZ
50.
BA
51.
BB
52.
BC
53.
BD
54.
BE
55.
BF
56.
BG
57.
BH
58.
BI
59.
BJ
60.
BK
61.
BL
62.
BM
63.
BN
64.
BO
65.
BP
66.
BQ
67.
BR
68.
BS
69.
BT
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
-4-
70.
BU
71.
BV
72.
BW
73.
BX
74.
BY
75.
BZ
76.
CA
og
77.
CB
(advokat Jacob Goldschmidt, København)
mod
Lønmodtagernes Garantifond
(advokat Helene Amsinck, Aarhus),
Aalborg Kommune
(Jørgen Vinding, København)
og
Hjørring Kommune
(advokat Jørgen Lykkegård, Åbyhøj)
Biintervenient:
Kommunernes Landsforening
(advokat Jørgen Vinding, København)
Indledning
Den 20. marts 2015 blev
CC
ApS erklæret konkurs. Virksomheden havde siden
2007 bl.a. været beskæftiget med levering af personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i
eget hjem i Aalborg Kommune og siden 1. februar 2015 med tilsvarende opgaver i Hjør-
ring Kommune.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt Lønmodtagernes Garantifond har været berettiget til at
afslå dækning af lønkrav mv. fra en række tidligere medarbejdere ansat ved
CC
ApS med den begrundelse, at der er sket en virksomhedsoverdragelse til Aalborg Kommu-
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0005.png
-5-
ne og Hjørring Kommune, da disse kommuner overtog hjemmeplejeopgaven for henholds-
vis ca. 900 og 600 borgere
i forbindelse med
CC
ApS’s konkurs.
Hvis der statueres virksomhedsoverdragelse, drejer sagen sig også om, hvorvidt virksom-
hedsoverdragelsen er sket eller tilrettelagt forud for konkursen eller er tilrettelagt og gen-
nemført efter konkursen.
Hvis virksomhedsoverdragelsen må anses for sket eller tilrettelagt forud for konkursen,
drejer sagen sig også om, hvorvidt kommunerne er indtrådt i alle krav efter virksomheds-
overdragelseslovens § 2, eller om kommunernes indtræden alene dækker krav fra sagsøge-
re ansat af kommunerne indtil udgangen af marts 2015 eller indtil udgangen af april 2015.
Hvis virksomhedsoverdragelsen må anses for tilrettelagt og gennemført efter konkursen,
drejer sigen sig også om, hvorvidt kommunernes indtræden i krav for perioden efter de-
kretdagen omfatter sagsøgere ansat af kommunerne indtil udgangen af marts 2015 eller
indtil udgangen af april 2015.
Sag nr. V.L.
V.L.
er anlagt ved Retten i Hillerød den 11. november 2015, og sag nr.
er anlagt ved Retten i Aalborg den 26. oktober 2015. Retten i Hillerød
til Retten i Aalborg, der den 3. juni 2016
henviste den 5. april 2016 sag nr. V.L.
henviste begge sager til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.
Landsretten besluttede den 26. oktober 2016, at sagerne skulle behandles i forbindelse med
hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, og sagerne har været hovedforhandlet sammen.
Den 2. oktober 2017 besluttede landsretten at lade Kommunernes Landsforening indtræde
som biintervenient til fordel for Hjørring Kommunes og Aalborg Kommunes påstande og
anbringender.
Sag nr. V.L.
var oprindelig anlagt af FOA på vegne 111 sagsøgere, men den 9.
juli 2018 hævede FOA sagen på vegne 34 sagsøgere, idet Lønmodtagernes Garantifond
havde anerkendt, at deres krav var dækningsberettigede. Alle parterne var enige om, at
sagens omkostninger mellem disse parter skulle ophæves, og at inddragelsen af disse parter
ikke i nævneværdig grad havde påvirket parternes arbejde med sagen.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0006.png
-6-
Påstande
I sag nr. V.L.
er nedlagt følgende påstande:
A
Lønmodtagernes Garantifond skal betale 95.397,31 kr. med procesrente af 21.635,42 kr.
fra den 31. marts 2015, af 3.638,90 kr. fra den 30. april 2015, af 45.390,54 kr. fra den 31.
juli 2015, af 952,30 kr. fra den 30. august 2015, og af 23.780,24 kr. fra sagens anlæg, sub-
sidiært med procesrente af 95.397,31 kr. fra sagens anlæg.
Alternativt skal Hjørring Kommune betale 128.091,65 kr. med procesrente af 21.635,42 kr.
fra den 31. marts 2015, af 3.638,90 kr. fra den 30. april 2015, af 45.390,54 kr. fra den 31.
juli 2015, af 952,30 kr. fra den 30. august 2015, og af 56.474,79 kr. fra sagens anlæg, sub-
sidiært med procesrente af 128.091,65 kr. fra sagens anlæg.
B
Lønmodtagernes Garantifond skal betale 4.298,07 kr. med procesrente af 3.820,50 kr. fra
den 31. marts 2015 og af 477,57 kr. fra sagens anlæg, subsidiært med procesrente af
4.298,07 kr. fra sagens anlæg.
Alternativt skal Hjørring Kommune betale 7.657,40 kr. med procesrente af 3.820,50 kr. fra
den 31. marts 2015 og af 3.836,90 kr. fra sagens anlæg, subsidiært med procesrente af
7.657,40 kr. fra sagens anlæg.
C
Lønmodtagernes Garantifond skal betale 2.011,75 kr. med procesrente af 1.836,32 kr. fra
den 31. marts 2015 og af 175,43 kr. fra sagens anlæg, subsidiært med procesrente af
2.011,75 kr. fra sagens anlæg.
Alternativt skal Aalborg Kommune betale 2.048,46 kr. med procesrente af 1.836,32 kr. fra
den 31. marts 2015 og af 212,14 kr. fra sagens anlæg, subsidiært med procesrente af
2.048,46 kr. fra sagens anlæg.
Lønmodtagernes Garantifond har nedlagt påstand om frifindelse.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0007.png
-7-
Hjørring Kommune har over for
A
påstand om frifindelse.
og
B
nedlagt
Aalborg Kommune har over for
C
nedlagt påstand om frifindelse.
De betalingskrav, der er fremsat af
A
B
og C
er ikke bestridt størrelsesmæssigt. De krav, der er fremsat over for
kommunerne udgør bruttobeløb, mens der er foretaget fradrag for kildeskat mv. i de tilsva-
rende krav, der er fremsat over for Lønmodtagernes Garantifond. Ingen af disse sagsøgere
blev ansat i de sagsøgte kommuner, men fratrådte deres stillinger i forbindelse med kon-
kursen.
I sag nr. V.L.
er nedlagt følgende påstande:
Sagsøgerne 1-37 har nedlagt påstand om, at Lønmodtagernes Garantifond tilpligtes at an-
erkende, at de ikke er virksomhedsoverdraget til Aalborg Kommune. Alternativt har disse
sagsøgere over for Aalborg Kommune nedlagt påstand om, at Aalborg Kommune tilpligtes
at anerkende, at de er virksomhedsoverdraget til kommunen. Disse sagsøgere har endvide-
re nedlagt påstand om, at Lønmodtagernes Garantifond og Aalborg Kommune tilpligtes at
anerkende, at de krav, disse sagsøgte skal betale, tillægges procesrente fra den 29. juli
2015, subsidiært fra sagens anlæg.
Sagsøgerne 38-77 har nedlagt påstand om, at Lønmodtagernes Garantifond tilpligtes at
anerkende, at de ikke er virksomhedsoverdraget til Hjørring Kommune. Alternativt har
disse sagsøgere over for Hjørring Kommune nedlagt påstand om, at Hjørring Kommune
tilpligtes at anerkende, at de er virksomhedsoverdraget til kommunen. Disse sagsøgere har
endvidere nedlagt påstand om, at Lønmodtagernes Garantifond og Hjørring Kommune
tilpligtes at anerkende, at de krav, disse sagsøgte skal betale, tillægges procesrente fra sa-
gens anlæg,
Lønmodtagernes Garantifond har over for sagsøgerne 1-37 principalt nedlagt påstand om
frifindelse, subsidiært mod at Lønmodtagernes Garantifond anerkender, at de sagsøgere,
som har hørt til
CC
mune efter
CC
ApS' Aalborg-afdeling, men ikke blev ansat i Aalborg Kom-
ApS’ konkurs inden den 30. april 2015, ikke er virksomhedsover-
draget til Aalborg Kommune.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0008.png
-8-
Lønmodtagernes Garantifond har over for sagsøgerne 38-77 principalt nedlagt påstand om
frifindelse, subsidiært mod at Lønmodtagernes Garantifond anerkender, at de sagsøgere,
som har hørt til
CC
Kommune efter
CC
ApS' Hjørring-afdeling, men ikke blev ansat i Hjørring
ApS' konkurs inden den 30. april 2015, ikke er virksomheds-
overdraget til Hjørring Kommune.
Aalborg Kommune har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod at kommunen aner-
kender, at Aalborg Kommune er indtrådt i ansættelsesforholdet for de af sagsøgerne, som
efter
CC
ApS' konkurs blev ansat i Aalborg Kommune inden udgangen af marts
2015, men alene med virkning for krav opstået efter konkursdekretets afsigelse.
Over for rentepåstanden har Aalborg Kommune påstået frifindelse, subsidiært mod aner-
kendelse af betaling af renter fra sagens anlæg.
Hjørring Kommune har over for sagsøgerne 38-77’s
anerkendelsespåstand og rentepåstand
nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgerne 1-37 har opgjort deres krav til 5.615.091,57 kr., og sagsøgerne 38-77 har op-
gjort deres krav til 5.667.548,21 kr.
Sagsfremstilling
Af en redegørelse af 8. april 2015 fra kurator, advokat
CD
CC
fremgår følgende om
virksomhed:
”
2.1
…
CC
[
CC
ejet af
CC
ApS] og KBH [
CC
KBH ApS] er begge
Holding ApS.
CC
Holding ApS er ejet
af en såkaldt "investeringsfond" som er blevet administreret af
CE
.
CC
og KBH udgjorde tilsammen Dan-
marks største private hjemmehjælpervirksomhed.
og KBHs primære arbejdsopgaver bestod i hjemmehjælp til bor-
gere i en række danske kommuner. Hjemmehjælpsopgaverne sam-
mensatte sig efter det oplyste fra den seneste direktion og admini-
stration med en 50/50 fordeling mellem de to kerneområder:
•
Praktisk pleje udgør ikke livsnødvendig pleje, såsom rengøring,
tøjvask mv.
2.2
CC
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
-9-
•
Personlig pleje udgør den livsnødvendige pleje, såsom hjælp med
at borgeren får sin medicin, lægges i seng om aftenen og at der er
døgnbemanding på i tilfælde af nødopkald fra borgeren.
På tidspunktet for indledning af rekonstruktion, servicerede
CC
og
KBH ca. 4.200 borgere fordelt på en række danske kommuner i hele
landet.
Den seneste direktion og daglige ledelse har oplyst, at alle medarbej-
dere i et vist omfang udførte praktisk pleje, mens den personlige ple-
je alene blev udført af uddannet personale, typisk SOSU'er.
2.3
CC
og KBHs virksomhed udspringer af et kommunalt opdrag og
godkendelsessystem. Af servicelovens § 83 fremgår, at det påhviler
kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med, at borgere får den gratis
lovbestemte hjemmepleje, som de er berettiget til. Kommunalbesty-
relsen fører tilsyn med, at dette tilbydes til alle borgere, dog således
at borgerne skal gennem en ansøgning og godkendelse hos en kom-
munal visitator, der er ansat i kommunen. Godkendes borgeren til
hjemmepleje, kan borgeren herefter vælge leverandør.
Det påhviler tillige kommunalbestyrelsen i en kommune, i henhold
til servicelovens § 91 at sikre, at borgeren, der er berettiget til gratis
hjemmepleje, har minimum to leverandører i en kommune at vælge i
mellem, hvoraf den ene dog skal være kommunal (frit-valgs ordnin-
gen).
Det er i denne frit-valgs ordning, at
CC
og KBH-selskaberne, som
privat leverandør til borgerne under en offentlig gratis ydelse, har
drevet sin virksomhed under tilsyn af kommunerne, med betaling fra
kommunerne i henhold til kommunale takster og under krav om op-
fyldelse af samme lovkrav til virksomheden, som de offentlige
hjemmehjælper-virksomheder skulle opfylde.
2.4
2.5
2.6
og KBH er således blevet leverandør til kommunernes borgere
under frit-valgs ordningen via indgåelse af kontrakter direkte med
kommunerne (aftaler der beløbsmæssigt ligger under kravene om
udbud) og under kontrakter, som
CC
og KBH har vundet i udbud.
CC
og KBHs helt store kontrakter, der blev vundet i udbud, var i
Københavns kommune, Hjørring Kommune og Aalborg Kommune.
CC
…
2.8
CC
har leveret til kommunerne Aalborg, Hjørring, Brønderslev,
Gentofte, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk.
KBH har alene leveret til Københavns Kommune.
…
2.9
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 10 -
3.1
CC
og KBH havde over de seneste to regnskabsår forud for indled-
ning af rekonstruktionsbehandling generet et underskud i niveauet 20
mio. kr. pr. år. Selskaberne havde forsøgt at få vendt de dårlige års-
resultater ved opkøb i branchen, og optimering af omkostninger til
medarbejdere. Ejerkredsen havde indskudt et ikke uvæsentligt milli-
onbeløb i denne proces.
Forsøget på en turn-around af
CC
og KBH viste sig formålsløst, idet
hele den private hjemmehjælpsbranche var og er hårdt ramt af un-
derskud, afviklinger og konkurser, idet priserne der tjenes på leve-
ring af service til borgerne, ikke står mål med omkostningerne i
branchen.
CE
søgte derfor over en periode købere af selskaberne til
overtagelse snarest muligt til bedst mulige pris. Der var ikke en for-
ventning om på nogen måde, at få sin investering hjem igen, men at
få bragt virksomheden videre for at redde arbejdspladser.
…
Der pågik herefter forhandlinger fra primo 2015, hvor de mulige kø-
bere af alle aktiviteter i
CC
og ejerandelene i KBH gennemgik sel-
skaberne med henblik på vurdering af, hvorvidt de ønskede at afgive
et tilbud på et køb. Det skete helt frem til første del af marts i et mil-
jø, hvor
CE
forventede, at der kunne gennemføres en handel.
3.2
3.3
Onsdag den 11. marts 2015 meddelte den sidste da kendte mulige
køber til
CC
og KBH, at vedkommende alligevel var uden mulighed
for at gennemføre et køb på daværende tidspunkt. Måske nogle må-
neder senere. Selskaberne var herefter reelt uden mulighed for om-
gående salg.
…
3.6
Denne udvikling gjorde det nødvendigt straks at afklare, hvordan en
nedlukning af selskaberne kunne ske, uden at der opstod kritiske -
herunder potentielt alvorlige livstruende - situationer i forhold til de
ca. 4.200 borgere, der blev serviceret.
Der blev torsdag den 12. marts 2015 afholdt krisemøde hos
CE
med
deltagelse af advokat
CD
og advokat
CF
fra
Bech-Bruun ("BB"), Ml, selskabernes bankforbindelse Danske Bank
("DB") samt
CC
og KBHs direktør
CG
3.7
Mødet gik væsentligt på, om DB ville holde finansiering åben under
en langsom nedlukning - forventeligt i form af en anmeldt rekon-
struktion. Det skete under en tilkendegivelse fra
CG
om, at det
måtte forventes at tage imellem to og fire uger for kommunerne at
have et beredskab, der kunne sætte dem i stand til at tilbagetage pas-
ningen af de ca. 4.200 borgere.
…
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 11 -
3.10
…
På baggrund af disse nøgletal, var oplægget til mødet mandag mor-
gen den 16. marts 2015, at det skulle undersøges, om det var muligt
at gennemføre, at en afvikling struktureret og afstemt med kommu-
nens tempo, for at undgå personskade eller tab af menneskeliv hos
borgerne, som
CC
og KBH servicerede. Derfor var det også oplæg-
get, at den strukturerede afvikling forventedes at tage de estimerede
2-4 uger.
…
3.11
DB tilkendegav på mødet mandag den 16. marts 2015, at DB som
udgangspunkt ikke ville holde en finansiering åben i en model som
præsenteret af BB. Samtidigt var der enighed om hos DB, Ml, BB og
at en direkte lukning i konkurs ville skabe
CC
og KBH ved
CG
uoverstigelige og uforudsigelige udfordringer for de berørte borgere
og kommuner med risiko for alvorlig personskader eller værre, idet
CC
og KBH var blandt de absolut største hjemmehjælpervirksomhe-
der på det danske marked. Herudover var der enighed om, at det
kunne være særdeles vanskeligt at holde på medarbejderstaben under
en konkurs, idet det blev forventet fra
CC
og KBH. at en stor del
ville sygemelde sig med det samme.
Der var tillige enighed om på mødet, at eftersom der ikke var en kø-
ber til
CC
og KBH, ville rekonstruktionen ende med en konkurs
uden et frasalg eller en tvangsakkordløsning for
CC
og KBH, med-
mindre en køber meldte sig under rekonstruktionen…
3.12
Konklusionen på mødet var derfor, at BB,
CC
og KBH ved
CG
og
daværende driftschef
skulle afholde møder med
CH
H
alle kommuner, som var kunder i
CC
og KBH med henblik på orien-
tering om, at selskaberne nu var under afvikling under en anmeldt
rekonstruktion. I møderne skulle med kommunerne drøftes igangsæt-
telse af, hvorledes og af hvem der kunne ske hjemtagelse af service
overfor de i alt ca. 4.200 borgere fordelt på 7 kommuner.
Oplægget til alle kommunerne skulle være, at der var et behov for, at
kommunerne gav en realistisk tidshorisont på, hvor længe de skulle
bruge til at hjemtage alle deres borgere uden risiko for borgernes
sikkerhed.
…
3.13
3.14
Der blev i forlængelse af mødet mandag morgen den 16. marts ud-
sendt enslydende e-mails til alle kommuner fra
CG
med ønsket om
et møde hurtigst muligt med den pågældende kommune om en hjem-
tagelse af borgerne.
…
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 12 -
6.
6.1
Kommentar
Som det fremgår af redegørelsen ovenfor, er der under de særdeles
usædvanlige og tidspressede omstændigheder søgt at holde et fokus
på, hvordan alvorlige og muligt livstruende situationer for kommu-
nernes borgere har kunnet undgås i perioden op til de tidspunkter,
hvor kommunerne kunne have beredskab parat til at hjemtage pleje-
opgaverne.
Det er vores oplevelse
–
hvad redegørelsen overfor også afspejler
–
at der ikke er sket nogen struktureret overgang af medarbejdere i den
forståelse, der følger af lov om lønmodtagernes retsstilling ved virk-
somhedsoverdragelse, før efter det tidspunkt, hvor medarbejderne ef-
ter konkursdekret er blevet opsagt og fritstillet.”
sendte til kommunerne i forlængelse af mødet
6.2
I de e-mails, som
CG
den 16. marts 2015, var anført:
”Med beklagelse bekræfter vi hermed at
CC
er i dyb øko-
nomisk krise. Vi har indtil for ganske nylig troet på at købere ville
overtage aktiviteterne til videreførelse, men køberne har nu meldt fra.
Vi er derfor inde i, at
CC
er nød til at træde i insolvens be-
handling.
Vi vil gerne i en omgående dialog med kommunen for at finde de løs-
ninger, der påvirker kommunen og borgerne mindst muligt. Vi har be-
hov for et omgående møde, gerne som telefonmøde, hvor også vores
advokat fra Bech Bruun vil deltage.
Vi har møde med Københavns Kommune i dag kl. 12.30 og vil gerne,
hvis det er muligt sætte et møde op med Jer lige efter dette.”
På den baggrund blev der senere samme dag holdt telefonmøder med Aalborg Kommune
og Hjørring Kommune.
I et referat af telefonmødet med Aalborg Kommune skrev advokat
CF
marts 2015 følgende:
”…
Tak for mail og tak for hurtigt og konstruktivt telefonmøde i dag.
Vi, der mødte telefonisk for
CC
-
-
CG
,
og jeg - orienterede om baggrunden for
CC
CH
situation og at selskabet står foran en lukning. Vi oplyste også,
at med mindre Aalborg Kommune betaler for hvad der er leveret og
den 16.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 13 -
bliver leveret, vil
CC
"løbe tør " hvilket i sig selv vil føre til
omgående stop med en konkurs til følge.
Aalborg Kommune oplyste, at de skal bruge 2-4 uger på at omstille
sig. Det vil bl.a. blive i form af opmanding med vikarer/ansatte, som
Aalborg Kommune i et omfang forventer at ansætte/benytte sig af ud
af de medarbejdere i
CC
som vil blive opsagte.
Aalborg Kommune erklærede på mødet, at det for dem var afgørende,
at der findes en smidig løsning, og vi modtog allerede under mødet
den ønskede bekræftelse på, at Aalborg Kommune betaler for alt hvad
der er leveret eller bliver leveret. Aalborg Kommune meddelte, at de
vil fremrykke betalingen på de faktureringer, der er sket ultimo febru-
ar, således at denne likviditet kommer hurtigere til rådighed for
CC
. Tillige vil der ske fremrykning af betaling for det som vil
blive faktureret indenfor meget kort tid for perioden 1. marts 2015 og
til faktureringsdatoen.
Aalborg Kommune oplyste, at såfremt
CC
ne der ikke ske betaling af udestående fakturaer.
…
CC
gik konkurs, kun-
forventer at anmelde Rekonstruktion ved skifteretten i
morgen tirsdag eller seneste onsdag. Min kollega
CD
udpeges
som rekonstruktør.
Med hensyn til offentliggørelse var der enighed om at søge et fælles
tidspunkt for en pressemeddelelse og da med et indhold, hvor begge
parter aktivt arbejder for, at borgerne ikke skal blive berørt negativt.
