L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat

–

ændring af LG-loven, så løn-

modtagerkrav kan overdrages til LG

28. august 2018

J.nr. 2018 - 2276

Center for Arbejdsliv (II)

AKL

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond

(overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomheds-

overdragelse forud for konkurs m.v.) har i perioden fra den 3. juli 2018 til den 27.

august 2018 været i offentlig høring. Det har i den forbindelse været sendt til de

høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag.

Der er modtaget svar fra følgende høringsparter:

Sø- og Handelsretten, Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Lederne,

Forhandlingsfællesskabet, KL, Dansk Arbejdsgiverforening, ATP, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Krifa, Arbejdsgiverforeningen KA, Landsorganisationen i

Danmark, FTF og Danske Regioner.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gengives hovedpunkter i de indkomne høringssvar hver for sig samt mi-

nisteriets kommentarer hertil, hvor det er relevant.

Sø- og Handelsretten, Østre Landsret, Vestre Landsret

Danske Regioner

har ikke bemærkninger til udkastet.

Dansk Arbejdsgiverforening

har ikke bemærkninger til udkastet. Dog bemærkes

det, at kommunerne bør bidrage til finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond

(LG) i det omfang, de understøttes af LG, ligesom begrebet

”offentlig garanti/sikret

gennem offentlig garanti” bør præciseres nærmere..

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Ministeriet er ikke bekendt med, at

kommuner understøttes af LG (jf. også kommentaren til KL’s høringssvar). Den

ønskede præcisering vil blive foretaget i lovbemærkningerne.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

noterer sig, at det ikke forventes, at

forslaget vil medføre en stigning af arbejdsgivers bidrag til LG, og har ikke derud-

over bemærkninger.

Arbejdsgiverforeningen KA

finder det særdeles positivt, at der nu kommer ro

omkring problemstillingen, hvor medarbejdere ikke kan få udbetalt et tilgodeha-

vende. Lovforslaget kan fuldt ud støttes.

L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bemærker, at lovforslaget tilgodeser et dilemma hos lønmodtagerne i forhold

til hurtig dækning af disses krav, men det løser ikke kommunernes udfordringer i

forbindelse med konkurssituationer. Disse udfordringer beskrives i høringssvaret

og det foreslås, at en ændring af LG-loven udformes, så LG dækker lønmodtager-

tilgodehavender fra perioden frem til konkursdekretets afsigelse, såfremt en offent-

lig erhverver overtager medarbejdere på baggrund af tiltag før dekretets afsigelse,

og hvor følgende kriterier er opfyldt:



Kommunen/regionen har en lovgivningsmæssig forsyningsforpligtelse

overfor borgeren.



Opgaven løses af en privat leverandør, fx på baggrund af en udlicitering el-

ler hvor private via lovgivning har ret til at blive godkendt som leverandør

(fx frit valg inden for ældreområdet)



Den offentlige erhverver har de facto ikke overtaget medarbejdere før de-

kretets afsigelse

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Det er efter Beskæftigelsesministeriets

opfattelse ikke velbegrundet, at LG skal holde kommuner eller andre offentlige

erhververe skadesløse i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse forud for en

konkurs hos en privat leverandør. Lønmodtagere står i en særlig sårbar situation

ved arbejdsgivers konkurs, hvilket blandt andet har givet sig udslag i, at lønmodta-

gerkrav har en privilegeret stilling i konkursboet, mens offentlige erhververe ikke

er stillet anderledes end eventuelle andre almindelige kreditorer i et konkursbo.

Hvis LG, der finansieres af bidrag fra private arbejdsgivere, skulle dække offentli-

ge erhververes eventuelle tab i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse som

nævnt, ville incitamentet til at undgå leverandører, der risikerer at gå konkurs,

være mindre.

Forhandlingsfællesskabet

finder det positivt, at lovgiver imødegår den usikker-

hed, som de ansatte tidligere har været efterladt med i den situation, som lovforsla-

get tager sigte på. Herudover henvises til høringssvar fra LO, FTF og Akademiker-

ne samt Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

kan fuldt ud tilslutte sig lovforslaget. Dog

ønsker LO, at lovforslaget går videre, så der også kan lægges ud, når LG afviser et

krav under henvisning til, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse, herunder

en overdragelse til en privat erhverver, sted. I den forbindelse bemærkes, at LG i de

tilfælde foretager en nøje vurdering af sagen, og det således bør være muligt for

LG at lægge ud og anlægge sag mod den virksomhed, som LG anser for ansvarlig

for at betale medarbejdertilgodehavender.

LO har forståelse for, at de økonomiske og administrative konsekvenser for LG af

en ordning som foreslået skal vurderes nærmere, og opfordrer til, at Beskæftigel-

sesministeriet tager initiativ til at udvide lovforslaget som beskrevet og inddrager

arbejdsmarkedets parter i arbejdet hermed.