…
Undertegnede vil have den direkte dialog med Aalborg Kommune.
vil repræsentere
CC
med praktiske spørgsmål og
CH
logistik i processen.
…”
I et referat af telefonmødet med Hjørring Kommune samme dato skrev advokat
CF
”…
Tak for mail og tak for hurtigt og konstruktivt telefonmøde i dag.
Hermed kort referat og indstillingspunkter fra vor side af:
Vi, der mødte telefonisk for
CC
-
-
CG
,
og jeg - orienterede om baggrunden for
CC
CH
situation og at selskabet står foran en lukning. Vi oplyste også,
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 14 -
at med mindre Hjørring Kommune betaler for hvad der er leveret og
bliver leveret, vil
CC
"løbe tør " hvilket i sig selv vil føre til
omgående stop med en konkurs til følge indenfor få dage. En rekon-
struktion vil da ikke være muligt.
Jeg oplyste, at der har været tilsvarende møder d.d. med Københavns
Kommune og Aalborg Kommune, hvor disse kommuner støtter op om
en løsning via en afvikling i rekonstruktion.
Hjørring kommune oplyste, at de vender tilbage med tidshorisont på,
hvor længe kommunen skal bruge på at overtage de borgere, der berø-
res af
CC
afvikling. Jeg oplyste, at Københavns Kommune
og Aalborg Kommune havde meddelt, at de skulle bruge 2-4 uger for
en overgang af borgere, for at undgå væsentligt gene for borgerne.
Hjørring kommune vender tilbage med, hvorvidt de vil betale de ude-
stående fakturaer der skyldes til
CC
samt en handlingsplan i
øvrigt for kommunens tidshorisont for en overtagelse af de berørte
borgere. Jeg oplyste på telefonmødet, at Københavns Kommune og
Aalborg Kommune har tiltrådt allerede på møderne i dag, at de vil be-
tale udestående regninger til
CC
samt kommende arbejder
udført frem til rekonstruktion samt for arbejde udført under rekon-
struktionen.
Hjørring Kommune oplyste dog allerede på telefonmødet, at såfremt
kommunen vil være indstillet på at betale, er det betinget af at der ind-
ledes en rekonstruktion.
Jeg oplyste, at
CC
forventer at anmelde Rekonstruktion ved
skifteretten i morgen tirsdag eller seneste onsdag. Min kollega
CD
udpeges som rekonstruktør.
Med hensyn til offentliggørelse var der enighed om at søge et fælles
tidspunkt for en pressemeddelelse og da med et indhold, hvor begge
parter aktivt arbejder for, at borgerne ikke
skal blive berørt negativt.…
Undertegnede vil have den direkte dialog med Hjørring Kommune.
vil repræsentere
CC
med praktiske spørgsmål og
CH
logistik i processen.
Vores ønsker herfra til kommunen er således følgende:
1) At der sker fremrykning til straksbetaling af udestående fakturaer
i
CC
favør. Hvortil betaling med frigørende virkning
kan ske, sker efter nærmere aftale med undertegnede
2) At vi gerne ser at Hjørring kommune, som København og Aal-
borg, kan overtage alle forpligtelser indenfor 2-4 uger
...”
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 15 -
Den 16. marts kl. 22.40 sendte
en e-mail til advokat
CF
anført:
CI
der var myndighedschef i Hjørring Kommune,
med rettelser og kommentarer til referatet. Heri er
”…
Som jeg skrev til dig tidligere har vi nogle rettelser og kommentarer
idet vi undrer os over flere af formuleringerne i jeres referat og ønsker
en præcisering:
…
- vi indgik ikke nogen aftale om betaling for, hvad der vil blive leve-
ret. Vi vil overholde kontrakten og betale for det leverede, men Der
skal indgåes en afviklingsaftale, der klart beskriver, hvornår vores
kommunale hjemmepleje går ind i opgaveløsningen for borgerne, og
hvor I samtidig slipper borgerne. Det kunne f.eks. Være distriktvis.
…
- vi vil gå efter en hurtig afvikling, dvs. Snarere 2 uger end 4 uger, og
vil så snart rekonstruktion er meddelt invitere
CC
lokale le-
delse eks. Onsdag med henblik på at få lavet en afviklingsplan
- det fremgår ikke af referatet hvad formålet med rekonstruktionen er,
nemlig at sikre driften frem mod en konkurs og sikre kommunerne en
rimelig frist til at finde en løsning for borgerne
- punkt 1: som nævnt, vi er indstillet på at fremrykke betalingen til
under forudsætning af at virksomheden meddeler den er
CC
under rekonstruktion
- punkt 2: vi kan ikke overtage alle forpligtelser. Men vi kan lave en
afviklingsplan, hvor den kommunale hjemmepleje overtager forplig-
telsen for borgerne og dermed de konkrete opgaver, efter aftale samt
en tidsplan for dette i samarbejde med
CC
- der skal samtidig laves plan for aflevering af PDA'er betalt af Hjør-
ring kommune og overdragelse af nøgler.
…”
Denne e-mail besvarede advokat
CF
senere på aftenen kl. 23.06 således:
”…
Jeg kan af nedenstående læse, at vi er enige om, hvad der skal ske,
men uenig om mindre formuleringer.
Jeg har nedenfor forsøgt at præcisere yderligere til dine punkter, såle-
des vi er på linje med processen herfra:
…
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 16 -
–
Vi er enige her:
CC
vil gøre sit yderste for at levere un-
der rekonstruktionen, og jeg kan se af nedenstående at kommunen
er med på, at der betales for denne ydelse.
…
–
Det er positivt, at vi forhåbentligt kan få overdraget til jer indenfor
14 dage - tak for hurtigheden. Som sagt er det kun p.t. tre personer
hos
CC
der er bekendt med situationen. Den daglige le-
delse fra
CC
Hjørring afdeling, vil blive orienteret, når
rekonstruktionen bliver indledt. Vi meddeler dem, at I har tid til at
mødes onsdag denne uge - anmeldes rekonstruktion først onsdag,
hører vi gerne om I kan evt. torsdag/fredag denne uge.
Det er korrekt, at formålet med rekonstruktionen er, at afvikle
struktureret og ordentligt til kommunerne ved drift i rekonstrukti-
on. Det er også korrekt, at efter endt overdragelse, vil
CC
gå konkurs.
–
…
–
–
–
Ad 2: Vi er enige i fremgangsmåde, og imødeser jeres plan se fra
kommunens side for en overtagelse af borgerne, når dette måtte
være afklaret i kommunen.
Vi beder den daglige ledelse i
CC
Hjørring om at komme
med en praktisk plan for overlevering af PDA' er og nøgler til
kommunen
Vi afstemmer vores pressemeddelelse med jer - jeg formoder vi
blot sender til dig og
CJ
Håber ovenstående præciserer de uklarheder, som måtte være opfattet
hos Hjørring Kommune.
…”
Dagen efter, tirsdag den 17. marts 2015 omkring kl. 10, sendte advokat
CF
enslydende e-mails til Aalborg Kommune og Hjørring Kommune. I e-mailen til Aalborg
Kommune er anført:
” …I forlængelse af gårsdagens
telefonmøde har været en omfattende
møde og telefonaktivitet til langt ud på aftenen, for at tilrettelægge.
I forlængelse heraf må jeg erkende, at det kan vise sig for ambitiøst, at
tro på at
CC
vil kunne holde business as usual i op til to til
fire uger. Den række af underleverancer og forhold, der skal være på
plads, må jeg frygte.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 17 -
Efter at have samlet og vurderet alle disse informationer finder jeg, at
det er nødvendigt for også kommunerne, at vi opererer med en mere
forceret plan. Overgang til kommunerne bør fremmes således at det
sker så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg vil gerne
høre Aalborg Kommunes bud her på. Men jeg finder at det er svært
for
CC
at holde sammen på alt længere end til en gang i næ-
ste uge.
Jeg beklager, hvis jeg var for optimistisk på dette punkt i går. Fra
side vil vi gøre alt for at sikre at kommunerne modtager
CC
alle nødvendige oplysninger.
Selve praktikken ser jeg således, at vi fortsat holder problemstillingen
fortroligt i den lille kreds. Når
CC
sammenbrud offentlig-
gøres vil det samtidigt være med en forventet ophørsdato for leveran-
cer fra
CC
Herefter vil
CC
levere til kommunerne
- og oplyse de ansatte dels at de vil modtage løn fra LG, dels at de kan
søge ny ansættelse i kommunerne. Heller ingen af de andre kommu-
ner, har ønsket at virksomhedsovertage dele af
CC
…”
Senere om eftermiddagen, kl. 17.17, sendte
CD
havde
CC
som leverandør. Heraf fremgår:
”….
Imidlertid er vi orienteret om, at FOA har modtaget en række medde-
lelser fra ansatte i
CC
De pågældende hævder at de via fæl-
lestillidsmanden i København skulle være orienteret om, at
CC
allerede er trådt i betalingsstandsning. Jeg har spurgt Københavns
Kommune hertil
–
Københavns Kommune mener ikke det burde
komme fra dem, men det gør det nødvendigt, at vi fremskynder pro-
cessen. Nu er rygtestrømmen startet. Vi kan ikke
–
som tidligere drøf-
tet
–
vente til torsdag.
I morgen formiddag orienterer
CC
de 16 gruppelede-
re/planlæggere. I forlængelse heraf er det planen at samle alle medar-
bejdere i Aalborg kl. 11; alle medarbejdere i Hjørring kl. 13. Tids-
punktet for orientering i København er i skrivende stund ikke lagt fast.
Men det bliver om eftermiddagen.
Medarbejderne vil blive orienteret om, at
CC
onsdag er trådt
i Rekonstruktion - det er det samme som tidligere hed betalings-
standsning. Videre at indstiller sine ydelser snart. Det sker på de dato-
er, der lige nu er under drøftelse med kommunerne. Aalborg har til-
budt at overtage alle borgere fra mandag morgen. Det accepterer
CC
. Hjørring kommune overtager måske allerede i indeværende
uge. Øvrige kommuner forhandles. Medarbejderne orienteres videre
om, at det er sikret, at deres løn udbetales ultimo marts. Medarbejder-
en orientering til de kommuner, der
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 18 -
ne vil i øvrigt blive vejledt i relation til LG og om at nogle kommuner
har tilkendegivet, at de påtænker at skulle ansætte flere medarbejdere i
konsekvens af, at
CC
indstiller leverancerne.
…
De kommuner, der påtænker at ansætte nye medarbejdere, må gerne
orientere
CF
og mig, hvortil vi - om kommunerne måtte
ønske det - fra på torsdag kan henvise
CC
medarbejdere til
at sende deres ansøgninger.
…”
Onsdag den 18. marts 2015 kl. 13.59 sendte
CD
muner, der havde aftaler med
CC
sats og skrev yderligere:
”Vi traf fra
CC
side beslutning om at anmelde rekonstrukti-
on fremfor at gå direkte konkurs, bl.a. fordi ordet rekonstruktion lyder
mindre skingert end konkurs og fordi en kommune opfattede konkurs
som problematisk.
Vi er så langt i processerne, at vi overvejer at lade de to selskaber gå
konkurs i morgen. Det forenkler ledelsesforhold, tegningsforhold og
andre processer. Vi vil dog undlade at gøre dette, hvis der er en eller
flere kommuner, der opfatter dette som et problem.
Jeg forventer at sende en update til alle kommuner igen ca. kl. 14.00 i
morgen.”
Der blev herefter den 18. marts 2015 kl. 14.01 indledt rekonstruktionsbehandling for
CC
endnu en fælles e-mail til de kom-
Heri takkede han kommunerne for hurtig ind-
med advokat
CD
som rekonstruktør.
Samme dag kl. 14.05 skrev direktør i Hjørring Kommune,
Hjørring Kommune så et stort problem i, at
CC
CJ
til
CD
at
ville blive erklæret konkurs alle-
rede om torsdagen, idet de havde arbejdet med den vigtige planlægningsforudsætning, at
de skulle overtage borgerne fra fredag morgen.
Herefter skrev advokat
CD
kl. 14.32 følgende til alle kommuner:
”…
Lad mig understrege, at konkurs INGEN indflydelse har på aftaler
indgået op til nu. Medarbejderne fortsætter med at arbejde. Den reelle
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 19 -
ændring er, at jeg overtager tegningen af selskabet og derfor kan ma-
nøvrere i forhold til alle.
De aftaler der er indgået eller forhandles om levering af ydelser indtil
kommunerne overtager gennemføres med samme medarbejdere og på
samme vilkår.
…”
Herefter skrev direktør i Aalborg Kommune,
CO
kl. 14.57 følgende e-mail:
”…
Selv om en konkursbegæring ikke i juridisk forstand ændrer på de
indgåede aftaler omkring styret overdragelse af opgaverne - hvor vi
tager over mandag morgen fra
CC
- vil det billede der tegnes
i offentligheden være total kaos. Derfor vil vi ikke anse det for særligt
hensigtsmæssigt eller i overensstemmelse med de aftaler, vi har hand-
let efter - at indlede en konkurs. Vi forventer et svar på denne position
inden kl. 17.00.
…”
Advokat
CO
CK
fra advokatfirmaet Bech-Bruun sendte kl. 15.58 følgende e-mail til
CJ
og
”…
Jeg har samtidigt hermed ført drøftelser med Lønmodtagernes Garan-
tifond for at afklare, hvilke løsninger, der kan forfølges til udbetaling
af løn til alle medarbejdere for marts 2015 samtidig med, at der kan
skabes løsninger til kommunerne, hvor medarbejderne "hører" til.
Lønmodtagerne Garanti har meddelt, at de under nogle forudsætnin-
ger, som jeg mener, at vi kan opfylde, vil kunne udbetales løn for
marts 2015 både under en rekonstruktion og under en konkurs.
Der er imidlertid på to afgørende forskelle i, hvilke konsekvenser en
”overtagelse” af medarbejdere vil få, afhængigt af, hvor hurtigt I over-
tager, herunder om overdragelse sker før en konkurs (herunder under
en rekonstruktion) eller efter en konkurs.
•
En overtagelse før konkurs kan indebære, at en "erhverver" risike-
rer at overtage også de historiske forpligtelser overfor medarbejder
for så vidt angår feriepenge, ansættelsesvilkår, manglende andre
betalinger. En "overtagelse" efter konkurs indebærer - som ud-
gangspunkt, at alle restancer og opsparede løntilgodehavender før
konkursdekretet dækkes via Lønmodtagernes Garantifond, der så
har anmeldelsesret overfor konkursboet men som udgangspunkt
aldrig ikke overfor en "erhverver", idet en erhverver kun overtager
forpligtelser fra konkursdagen og frem.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 20 -
•
En overtagelse før konkurs vil kunne indebære uklarhed om, hvem
der følger med i en overtagelse med den risiko, at de ikke overtag-
ne medarbejdere, eller deres fagforening eller Lønmodtagernes
Garantifond indtager standpunkt om, at disse medarbejdere, der
har været beskæftiget med samme aktivitet, også skal være omfat-
tet af en overdragelse. I en konkurssituation, hvor der er grundlag
for at foretage den fornødne og velbegrundede tilpasning, vil det i
et bedre - om end stadig ikke helt afklaret omfang - kunne tilpas-
ses, hvad der overtages af medarbejdere.
Jeg har ovenfor angivet "overtagelse" og "erhverver” i "anført" betyd-
ning. Dette skyldes, at lov om lønmodtagernes retsstilling ved virk-
somhedsoverdragelse, der også finder anvendelse ved rekonstruktion
og konkurs, beskytter medarbejderne også i den situation, hvor der i
realitet ikke har været en sælger, men hvor en ny arbejdsgiver ufor-
skyldt benytter medarbejderne til det selvsamme arbejde i et næsten
ubrudt tidsforløb. Dette kaldes blandt fagfælles en "de facto" overdra-
gelse. Medarbejderne, deres repræsentanter og Lønmodtagernes Ga-
rantifond er meget opmærksomme på sådanne "de facto" overdragel-
ser. Baggrunden herfor er, at kan man bevise en sådan, så er medar-
bejderne overtaget af ny arbejdsgiver med alle rettigheder, og Løn-
modtagernes Garantifond kan, hvis en sådan overdragelse sker forud
for konkurs berettiget anføre. at der ikke udløses nogen udbetaling fra
Lønmodtagernes Garantifond, da forpligtelserne overfor medarbejder-
ne nu hører til hos ny arbejdsgiver.
Når hertil kommer, at der i tilfælde af en konkurs ikke skal iagttages
de lidt mere komplekse og noget mere tids- og resursekrævende pro-
cesser for imødekommelse af reglerne om masseafskedigelser, så er
vores samlede vurdering - uden at vi dermed er rådgiver for andre end
virksomhederne under rekonstruktion - at det også er i kommunerne
interesse, at
CD
indstilling om konkurs nedenfor følges.
…”
Denne e-mail besvarede direktør
CJ
torsdag den 19. marts kl. 12.14 således:
”…
Det er vigtigt for mig at understrege at vi ikke på noget tidspunkt har
indgået aftale om overtagelse af
CC
medarbejder. Det vi har
aftalt er at
CC
under rekonstruktion fortsætter driften indtil
Hjørring kommune kan levere hjemmeplejen til de ca. 600 borgere
som det drejer sig om. Det er således ikke Hjørring kommune som
medarbejderne ved
CC
udfører arbejdet for - men derimod
for selskabet
CC
under rekonstruktion - det selskabet leverer
til Hjørring kommune er oplysninger af praktisk karakter - således at
en overdragelse er muligt. Vi forventer fortsat at
CC
leverer
hjemmeplejen som aftalt frem til fredag morgen kl. 7.00.
…”
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 21 -
Af et stillingsopslag fra Hjørring Kommune den 18. marts 2015 fremgår, at kommunen
søgte et antal social- og sundhedshjælpere samt -assistenter til dag- og aftenvagt. Det
fremgår videre, at der var tale om midlertidige stillinger, som ønskedes besat hurtigst mu-
ligt. Ansøgningsfristen var den 10. april 2015, men det fremgår, at der ville ske løbende
ansættelser i ansøgningsperioden.
Advokat
CK
indledte den 17. marts 2015 en dialog med LG om rekonstruktio-
nen, herunder om muligheden for at få et lån til betaling af lønnen for marts. Af en e-mail
af 19. marts 2015 fra
andet:
”...
Ved gennemførelse af rekonstruktion/konkurs med drift, opnår pant-
haver i selskabet fuld dækning af sit pant, samt der sikres en ikke
uvæsentligt kontantbeholdning til konkursboet kreditorer (særligt 94-
kravet fra LG for lån til nettoløn + A-skat eller lånudbetaling for marts
2015 lån).
Formelt er der i går indledt rekonstruktion, men i løbet af i dag, får vi
afklaring med kommunerne på, at de er indstillede på, at der startes
konkurs straks, således at medarbejdere kan opsiges til forkortelse af
selskabernes forpligtelser, og således at der arbejdes men ikke indtræ-
des i 14 dages perioden i fornødent om, og at medarbejderne, efter ko-
ordinering med kommunerne én for én herefter fritstilles.
Forudsat, at vi kommer under konkurs og følger reglerne her, og at vi
som rekonstruktører/kuratorer kan bekræfte, at der ikke er sket nogen
form for overdragelse inden konkursen
–
hverken aftalt eller de facto
–
da vil jeg være meget taknemmelig fra jer på sædvanlig vis at få en
bekræftelse på, at I dækker krav frem til dekretdagen og at I kan være
behjælpelig i samarbejde med os at få udbetalt løn for hele marts 2015
som et led i sikring af aktiverne overnfor.
…”
Senere samme dag sendte
CM
CL
CK
til
CL
fra LG fremgår blandt
en e-mail til sin kollega hos LG,
. Heraf fremgår:
”Hej
CM
Jeg fik nu talt med
og forklarede at vi ikke kan tage stil-
CK
ling til vo i konkurs, eller eventuel faktisk overtagelse allerede nu,
men at vi fornemmer at der har været en del afklaringer og forhand-
linger allerede. Derudover har vi hørt, at der formentligt er tale om, at
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 22 -
kommunerne ikke venter til 1. april med at overtage opgaverne, men
gør det allerede i de kommende dage, og at de til brug for det også vil
anvende nogle medarbejdere fra
CC
Det er han ked af at høre, da deres plan var at kommunerne skulle
vente, så de betalte
CC
de udestående beløb, inden de fik
opgaverne overdraget. Hvis de overtager nu, er risikoen, at de så mod-
regner den løn, de kommer til at betale til medarbejderne for marts i
de udestående fordringer. Dermed kommer der ikke de penge ind i bo-
et, som han nedenfor har skønnet (hvilke jo ikke mindst vil ramme
panthaverne, som han repræsenterer). Han præciserer at der ikke er
nogen konkrete aftaler med kommunerne. Hvis de beskæftiger løn-
modtagerne, er det derfor deres beslutning og ikke en aftale med
CC
.
I det omfang vi mener at nogle af lønmodtagerne er overtaget af
kommunerne, vil det være uden betydning for LG, om kommunerne
betaler af på de udestående fordringer, da vi så ikke skal betale til
lønmodtagerne, og dermed ikke får et krav i boet. De lønmodtagere,
der ikke kommer til at arbejde for kommunerne
–
eller andre der måtte
overtage opgaver
‐ vil vi dog formentligt skulle betale til.
Han ville så gerne vide, om vi alligevel ville være fleksible i forhold
til en hurtig udbetaling af løn for marts, uanset vi ikke ville bekræfte
vo efter konkursen allerede nu. Jeg svarede at det kunne vi heller ikke
svare på nu, men at vi ville afvente forløbet i den kommende uge og
se i hvilket omfang medarbejderne blev sat i beskæftigelse af kommu-
nerne. Det vil jo være afgørende for om LG overhoveder skulle betale
deres løn for marts, og dermed vil en hurtig betaling eller lån kun være
relevant for dem der fortsat arbejder for
CC
og kun for peri-
oden indtil dekret.
Jeg har oplyst, at det er en beslutning, der er taget af vores ledelse bl.a.
på baggrund af divergensen i de udmeldinger, vi får fra forskellig side.
…”
Den 19. marts 2015 kl. 19.00 blev der holdt et informationsmøde i Aalborg Kommune på
plejehjemmet
CN
for medarbejdere i
CC
Af Aalborg Kommunes invitation
fremgår blandt andet, at emnerne på mødet ville være en præsentation af Hjemmepleje
Aalborg, et punkt om overdragelsen af
CC
aktiviteter til Hjemmepleje Aalborg
samt et punkt om, hvordan Hjemmepleje Aalborg ønskede at rekruttere medarbejdere til at
varetage opgaverne. Det fremgår endvidere, at direktør
CO
funktionschef
CP
fra Aalborg Kommune og ledere fra Hjemmepleje Aalborg ville deltage.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 23 -
CP
havde lavet en informationsskrivelse til medarbejderne med et cv- og
ansøgningsskema, som kunne bruges til at søge stillinger hos Aalborg Kommune. Heraf
fremgår:
”Kære medarbejder hos
CC
I forbindelse med at Aalborg Kommune tager over på opgaver efter
vil der
–
i et vist omfang
–
blive mulighed for at medar-
CC
bejderne hos
CC
kan få ansættelse hos Hjemmepleje Aal-
borg. I første omgang vil der være tale om tidsbegrænset ansættelse.
Vi vil derfor gerne bede dig udfylde skemaet herunder. Det er vigtigt,
at telefonnummer og e-mail er korrekte og at det er muligt at træffe
dig på telefon og mail.
Nærmere information om muligheder for ansættelse vil blive givet på
informationsmøde torsdag d. 19. marts kl. 19.00
…”
På informationsmødet blev der vist en PowerPoint præsentation. Det fremgår af de viste
”slides”,
at programmet for mødet indeholdt en orientering om processen i forbindelse med
lukningen af
CC
og Aalborg Kommunes overtagelse af opgaven, en kort præsen-
tation af hjemmeplejen i kommunen og behovet for rekruttering af medarbejdere. Herud-
over fremgår det, at der var behov for ca. 30-40 assistenter/hjælpere og 20 serviceassisten-
ter. Om rekrutteringsprocessen fremgår, at cv og ansøgning skulle udfyldes, at kandidater
ville blive indkaldt til samtale fredag og lørdag, at ansøgning, straffeattest og billede (id)
skulle medbringes, og at alle, der blev ansat, ville få besked om mødested mv.
I en e-mail fredag den 20. marts 2015 kl. 9.38 til advokat
CO
CK
spurgte direktør
om der var nyt om konkursen, idet Aalborg Kommune var tæt på at starte re-
svarede kort efter, at der var indsendt konkursbegæring, og
kruttering. Advokat
CD
at de forventede dekret afsagt inden for den næste time.
Kl. 11.11 blev
CC
udpeget som kurator.
taget under konkursbehandling, og advokat
CD
blev
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 24 -
Aalborg Kommune opslog med ansøgningsfrist den 26. marts 2015 en række vikarstillin-
ger som hjemmehjælper til rengøring og praktisk hjælp samt som social- og sundhedsassi-
stenter og -hjælpere.
Ligeledes den 20. marts 2015 skrev
CG
til kurator, at flere medar-
bejdere i Hjørring havde spurgt deres afdelingsleder, hvornår de blev fritstillet, idet de
havde mulighed for at starte hos Hjørring Kommune om mandagen den 23. marts 2015,
men at kommunen kun ville ansætte dem, hvis de kunne fremvise en fritstilling.
Ved breve af henholdsvis den 20. og 23. marts 2015 sendt med post fra kurator blev stort
set alle medarbejderne i
CC
muligt varsel og fritstillet.
afdelinger i Hjørring og Aalborg opsagt med kortest
Med virkning fra fredag den 20. marts 2015 om morgenen overtog Hjørring Kommune
hjemmeplejeopgaven, og Aalborg Kommune overtog opgaven mandag den 23. marts 2015.
Den 24. marts 2015 sendte
LG,
CM
CL
endnu en e-mail til sin kollega hos
Heraf fremgår:
”…
har lige ringet. Han vi gerne holde et møde med os og
fremlægge diverse oplysninger samt deres redegørelse for hvorfor for-
løbet med rekonstruktion og konkurs blev som det gjorde. Gerne i
morgen onsdag eller torsdag.
CK
Han synes det er vigtigt vi forstår at forløbet ikke skal ses som et for-
søg på spekulation, selvom de forud for rekonstruktionen allerede var
i dialog med kommunerne. Deres involvering opstod som følge af at
ønskede at afvikle deres investering, og derfor tog fat i
CE
Danske Bank, som tog fat i deres advokat. Dialogen med kommunerne
var for at få dem til at starte et beredskab op, der kunne tage over når
lukkede ned. Han taler om at de valgte at fortsætte drif-
CC
ten ’så længe’, (også inden rekonstruktionen) fordi denne dialog fore-
gik. Jeg fik så ikke fat i hvornår de startede dialogen ?
Begge selskaber er erklæret konkurs fredag morgen, og de har samti-
digt opsagt og fritstillet alle medarbejdere med pleje og rengøringsop-
gaver. De vurderede at der ikke var mulighed for at overdrage medar-
bejderne, selvom de i løbet af natten havde forhandlinger med et sel-
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 25 -
skab, men de faldt på jorden. Derfor krævede kommunerne at lmt blev
fritstillet.
Det gjorde kommunerne efter råd fra KL, så de så snart lmt var fritstil-
let kunne indkalde til orienteringsmøder og evt anvende arbejdskraft, i
det omfang de havde behov. Det er tilsyneladende kommunernes op-
fattelse at de dermed undgår at overtage gamle krav eller at det anses
som en vo. CC siger dog at de har advaret kommuner om at LG mu-
ligvis kun vil dække lønmodtagere, der får arbejde hos kommunerne
indtil dekretdagen.
Bogholderi er ikke opsagt, og de vil kunne lave lønsedler til med de-
kretdagen (det er dog kun relevant hvis vi vil anse det for en vo i kon-
kurs og ikke en faktisk overtagelse der allerede skete forud for kon-
kursen) . De ved ikke hvem af lmt der måtte arbejde for kommunerne
nu.
Jeg spurgte til hvorfor de ikke havde nøjes med at opsige og undlade
at fritstille, så kommunerne havde været tvunget til at indgå en aftale
om de medarbejdere de ville anvende. Det kunne han godt se havde
været en mulighed, men de havde fritstillet fordi kommunerne kræve-
de det, og de ikke selv skulle anvende arbejdskraften. De har i opsi-
gelserne skrevet at fortsættelse i samme arbejde kan betyde at kon-
kursboet ikke kan anerkende krav (det står også i det eksempel vi har
fået).
Han vil ikke umiddelbart sende materiale, men fremlægge det på et
møde, da han mener det kræver forklaring.
Har du fået svar fra
CQ
mht om vi kan bede Kammeradvokaten ta-
ge kontakt til Skat og vurdere om vi sammen skal ønske en yderligere
kurator eller skift af kurator?
Hvad mener du om at afholde møde, han skal gerne have svar i dag
hvis det skal være inden påske.”
Den 30. juni 2015 afgav advokat
CR
der var blevet medkurator i konkurs-
boet, en redegørelse, hvori han vurderede, at virksomhedsoverdragelsesloven fandt anven-
delse for både Hjørring Kommune og Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune modtog efter det oplyste på baggrund af deres stillingsopslag 225 an-
søgninger, hvoraf der blev ansat 53 medarbejdere i perioden 23. marts til 1. maj 2015. Der
er mellem LG og Aalborg Kommune enighed om, at 36 af de 53 nyansatte medarbejdere
kom fra
CC
Aalborg afdeling, og at 33 af disse blev ansat den 23. marts 2015,
mens 3 blev ansat i begyndelsen af april 2015. Der er derimod ikke enighed om, hvorvidt
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 26 -
den relevante periode i forhold til vurderingen efter virksomhedsoverdragelsesloven kan
udstrækkes til den 1. maj 2015.
Hjørring Kommune ansatte efter det oplyste på baggrund af deres stillingsopslag 45 med-
arbejdere i midlertidige stillinger i samme periode. Der er mellem parterne ikke enighed
om, hvorvidt der blev ansat 27 eller 28 fra
CC
Hjørring afdeling i denne periode,
ligesom der heller ikke er enighed om, hvorvidt den relevante periode i forhold til vurde-
ringen efter virksomhedsoverdragelsesloven kan udstrækkes til den 1. maj 2015. Ud af de
45 nyansatte blev 20 ansat i perioden efter konkursen og frem til udgangen af marts 2015,
mens 1 blev ansat inden den 20. april, og 7 blev ansat herefter, men inden den 30. april
2015.
Der er mellem parterne enighed om, at
CC
ApS beskæftigede 269 personer for-
delt på forskellige afdelinger. Det er oplyst, at der i Aalborg afdelingen var ansat 79 med-
arbejdere til udførelse af hjemmeplejeopgaver, mens der er uenighed om, hvorvidt der i
Hjørring afdelingen var ansat 71 eller 75 medarbejdere. I hver af afdelingerne var ansat en
afdelingsleder, og afdelingslederen i Hjørring afdelingen havde også ansvaret for Brøn-
derslev afdelingen. Der var endvidere ansat planlæggere i hver af de 3 afdelinger. Den en-
kelte afdeling havde derudover egne ansatte, der havde mødested i afdelingen, men der var
ifølge ansættelseskontrakterne mulighed for udlån til en anden af
CC
afdelinger.
Langt de fleste af medarbejderne var fastansat med en ugentlig arbejdstid på over 28 timer.
I juni 2015 valgte Hjørring Kommune en ny privat hjemmeplejeleverandør.
Den 29. juni 2015 fremsatte FOA rentepåkrav over for LG og Aalborg Kommune, efter at
både LG og Aalborg Kommune havde afslået at betale de af FOAs medlemmer fremsatte
krav på løn m.v. i anledning af
CC
konkurs.
Forklaringer
Advokat
CF
CL
advokat
CD
direktør
CS
CX
CO
advokat
direktør
CT
CY
CK
CJ
juridisk konsulent
CG
CU
CI
CV
,
,
CH
CW
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0027.png
- 27 -
CZ
og
DA
har afgivet forklaring for landsretten. Der har endvidere været
DB
fremlagt en skriftlig vidneerklæring fra
Advokat
CF
har forklaret, at han i 2015 var ansat som advokat i Advokatfir-
maet Bech-Bruuns insolvensafdeling i København. Han blev bekendt med sagen, da advo-
kat
CD
den 11. marts 2015 fortalte ham om den og bad om hans bistand. Han var
med til at skrive nogle af afsnittene i den redegørelse af 8. april 2015, der blev sendt til LG.
Han deltog i telefonmøderne med Aalborg Kommune og Hjørring Kommune den 16.
marts. Der var en åbenbar forskel på kommunernes behov for personel for at kunne hjem-
tage borgerne. Københavns Kommune kunne hjemtage opgaven uden problemer, mens
Aalborg Kommune og Hjørring Kommune potentielt var udfordret. De 2-4 uger, der er
omtalt i redegørelsen, kom fra
CG
der mente, at det var det, der
skulle til for at sikre en blød landing. Da der begyndte at komme meldinger om, at FOA
havde fået viden om sagen og havde talt med nogle af dets medlemmer, ændrede situatio-
nen sig, og det var umuligt af holde selskabet kørende i 2-4 uger.
Han deltog ikke i de orienteringsmøder, som
CC
afholdt i Aalborg og Hjørring
den 18. marts, og der var heller ikke andre fra Bech-Bruun, der deltog. Der var lavet en
instruks til
CH
der var drifts- og udviklingschef i
CC
Han fik en kort
tilbagemelding om mødet, hvor der var blevet orienteret om rekonstruktionen og om, at
virksomheden ville anmode LG om et lån til betaling af lønnen for marts måned. Medar-
bejderne havde været bekymrede, men der var ingen, der ikke ville møde på arbejde næste
dag, hvilket de også havde fået besked på.
Hele rammen for rekonstruktionen ændrede sig, da det viste det sig, at Hjørring Kommune
og Aalborg Kommune kunne hjemtage borgerne hurtigere end 2-4 uger.
Han var ikke med til at opsige og fritstille medarbejderne i Hjørring afdelingen den 19.
marts 2015. Det var en af hans kollegaer, der stod for det. Han er bekendt med, at brevene
med opsigelserne til medarbejderne i Hjørring blev sendt den 20. marts med posten. Sam-
me dag om eftermiddagen ved 17-17.30-tiden modtog han en opringning fra en virksom-
hed inden for handicapservice, der kunne være interesseret i at overtage kontrakten. Han
ringede til
CJ
fra Hjørring Kommune og fortalte ham om henvendelsen.
CJ
sagde, at de havde hjemtaget borgerne, og at der ville komme et udbud senere.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0028.png
- 28 -
Han har ikke kendskab til en instruks om at opsige eller fritstille medarbejdere på et tidli-
gere tidspunkt. Han har ikke kendskab til, at der var kontakt mellem kommunerne og med-
arbejderne fra
CC
om rekruttering.
Kommentaren, der afslutter redegørelsen til LG, er ikke en konklusion. Redegørelsen blev
til under et massivt pres, fordi medarbejderne ikke havde fået løn, og kommentaren er lavet
på baggrund af den viden, de havde den 8. april 2015, og var udtryk for deres bedste for-
ståelse af situationen. De lavede ikke nogle nærmere undersøgelser af forholdene, herunder
om der havde været afholdt møder mv. mellem kommunerne og
CC
medarbej-
derne. Deres fokus var på at håndtere lønsedlerne og sikre, at LG fik de nødvendige oplys-
ninger.
Han var ikke med til at udarbejde Kammeradvokatens notat til LG af 30. juni 2015. Det var
alene Kammeradvokaten, der lavede det. Han læste notatet og blev overrasket over, at Aal-
borg Kommune havde afholdt møder på
CC
lejemål, og at der havde været så
meget dialog. Han antog, at det skyldtes de særlige omstændigheder.
De medarbejdere, der skulle bruges i Aalborg efter konkursdekretet, var dem, der skulle
arbejde i weekenden. I forhold til Hjørring var der ikke brug for medarbejdere efter dekre-
tet, da kommunen havde hjemtaget borgerne.
Der var forholdsvis mange leasede biler i
CC
Der var også et varelager beståen-
de af handsker og lignende. De har ham bekendt ikke overdraget nogle af aktiverne til
kommunerne.
Advokat
CD
har forklaret, at han var partner i Advokatfirmaet Bech-Bruun og leder
konkursbo.
af insolvensafdelingen, da han behandlede
CC
Den 20. januar 2015 fik han en henvendelse fra
CE
tage i et møde, fordi
CC
som bad ham del-
selskaberne havde økonomiske problemer. Ejerne ville
ikke blive ved med at tilføre virksomheden midler, og man havde forhåbninger til nogle
igangværende salgsbestræbelser.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 29 -
I marts 2015 troede de fortsat på, at der kunne indgås en handel. Sagen havde dog den sær-
lige dimension i form af hensynet til velfærden hos de borgere, der modtog pleje. Der skul-
le kunne udbetales løn, og Danske Bank havde virksomhedspant. Hvis virksomheden ikke
udbetalte løn, ville de ikke kunne levere ydelser, og så kunne situationen forværres ”over
night”.
Han rådede på et møde den 10. marts virksomheden til at drøfte situationen med
banken, og torsdag den 12. marts holdt han møde med banken. Formålet med mødet den
12. marts var at overbevise banken om at låne virksomheden penge, i det omfang han kun-
ne formå kommunerne til at betale for allerede leverede ydelser.
De skaffede yderligere oplysninger hen over weekenden, og mandag den 16. marts mødtes
de med banken til en ny drøftelse. Ledelsen i
CC
havde oplyst, at det ville tage
til kommu-
mindst 14 dage og nok snarere 4 uger at overdrage opgaverne fra
CC
nerne. Denne oplysning var afgørende for den strategi, der skulle lægges for den kommen-
de periode. Havde svaret været, at overdragelsen ville tage 1-2 uger, ville overvejelsen
have været at gå direkte i konkurs og fastholde medarbejderne i 2 uger. Med den anførte
forventning var dette imidlertid ikke en mulighed. På mødet den 16. marts ville banken
ikke låne
CC
flere penge, og det blev besluttet, at virksomheden skulle anmelde
rekonstruktion. Han ville sammen med virksomheden orientere kommunerne om situatio-
nen for at få dem til at frafalde at gøre modregning gældende, hvis
CC
blev dre-
vet videre i rekonstruktionsperioden. Kommunerne skulle samtidig bekræfte, at ydelser
leveret under en rekonstruktion ville blive betalt. Det accepterede banken.
Som han erindrer det, voksede sagen i hænderne på dem. I forlængelse af mødet den 16.
marts om formiddagen kontaktede
CC
alle kommuner. Kommunerne havde me-
get forskellige forudsætninger for at kunne håndtere opgaven, men retrospektivt håndtere-
de de den alle flot. København havde ”en kæmpe muskel” at trække på, mens billedet var,
at de nordjyske kommuner var mere sårbare.
Samme eftermiddag eksploderede situationen, fordi FOA havde fået kendskab til sagen.
Det var nødvendigt at gøre FOA trygge. De var blevet advaret om, at de kunne forvente en
kraftig stigning i sygemeldinger i det øjeblik, sagen kom ud i offentligheden, og det skete
også. De havde et beredskab, som kunne håndtere et vist antal sygemeldinger, men hvis
antallet af sygemeldinger blev meget højt, blev beredskabet presset, både fysisk og øko-
nomisk. Deres kalkuler byggede på beregninger med standardlønninger, men de risikerede
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 30 -
underskud, når der skulle betales overarbejdsbetaling. Tingene var ved at smutte ud af
hænderne på dem. Kommunerne forstod og accepterede problemstillingen om, at de ikke
måtte modregne. Havde de ikke gjort det, ville der ikke være blevet anmeldt rekonstrukti-
on. Planen var at anmelde rekonstruktion, når kommunerne i løbet af den 16. og 17. marts
havde accepteret ikke at modregne.
Det var
CH
næstkommanderende og økonomiansvarlig i
CC
CH
som fore-
havde deltaget i
stod orienteringen af medarbejderne i Hjørring og Aalborg.
mødet med Københavns Kommune sammen med vidnet og var bekendt med, hvad han
skulle sige til medarbejderne, nemlig at de gjorde, hvad de kunne, for at alle blev berørt
mindst muligt. Det skulle være en beroligende samtale, hvor medarbejderne skulle betryg-
ges i, at virksomheden gjorde, hvad den kunne for at holde gang i opgaveløsningen, og at
kommunerne skulle tage hjemmeplejeopgaven tilbage. Medarbejderne fik at vide, at de
skulle fortsætte med at gå på arbejde, og at de fik løn for det arbejde, de udførte. Han var
ikke selv i Hjørring eller Aalborg i forløbet.
CF
jyske kommuner, og advokat
for et lån til at finansiere driften.
CK
fik overdraget ansvaret for de
havde kontakten til LG, hvorfra de havde brug
Han ved ikke, hvem der gav medarbejderne i Aalborg og Hjørring besked om, at de ikke
skulle møde ind om fredagen den 20. marts, men
CF
havde ansvaret herfor.
Han ved ikke, om der blev holdt egentlige medarbejderorienteringsmøder, men han er ikke
i tvivl om, at medarbejderne fik besked. De var lettede over, at de så hurtigt kunne aflevere
opgaverne til kommunerne. Det var advokat
DC
der sendte brevene
om opsigelse og fritstilling til medarbejderne i Hjørring den 20. marts og til medarbejderne
i Aalborg den 23. marts. Han har ikke mødt en eneste medarbejder selv og har ikke udleve-
ret sådanne breve, men han har været med til at træffe beslutningerne om opsigelse og frit-
stilling af medarbejderne.
På konkurstidspunktet den 20. marts havde kommunerne en form for kontakt til medarbej-
derne, men han ved ikke, om kontakten havde til formål at rekruttere.
I forløbet havde de sagt til medarbejderne, at de ville få løn for deres arbejde. Det viste sig,
at det ikke var helt så nemt, og LG krævede flere oplysninger. Det udløste behovet for, at
de lavede redegørelsen af 8. april 2015, som vidnet var pennefører på. De blev bedt om at
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0031.png
- 31 -
deltage i et møde den 10. april med Kammeradvokaten og med deltagelse af LG. Eftersom
LG havde overvejelser om, hvorvidt der var sket en virksomhedsoverdragelse, var det hen-
sigtsmæssigt at udarbejde en kommentar om, hvad der var kurators opfattelse. Til brug for
redegørelsen foretog de ingen undersøgelser af, hvorvidt medarbejderne var blevet ansat af
kommunerne. Mødet hos Kammeradvokaten den 10. april var et ”lyttemøde” og en orien-
tering til dem. Kammeradvokaten oplyste, at man ønskede, at advokat
blev medkurator. Da
virksomhedsoverdragelse.
CR
CR
blev medkurator, overtog han hele spørgsmålet om
Kammeradvokaten nåede i sin vurdering af 30. juni 2015 til den konklusion, at virksom-
hedsoverdragelsesloven fandt anvendelse for både Aalborg og Hjørring Kommune. De
kunne ved læsning af vurderingen konstatere, at der også før konkursdekretet havde været
en dybere kontakt mellem især en enkelt kommune og medarbejderne, end de havde viden
om den 8. april, og at der derfor var et andet beslutningsgrundlag.