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Det er helt korrekt, at den foreslåede

lovændring ikke vil løse alle problemer for lønmodtagerne i situationer, hvor der

er tvivl om, hvorvidt der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for en

L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

konkurs. Som anført af LO vil de have vidererækkende økonomiske og administra-

tive konsekvenser for LG

–

og hermed også for størrelsen på det bidrag, som priva-

te arbejdsgivere betaler til finansiering af LG

–

hvis lovforslaget udvides som fore-

slået. Problemet kan blandt andet bestå i at inddrive beløb, som LG har lagt ud,

hos en privat erhverver, herunder en udenlandsk erhverver, og det kan ikke afvises,

at der vil kunne finde decideret misbrug af en sådan ordning sted, hvis den indfø-

res. Hvis erhverver er offentlig eller er dækket af en offentlig garanti, vil LG kunne

få beløb, der er lagt ud, dækket uden videre.

FTF

kan tilslutte sig lovforslaget. Det bemærkes, at lovforslaget ikke omfatter

situationer, hvor den af konkursboet påståede erhverver er privat arbejdsgiver, og

opfordrer Beskæftigelsesministeriet til at overveje at udvide lovforslaget til også at

gælde i disse situationer.

Der henvises i øvrigt til LO’s høringssvar.

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Se kommentar til LO’s høringssvar.

Krifa

hilser som udgangspunkt lovforslaget velkomment. Det undrer dog Krifa, at

lovforslaget begrænses til de situationer, der beskrives. Det er svært at forstå, at det

kun er, når det offentlige er involveret, at LG skal kunne lægge ud, og det foreslås,

at lovforslaget ændres, så alle lønmodtagere, der kommer i klemme i en virksom-

hedsoverdragelsessituation, får mulighed for at overdrage kravet til LG.

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

kommentar til LO’s høringssvar.

Lederne

anfører, at Lederne kan støtte lovforslaget.

Advokatrådet

bemærker, at der formentlig vil være tale om relativt få tilfælde,

hvor lønmodtagere kommer i klemme på grund af tvivl om, hvorvidt der forelå en

virksomhedsoverdragelse, så lovforslaget får relativt lille effekt. Men det har en

positiv social virkning og Advokatrådet kan bakke op om lovforslaget.

ATP

bemærker som administrator af LG, at problemstillingen ikke kun er relevant

i relation til private leverandører af hjemmehjælp, men også gør sig gældende i

andre brancher. ATP opsummerer, at der alene skal lægges ud for lønmodtager-

krav, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Lønmodtagers krav bestrides af arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning

til, at der har fundet virksomhedsoverdragelse sted,

2. Virksomhedsoverdragelse er sket forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk.

1, nr. 1-4,

3. Virksomhedsoverdragelse er sket til en offentlig erhverver eller en privat erhver-

ver, såfremt den private erhververs indfrielse er sikret gennem offentlig garanti,

Med hensyn til pkt. 1 bemærker ATP, at det forudsættes, at der er sket en formel

prøvelse og afvisning af lønmodtagers krav, og at gældende praksis i den forbin-

L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

delse, jf. LG-lovens § 6 kan opretholdes. Der opfordres til, at dette præciseres i

bemærkningerne til den nye bestemmelse.

ATP anfører, at der vil være situationer, hvor bestemmelsen ikke kan finde anven-

delse, herunder hvor LG i henhold til LG-lovens § 6 afviser et krav som udoku-

menteret, fordi LG finder, at der på grund af virksomhedsoverdragelse er tvivl om

selve kravet, og der vil derfor fortsat kunne være lønmodtagere, hvis tilgodehaven-

der LG ikke lægger ud for.

Vedrørende pkt. 2 anfører ATP, at hvis en virksomhedsoverdragelse gennemføres

efter konkursdekretets afsigelse med kurators medvirken, vil betalingsforpligtelsen

efter gældende praksis blive delt mellem overdrager og erhverver. Hvis en erhver-

ver afviser at betale lønmodtagerkrav hidrørende fra perioden efter dekret, vil den

nye bestemmelse ikke finde anvendelse, da der ikke er tale om en overdragelse

forud for konkurs.

Om pkt. 3 bemærker ATP, at man på baggrund af lovbemærkningerne forstår det

anførte om en offentlig garanti således, at garantien skal være ubetinget og gælde

alle de krav, som lønmodtager ved virksomhedsoverdragelse kan rette mod erhver-

ver. I forlængelse heraf anføres, at ATP forudsætter, at der alene skal lægges ud

for beløb, der med sikkerhed kan opkræves hos erhverver, hvis der er sket virk-

somhedsoverdragelse. ATP opfordrer til, at begrænsningerne i den henseende præ-

ciseres i lovbemærkningerne.

Herudover anfører ATP, at det af lovbemærkningerne fremgår, at hvis lønmodtager

har overdraget sit krav efter § 8, stk. 1, kan kravet ikke overdrages til LG efterføl-

gende, uanset omfanget af transporthavers dækning. ATP ønsker dette præciseret i

bemærkningerne.

Endelig peger ATP på problemstillinger af skatteteknisk karakter.

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Det er helt rigtigt, at den indlednings-

vist nævnte problemstilling er relevant i flere brancher. Den konkrete anledning til

lovforslaget er dog den politiske aftale af 5. oktober 2017. Beskæftigelsesministeri-

et kan bekræfte den forståelse af lovforslaget, der er skitseret i ovenfor, og vil præ-

cisere lovbemærkningerne som efterspurgt.