Frem til den 9. eller 10. marts 2015 havde de forsøgt at sælge virksomheden, men i perio-
den derefter var der reelt ingen salgsbestræbelser. Det eneste, de solgte, var hardware,
blandt andet transportmidler. Kommunerne blev først involveret den 16. marts. Budskabet
den dag var, at virksomheden ville lukke på sigt. I løbet af de følgende 48 timer meldte
kommunerne imidlertid, at de kunne overtage opgaverne væsentligt hurtigere end tidligere
drøftet.
Advokat
CK
har forklaret, at han er partner hos Advokatfirmaet Bech-Bruun.
den 17. marts 2015. Han skulle afklare finansierin-
Han kom ind i sagen med
CC
gen af løn for marts 2015 og fik ansvaret for dialogen med LG. Han har været med til at
skrive redegørelsen af 8. april 2015.
Han har ikke stået for orienteringen af medarbejderne i Aalborg og Hjørring. Han erindrer
ikke, om det var
CD
eller
CF
der tog sig af det, men de havde en ar-
bejdsfordeling. Han har hverken talt med eller skrevet til medarbejderne. Han så de senere
opsigelses- og fritstillingsbreve i udkast, men har ikke haft noget med afsendelsen af bre-
vene at gøre. Han mener, at det var advokat
at gøre.
DC
der havde med dette
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 32 -
Han ved ikke, om der på datoen for konkursdekretet blev givet en orientering til medarbej-
derne.
Formålet med henvendelsen til LG var at få tilsagn om finansieringen af lønnen for marts
2015. Han sendte en opgørelse over aktiver og passiver i selskaberne, fordi han syntes, det
var informativt at kunne vise LG, at der ville være dækning for de § 94-krav, der opstod.
De forsøgte at verificere tallene hos virksomhedens ledelse. Det var væsentligt at undgå
modregning fra kommunernes side i det tilgodehavende, virksomheden havde. Han har
ikke forud for denne sag set den interne mail af 24. marts 2015 fra
CL
til en kollega. Mailen indeholder en gengivelse af de drøftelser, han havde haft med
CL
. Han tror ikke, der mangler noget væsentligt.
Han har ikke ønsket at foretage en de facto virksomhedsoverdragelse eller en overtagelse
før konkursen. Han ønskede blot at følge den praksis, der var på området. Han bad om at
møde med LG, efter at der var afsagt dekret i begge selskaber. Han ønskede en dialog for
at afmystificere det, som LG vidste eller ikke vidste, så de kunne få bekræftet, at der kunne
påbegyndes udbetaling af løn frem til dekretet.
Han kan hverken be- eller afkræfte, om opsigelse og fritstilling af medarbejderne er sket
samtidig med konkursdekretet, men han synes, det ville være underligt, hvis det ikke skete
på den måde. Det ændrer ikke herpå, at man efterfølgende fulgte op med breve, der be-
kræftede det. Det signal, de havde fået fra kommunerne, var, at kommunerne ikke ønskede
at indgå aftale om overtagelse af medarbejderne i uopsagte stillinger.
Han husker den mail, han skrev den 18. marts kl. 15.58.
CD
havde om formiddagen
sendt en mail til repræsentanterne for kommunerne, og mailen foranledigede nogle kom-
mentarer. I sin mail redegjorde han for de risici, der er forbundet med at tage kontakt til
eller indgå i forhandlinger med
CC
medarbejdere. Han havde ikke dengang
kendskab til, at der var kommuner, der havde taget kontakt til medarbejdere, og han havde
heller ikke, da redegørelsen af 8. april 2015 blev skrevet, kendskab til en sådan kontakt.
Redegørelsen er lavet på grundlag af den viden, de havde på daværende tidspunkt. De hav-
de ikke undersøgt, hvor mange medarbejdere kommunerne havde overtaget. Punkt 6 i re-
degørelsen blev benævnt ”Kommentar”, fordi der var tale om en redegørelse til
en kom-
mende medkurator. De skulle ikke bestemme, hvad medkurator skulle konkludere, men
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0033.png
- 33 -
gav blot deres input om, hvad de havde oplevet. Han har ikke instrueret
hvad denne skulle sige til medarbejderne.
CH
om,
Juridisk konsulent
CL
har forklaret, at hun blev ansat hos LG i 1998.
Hun er i dag ordningsjurist og tager sig blandt andet af de principielle afgørelser.
Hjemmeplejevirksomheder under konkurs var en type konkursboer, de havde fået flere af
fra 2013 og frem. Lønmodtagerne i disse typer virksomheder var ikke vant til, at deres ar-
bejdsgiver gik konkurs. Det var nødvendigt for kommunerne at hjemtage opgaverne, og det
gav nogle udfordringer.
Det var hende, der ringede til advokat
CK
fortalte under samta-
len, at de havde et ønske om at holde virksomheden i drift, dels for at sikre betaling for
noget af det arbejde, der var udført, og dels for at kommunerne fik mulighed for at overta-
ge opgaven stille og roligt. Han ønskede at drøfte, hvilke muligheder LG havde for at
hjælpe.
CK
sendte en oversigt over
CC
selskabernes økonomi for det
tilfælde, at fonden valgte at yde et lån.
LG er tilbageholdende med at give forhåndstilsagn om dækning. Hun mener, at de i sagen
havde fået oplysningen om, at kommunerne ville overtage opgaverne forud for den 1. april,
både fra pressen og fra lønmodtagere, de havde talt med. Det rygtedes hurtigt, at
CC
var i problemer, og der var flere lønmodtagere, der ringede til dem for at få vej-
ledning om deres retsstilling. Lønmodtagerne gav dem i den forbindelse nogle oplysninger.
I tilfælde af virksomhedsoverdragelse i forbindelse med konkurs skal de være sikre på, at
virksomhedsoverdragelsen er sket efter konkursen. Det var vigtigt at finde ud af, hvad for-
løbet var forud for konkursen, herunder om overtagelsen var forberedt eller måske allerede
sket. Hvis virksomhedsoverdragelsen er sket i konkurs, dækker LG efter praksis i perioden
frem til dekretet, hvorefter en ny arbejdsgiver dækker fra dette tidspunkt. Hvis overdragel-
sen imidlertid er sket før konkurs, er det den ny arbejdsgiver, der betaler for de medarbej-
dere, der er overdraget. Det fremgår af virksomhedsoverdragelsesloven, at lønmodtagere,
der ikke er fritstillet, i så fald er omfattet af overdragelsen. Da hun den 19. marts skrev
mailen til
CM
vidste de endnu ikke, hvad der var op og ned.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0034.png
- 34 -
Baggrunden for den mail, hun sendte til Kammeradvokaten den 19. marts kl. 16:38, var
bekymringen i pressen for, at der var både borgere og medarbejdere, der kom i klemme i
forbindelse med en konkurs. I LG ville de gerne ud med et synspunkt om, at de ikke kunne
dække i alle tilfælde, men de vidste ikke, om de kunne trænge igennem med synspunktet i
pressen. Den 23. marts havde de en workshop om plejevirksomheder generelt og drøftede
da også sagen vedrørende
CC
I workshoppen deltog bl.a. advokat
CR
og jurister fra LG. De forelagde de oplysninger, de havde fået fra forskellige kilder,
og drøftede, om der var tale om en situation, hvor de kunne gå ind og betale. Normalt er
det LG, der foretager undersøgelserne, men fordi sagen var så stor og profileret, ville ledel-
sen gerne, at det var Kammeradvokaten, der foretog vurderingen. De ville også overveje
muligheden for at få udpeget en medkurator. Både LG og Skat pegede efter mødet på
Kammeradvokaten som medkurator.
Oplysningen om opsigelse og fritstilling af alle medarbejdere med pleje og rengøringsop-
gaver samtidig med konkursen har hun fået fra advokat
CK
De havde hørt i
pressen, at kommunerne ville komme til at ansætte nogle af medarbejderne, og at det var
kommunerne, der havde krævet en fritstilling af medarbejderne. LG ville havde foretrukket
et mere styret forløb fra konkursboets side.
Efter Kammeradvokatens første vurdering af 8. juni 2015 traf LG afgørelse i sagerne. LG
har ikke hjemmel til udbetaling, hvis kurator afviser kravet. I de tilfælde, hvor der er givet
afslag, er de enkelte anmeldte krav ikke prøvet.
Problemet i denne sag er, at kommunerne har valgt at hjemtage opgaven på et tidspunkt,
hvor medarbejderne ikke var fritstillet. Kurator kunne have fastholdt medarbejderne i 14
dage og brugt tiden til at forhandle med kommunerne og finde ud af, hvilke medarbejdere
de ønskede eller ikke ønskede at overtage.
Direktør
CO
har forklaret, at han er direktør i Ældre- og handicapforvaltningen,
der omfatter ældre- og sundhedsområdet samt handicapområdet i Aalborg Kommune med
ca. 215.000 indbyggere. Hjemmeplejen er organiseret i 3 distrikter med i alt 15 enheder. I
2015 var der kun 10 selvstændige enheder. Hver enhed har sin egen leder, der refererer til
en fritvalgschef. Der er ca. 6.000 borgere, der modtager praktisk hjælp, ca. 3.000 borgere,
der modtager personlig hjælp og pleje, og ca. 7.000 borgere, der modtager hjælp til begge
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 35 -
dele. Når en borger søger om bistand til f.eks. rengøring, indkøb eller personlig pleje, bli-
ver ansøgningen behandlet i Myndighedsafdelingen, hvor en visitator vurderer borgerens
behov for hjælp.
Når en borger er bevilget hjælp, skal den pågældende have mulighed for at vælge, om
hjælpen skal ydes af den kommunale del af hjemmeplejen eller af en fritvalgsleverandør,
hvoraf
CC
var en ud af 15-20 leverandører i Aalborg Kommune. Hvis borgeren
vælger en kommunal hjemmepleje, bliver den pågældende visiteret til den enhed, der lig-
ger nærmest borgeren. Den kommunale hjemmepleje råder over både hjemmeplejeledere
og medhjælpere, der dækker de enkelte enheder, men om nødvendigt kan der ansættes flere
medarbejdere i den enkelte enhed, eller der kan flyttes rundt på medarbejderne mellem
enhederne. Enhederne har egne lokaler, biler, it-udstyr mv.
Kontrakten med
CC
blev indgået i 2007 og bygger på en række kvalitetsstandar-
der. Kommunen havde aftaler med i alt 17 fritvalgsleverandører. Kommunen fører tilsyn
med leverandørerne og betaler for de leverede ydelser, men har i øvrigt ikke noget med
virksomhederne at gøre. Virksomhederne markedsfører sig selv over for borgerne.
Den 16. marts 2015 modtog han en mail fra direktør
CG
lysning om, at
CC
med op-
havde økonomiske problemer, og der blev sat et telefonmøde
CG
op. I telefonmødet deltog ud over ham selv advokat
CD
DD
og muligvis også advokat
CF
Det blev oplyst, at det var nød-
vendigt at lukke selskabet, og han blev spurgt, hvor lang tid det ville tage for kommunen at
overtage opgaverne med personlig pleje af de ca. 220 borgere, som
CC
leverede
til. De 220 borgere var fordelt over hele kommunen. Det kunne ikke lade sig gøre fra den
ene dag til den anden, og advokat
CD
lagde ud med at foreslå 2-4 uger.
CD
fortalte, at der ikke var likviditet i selskabet, og at banken nok ikke ville træde til. Derfor
blev kommunen bedt om at betale for allerede leverede ydelser, og han mener, at kommu-
nen herefter straks betalte det skyldige beløb.
Efter telefonmødet blev der oprettet en task force i kommunen, idet der var op mod 900
borgere i alt, der ville blive berørt. Der var navnlig fokus på de borgere, der skulle have
hjælp til personlig pleje. Man forespurgte i hjemmeplejen, herunder funktionschef
CP
hvad de øvrige fritvalgsleverandører og den kommunale hjemmepleje kunne
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 36 -
bidrage med, herunder ved inddragelse af ferie mv. i forbindelse med overtagelse af opga-
verne allerede fra mandag den 23. marts. Det ville ikke kunne lade sig gøre at overtage
opgaverne allerede fredag den 20. marts.
Så snart de havde styr på den juridiske proces, skulle man starte rekruttering af nye medar-
bejdere, men ikke
CC
medarbejdere.
CP
gav udtryk for, at der
var behov for ansættelse af 30-35 medarbejdere i midlertidige stillinger for at kunne over-
tage opgaverne mandag morgen. Det skulle være vikarer, fordi man antog, at de borgere,
der havde mistet
CC
som leverandør, så hurtigt som muligt ville vælge en ny
leverandør inden for fritvalgsordningen og således kun skulle serviceres af den kommunale
hjemmepleje i en kortere periode. Det viste sig da også, at over halvdelen af borgerne i
løbet af de første måneder fravalgte den kommunale hjemmepleje.
Kommunernes Landsforening havde gjort kommunen opmærksom på, at kommunen ikke
måtte gå i gang med at opslå stillingerne, før der var afsagt konkursdekret, og kommunen
skulle sikre sig, at
CC
tidligere medarbejdere var fritstillet, hvis de skulle ansæt-
tes i kommunen. Det var en klar melding til kommunens ansatte. Stillingerne blev opslået
på kommunens hjemmeside, efter at konkursdekretet var afsagt, og der kom i alt ca. 200
ansøgninger. Der blev holdt ansættelsessamtaler i weekenden, hvor nogle af ansættelserne
også kom på plads.
Den 19. marts fik han en henvendelse fra den lokale FOA-afdeling, der var godt orienteret
om de økonomiske problemer i
CC
FOA oplyste, at
CC
medarbejdere
var bekymrede for, hvad der ville ske med de borgere, de betjente, og om medarbejderne
på sigt kunne få arbejde i kommunen. Det resulterede i et møde samme aften på Pleje-
hjemmet
CN
således at han kunne redegøre for kommunens beredskab og hvilken
proces, der ville blive ved rekruttering af de nødvendige medarbejdere. Samme dag havde
han fået at vide, at der ville blive afsagt konkursdekret dagen efter. Det var funktionschef
CP
der refererede til ældrechefen, der indkaldte til mødet.
På mødet blev der vist en række ”slides”. Kommunen forsøgte at betrygge de ca. 100 af
CC
medarbejdere, der var mødt op, i, at kommunen havde styr på overtagelsen
af plejeopgaverne. Det blev oplyst, at kommunen havde behov for at ansætte et vist antal
vikarer, men langt færre end det antal, der ville miste arbejdet ved konkursen. Det blev
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0037.png
- 37 -
også oplyst, at de pågældende kunne søge på lige vilkår med alle andre. På mødet blev han
konfronteret med et cv-skema, som var blevet udleveret til de fremmødte, og han sagde
flere gange, at de pågældende skulle glemme skemaet, og at de måtte søge på lige vilkår
med alle andre. Det var meget uheldigt, at
CP
havde uddelt cv-skemaerne.
Han ved ikke, om der var vedhæftet et ansøgningsskema til cv-skemaet.
Der blev efterfølgende ansat ca. 50 medarbejdere som vikarer på kommunal overenskomst
og ved kommunalt ansættelsesbrev. Det kan ikke udelukkes, at nogle af dem senere er ble-
vet fastansat i kommunen. Der var et stort arbejde forbundet med at placere borgerne i de
enkelte enheder af hjemmeplejen for at undgå, at kommunens medarbejdere skulle køre for
langt. Det kan ikke udelukkes, at nogle nyansatte fik samme rute, som medarbejderne i
CC
havde kørt, men det beroede så på et tilfælde, for de nyansatte kom til at ar-
bejde ud fra kommunens 10 hjemmeplejeenheder og efter kommunens egen planlægning.
Direktør
CJ
har forklaret, at han er direktør for Sundhed, Ældre og Handicap i
Hjørring Kommune. Hjemmeplejen er organiseret under ældreområdet. I 2015 servicerede
kommunen vist 2.200 borgere med praktisk hjælp og personlig pleje i både privat og
kommunalt regi. Kommunens 2 private leverandører tager sig først og fremmest af praktisk
hjælp, og kun 1/3 af arbejdsopgaverne vedrører personlig pleje.
Kommunens medarbejdere i hjemmeplejen kører i Hjørring by typisk på cykel, men de har
også ca. 100 biler til rådighed.
CC
havde fået opgaven som privat leverandør til hjemmeplejen gennem et ud-
blev indgået i december 2014 og trådte i kraft den 1.
bud, og aftalen med
CC
februar 2015. På det tidspunkt havde han ikke noget kendskab til virksomhedens økonomi-
ske problemer. På et møde den 26. februar 2015 blev han orienteret herom af
fra
CE
DE
der fortalte, at virksomheden havde midlertidige likviditetspro-
blemer og undersøgte forskellige muligheder for at fortsætte med hjemmeplejeopgaverne,
herunder overdragelse til en ny juridisk enhed, der ville kunne overtage kontrakten med
kommunen. Kommunen tog oplysningerne til efterretning, og det blev stillet kommunen i
udsigt, at man ville få en tilbagemelding, når der forelå noget nyt. Myndighedschef
CI
rykkede for svar den 12. marts, men de hørte først noget igen den 16. marts, hvor
han deltog i et telefonmøde.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 38 -
I telefonmødet deltog
mentlig var
CF
CI
kommunens jurist
DF
og en advokat, der for-
Beskeden fra advokaten var, at det ikke var lykkedes at drive
virksomheden videre, og at der ville blive indledt rekonstruktionsbehandling, og det blev
forklaret, hvad en rekonstruktion indebar.
CC
ville gerne aflevere borgerne or-
dentligt til kommunen og ville give kommunen 2-4 uger til planlægning heraf. Det anså
han måske som realistisk. Der blev også talt om at fremrykke kommunens betalinger for
allerede leveret hjemmepleje, hvilket var en betingelse for, at
CC
te.
CI
kunne fortsæt-
bekræftede på kommunens vegne aftalen herom samme aften. Der blev ikke
medarbejdere
–
tværtimod gav
givet tilsagn om, at kommunen ville overtage
CC
kommunen udtryk for, at de ikke ville overtage nogen af medarbejderne. Kommunen foku-
serede på at overtage borgerne.
Efter mødet oprettede kommunen en task force, der skulle sikre, at der ikke kom noget slip
i leveringen i forbindelse med overtagelsen af borgerne. På daværende tidspunkt antog de,
at processen ville strække sig over 14 dage til 1 måned. I den periode var kommunen også
optaget af, om man skulle udbyde opgaven igen, og om de kunne genanvende udbudsmate-
rialet fra det udbud, som
CC
af borgerne, pressen og politikerne.
havde vundet, ligesom de havde fokus på håndtering
Først da de fik besked om, at kommunen hurtigst muligt skulle overtage borgerne, gik
kommunen ”i mode” med den opgave. Han var sikker på, at der kun ville blive
tale om en
overgangsordning, fordi borgerne, så snart kommunen havde fundet en ny privat leveran-
dør, ville overgå til den pågældende. Han erindrer det, som om kommunen blev pres-
set/opfordret til at hjemtage borgerne hurtigst muligt
– hellere ”i dag end i morgen”. I hvert
fald onsdag den 18. marts fik kommunen en melding om, at
CC
Kommunen var nervøs for, at
CC
ville gå konkurs.
ikke kunne levere sine hjemmeplejeydelser hen
over weekenden, og derfor ville det være bedst at overtage opgaverne fra om fredagen. 200
af de 600 borgere, der modtog ydelser fra
CC
modtog hjælp i form af personlig
pleje. De 200 borgere blev lagt ind i hjemmeplejens eksisterende ruter, og der blev vist
oprettet yderligere 1-2 ruter, der passede ind i kommunens struktur. De medarbejdere, der
tog over fredag, var kommunens egne medarbejdere, der tog overarbejde eller undlod at
holde planlagt ferie.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 39 -
Det må være kurator, der har meddelt
CC
udtrykket ”hjemsendt”.
medarbejdere, at de ikke skulle møde
om mandagen. Han er ikke selv blevet bedt om det. Han husker, at der har været anvendt
Det var vist den 18. marts, kommunen opslog midlertidige stillinger i hjemmeplejen. Han
husker ikke, om det var et ekstraordinært opslag, men hjemmeplejen har hele tiden ledige,
opslåede stillinger. Kommunen havde ingen intentioner om at overtage
CC
medarbejdere, og han har heller ikke været i dialog med
CC
eller kurator herom.
Kommunens jurister havde tidligt gjort ham opmærksom på, at kommunen ikke måtte
overtage medarbejderne. Der måtte heller ikke ansættes tidligere medarbejdere i
, før
CC
CC
var gået konkurs. Han husker ikke noget omkring fritstilling. Som
han husker det, blev de nye medarbejdere ansat fra om mandagen.
Det var på foranledning af en henvendelse fra
DB
i FOAs lokale afdeling, at
DB
kommunen indvilgede i at overtage 6 elever. Han er enig i den beskrivelse, som
har givet i vidneerklæringen af 30. august 2018. Efter politiske overvejelser beslutte-
de kommunen at påtage sig et moralsk ansvar ved at ansætte eleverne. Elever vurderes i
kommunen at have en arbejdskraftværdi på 50 %.
CG
har forklaret, at han var administrerende direktør for
ApS og
CC
CC
KBH ApS på konkurstidspunktet. Han blev ansat i juli 2013.
var
Han havde tidligere beklædt andre direktørposter i større virksomheder.
CC
ejet af et holdingselskab, som var ejet af en investeringsfond. Virksomheden var en af
Danmarks største hjemmeplejevirksomheder og betjente over 4.000 borgere. I forbindelse
med ansættelsen fik han at vide, at man netop havde været igennem en turn-around, og at
der nu skulle fart på. Han kunne se vækstpotentialet i sektoren.
begge
CC
CH
var driftschef i
selskaber og refererede til ham. I den daglige drift skelnede de ikke
CH
mellem de to selskaber.
rolle var at have sin gang i de enkelte afdelinger og
hjælpe med at optimere og trimme driften med henblik på at minimere ikke-debiterbare
omkostninger. Hans egen rolle var mere overordnet. Han forhandlede med kommuner,
udarbejdede tilbud m.v. Der var tillige ansat en økonomidirektør,
samme niveau som
CH
DG
på
og en kvalitetschef,
DH
som skulle sikre, at
hjemmeplejeydelserne kunne matche kommunernes tilbud.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 40 -
Han har ikke tidligere set lønmodtageroversigten på ekstraktens side 1335.
var ikke bestyrelsesmedlem på det omhandlede tidspunkt, og
DJ
DI
var ikke
længere ansat. De fleste af medarbejderne var placeret i Hjørring, hvor lønnen også blev
kørt. Der var en regnskabsafdeling både i Hjørring og i København. Økonomichefen og
CH
sad ligesom han selv i København.
DH
og regnskabschefen
DK
var ligeledes placeret i København. En markeds-, indkøbs- og it-
ansvarlig,
DL
sad i Hjørring sammen med de øvrige ansatte i administratio-
nen. ”Kærvagterne” udgjorde en funktion, hvor de havde døgnåbent på telefonen, så bor-
gerne altid kunne komme i kontakt med dem. Der var et rum til kærvagterne på kontoret i
Hjørring, men de pågældende kunne også arbejde hjemmefra. Kærvagterne var på vagt på
skift og dækkede hele landet.
CW
havde ansvaret for Brønderslev afdelingen og Hjørring afdelingen.
Afdelingslederne var ansvarlige for den daglige drift og skulle sammen med gruppelederne
sikre, at vagtplanerne blev lagt, at de dækkede ydelserne, som skulle leveres, at medarbej-
dernes ruter var hensigtsmæssigt planlagt, og at de kunne besvare advis’er fra kommunen
om f.eks. udskrivning fra sygehus. Afdelingsledernes hovedopgave var at sikre den daglige
planlægning, og at borgerne fik den ydelse, de skulle have. Det var også dem, der tog
snakken med nye borgere, der skulle serviceres, og dem, der havde den daglige kontakt
med kommunerne.
Afdelingslederne kunne godt ansætte sosu-hjælpere eller -assistenter, mens ansættelse af
gruppeledere skulle forbi hans bord. Det samme gjaldt advarsler eller opsigelser. Afde-
lingslederne havde en løbende dialog med ham og
CH
På møder med et par må-
neders interval prøvede de at samle alle. Han besøgte også selv jævnligt afdelingerne i
Aalborg og Hjørring.
CH
holdt regelmæssigt møder med afdelingslederne og hav-
de også telefonisk kontakt med dem. På møderne gennemgik de overordnet, hvordan øko-
nomien så ud. Når der skulle lægges budgetter, fik afdelingerne dem til gennemsyn og
kunne fremsætte deres ønsker. Der blev brugt meget tid på at diskutere sammenhængen
mellem antallet af fakturerede timer og antallet af timer, de udbetalte løn for. Aalborg og
Hjørring afdelingerne havde den bedste indtjening. De havde ikke et resultat særskilt for
Brønderslev. Han kunne dog godt se leverede og fakturerede timer for Brønderslev, men
en afdeling var en afdeling med de kommuner, der hørte under den. De tiltag, man foretog
for at minimere forskellen mellem fakturerede og aflønnede timer, var blandt andet at se på
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 41 -
tidspunkterne for levering af forskellige ydelser. De havde mange eftermiddagstimer, som
var svære at besætte, og det kunne godt betale sig at tale med borgerne om flytning af
f.eks. rengøring til eftermiddagstimerne og i øvrigt at begrænse tiden på landevejen til kør-
sel mellem borgerne.
Dialogen med borgerne blev taget enten af gruppelederne eller afdelingslederne. Gruppe-
ledernes rolle var at lave den daglige skemalægning og udarbejde køresedler til medarbej-
derne, men afdelingslederne hjalp også til. Der var typisk flere gruppeledere for hver afde-
lingsleder. Han mener, at
CW
havde opdelt det sådan, at der var en gruppe-
leder for Brønderslev og en for Hjørring. Brønderslev var en lille kommune, og det kunne
være nødvendigt at bruge ressourcerne på tværs af kommunerne, og aften- og nattevagter
blev derfor besat med medarbejdere fra både Hjørring og Brønderslev. Ham bekendt har
CC
aldrig haft en særskilt afdeling i Brønderslev. Ansættelsesstedet for alle med-
arbejderne i Hjørring og Brønderslev er i ansættelseskontrakterne anført som Hjørring.
Mange af medarbejderne mødte ind i Hjørring og kørte ud derfra. De var nødt til at have en
vis fleksibilitet for at kunne opnå større effektivitet. På medarbejdermøder samlede man
alle medarbejdere uanset rute. Han mener, at Aalborg afdelingen på et tidspunkt udførte
opgaver for 3-4 andre kommuner. Fokus var at sikre, at ydelserne blev leveret på den mest
effektive måde. Så vidt han husker, servicerede Aalborg afdelingen på konkurstidspunktet
alene borgere fra Aalborg Kommune, men det havde været på tale at lade Aalborg dække
Brønderslev. Omsætningen i Aalborg og Hjørring på tillægsydelser var meget begrænset
og lå på over 2 %, men under 5 %.
Han deltog i et møde med Københavns Kommune den 16. marts 2015. Han husker ikke,
om han deltog i telefonmøderne med Aalborg Kommune og Hjørring Kommune senere
samme dag. Han ved, at
CH
og afdelingslederne holdt orienteringsmøderne i Aal-
borg og Hjørring den 18. marts kl. 11 og 13. Som han erindrer det, deltog
CF
også i møderne. Fra de gik i rekonstruktion, var det 100 %
CD
der styrede alt, hvad
der skulle kommunikeres ud til medarbejderne. Han vil gå ud fra, at beslutningen om, at
medarbejderne ikke skulle møde ind i Hjørring og Aalborg henholdsvis fredag og mandag
morgen, er truffet af
CD
men meddelelsen kan godt være videregivet af afdelings-
lederne. Der blev sat turbo på processen. Det er hans opfattelse, at så snart der var givet
tilsagn fra kommunerne om, at de var villige til at betale
CC
før den normale betalingsfrist, begyndte
CD
for leverede timer
at presse på for at få virksomheden
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 42 -
lukket hurtigt ned. Det var ikke i overensstemmelse med den aftale, vidnet havde indgået
under mødet med Københavns Kommune. På mødet var det aftalt, at man skulle bruge 2-4
uger på at få overdraget opgaverne til kommunen på en god og ordentlig måde. Før rekon-
struktionen havde han underskrevet et dokument om, at det var
CD
der bestemte,
også før han blev rekonstruktør. Dokumentet herom ligger hos kurator. Det var hans klare
indtryk, at det var afstemt med bestyrelsen, at det var
CD
gerne.
der skulle tage beslutnin-
Han erindrer, at han på et tidspunkt fik en opringning fra afdelingslederen i Hjørring, som
sagde, at nogle af medarbejderne havde været til samtale hos Hjørring Kommune, men at
kommunen ikke ville ansætte dem, før de var fritstillet. Han videregav beskeden til
CD
fordi instruksen var, at det var ham, der skulle træffe den slags afgørelser. Han er-
indrer ikke at have modtaget noget svar på sin mail. Han havde ikke selv dialog med med-
arbejderne.
Han syntes, det var en dyr løsning at fritstille alle medarbejdere.
Både i Aalborg og Hjørring havde
CC
rådighed over egne og leasede biler. Beg-
ge afdelinger havde vel i alt 20-30 biler. Brugen af elcykler var forholdsvis ny i Hjørring
og Aalborg, så han vil tro, at det drejede sig om maksimalt en håndfuld. Ud over biler og
elcykler var der andre aktiver i form af skriveborde, kopimaskiner, indretning af kontorlo-
kaler m.v. De havde også et varelager af rengøringsartikler og artikler til personlig pleje,
herunder bleer.
Den 16. marts blev han instrueret af
CD
CC
om at sende en mail til kommunerne om
alvorlige økonomiske situation. Mailen skulle formuleres tilstrækkeligt
skarpt til, at kommunerne skulle reagere på den med det samme. Hvis de fik kommunerne
med på at betale for det, som allerede var leveret, men endnu ikke forfaldent til betaling,
ville de kunne få likviditet nok til at fortsætte driften indtil udgangen af marts måned. Han
er ikke bekendt med, om pengene rent faktisk blev indbetalt af kommunerne.
Det, at processen pludselig skulle gå hurtigere, blev kommunikeret til ham på den måde, at
FOA ringede og sagde, at de fra medarbejderne i København havde hørt, at
CC
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 43 -
var på vej i konkurs.
CD
måtte blive en konkurs.
sagde derefter, at han ikke kunne styre det mere, og at det
Han har ikke fået indtryk af, at kommunerne gerne ville overtage
CC
tværtimod.
På mødet med Københavns Kommune blev det sagt klokkeklart, at kommunen ikke kom til
at ansætte medarbejderne. Eventuelt kunne de pågældende sende ansøgninger til kommu-
nens vikarbureau. Han hørte det samme fra afdelingslederen i Aalborg og i Hjørring. Han
har fra afdelingslederen hørt, at der var mulighed for ansættelse af nogle medarbejdere i
Hjørring Kommune, hvis disse var fritstillede.
CH
har forklaret, at han var driftschef for
CC
på konkurstidspunktet. Han
mener, at han blev ansat i juli 2014. Han har en baggrund som sygeplejerske og en leder-
uddannelse fra CBS.
Han refererede til
CG
Han havde det overordnede ansvar for, at
kontrakterne med kommunerne blev overholdt, og at driften var rentabel. De skulle faktu-
rere flest mulige timer i forhold til de medarbejdere, de havde til at køre rundt. De fik ikke
betaling for den tid, de brugte på vejene.
CG
havde det overordne-
de ansvar for virksomheden og for, at de udviklede og fik nye aftaler med kommunerne.
CS
og
CW
var afdelingsledere i henholdsvis Aalborg og Hjørring
afdelingen. De havde den daglige kontakt til kommunerne, typisk til visitationen, som be-
stilte opgaverne, eller til sygeplejen i kommunerne. Afdelingslederne havde også persona-
leansvaret og skulle sikre, at de overholdt overenskomster og arbejdstidsregler og leverede
de kontraktlige ydelser. De havde typisk beføjelse til at ansætte de medarbejdere, de skulle
bruge, men det blev dog afstemt med ham. Påtaler og advarsler gik gennem ham eller gen-
nem HR-afdelingen i Hjørring. Afskedigelser gik typisk gennem ham. Han holdt løbende
møder med afdelingslederne. De havde faste møder hver 14. dag eller hyppigere. På mø-
derne gennemgik de økonomi, drift, personalesager og drøftelse af nye tiltag. Han havde de
økonomiske tal for afdelingen med, så de kunne følge med i indtjeningen og udgifterne.
CW
var afdelingsleder både for Hjørring og Brønderslev. Han mener, at de
sad med separate tal for Hjørring og Brønderslev. Til hverdag kørte medarbejderne som
regel enten i Hjørring eller i Brønderslev, men i weekenden eller i aftenvagten kørte de
typisk i begge kommuner. Bemærkningen i mange af ansættelseskontrakterne om mulig-
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 44 -
heden for udlån til en anden afdeling sikrede mulighed for fleksibilitet i driften. Han hu-
sker ikke, hvor meget udlånsmuligheden blev brugt i Hjørring afdelingen. Han tror, at det
var meget begrænset, hvor meget den blev brugt i Aalborg. Nattevagter fra Hjørring var
nogle gange i Aalborg, fordi det var billigere end at have en ekstra nattevagt kørende i
Aalborg. Hvis de manglede medarbejdere i forbindelse med en vagtplan, kunne de også
spørge en medarbejder, om vedkommende ville tage en vagt i en anden afdeling. I princip-
pet kunne det pålægges, men det er altid bedre med en frivillig aftale.
Opgaven for planlæggerne/gruppelederne var at udmønte planerne i det praktiske og få den
daglige planlægning og ruterne til at gå op i en højere enhed. Der var ferie og sygdom både
blandt personale og borgere, og der kom nye borgere til. Det var et stort puslespil. Det hele
skulle håndteres om morgenen. Han mener, at Brønderslev havde sin egen planlægger,
men det var ikke sådan, at den pågældende ikke tog sig af andet. I Hjørring havde de en hel
del cykler. Han husker ikke, om de også havde det i Aalborg.
Han husker ikke noget om telefonmøder med Aalborg og Hjørring Kommuner den 16.
marts 2015. Han deltog i orienteringsmøderne den 18. marts kl. 11 og 13. I Aalborg ville
CS
gerne selv fortælle sit personale, hvordan det stod til. I Hjørring var det ham,
der forestod orienteringen. De fortalte medarbejderne, at virksomheden var under rekon-
struktion, og at kurator havde lavet en aftale med LG, så lønnen for resten af måneden var
garanteret. Det var også det budskab, der blev fortalt til kommunerne. Det var vigtigt for
kurator at opretholde driften. Medarbejderne fik også at vide, at kurator håbede, at medar-
bejderne ville passe deres arbejde, indtil kommunerne kunne tage over.
CF
CD
og
var også
havde sagt til ham, hvad han skulle sige til mødet.
CF
med til møderne både i Aalborg og i Hjørring. Medarbejderne var meget chokerede, da de
troede, at de arbejdede i en sund virksomhed.
CF
CS
var først blevet informeret, da
og vidnet kom samme dag. Han husker ikke, om de gjorde noget for at
orientere de medarbejdere, som ikke var til stede på møderne.
Han tog tilbage til København efter møderne den 18. marts. Der blev ikke holdt møder
med medarbejderne i de følgende dage, men afdelingslederne havde store problemer med
at holde driften gående. Medarbejderne vidste ikke, om de var købt eller solgt, ud over at
de var lovet løn måneden ud. Han oplevede stor loyalitet blandt alle medarbejdere. Alt
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 45 -
hvad der blev sendt ud, blev sendt af kurator. Han selv var sat ud af spillet. Han sendte
ingen mails, med mindre de var gået gennem kurator.
På møderne den 18. marts sagde
CF
til medarbejderne, at der skulle laves
aftaler med kommunerne om, hvornår de kunne overtage borgerne. Når kommunerne hav-
de overtaget borgerne, var medarbejderne hjemsendt. Vidnet havde ikke noget at gøre med
opsigelse og fritstilling af medarbejderne.
På møderne den 18. marts sagde
CF
at medarbejderne var ”hjemsendt”, når
kommunerne havde overtaget opgaverne. Der var nogen, der spurgte, hvad det betød. Der
blev svaret, at de var ansat måneden ud, men at der ikke var noget arbejde, når kommuner-
ne havde overtaget, og at de derfor var hjemsendt. Han mener ikke, at han har deltaget i
noget møde i Aalborg den 20. marts. Hvis medarbejderne har fået besked om, at de ikke
skulle møde ind den 23. marts om morgenen, har de fået beskeden af kurator.
CS
har forklaret, at hun var afdelingsleder i
CC
Aalborg
afdeling. Hun blev ansat i 2009 og blev gruppeleder i 2010 og efterfølgende samme år af-
delingsleder. Hun var ansvarlig for den daglige drift og havde personaleansvaret og ansva-
ret for planlægningen. Hun stod for kontakten til kommunen og kommunikationen med
kommunen om visitationen af borgerne. Hun kunne selv ansætte medarbejdere, herunder
elever, til afdelingen og stod også for afskedigelser og meddelelse af advarsler. Hun infor-
merede altid sin direktør, og senere
CH
om personalesager.
Hun havde løbende møder med
CH
hvor de drøftede driften og muligheden for at
effektivisere den, f.eks. ved at optimere ruterne. Hun talte også jævnligt i telefon med
CH
Møderne blev holdt på et af deres to kontorer i Aalborg. Det var også her, medar-
bejderne mødte ind. Hun havde 4 gruppeledere under sig. Hun havde også en administrativ
medarbejder, der håndterede private kunder, som ikke kom fra kommunerne. Gruppe-
lederne, som også blev kaldt planlæggere, lavede grundplanlægningen, hvorefter hun rette-
de den til. De havde også kontakt til kommunerne i forbindelse med eventuelle ændringer i
den pleje, borgerne skulle have.
Det skete måske en gang om måneden, at de udlånte en medarbejder til en anden afdeling.
Det skete altid efter aftale med medarbejderen. De brugte ikke medarbejdere fra andre af-
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 46 -
delinger i forbindelse med ferieplanlægningen. Hun kan heller ikke huske, at de brugte
medarbejdere fra Hjørring ved sygdom.
Cykelruterne blev brugt i Aalborg city, hvor borgerne boede tæt. De brugte elcykler. Hvis
der skulle køres langt, fik medarbejderne altid stillet en bil til rådighed. Hun tror, at de
havde 28 biler.
Der var ikke lagt opgaver fra andre kommuner ind under Aalborg afdelingen i marts 2015,
men det havde der været tidligere.
Den 18. marts 2015 blev der afholdt et orienteringsmøde med medarbejderne. Hun mener
ikke, at der var en advokat med til mødet. Hun havde dagen forinden på et telefonmøde
fået at vide, at økonomien var dårlig, og at
CC
ville gå i betalingsstandsning, men
at der ville blive betalt løn måneden ud. Der deltog ikke advokater på dette telefonmøde.
Det var hende og
havde talt med
CH
CH
der informerede medarbejderne på orienteringsmødet. Hun
om, hvad der skulle siges. Fokus var på, at medarbejderne skul-
le fortsætte med at passe deres arbejde, da de stadig fik løn, og at det ville være en kata-
strofe, hvis mange sygemeldte sig dagen efter. Mange af medarbejderne brød sammen på
mødet og græd. Det lå fast, at
CC
ville lukke om mandagen den 23. marts. Med-
arbejderne fik også besked om, at de var hjemsendt fra om mandagen.
Torsdag den 19. marts blev der afholdt et informationsmøde på
CN
Hun havde fået
Aalborg Kommunes invitation på e-mail. Hun forsøgte at sørge for, at alle fik kendskab til
informationen, men det var ikke alle, der deltog i mødet. Nogle havde fået arbejde andet-
steds, mens andre ikke ønskede at deltage i mødet. Hun talte inden mødet med
og eventuelt også med
DM
CP
De talte om, hvordan mødet skulle
foregå, og om hvordan kommunen skulle overtage borgerne mandag morgen. Hun fik også
et ansøgningsskema, som medarbejderne kunne bruge til at søge stillinger hos kommunen.
Til mødet om aftenen havde hun nogle udfyldte skemaer med, ligesom der også lå nogle
blanke skemaer. Hun gik ud fra, at det var Aalborg Kommune, der havde lagt skemaerne
frem til mødet. Hun tror, at der var nogen, der udfyldte skemaerne under mødet, og at hun
lagde dem i en bunke og afleverede dem til
CP
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 47 -
CP
holdt det første oplæg om, hvad der skulle ske med borgerne. Han sagde
blandt andet, at kommunen havde pligt til at overtage borgerne fra dag ét. FOA sagde der-
efter noget om medarbejdernes rettigheder. Det blev også sagt, at der lå ansøgningsskema-
er, og at medarbejderne kunne søge, da kommunen kom til at mangle hænder. Det var
CP
eller
CO
CO
DM
der sagde det. Det er muligt, at det kunne være
DM
direktør
huske, at
og ikke
der også deltog i mødet. Hun kan ikke
sagde, at de ikke skulle udfylde skemaerne. Hun kan heller ikke hu-
ske, at han sagde, at der ville blive slået stillinger op, som kunne søges efter konkursen.
Han sagde bare, at de ikke kunne garantere mere end 3 måneders ansættelse. På mødet var
der en hjemmeplejeleder, der rettede henvendelse til hende og foreslog, at hun selv skulle
søge en af stillingerne. Hun opfattede det som en kollegial opfordring. Hun søgte ikke an-
sættelse hos kommunen, men fik arbejde hos
DN
der også driver privat hjemmepleje.
Hun kan ikke huske, om der var et møde for medarbejderne, efter der blev afsagt konkurs-
dekret den 20. marts.
Om mandagen den 23. marts var det alene dem, der havde fået midlertidigt job hos Aal-
borg Kommune, der skulle møde op hos
CC
Hun mener, at de fik det at vide
allerede onsdag den 18. marts. Hun stod sammen med en gruppeleder for at sikre, at nøgler
til borgernes hjem blev afleveret til kommunen natten til mandag. Hun er ikke sikker på, at
medarbejderne fik besked om hjemsendelsen om onsdagen den 18. marts. I weekenden var
der 20 medarbejdere på arbejde til at passe 12 ruter med borgere, der skulle have personlig
pleje. Hun arbejdede for kurator i 14 dage, hvorefter hun startede hos
DN
Hun kan godt huske
AC
men hun kan ikke huske, at hun sagde, at han skulle til
samtale. Hun havde ikke noget at gøre med de samtaler, der skulle afholdes.
CT
har forklaret, at han er faglig sekretær i FOA Nordjylland.
DO
er afdelingsformand. De deltog begge i det første møde den 19. marts med Aalborg Kom-
munes Handicapforvaltning. Mødet blev arrangeret af
tog. Fra Aalborg Kommunen deltog
tering om situationen, herunder at
CC
CP
DP
fra FOA, som også del-
På mødet fik de en forhåndsorien-
ville gå konkurs og ikke blive rekonstrue-
ret, og at der skulle etableres et beredskab. Mødet var en service til dem, så de kunne for-
berede sig på at tage sig af deres medlemmer. Kommunen sagde, at der skulle findes en
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 48 -
løsning, da de ikke havde nok personale. Der blev ikke sagt noget om overtagelse af med-
arbejdere. Der blev talt om behovet for at ansætte nye medarbejdere til at varetage den op-
gave,
CC
havde haft.
Han hørte første gang om betalingsproblemerne torsdag morgen den 19. marts. Han havde
allerede om onsdagen hørt noget, men det var alene andenhåndsviden, og han har ikke
skrevet noget ned om det. Han ringede til kurator samme dag, men han kan ikke huske,
hvem han talte med. Han fik at vide, at der lå en konkursbegæring klar.
Det var Aalborg Kommune, der arrangerede mødet om aftenen den 19. marts, og de blev
spurgt, om FOA ville deltage. Han ved ikke, om
Kommune til at holde mødet. Han mødte direktør
DP
CO
kan have opfordret Aalborg
til mødet.
CO
var
ikke klar over, at konkursen var så tæt på. På mødet deltog fra FOA udover ham selv
DP
og
DQ
som var faglig medarbejder i FOA. Aalborg Kommune fortalte
CO
på mødet om situationen og om, hvad de ville gøre ved det. Det var
DM
og
CP
der deltog fra Aalborg Kommune. Derudover deltog der
nogle ledere inden for fritvalgsområdet.
Han kan ikke huske, hvilke
”slides”
der blev vist på mødet, men han kan husker de oplys-
ninger, der fremgik af dem. Han kan godt genkende
”sliden”
om rekruttering, hvoraf det
blandt andet fremgår, at cv og ansøgning skal udfyldes, og at kandidater skal indkaldes til
samtale fredag-lørdag. Medarbejderne fik besked om at udfylde og aflevere skemaet hur-
tigst muligt. Han mener, at det var
CP
der orienterede om det, fordi det var
ham, der skulle i gang med at finde folk. Han så ikke skemaet i forbindelse med mødet,
men først da medlemmerne kom med det. Det var ikke hans indtryk, at Aalborg Kommune
ville overtage
CC
eller de ansatte. De ville alene have nogle ansøgere ind, så de
ansatte ville ikke få fortrin. Der ville ikke komme
kunne varetage opgaven.
CC
et sædvanligt stillingsopslag, for det var man ikke sikre på, at man kunne nå. Han kan ikke
huske, om kommunen orienterede om, at der ville komme to opslag, men der blev talt om,
at man gerne ville lave opslag. Medarbejderne fik at vide, at de ikke skulle møde ind om
mandagen. Det var vist deres ledelse, der sagde det. Om mandagen den 23. marts kom de
første medlemmer for at få hjælp til dagpenge mv.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 49 -
Aalborg Kommune ville ikke overtage de 3 elever, der var i
CC
Aalborg afde-
ling. Det var de lidt harme over, men kommunens jurister havde sagt nej for at undgå at
blive ramt af virksomhedsoverdragelsesloven. Det sagde direktør
CO
Han mener,
at han hørte om det allerede mandag den 23. marts, fordi eleverne hurtigt rettede henven-
delse til FOA. Aalborg Kommune havde klar respekt for ikke komme til at havne i en virk-
somhedsoverdragelse, da de ikke havde brug for alle de ansatte i
CC
Han kan bekræfte, at driften i
CC
afdeling i Aalborg var tilrettelagt sådan, at
medarbejderne kørte over hele kommunen. Han kan endvidere bekræfte, at det ikke var
FOA, der foranledigede mødet den 19. marts. Han kan endelig bekræfte, at Aalborg Kom-
mune integrerede de berørte borgere i kommunens eksisterende systemer og driftsmodel.
CU
har forklaret, at han er advokat og chefkonsulent i FOA, hvor han beskæf-
den
tiger sig med overenskomster. Han hørte første gang om problemerne i
CC
17. marts 2015. Han hørte, at Frederiksberg Kommune skulle hjemtage hjemmeplejeopga-
ven, da
CC
gang, fordi
CG
kunne også se, at
CG
var gået konkurs. På det tidspunkt vidste han godt, at der var noget i
tidligere i fortrolighed havde fortalt ham det. Han
havde forsøgt at få fat på ham. Det var nu ude
og FOA’s medlemmer begyndte
der var forurettet over, at
i offentligheden,
at der var problemer med
CC
at ringe ind til dem. Han talte med
CG
det var FOA, der havde givet oplysningen videre til kommunerne. Han svarede, at oplys-
ningerne var kommet til dem og ikke omvendt.
CG
fortalte, at der
dagen efter ville blive indgivet begæring om rekonstruktion. Han fortalte ikke yderligere.
Det var onsdag eftermiddag. Den 18. marts fik han at vide, at der ville blive indgivet kon-
kursbegæring.
Da
CC
gik konkurs, var FOA’s opgave i forhold til deres medlemmer at få op-
gjort udestående krav og få dem anmeldt hurtigst muligt. De fik beskeden om konkursen
den 18. marts. Han tænkte ikke på det tidspunkt på, at der kunne foreligge virksomheds-
overdragelse. Der var ikke nogen klokker, der ringede, før LG gav afslag på dækning, og
de havde ikke foretaget anmeldelser til kommunerne. Han vil mene, at han er fortrolig med
reglerne om virksomhedsoverdragelse.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 50 -
FOA vil i princippet helst have, at kommunerne er forpligtet til at tage hjemmeplejen tilba-
ge som en virksomhedsoverdragelse, da det stiller deres medlemmer bedre. Men FOA op-
lever en brændemærkning af deres medlemmer på grund af risikoen for virksomhedsover-
dragelse, som medfører, at kommunerne går uden om deres medlemmer, når de skal ansat-
te nye medarbejdere til at varetage den opgave, de har overtaget. Brønderslev Kommune
oplyste f.eks., at de ikke ville røre
FOA’s
medlemmer med en ildtang for ikke at havne i en
virksomhedsoverdragelsessituation. FOA oplever derfor, at deres medlemmer ikke kan få
job i kommunerne efter et privat hjemmeplejefirmas konkurs. Det er også det, der er kom-
met til udtryk i Kammeradvokatens vejeledning om forebyggelse og håndtering af konkur-
ser på pleje- og omsorgsområdet, hvor det netop anføres, at den sikreste måde at undgå
virksomhedsoverdragelse er, at kommunen helt undlader at ansætte medarbejdere fra den
konkursramte plejevirksomhed. Det er forbundet, der i denne sag har lånt penge til med-
lemmerne til dækning af løn og feriepenge.
Han har mødtes og talt med
sagens bilag.
AC
og kan bekræfte de oplysninger, der er om ham i
CV
har forklaret, at hun i de seneste 8 år har været hjemmeplejeleder i Aalborg
Kommune og er tilknyttet distrikt Nord. I 2015 var de 3 hjemmeplejeledere i området, og
de havde cirka 120 medarbejdere. De disponerede over et antal biler, elcykler, borgernøg-
ler, mobiltelefoner, iPads og nogle computere. Medarbejderne bar uniformer og havde ID-
kort. Vidnet og hendes kolleger lagde den daglige vagtplan og sikrede bemandingen hertil,
mens planlæggerne lagde ruterne. De forsøgte at tilrettelægge ruterne sådan, at de brugte
mindst mulig tid på vejene. Hun har kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere
og indkalder om nødvendigt også til tjenstlige samtaler. Hun har ikke noget egentligt bud-
getansvar, men skal sikre, at organisationen tilpasses, hvis ydelserne ikke kan dække udgif-
terne.
Hun mener, at hun og de øvrige hjemmeplejeledere blev inviteret til et møde torsdag ef-
termiddag den 19. marts 2015 om den aktuelle situation i
CC
planlægger og en leder fra
CC
sammen med en
Der var ikke tale om, at Aalborg Kommune skulle
overtage nogle medarbejdere. Der var fokus på, at de borgere, der havde behov for akut
hjælp, fik den bistand, de skulle have. Der gik rygter, og de vidste, at kommunen måske
skulle overtage nogle opgaver fra kl. 6 mandag morgen. De havde ikke brug for at trække
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 51 -
ekstra ressourcer ind til bemanding af nattevagten, og der var også et begrænset behov i
forhold til aftenvagten.
Hun deltog ikke i mødet på
CP
CN
den 19. marts, men den følgende dag fik hun af
en stak ansøgningsskemaer med cv. Hun og kollegerne fik at vide, at de
ikke måtte kontakte nogle af ansøgerne, før konkursbegæringen var indgivet. Hun mener,
at der på alle de papirer, de fik, stod ”efter kl. 11”. De skulle vente, til de fredag over mid-
dag fik ”go” fra
CP
.
CC
ansatte havde de kompetencer, der skulle bruges.
De kontaktede ikke nogen før fredag over middag. De gennemgik ansøgernes faglige kom-
petencer på sædvanlig vis og havde omkring 12 ansøgere til samtale. Samtalerne fandt sted
fredag eftermiddag fra kl. 13.30. Hun havde ingen samtaler i weekenden. De skulle bruge
en aftenvagt og 4-5 dagvagter, og de endte med at ansætte 5-6 personer efter at have un-
dersøgt, om personerne passede ind i de eksisterende grupper. Ansøgerne blev ansat på
midlertidige kontrakter, men i øvrigt på samme vilkår som øvrige medarbejdere i form af
overenskomst,
uniform m.v. De pågældende blev ansat som ”springere”, hvilket betød, at
de blev brugt i de huller, de havde. Man bliver altid ansat som
”springer”
i en dagvagt og
tager over, når en anden har fri. Borgerne, som de overtog fra
CC
blev lagt ind i
områdets eksisterende kørelister. De oprettede vistnok en enkelt ekstra rute. De ansatte, der
kom fra
CC
kom til at servicere både borgere, som de tidligere havde serviceret,
og andre borgere. I kommunen kører de i teams, så det altid er en medarbejder fra samme
team, som kommer hos borgeren. Medarbejderen
D
kan godt på sin rute have
men
haft et udsnit af de samme borgere, som hun tidligere havde kørt for i
CC
hun kan ikke have kørt kun for borgere fra
CC
De har ca. 480 borgere i distrikt
Nord, og der kom i alt cirka 20 til. En stor del af de 20 borgere, der kom til, valgte efter 14
dage igen en privat leverandør.
CW
har forklaret, at hun i 2015 var afdelingsleder for
CC
afde-
ling i Hjørring. Hun var i 2010 blevet ansat som gruppeleder i Brønderslev og blev afde-
lingsleder i 2012. Hun er i dag ansat som gruppeleder i Frederikshavn Kommune.
Som afdelingsleder i
CC
havde hun forskellige HR opgaver, herunder ansættelse,
afskedigelse og afholdelse af samtaler med medarbejdere. Derudover havde hun drifts-
mæssige opgaver, herunder at sørge for vagtplanlægningen. Hun havde med Brønderslev
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 52 -
og Hjørring kommuner at gøre og var den, der havde overblikket over de responstider, de
skulle overholde. Hun havde styr på de to forskellige kontrakter.
Hendes nærmeste overordnede var driftschef
CH
der sad i København. De havde
telefonisk kontakt flere gange om ugen, men han var også på kontoret i Hjørring cirka en
gang om måneden. Hun og
CH
talte meget om, hvordan de kunne løse opgaverne mest
driftsøkonomisk.
CH
hjalp hende også med at læse resultaterne for driften. Hun fik opgø-
relser over, hvordan økonomien så ud. Hun husker ikke, om hun havde særskilte opgørel-
ser for Hjørring og Brønderslev. Medarbejderne skulle selv registrere deres timer, og der
var koder for, om man udførte arbejdet i Hjørring eller Brønderslev, så de kunne spore,
hvor lønkronerne blev brugt.
Hun deltog i samarbejdsmøder med kommunerne og havde også den løbende kontakt med
dem. Hjørring Kommune
stillede såkaldte PDA’er til rådighed for dem, så social-
og sund-
hedshjælperne kunne se borgernes medicinkort og lignende. Brønderslev afdelingen var en
lille afdeling, og det var svært at få et driftsmæssigt godt resultat på grund af udgifterne til
kørsel. Der var ikke samme udfordring i Hjørring. Borgerne blev visiteret forskelligt i
Hjørring og Brønderslev, og kvalitetsstandarderne i kontrakterne med de to kommuner var
heller ikke de samme.
På tidspunktet for konkursen havde hun 3 gruppeledere/planlæggere.
DR
var
gruppeleder for Hjørring og disponerede besøgene hos borgerne for de enkelte medarbej-
dere. Vidnet hjalp hende meget med vagtplanlægningen og det sundhedsfaglige.
CX
var kommet ind i virksomheden i forbindelse med konkursen i
blev gruppeleder derefter.
Hjørring.
CY
CX
DS
og
arbejdede blandt andet med aftenvagterne i
arbejdede med planlægningen for Brønderslev og planlagde
også en del privat antaget hjemmeservice. Derudover sad hun med almindelige administra-
tive opgaver og lavede f.eks. løn for alt plejepersonale i Hjørring og Brønderslev. Planlæg-
gerne var ikke lært op til at kunne gå ind i hinandens systemer. De talte sammen og hjalp
hinanden. Vidnet havde adgang til begge systemer og kunne hjælpe med overblikket.
Medarbejderne vidste godt, hvilken afdeling de hørte til. Nattevagten kørte i både Brøn-
derslev og Hjørring i det omfang, det lige passede. Planerne for Brønderslev kunne somme
tider være lidt ”hullede”. To personer
dækkede nattevagtplanen sammen. De havde nogle
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 53 -
få ”springere”, som kørte på skift i Hjørring og Brønderslev efter behov, men der var også
”springere”, som kun kørte det ene eller det andet sted. Der kunne ske ændringer i plan-
lægningen fra time til time, så der skulle laves om på planerne, for eksempel hvis borgere
kom på sygehuset eller kom hjem fra sygehuset.
Hun deltog i orienteringsmødet for medarbejdere i Hjørring og Brønderslev den 18. marts
2015 kl. 13. Der var nogle medarbejdere, som ikke var til stede. Hun havde hørt om
CC
økonomiske situation forud for mødet. De havde i en længere periode været un-
godkendel-
der administration og måtte kun bruge penge med
CG
se. Hun hørte vistnok om konkurs eller rekonstruktion mandag morgen, hvor der blev invi-
teret til telefonmøde. Det er muligt, at det ikke var om mandagen, da dagene flyder lidt
sammen for hende. Hun havde nok forestillet sig, at mødet den 18. marts drejede sig om, at
de var blevet solgt, for afdelingen i Hjørring gik godt. På mødet var
førte ordet. Der var ikke repræsentanter fra advokatfirmaet.
CC
CH
CH
til stede og
fortalte, at
var gået i rekonstruktion, og at det omfattede dem alle. Han forklarede, hvad det
handlede om, og hvad der skulle foregå. Hjørring medarbejderne skulle blive ved med at
gå på arbejde indtil fredag morgen kl. 7, og Brønderslev medarbejderne skulle gå på arbej-
de indtil mandag morgen. De fik at vide, at medarbejderne ville få løn fra LG, og at fagfor-
eningen skulle hjælpe i den forbindelse. I mødet deltog en tillidsrepræsentant, som vistnok
også fik ordet. Medarbejderne fik af vidnet og
CH
at vide, at de kunne søge stillin-
ger hos Hjørring Kommune, som ville lave et opslag. Der var noget om, at kommunen
havde villet sende opslaget ud før middag, men det ønskede de ikke, fordi mødet først
skulle holdes kl. 13.
Samme aften fik hun et opkald fra
CH
med instrukser om, hvad hun skulle foretage
sig. Hun skulle deltage i et møde med Hjørring Kommune den følgende formiddag om,
hvordan overtagelsen af borgere skulle foregå rent praktisk. Mødet drejede sig blandt andet
om overlevering af nøgler og drøftelse af specielle borgere. De drøftede også medarbejde-
re. Kommunen ville lave et stillingsopslag på sin hjemmeside, fordi den skulle overtage
mange borgere. Hun blev ikke præsenteret for stillingsopslaget på mødet, men hun så op-
slaget senere samme dag. Hun blev opfordret til at dele opslaget. Hun havde en tæt dialog
med områdeleder
get.
DA
DA
og mener, at det var hende, der opfordrede til at dele opsla-
var tovholder i forhold til nogle medarbejdere. De talte om, hvor bestemte
medarbejdere skulle ansættes. Dialogen foregik forud for konkursen om fredagen. Der var
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 54 -
mange medarbejdere, der bad om anbefalinger og spurgte, hvordan man søgte stillingerne i
kommunen. Nogle af medarbejderne, blandt andet social- og sundhedsassistent
BE
fortalte, at de var blevet kontaktet af kommunen. De pågældende havde fået at
vide af kommunen, at de kunne regne med at få de samme borgere som hidtil. Dette har
hun dog kun på anden hånd. Det handlede helt klart om, at man ville gøre det så skånsomt
for borgerne som muligt. Hun blev selv af
DA
opfordret til at søge en stilling. Hun
sendte en uopfordret ansøgning, vistnok først efter konkursen, men hun mener ikke, at hun
fik svar på ansøgningen. I de efterfølgende dage skrev hun anbefalinger og ryddede op.
Hun arbejdede for konkursboet indtil ugen efter, men hun husker ikke præcist hvor længe.
Den 1. maj 2015 fik hun ansættelse ved Aalborg Kommune.
Det er hende, der har videregivet oplysning til
CG
om, at flere
medarbejdere havde fået mulighed for at få ansættelse hos Hjørring Kommune fra mandag
morgen, men at kommunen ikke ville ansætte dem, før de var fritstillet. Hun husker ikke,
om hun fik noget svar fra
CG
. Hun husker, at det var lidt op ad bakke at få brevene. Der
var i hvert fald 10 medarbejdere, der var på vej videre, men ikke kunne komme det. De
pågældende medarbejdere var blevet lovet midlertidige stillinger hos Hjørring Kommune,
men der kom en kontraordre om, at man ikke kunne gøre noget, før de pågældende var
blevet fritstillet. Hun havde ikke noget med opsigelse og fritstilling af medarbejderne at
gøre bortset fra, at hun gennemgik listerne over medarbejdere, der skulle have brevene.
I
CC
havde de lige før konkursen fået nogle elcykler for at se, om de kunne spare
nogle biler inde i byen. Ellers var udgangspunktet, at der blev brugt bil. Der kunne være
medarbejdere,
der kørte i egen bil og fik udbetalt befordringsgodtgørelse. PDA’erne blev
afleveret til Hjørring Kommune i forbindelse med konkursen. Hun afleverede nøgler til
borgernes hjem til kommunen fredag morgen kl. 7. Det var
CY
der tog sig af
forløbet med Brønderslev Kommune, for møderne blev i vidt omfang holdt samtidig.
Meningen med listen med medarbejdernes telefonnumre var, at de gerne ville kunne ringe
til hinanden senere.
CY
CY
trak listen, som er genereret fra lønsystemet. Det er
, der har lavet de håndskrevne påtegninger vedrørende medarbejdere, der ikke læn-
gere var ansat. Listen omfattede både medarbejdere fra Hjørring og Brønderslev, hvilket
ses af talkoderne yderst til venstre på listen.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 55 -
Det var forskelligt, med hvilken vægt eleverne i afdelingen indgik. Ud af 6 elever ville der
typisk være 2 elever på arbejde.
Kærvagterne var på arbejde, når andre holdt fri. De tog imod telefonopkald fra borgerne og
hjalp med at dække vagter ind ved sygdom, læste advis’er fra kommunerne
m.v. De refere-
rede ikke til hende. De planlagde vist selv deres vagter, men der var en tovholder, som stod
for koordineringen mellem dem. I en periode op til konkursen arbejdede kærvagterne fra
eget hjem. De boede i området omkring Hjørring, og et par stykker var fra Aalborg. Kær-
vagterne dækkede også de øvrige kommuner i
CC
enkelte afdelingsledere i det omfang, det var relevant.
og orienterede hver morgen de
CX
har forklaret, at hun var gruppeleder i
CC
Hjørring afde-
ling. Hun kom til
CC
Brønderslev Kommune.
i 2015 fra plejefirmaet
DS
. Hun er i dag plejecenterleder i
Hendes opgave var at planlægge arbejdsdagen for social- og sundhedsassistenterne og
planlægge ruterne i Hjørring Kommune. Ruterne kunne godt gå på tværs af Hjørring
Kommune og Brønderslev Kommune, hvis der var ture i yderområderne.
CW
var hendes overordnede og havde det overordnede ansvar for planlægningen. Det var
også
CW
der ansatte nye medarbejdere.
Hun arbejdede fysisk i Hjørring og havde udelukkende arbejde for Hjørring Kommune.
Hun kan ikke huske, hvor mange biler der var, men hun mener, der var 25 ruter. Der var 3
ansatte, der havde en cykelrute. Ellers kørte de ansatte i bil. Kærvagterne havde hun ikke
noget med at gøre.
Hun fik at vide, at der var en konkurs på vej onsdag formiddag inden mødet, hvor
CH
deltog. De fik at vide, at
CC
ville lukke, og at kommunen ville overtage
borgerne. De skulle fortsat køre om torsdagen, da kommunen først overtog borgerne om
fredagen. Om mandagen blev hun fritstillet. Hjemmeplejerne var frustrerede, og mange
kom ind til hende og spurgte, hvad de nu skulle gøre. Der var ikke nogle medarbejdere fra
Hjørring Kommune, der gjorde noget.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 56 -
CY
har forklaret, at hun i dag er ansat i
DT
hvor hun arbejder med
erhvervsrengøring. I
CC
var hun ansat som planlægger i Brønderslev afdelingen.
Hendes opgaver bestod i at lave planer til medarbejderne, der udførte plejeopgaver og
gjorde rent. Herudover var hun beskæftiget med personalepleje og borgernes tilkøb af ren-
gøring. Hun havde ikke opgaver for andre kommuner. Hun lavede ikke løn for medarbej-
derne, men lagde deres timer ind i systemet. Hun havde ikke noget med Hjørring Kommu-
ne at gøre.
CW
kunne godt gribe ind i planlægningen.
Hun startede med at sidde i Brønderslev, men dette kontor blev nedlagt omkring 2011.
Herefter sad hun i lokalerne i Hjørring. Gruppelederne hjalp hinanden ved sygdom, hvor
de kunne låne personale hos hinanden. Der kunne godt forekomme ruter på tværs af kom-
munerne. Ved ferie stod de selv for at indkalde afløsere, men man kunne godt låne medar-
bejdere i en anden afdeling. Det skete ikke dagligt, at de lånte medarbejdere hos hinanden,
men nattevagten, der kørte i Hjørring Kommune, kunne godt servicere borgere i Brønders-
lev Kommune. Ved udlån af medarbejdere gav de besked til den anden afdeling, så der
kunne ske afregning, ellers ville hendes regnskab ikke passe. Hun ved ikke, om der var et
budget for Brønderslev, men der blev lavet et regnskab.
De havde vist 7 biler, der kørte i Brønderslev. Der var en oversigt over
CC
biler,
som de så vidt muligt fulgte i forbindelse med ruteplanlægningen, hvor det blev skrevet på
planerne, hvilke biler der skulle bruges.
Hun var ikke med til personalemødet den 18. marts 2015 kl. 13. Hun oplevede ikke, at
Hjørring Kommune forsøgte at hverve medarbejdere op til konkursen. Hun har ikke lavet
telefonlisten over medarbejdere, og hun mindes ikke at have lavet de håndskrevne noter.
Hun kan godt huske listen, der er trukket fra
CC
system.
CI
har forklaret, at hun blev ansat i Hjørring Kommune i 2011. I 2015 var hun
myndighedschef for sundheds-, ældrepleje- og handicapområdet. Hendes chef var direktør
CJ
Hun hørte i februar 2015 om de økonomiske problemer i
CC
havde kontaktet
med
CG
CJ
idet
CG
I slutningen af februar blev der afholdt et møde
CJ
hvor bl.a. hun og
deltog.
CG
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 57 -
fortalte om de økonomiske udfordringer og spurgte om mulighederne for videre-
overdragelse af kontrakten med kommunen. Mulighederne blev undersøgt af kommunens
jurist, og hun orienterede
CC
herom.
I begyndelsen af marts rykkede hun
CC
marts blev
CJ
for svar på, hvad der skulle ske. Den 16.
og de holdt et telefonmøde
CJ
kontaktet af
CG
om eftermiddagen, hvor hun deltog sammen med
CC
og kommunens jurist. Fra
deltog
CG
og en advokat. Det blev oplyst, at man
ville lukke i løbet af 2-4
arbejdede med en rekonstruktion og forventede, at
CC
uger. Derfor skulle kommunen finde en model for at overtage borgerne. Hjørring Kommu-
ne kom ikke med noget ønske om at overtage medarbejderne i
CC
Tværtimod.
Det drejede sig kun om at overholde kommunens forpligtelser efter serviceloven. Det dre-
jede sig om overtagelse af 600 borgere. Sent samme aften reagerede hun over for ordvalget
i det, som advokaten havde skrevet. Det var
”overtagelse
af alle forpligtelser”, hun reage-
rede på. Det var kun opgaven, der skulle løses.
Næste dag fik kommunen nye informationer om, at det nok ikke var realistisk med en over-
tagelse 2-4 uger frem, og at det nok ville blive allerede ugen efter, kommunen skulle over-
tage forpligtelserne, fordi rekonstruktionen ville ende i konkurs. Hun var bekymret for,
hvornår
CC
smed håndklædet i ringen, og at kommunen eventuelt kunne komme
til at overtage i weekenden. Derfor begyndte hun at tænke i en tilrettelæggelse af overta-
gelsen. Det var både teknisk og fysisk en svær opgave. Kommunen delte omsorgssystem
med
CC
således at kommunen havde indsigt i, hvad der skete i
CC
Det skulle flyttes over i det kommunale system, så kommunens medarbejdere kunne følge
borgerne og deres behov.
Der kom hele tiden nye meldinger, og hun havde løbende drøftelse med sin afdelingsleder
om, hvad der skulle til, f.eks. var der et nøglesystem, der skulle omkodes. Torsdag morgen
holdt kommunens medarbejdere møde med
CC
videre forløb. De skulle også sikre sig, at
CC
torsdag eftermiddag.
CZ
lokale ledelse for at aftale det
medarbejdere arbejdede videre
deltog i mødet. Der blev ikke drøftet konkrete med-
arbejdere på mødet, og kommunen meldte ret klart ud, at kommunen ikke kunne overtage
CC
medarbejdere. De havde også drøftelser med ledelsen af den kommunale
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 58 -
hjemmepleje, om den yderligere opgave kunne indarbejdes i allerede eksisterende ruter, og
DA
mente nok, at det kunne klares med kommunens egne medarbejdere.
Hun havde ikke noget med stillingsopslagene at gøre. Hun var selv som myndighedschef
optaget af at få klarlagt politisk, om der skulle være et nyt udbud. Kommunen havde en
anden mindre, privat leverandør, som man gerne ville beholde, og allerede i juni var der en
anden privat leverandør, der tog over efter
CC
Den kommunale hjemmepleje fik
at vide, at det var planen, at der hurtigst muligt skulle en anden leverandør ind.
Det var vigtigt for hende at sende et signal om, at kommunen ikke var i gang med en virk-
somhedsovertagelse. Der var kun tale om en kortere periode, hvor kommunen skulle påta-
ge sig opgaven. Kommunen havde jo heller ikke noget kendskab til, hvilke forpligtelser
man i givet fald påtog sig. Under forløbet var det noget uklart, hvilken kasket advokat
CD
havde på, f.eks. i forhold til LG.
CZ
har forklaret, at hun er afdelingsleder for ældre- og hjælpemiddeldelen i
Myndighed i Hjørring Kommune. Det var hun også i 2015. Afdelingen visiterer til bl.a.
hjemmehjælp, og derfor blev hun orienteret om, at der måske ville blive nogle problemer
med
CC
Hun forberedte sig på, hvordan kommunen kunne sikre borgerne, og
var en del af den task force, der blev nedsat i kommunen.
Torsdag morgen deltog hun i det møde, som blev holdt med 2 repræsentanter fra
CC
. Det var
deltog
CJ
CI
CW
og vist nok
og
DA
DR
Fra Hjørring Kommune
På det tidspunkt stod det klart, at der ville
komme en konkurs. De havde fokus på de ca. 600 borgere og på, hvordan situationen skul-
le håndteres. Det blev bl.a. aftalt, at
DA
fredag morgen skulle få udleveret nøglerne
til nøgleboksene. Kommunen skulle overtage borgerne fredag morgen, fordi de var nervøse
for at gå ind i weekenden uden aftaler. Der blev overhovedet ikke talt om hvervning af
medarbejdere på mødet.
DA
har forklaret, at hun er områdeleder for hjemmeplejen og sygeplejen i Hjørring
Kommune. I 2015 var hun distriktsleder i kommunen og områdeleder for hjemmeplejen.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 59 -
CJ
fortalte onsdag den 18. marts 2015 omkring middag, at det var nødvendigt, at
kommunen overtog opgaven med borgerne, men han vidste ikke hvornår. Torsdag deltog
hun i et møde med
deltog også
CJ
CW
CI
og en planlægger fra
CC
og
CZ
Fra kommunen
Her blev det drøftet hvornår og
hvordan, kommunen skulle overtage borgerne. Der blev talt om antallet af ruter, og de
drøftede navnlig en enkelt borger, der skulle overtages.
CC
spurgte, om kommu-
nen overhovedet ikke havde nogle bekymringer, hvortil hun svarede, at kommunens
hjemmepleje jo alligevel kørte i områderne. De overtagne borgere skulle lægges ind i de
eksisterende ruter, og der var ikke behov for nye medarbejdere.
Hun erindrer ikke, at hun skulle have opfordret nogen til at søge job i kommunen, og hun
har blot henvist dem, der spurgte, til at søge de jobs, der var slået op.
Det var hende, der fredag morgen fik udleveret boksnøglerne. De skulle fordeles ret hurtigt
til kommunens medarbejdere. Samtidig fik hun udleveret nødkaldstelefonerne, og hun for-
anledigede, at de nødopkald, der gik til telefonerne fra borgere i Brønderslev Kommune,
blev videregivet til Brønderslev Kommune, indtil telefonerne blev omkodet.
Nogle af dem, der søgte de opslåede stillinger, var den kommunale hjemmeplejes faste
afløsere. Forvaltningen opslog vist stillingerne om onsdagen. Der skete ingen særbehand-
ling af de medarbejdere fra
CC
der søgte. Hun havde fået instruks om, at der
ikke måtte ansættes nogen, før chefen havde givet tilladelse. Man ville ikke risikere en
virksomhedsoverdragelse. De klarede weekenden og de første dage alene med personale
fra den kommunale hjemmepleje.
DB
der er næstformand i FOA Vendsyssel, har afgivet følgende skriftlige erklæ-
ring:
”Gjort
bekendt med reglerne for vidneansvar afgiver jeg hermed til brug for
retssagen vedrørende
CC
konkurs ved Vestre Landsret følgende
skriftlige vidneudsagn. Teksten er udarbejdet af advokat Jacob Gold-
schmidt, Elmer Advokater, på baggrund af en telefonsamtale den 30. august
2018.
FOA Vendsyssel blev orienteret om
CC
lukning onsdag den 18.
marts 2015. Orienteringen kom via tillidsmanden tidligt på dagen. Allerede
samme dag - vist nok ved 14-tiden - afholdt FOA Vendsyssel møde med alle
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0060.png
- 60 -
FOA Vendsyssel’s medlemmer ansat i
CC
lighed for at møde op.
såfremt de havde mu-
På mødet blev medlemmerne orienteret om gældende regler i forbindelse
med konkurs, herunder anmeldelse til LG mv. FOA Vendsyssel havde ikke
forinden været i kontakt med Hjørring Kommune, og kunne af samme grund
ikke oplyse noget om jobmuligheder hos Hjørring Kommune.
I forbindelse med mødet blev der stillet en række spørgsmål fra medlem-
merne, herunder spørgsmål om, hvad der skulle ske vedrørende de 6 elever,
der var ansat i
CC
hvoraf 4 elever var medlemmer af FOA. Foran-
lediget heraf rettede jeg torsdag tidligt på dagen telefonisk henvendelse til
direktør ved Hjørring Kommune,
der oplyste, at han godt kunne
CJ
se dilemmaet. Han ville derfor få den uddannelsesansvarlige ved kommunen
til at kontakte
Det skete senere samme dag. Med e-mail kl.
DB
14.05 orienterede FOA Vendsyssel kommunen om de berørte elever. Kom-
munen oplyste, at de ville kontakte eleverne. Denne besked videregav jeg til
eleverne.
Efter det tidspunkt havde jeg ikke mere med eleverne at gøre.
Blandt medarbejderne hos
CC
tog jeg mig efterfølgende af de
medarbejdere, der var sygemeldte eller ansat i flex-job. Der var ikke i den
anledning kontakt til Hjørring Kommunes ansvarlige for hjemmepleje, men
alene til dagpengekontor mv. Det fandt først sted i ugerne efter.
Direkte forespurgt af advokat Jacob Goldschmidt har jeg svaret, at jeg ikke
med direktør
drøftede spørgsmål om kommunens ansættelse af
CJ
andre medarbejdere fra
CC
end de omtalte elever. Jeg mener dog,
at der faldt en bemærkning om, at de ville få mulighed for at søge stillinger
på lige fod med andre ansøgere, hvis Hjørring Kommune fik brug for det.
Jeg har ikke i øvrigt været involveret i drøftelser relateret til, om medarbej-
dere tidligere ansat i
CC
skulle overgå til eller rent faktisk overgik
til ansættelse i Hjørring Kommune, før LG gav afslag på dækning med be-
grundelsen virksomhedsoverdragelse.”
Procedure
Dansk Sygeplejeråd som mandatar for
A
C
B
og
har til støtte for sine påstande gjort gældende, at Lønmodtagernes
Garantifond hæfter for deres krav, medmindre virksomhedsoverdragelse er sket på en må-
de, så kommunerne skal dække alle berettigede lønmodtagerkrav også for perioden forud
for konkursdekretets afsigelse. Ingen af de 3 sagsøgere blev ansat i Aalborg eller Hjørring
Kommune, og de har derfor krav på betaling for udført arbejde i perioden indtil
CC
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0061.png
- 61 -
konkurs, og
A
har derudover krav på dækning af løn m.v. i
opsigelsesperioden med fradrag af indtjening i perioden.
Til støtte for rentepåstanden har Dansk Sygeplejeråd gjort gældende, at kravene som andre
krav inden for formuerettens område skal forrentes fra forfaldsdagen, jf. rentelovens § 3,
stk. 1. Der er tale om helt sædvanlige lønkrav, som udspringer af en obligationsretlig for-
pligtelse mellem
CC
og sagsøgerne. Det bestrides således, at kravene fremsat
over for Lønmodtagernes Garantifond falder uden for formuerettens område, og at de skal
forrentes efter rentelovens § 8, stk. 1.
Dansk Sygeplejeråd har i øvrigt tilsluttet sig de synspunkter om tilkendelse af sagsomkost-
ninger, som er fremsat af FOA.
FOA som mandatar for de 77 sagsøgere har til støtte for sin påstand over for Lønmodta-
gernes Garantifond gjort gældende, at det er garantifonden, der som udgangspunkt skal
dække lønmodtagerkrav i forbindelse med konkurs og derfor har bevisbyrden for, at der er
sket en virksomhedsoverdragelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Hverken Aalborg
Kommune eller Hjørring Kommune har overtaget en økonomisk enhed, der har bevaret sin
identitet. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder derfor
ikke anvendelse, og hverken Aalborg Kommune eller Hjørring Kommune hæfter for de
krav, der er anmeldt over for Lønmodtagernes Garantifond.
FOA har i øvrigt i det væsentlige henvist til det, som Aalborg Kommune og Hjørring
Kommune har anført vedrørende spørgsmålet om Lønmodtagernes Garantifonds hæftelse.
Hvis det statueres, at Aalborg Kommune og/eller Hjørring Kommune har overtaget en
økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet, bestrides det, at alle tidligere medarbejdere
i
CC
er omfattet af en sådan virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsoverdragel-
sesloven skal i så fald alene finde anvendelse for så vidt angår de medarbejdere, der er ble-
vet ansat ved Aalborg Kommune eller Hjørring Kommune, og flere af de pågældende
medarbejdere er ansat så meget senere end fritstillingen, at de allerede af den grund ikke
kan omfattes af en virksomhedsoverdragelse. Kommunerne hæfter for sagsøgernes krav i
det omfang, der statueres virksomhedsoverdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelses-
loven.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0062.png
- 62 -
Til støtte for rentepåstanden i forhold til Lønmodtagernes Garantifond og Aalborg Kom-
mune har FOA gjort gældende, at der skal tilkendes renter fra den 29. juni 2015, hvor der
er fremsat rentepåkrav. Rentepåkrav kan lovligt afgives med samme retsvirkning som for
alle andre pengekrav relateret til lønudbetalinger.
Vedrørende spørgsmålet om sagsomkostninger har FOA særligt anført, at der skal tilken-
des sagsomkostninger i forhold til sagens værdi, og den tabende part skal pålægges at af-
holde omkostninger til de vindende parter. Der er i realiteten tale om en tvist mellem Løn-
modtagernes Garantifond på den ene side og Aalborg Kommune og Hjørring Kommune på
den anden side, og tvisten har ikke kunnet løses uden en retssag. Det bør ikke overlades til
lønmodtagerne eller deres faglige organisation at afholde omkostningerne til processen,
som de ikke har nogen risiko ved, og som de har forsøgt at undgå. Sagen er principiel og
har været særdeles omfattende.
Lønmodtagernes Garantifond har til støtte for sine frifindelsespåstande gjort gældende, at
der ved såvel Aalborg Kommunes som Hjørring Kommunes hjemtagelse af plejeopgaver i
forbindelse med
CC
konkurs er sket en overtagelse af en økonomisk enhed, der
har bevaret sin identitet, og at der derfor for begge kommuners vedkommende er sket en
virksomhedsoverdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp til borgerne er aktiviteter, der i høj grad er base-
ret på arbejdskraft, og det kan ikke tillægges betydning, at Aalborg Kommune og Hjørring
Kommune ikke overtog biler, cykler eller andre driftsmidler fra
CC
CC
afdelinger i henholdsvis Aalborg og Hjørring udgjorde hver især en enhed af perso-
ner, som var organiseret med et selvstændigt formål om udøvelsen af økonomiske aktivite-
ter i form af personlig pleje og praktisk hjælp til borgerne. Medarbejderne var knyttet til en
bestemt afdeling, og hver afdeling havde egen ledelse med ansvar for den pågældende af-
delings budget, ansættelser, afskedigelser og tilrettelæggelse af arbejdet, hvorfor afdelin-
gerne hver især opfyldte kravet om en vis grad af organisatorisk uafhængighed. De pågæl-
dende afdelinger var derfor selvstændige, økonomiske enheder.
Aktiviteterne ændrede sig ikke efter kommunernes hjemtagelse af opgaverne vedrørende
praktisk hjælp og personlig pleje, og de var på intet tidspunkt indstillet. Aktiviteterne op-
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 63 -
hørte i
CC
i forbindelse med kommunernes hjemtagelse. Kommunerne betjente
hidtil havde betjent, og overtog de medarbejdere fra
de samme borgere, som
CC
de pågældende afdelinger, der havde varetaget plejeopgaverne over for borgerne, og der-
med de for opgaven kvalitativt væsentligste medarbejdere. Begge kommuner overtog des-
uden så mange medarbejdere, at de må anses at have overtaget en efter både antal og kvali-
fikationer væsentlig del af medarbejderne i henholdsvis Aalborg og Hjørring afdelingen.
Ved den kvantitative vurdering skal der særligt lægges vægt på den andel, som de overtag-
ne medarbejdere udgjorde vurderet efter timetal og efter antal af medarbejdere med højt
fast timetal. Ved beregningerne skal hverken samtlige medarbejdere i
CC
arbejderne i
CC
arbejderne i
CC
med-
administration eller for så vidt angår Hjørring afdelingen med-
Brønderslev afdeling medregnes. De medarbejdere, der blev
ansat indtil udgangen af april 2015, skal indgå i beregningerne. Det er ikke afgørende, om
de medarbejdere fra
CC
eller tidsbegrænset.
som blev ansat i kommunerne, blev ansat midlertidigt
For så vidt angår Hjørring Kommune skal der ved beregningen af andelen af medarbejdere,
som blev overtaget fra
CC
fastansat hos
CC
medregnes 4 medarbejdere, som inden konkursen var
men tillige havde bibeskæftigelse som tilkaldevikarer hos Hjør-
ring Kommune, og som efter konkursen blev ansat hos kommunen med et fast timetal.
Desuden skal medregnes 7 medarbejdere, som var fastansat hos
CC
og som ef-
terfølgende i perioden indtil udgangen af april 2015 blev ansat som tilkaldevikarer uden
fast timetal hos Hjørring Kommune. Ved beregningen skal tillige medregnes de 6 elever,
som var ansat hos
CC
og som efterfølgende blev ansat hos Hjørring Kommune.
Derimod skal 4 nærmere anførte medarbejdere ikke medregnes som medarbejdere i bestå-
ende ansættelsesforhold hos
CC
ling i
CC
idet de var fratrådt eller ansat i en anden afde-
på tidspunktet for kommunens hjemtagelse af plejeopgaven.
Målt i antal medarbejdere ansatte Aalborg Kommune således 46 % af medarbejderne fra
CC
Aalborg afdeling, målt i faktisk antal arbejdstimer blev der ansat 53 % af
medarbejderne fra afdelingen, og målt i antal medarbejdere med over 28 timer pr. uge blev
der ansat 60 % af medarbejderne fra afdelingen.
Målt i antal medarbejdere ansatte Hjørring Kommune tilsvarende 39 % af medarbejderne
fra
CC
Hjørring afdeling, målt i faktisk antal arbejdstimer blev der ansat 45 % af
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 64 -
medarbejderne fra afdelingen, og målt i antal medarbejdere med over 28 timer pr. uge blev
der ansat 50 % af medarbejderne fra afdelingen.
Det forhold, at kommunerne hjemtog plejeopgaverne for at opfylde deres forpligtelser efter
serviceloven, er underordnet for vurderingen af, om hjemtagelsen er en overdragelse efter
virksomhedsoverdragelsesloven. Den omstændighed, at kommunerne ikke ønskede en
virksomhedsoverdragelse, taler ikke imod, men henset til virksomhedsoverdragelseslovens
beskyttelsesformål snarere for, at en virksomhedsoverdragelse har fundet sted.
Tidspunktet for Aalborg Kommunes hjemtagelse af plejeopgaven var allerede aftalt med
rekonstruktøren forud for
CC
CC
konkurs. Aalborg Kommune afholdt møde med
medarbejdere torsdag den 19. marts 2015 med henblik på rekruttering af
medarbejdere herom og gennem-
medarbejdere, og kommunen kontaktede
CC
førte ansættelser allerede i perioden 20. - 22. marts 2015. Overtagelsen af plejeopgaven var
derfor tilrettelagt i en sådan grad inden konkursen, at Aalborg Kommune skal anses for
indtrådt i alle lønkrav m.v. efter virksomhedsoverdragelseslovens § 2, uanset om kravene
vedrører perioden før eller efter konkursen. Indtrædelsen gælder alle medarbejdere, der var
tilknyttet plejeopgaverne i
CC
Aalborg afdeling, og hvis ansættelsesforhold be-
stod på tidspunktet for afsigelse af konkursdekretet, hvorfor Aalborg Kommune er indtrådt
i alle lønkrav m.v. i forhold til sagsøger nr. 1-37.
Hjørring Kommunes overtagelse af plejeopgaven fra
CC
2015 kl. 7.00 og således inden
CC
skete den 20. marts
konkurs samme dato kl. 11.11. Hjørring
Kommune er derfor indtrådt i alle lønkrav m.v., uanset om de vedrører perioden før eller
efter konkursen, i forhold til de medarbejdere, der var tilknyttet plejeopgaverne i
CC
Hjørring afdeling, og hvis ansættelsesforhold bestod på det pågældende tids-
punkt. Der er ikke sket opsigelse og fritstilling af medarbejderne inden den 20. marts 2015
kl. 7.00, og Hjørring Kommune er derfor indtrådt i alle lønkrav m.v. i forhold til sagsøger
nr. 38-77, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 2.
Vedrørende rentepåstanden har Lønmodtagernes Garantifond gjort gældende, at der ikke er
hjemmel til at kræve forrentning fra et tidligere tidspunkt end sagens anlæg. Kravene ud-
springer af lovbekendtgørelse om Lønmodtagernes Garantifond, som varetager et offentlig-
retligt hensyn, nemlig en samfundsmæssig interesse i at sikre lønmodtagere. Kravene ved-
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0065.png
- 65 -
rører derfor pengekrav uden for formuerettens område, der først kan kræves forrentet fra
den dag, hvor fordringshaveren begynder retsforfølgning til betaling af gælden, jf. rentelo-
vens § 8, stk. 1.
Vedrørende spørgsmålet om sagsomkostninger har Lønmodtagernes Garantifond særligt
anført, at det har været Dansk Sygeplejeråd og FOA’s eget valg at stævne både garantifon-
den og de 2 kommuner, og at det derfor også må være sagsøgerne, der efter de sædvanlige
principper for fastsættelse af sagsomkostninger skal betale sagsomkostninger til kommu-
nerne, hvis Lønmodtagernes Garantifond bliver den tabende part.
Aalborg Kommune har til støtte for sine frifindelsespåstande gjort gældende, at der ikke er
sket en overdragelse af
CC
virksomhed til kommunen. Aalborg Kommune har
ikke overtaget en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet, og de grundlæggende
betingelser for, at virksomhedsoverdragelsesloven skulle finde anvendelse, er således ikke
opfyldt.
Ved vurderingen af, om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, må der foreta-
ges en konkret vurdering af alle sagens faktiske omstændigheder. Den omstændighed, at en
tjenesteydelse, som udføres af en tidligere og en ny ordregiver, er den samme, er ikke i sig
selv tilstrækkelig til, at der er tale om overførsel af en økonomisk enhed.
CC
Aalborg afdeling havde hverken eget budget, egen ledelse eller egne ansatte.
CC
fælles stabsfunktioner understøttede de enkelte afdelinger i relation til økonomi, regnskab,
HR, it, kommunikation og brugen af ”kærvagter”, og medarbejderne i de enkelte afdelinger
kunne udlånes til andre afdelinger. Aalborg afdelingen udgjorde derfor ikke en uafhængig
økonomisk enhed.
Aalborg Kommune har efter konkursdekretet, som led i varetagelsen af sin forsyningsfor-
pligtelse efter serviceloven, kun ansat et begrænset antal tidligere medarbejdere hos
CC
for en tidsbegrænset periode. Kommunen har hverken overtaget materielle eller
idet der ikke er overtaget biler, cykler, uniformer,
Aalborg Kommune
immaterielle aktiver fra
CC
rengøringsartikler, telefoner, it-udstyr eller lokaler fra
CC
har hverken efter antal eller kvalifikationer overtaget en betydelig del af medarbejderne,
hvilket må tillægges særlig betydning, når der er tale om en branche, hvor arbejdskraften
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 66 -
udgør den væsentligste del af aktiviteten. Kommunen har alene overtaget menige medar-
bejdere og således hverken direktør, ledere eller andet administrativt personale.
Der kan i udgangspunktet alene være tale om en virksomhedsoverdragelse, hvis størstede-
len af arbejdsstyrken, altså over 50 % af medarbejderne, overtages, og dette er ikke tilfæl-
det. Ved vurderingen af, om der kvantitativt er overtaget en betydelig del af medarbejder-
ne, skal der alene lægges vægt antallet af medarbejdere, og der er ikke grundlag for at fore-
tage alternative beregninger, herunder baseret på medarbejderstyrken opgjort i arbejdstimer
eller på medarbejdere med et ugentligt timetal på 28 timer eller derover.
Der skal endvidere alene tages hensyn til det antal medarbejdere, der blev ansat indtil ud-
gangen af marts 2015, og dette antal medarbejdere skal sammenholdes med det samlede
antal medarbejdere i
CC
Aalborg Kommune har i perioden indtil 1. april 2015
hvilket svarer til
ansat 33 medarbejdere, der tidligere havde været ansat i
CC
12,2 % af det samlede antal medarbejdere i
CC
i
CC
og 34,7 % af de tidligere ansatte
administration.
Aalborg afdeling inklusive 16 ansatte i
CC
Kommunen har således ikke overtaget en organiseret helhed af elementer, der gjorde det
muligt at fortsætte
CC
de borgere, der var berørt af
CC
aktiviteter. Aalborg Kommune havde pligt til at servicere
konkurs, og har blot opfyldt denne servicefor-
pligtelse. Dette gjorde kommunen med egne driftsmidler og i kommunens egen organisati-
on. De medarbejdere fra
CC
som Aalborg Kommune ansatte, blev organisatorisk
placeret i et af kommunens 3 ældreplejedistrikter og servicerede kun i begrænset omfang
de borgere, der var berørt af
CC
konkurs. Der er således ikke tale om, at kom-
munen har overtaget en økonomisk enhed, som har bevaret sin identitet.
Kommunen har ikke haft til hensigt eller haft noget ønske om at overtage en virksomhed
eller en del heraf fra
CC
og dette har kommunen løbende tilkendegivet. Kom-
munen har ikke tilrettelagt eller iværksat en overdragelsesproces forud for konkursdekre-
tets afsigelse, og har således ikke været i dialog eller forhandling med
CC
om at
overtage medarbejdere eller driftsmidler, og har heller ikke haft til hensigt at omgå regler-
ne om virksomhedsoverdragelse. Aalborg Kommune er derfor under ingen omstændighe-
der, uanset om det statueres, at der er gennemført en virksomhedsoverdragelse, forpligtet
sig til at udrede lønkrav m.v. for de af
CC
medarbejdere, der ikke efterfølgende
blev ansat af kommunen. Det samme gælder lønkrav m.v., som relaterer sig til perioden
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0067.png
- 67 -
forud for afsigelse af konkursdekret for de af
CC
medarbejdere, der blev ansat i
kommunen. Aalborg Kommune er videre ikke forpligtet til at udrede krav, der relaterer sig
til ansættelsesforholdets ophør hos
CC
trædelsesgodtgørelse.
herunder løn i opsigelsesperioden og fra-
Vedrørende rentepåstanden har Aalborg Kommune gjort gældende, at kommunen tidligst
fra sagens anlæg har været i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nød-
vendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Der er derfor ikke grundlag for at
tilkende rente fra noget tidligere tidspunkt end sagens anlæg, jf. rentelovens § 3, stk. 3.
Hjørring Kommune har til støtte for sine frifindelsespåstande gjort gældende, at kommu-
nen ikke i forbindelse med overtagelsen af serviceforpligtelsen for de cirka 600 borgere,
der blev berørt af
CC
konkurs, har overtaget en økonomisk enhed, der har beva-
ret sin identitet. Virksomhedsoverdragelsesloven finder derfor ikke anvendelse.
Afgørelsen af, om der er tale om en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet, skal
træffes efter en vurdering af samtlige faktiske omstændigheder.
CC
Hjørring afdeling udgjorde ikke en selvstændig økonomisk enhed. De ansat-
øvrige afdelinger og var
te kunne for de flestes vedkommende udlånes til
CC
beskæftiget også i andre afdelinger og på tværs af kommunegrænserne, blandt andet for at
sikre en hensigtsmæssig drift.
CC
havde en særskilt central administration, som
kontor på
afdelinger, arbejdede
udførte stabsfunktioner. Nogle af disse funktioner blev udført fra
CC
Sjælland, ligesom ”kærvagterne”, som bistod samtlige
CC
hjemmefra.
Hjørring Kommune overtog ikke i forbindelse med konkursen aktiver af nogen art fra
CC
hverken i form af driftsmidler, inventar eller lokaler, uanset at navnlig trans-
portmidler var en væsentlig forudsætning for udførelsen af opgaverne med praktisk hjælp
og personlig pleje. Det forhold, at de pågældende opgaver, der var blevet udført af
CC
, også blev udført af Hjørring Kommune, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at be-
grunde, at der skulle have fundet en overførsel af en økonomisk enhed sted.
CC
Hjørring afdeling udførte i modsætning til Hjørring Kommune også andre serviceydelser
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 68 -
end de, der var omfattet af kommunens forpligtelser over for borgerne i henhold til service-
loven.
Ved vurderingen af, om Hjørring Kommune har overtaget en betydelig del af arbejdsstyr-
ken fra
CC
skal der lægges vægt på såvel antallet af medarbejdere som deres
kvalifikationer. Når arbejdskraften udgør den væsentligste aktivitet, skal der, hvis der som
i denne sag ikke overtages andre aktiver, overtages mere end halvdelen af medarbejderne,
for at der kan statueres en overdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand. Antal-
let af medarbejdere ansat af Hjørring Kommune skal sammenholdes med det samlede antal
ansatte i
CC
subsidiært med antallet af ansatte i
CC
Hjørring- og
Hjørring afdeling, og
Brønderslev afdeling og mere subsidiært med ansatte i
CC
det centrale administrative personale bør medregnes, uanset hvordan sammenlignings-
grundlaget i øvrigt opgøres. Kommunen ansatte imidlertid ikke størstedelen af medarbej-
derne hverken i forhold til
CC
lev afdeling eller Hjørring afdelingen.
som helhed,
CC
Hjørring- og Brønders-
Der skal ved sammenligningen alene tages udgangspunkt i det antal medarbejdere, som
Hjørring Kommune ansatte i umiddelbar tilknytning til
CC
konkurs, og perioden
kan ikke udstrækkes længere end til den 31. marts 2015, subsidiært til en dato forud for 30.
april 2015. Det skal herved tillægges betydning, at der i kommunen er døgnbemanding,
hvorfor der arbejdes i 3 skiftehold alle ugens 7 dage. Ved beregningen af, om Hjørring
Kommune kvantitativt har overtaget en betydelig del af medarbejderne, skal der alene ta-
ges hensyn til antallet af medarbejdere
beregnet ud fra ”hoveder”, og det bestrides, at be-
regningerne skal ske på grundlag af antallet af arbejdstimer eller årsværk. De beregninger,
der er foretaget af Lønmodtagernes Garantifond til belysning af spørgsmålet om overtagel-
se af en betydelig del af medarbejderne, bestrides. I beregningsgrundlaget skal der bl.a. ses
bort fra de 7 ansatte i
CC
som efter konkursen blev ansat hos Hjørring Kommu-
ne som tilkaldevikarer, og de 6 personer, som blev ansat hos Hjørring Kommune som ele-
ver. De pågældende medarbejdere havde ingen fast tilknytning til Hjørring Kommune,
ligesom tilkaldevikarerne ikke havde noget fast timetal og var berettiget til at tage beskæf-
tigelse andre steder end hos Hjørring Kommune. Hjørring Kommune har således i perioden
indtil 31.
marts 2015 alene ansat 8 ”ordinære” medarbejdere, som havde været ansat i
CC
Hjørring afdeling, hvilket svarer til 11 % af de ansatte i Hjørring afdelingen,
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 69 -
9 % af de ansatte i Hjørring og Brønderslev afdelingen og 3 % af det samlede antal ansatte
i
CC
Hjørring Kommune overtog hverken administration, organisation eller ledende medarbej-
dere fra
CC
De ordinære medarbejdere fra
CC
som blev ansat i Hjør-
ring Kommune, blev ansat i tidsbegrænsede stillinger, medarbejderne beskæftigede sig
med andre opgaver i kommunen, end de havde gjort under ansættelsen i
CC
og
de beskæftigede sig kun undtagelsesvist med borgere, som de havde udført opgaver for
under ansættelsen i
CC
Hjørring Kommune har derfor hverken efter antal eller
kvalifikationer overtaget den væsentligste del af arbejdsstyrken i
CC
Hjørring Kommune havde en offentligretlig forpligtelse til at udføre plejeopgaver over for
borgerne i kommunen i henhold til serviceloven. Sagen falder derfor uden for virksom-
hedsoverdragelseslovens sædvanlige anvendelsesområde. Hjørring Kommune var ved be-
sættelsen af ledige stillinger forpligtet til at ansætte de bedst kvalificerede medarbejdere og
kunne således ikke se bort fra de tidligere medarbejdere hos
CC
heller ikke fortrinsret til stillingerne.
og de havde
Hjørring Kommune har på intet tidspunkt forsøgt på forhånd at tilrettelægge en eventuel
virksomhedsoverdragelse, ligesom kommunen ikke på noget tidspunkt forud for konkursen
har opfordret medarbejdere fra
CC
til at søge ansættelse hos kommunen. Kom-
munen ansatte først enkelte medarbejdere mandag den 23. marts 2015, altså 3 dage efter
konkursdekretet. Hvis det statueres, at der er gennemført en virksomhedsoverdragelse, er
Hjørring Kommune derfor under alle omstændigheder alene forpligtet til at indtræde i ret-
tigheder og forpligtelser, der vedrører tiden efter konkursdekretets afsigelse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at såvel
CC
ApS’
Aalborg afde-
ling som Hjørring afdeling havde dels egne afdelingsledere og planlæggere, dels egne an-
satte, som i alt væsentligt udførte arbejdsopgaverne for den pågældende afdeling, og som
kun undtagelsesvist blev udlånt til andre afdelinger. Afdelingslederne tilrettelagde og ud-
førte arbejdet relativt frit og selvstændigt og havde endvidere kontakten til kommunerne
vedrørende de enkelte borgere. Der var udarbejdet budgetter for de pågældende afdelinger,
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 70 -
som de respektive ledere af afdelingerne var ansvarlige for at
følge.
CC
ApS’
Aalborg afdeling og Hjørring afdeling må herefter anses for selvstændige, økonomiske
enheder i virksomhedsoverdragelsesdirektivets forstand, uanset at afdelingerne også benyt-
tede sig af stabsfunktioner i
CC
Spørgsmålet er herefter,
om
CC
telsen efter
CC
ApS’ administration.
ApS’ Aalborg
afdeling og Hjørring afdeling må
anses for virksomhedsoverdraget i forbindelse med, at kommunerne overtog plejeforplig-
ApS’ konkurs. Det følger af EU-domstolens
praksis, at der ved
afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, skal tages hensyn til alle faktiske omstæn-
digheder omkring den pågældende overførsel. Afvejningen af, hvilken vægt der skal læg-
ges på de forskellige kriterier for, om der er tale om en overførsel som nævnt, afhænger af,
hvilken type aktivitet der er overført. For så vidt angår en aktivitet som hjemmehjælp, der i
det væsentlige er baseret på arbejdskraft, og hvor der ikke er sket overførsel af materielle
eller immaterielle aktiver af betydning, kan der foreligge en virksomhedsoverdragelse, hvis
den overtagende virksomhed ikke blot har videreført den økonomiske aktivitet, men tillige
har overtaget en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos
den tidligere arbejdsgiver udførte den pågældende aktivitet.
Det beror efter landsrettens opfattelse på et skøn, hvad der i den konkrete sag må anses for
en ”betydelig del”, idet det afgørende må være, om de ansatte gør det muligt at fortsætte
aktiviteten på en stabil måde. Der er mellem parterne ikke enighed om, hvor stor en pro-
centdel af medarbejderne kommunerne overtog. Det er Lønmodtagernes Garantifond, der
har bevisbyrden for, at der er overtaget en efter antal og kvalifikationer betydelig del af
arbejdsstyrken, og af Lønmodtagernes Garantifonds beregninger fremgår, at Aalborg
Kommune ansatte 36 ud af 79 ansatte svarende til 46 %, mens Hjørring Kommune ansatte
28 ud af 71 ansatte svarende til 39 % og således mindre end halvdelen. Selv hvis disse be-
regninger lægges til grund, har kommunerne således overtaget mindre end halvdelen af
arbejdsstyrken. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke findes grundlag for, at der ved
denne vurdering skal lægges særlig vægt på den andel, som de overtagne medarbejdere
udgjorde i timer eller i antal medarbejdere med over 28 timer om ugen.
Når det ovenfor anførte sammenholdes med, at der ikke blev ansat ledere eller planlægge-
re, og at både Aalborg Kommune og Hjørring Kommune tillige ansatte et ikke ubetydeligt
antal personer, som ikke havde været ansat i
CC
ApS, er det ikke godtgjort, at
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 71 -
kommunerne overtog en efter antal og kvalifikationer betydelig del af
CC
ansatte, og at
CC
ApS’s
ApS’
Aalborg afdeling og Hjørring afdeling som følge heraf
har bevaret deres identitet. Herefter, og da der ikke er påvist andre forhold, hvorved identi-
teten kan anses for bevaret, og idet der ikke er grundlag for at fastslå, at der foreligger et
forsøg på omgåelse af virksomhedsoverdragelsesloven, er der ikke grundlag for at statuere,
at der fandt en de facto virksomhedsoverdragelse sted, da Aalborg Kommune og Hjørring
Kommune hjemtog plejeopgaven efter
CC
ApS i forbindelse med konkursen.
Som følge af det anførte, og da
A
B
og
C
krav ikke er beløbsmæssigt bestridt, tager landsretten sagsøgernes på-
stande over for Lønmodtagernes Garantifond til følge, dog således at sagsøgernes krav
alene kan kræves forrentet med procesrente fra sagernes anlæg. Landsretten har for så vidt
angår starttidspunktet for renteberegningen lagt vægt på, at kravene mod Lønmodtagernes
Garantifond støttes på lov om Lønmodtagernes Garantifond, som i et vist omfang er be-
grundet i offentligretlige og sociale beskyttelseshensyn. Landsretten finder herefter, at kra-
vene falder uden for formuerettens område og alene kan kræves forrentet fra sagernes an-
læg, jf. rentelovens § 8, stk. 1.
Aalborg Kommune og Hjørring Kommune frifindes derfor for de af sagsøgerne nedlagte
påstande.
Efter det anførte har sagsøgerne vundet sagerne mod Lønmodtagernes Garantifond, og
Lønmodtagernes Garantifond skal derfor betale sagsomkostninger til sagsøgerne. Selv om
sagsøgerne har tabt sagerne mod Aalborg Kommune og Hjørring Kommune, finder lands-
retten, at Lønmodtagernes Garantifond tillige skal betale sagsomkostninger til Aalborg
Kommune og Hjørring Kommune, da det må bero på Lønmodtagernes Garantifonds afvis-
ning af kravene, at kommunerne er medsagsøgt.
De to sager har været behandlet samlet under forberedelsen og har været hovedforhandlet
samlet over 6 retsdage. Der har været tale om et omfattende sagsmateriale og en omfatten-
de skriftveksling. På denne baggrund og efter sagernes økonomiske værdi og parternes
påstande skal Lønmodtagernes Garantifond betale sagsomkostninger til Dansk Sygepleje-
råd som mandatar for
A
B
og
C
med i alt 152.760 kr., til FOA som mandatar for nedennævnte 77 sagsøgere med i
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
1987225_0072.png
- 72 -
alt 650.000 kr., til Aalborg Kommune med 400.000 kr. og til Hjørring Kommune med
400.000 kr.
Beløbet på 152.760 kr. omfatter 2.760 kr. til retsafgift af de vundne beløb og 150.000 kr. til
udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet til udgifter til advokatbi-
stand tillige taget hensyn til, at skriftvekslingen og hovedforhandlingen for så vidt angår
disse sagsøgere i vidt omfang har drejet sig om opgørelsen af kravene.
Beløbet på 650.000 kr. omfatter 150.000 kr. til retsafgift og 500.000 kr. til udgifter til ad-
vokatbistand.
Beløbene til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Lønmodtagernes Garantifond skal til
A
procesrente fra den 11. november 2015.
betale 95.397,31 kr. med
Lønmodtagernes Garantifond skal til
B
rente fra den 11. november 2015.
betale 4.298,07 kr. med proces-
Lønmodtagernes Garantifond skal til
C
procesrente fra den 11. november 2015.
betale 2.011,75 kr. med
Lønmodtagernes Garantifond skal betale sagens omkostninger til Dansk Sygeplejeråd som
mandatar for
A
med 152.760 kr.
B
og
C
Lønmodtagernes Garantifond tilpligtes at anerkende, at sagsøgerne 1-37 ikke er virksom-
hedsoverdraget til Aalborg Kommune, at sagsøgerne 38-77 ikke er virksomhedsoverdraget
til Hjørring Kommune, og at de krav, Lønmodtagernes Garantifond skal betale, tillægges
procesrente fra den 26. oktober 2015.
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 73 -
Lønmodtagernes Garantifond skal betale sagens omkostninger til FOA som mandatar for
D
I
L
P
Q
U
Y
AB
AG
AK
AO
AL
AP
AT
AW
AZ
BE
BI
BJ
BN
BQ
BR
BF
BK
BO
BS
BV
BY
CA
BW
BZ
BA
BB
BG
BL
BP
BT
AX
BC
BH
BM
AC
AH
AD
AI
AM
AQ
AU
AY
BD
M
R
V
Z
W
AA
AE
AJ
AN
AR
AF
E
J
N
F
G
K
O
S
T
X
H
,
AS
AV
,
BU
BX
og
CB
med 650.000 kr.
Lønmodtagernes Garantifond skal betale sagens omkostninger til Aalborg Kommune med
400.000 kr.
Lønmodtagernes Garantifond skal betale sagens omkostninger til Hjørring Kommune med
400.000 kr.
Det idømte skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Hanne Kildal
Thomas Tordal-Mortensen
Anne Segato
(kst.)
 L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Materiale til brug for drøftelserne på mødet om L 11 den 13. december 2018, fra beskæftigelsesministeren
- 74 -
Udskriften udstedes uden betaling.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Vestre Landsret,
Viborg den 23. november 2018
Majbrit Hougesen
stedfortræder