L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 11

Folketinget 2018-19

Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond

(Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.)

§1

lov

Lønmodtagernes

Garantifond,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved

§ 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 1669

af 26. december 2017 og § 31 i lov nr. 58 af 30. januar 2018,

foretages følgende ændring:

§ 8

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Lønmodtageren kan overdrage krav, der omfattes

af § 2, til Lønmodtagernes Garantifond, når et sådant krav

bestrides af arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning

til, at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1,

har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til

1) en offentlig erhverver eller

2) en privat erhverver, såfremt den private erhververs

eventuelle indfrielse af kravet er sikret gennem offentlig ga‐

ranti.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for‐

hold tilsiger.

BE007742

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-2276

L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Nærværende lovforslag, der giver lønmodtagere mulighed

for at overdrage et krav til Lønmodtagernes Garantifond i

visse situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt der har fun‐

det en virksomhedsoverdragelse sted forud for en konkurs,

udspringer af den politiske aftale om forebyggelse af kon‐

kurser af 5. oktober 2017 mellem regeringen, Socialdemo‐

kratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Ifølge aftalen

skulle der ses på mulighederne for, at Lønmodtagernes Ga‐

rantifond (LG) kan lægge ud for lønmodtagernes krav i de

tilfælde, hvor der er tvivl om, hvem der i sidste ende skal

betale – hvis et krav fx bestrides af arbejdsgivers bo.

Den nævnte politiske aftale om forebyggelse af konkurser

blev til på baggrund af et antal konkurser hos private leve‐

randører af hjemmehjælp, der har fundet sted i de senere år.

I forbindelse med sådanne konkurser er det af boet efter en

privat leverandør blevet gjort gældende, at der har fundet en

virksomhedsoverdragelse sted til en kommune forud for

konkursen, og at det derfor efter virksomhedsoverdragelses‐

loven, er kommunen som erhverver, der hæfter for lønmod‐

tagertilgodehavender, der bestod på overdragelsestidspunk‐

tet. Fra kommunernes side er det blevet afvist, at der har

fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for konkur‐

sen, hvilket har betydet, at de pågældende lønmodtagere

hverken har kunnet få deres tilgodehavende dækket af LG

eller kommunen, før det ved domstolene afgøres, om der har

fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for konkursen

eller ej.

Regeringen er meget opmærksom på, at offentlige ordregi‐

vere kan stå i en vanskelig situation, hvis en privat leveran‐

dør går konkurs eller er ved at gå konkurs. Dette skyldes

blandt andet, at der i mange tilfælde gælder en pligt til at

sikre løbende ydelser for ikke mindst kommuner og regio‐

ner. Den politiske aftale af 5. oktober 2017 indeholder flere

initiativer, der skal gøre det lettere for offentlige ordregivere

at håndtere sådanne situationer, og regeringen lægger vægt

på, at disse initiativer føres ud i livet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Efter lov om Lønmodtagernes Garantifond er der ikke mu‐

lighed for, at LG kan lægge ud for lønmodtagertilgodeha‐

vender. Det fremgår af lovens § 8, at hvis lønmodtageren

overdrager de i § 2 nævnte krav, bortfalder adgangen til at

opnå betaling fra fonden, medmindre overdragelsen sker til

vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation

eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.

Efter gældende ret er det således allerede muligt for løn‐

modtagere at overdrage et krav, men dette vil dog kun ske,

hvis en organisation eller A-kasse som nævnt indvilliger

heri. De krav, der er nævnt i § 2 er krav på løn og andet ve‐

derlag, erstatning for afbrydelse af ansættelsesforholdet,

godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af

arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåe‐

de ordning

Formålet med lovforslaget er, at en lønmodtager kan over‐

drage sit krav til LG i de tilfælde, hvor et lønmodtagerkrav

bestrides af en arbejdsgiver eller dennes bo under henvis‐

ning til, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted

til en offentlig erhverver forud for de situationer, der er be‐

skrevet i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-4. Det drejer sig om tilfæl‐

de, hvor arbejdsgiver går konkurs, ved arbejdsgivers rekon‐

struktionsbehandling, i visse tilfælde ved arbejdsgivers død

samt i tilfælde, hvor virksomheden ophører uden at arbejds‐

giver kan betale kravet. Det betyder, at lønmodtagerne hur‐

tigt kan få udbetalt deres tilgodehavende i stedet for at skul‐

le afvente en afklaring af, hvem der i sidste ende skal betale

tilgodehavendet.

Hvis det fastslås, at der ikke har fundet en virksomhedsover‐

dragelse sted forud for de i § 1, stk. 1, nr. 1-4, angivne situa‐

tioner, vil det være LG, som under alle omstændigheder skal

betale lønmodtagertilgodehavendet.

Hvis det derimod fastslås, at der har fundet en virksomheds‐

overdragelse som nævnt sted, er det den offentlige erhver‐

ver, som skal udrede tilgodehavendet, og LG kan få dækket

kravet, som LG har overtaget fra lønmodtageren, af den of‐

fentlige erhverver.

Med forslaget om, at lønmodtagere får mulighed for at over‐

drage et krav på løntilgodehavender m.v. til LG i tilfælde,

hvor et lønmodtagerkrav bestrides af en arbejdsgiver eller

dennes bo under henvisning til, at der har fundet en virk‐

somhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver forud

for de situationer, der er beskrevet i lovens § 1, stk. 1, nr.

1-4, sikres lønmodtagere på den ene side adgang til at få et

tilgodehavende udbetalt hurtigt, mens det på den anden side

sikres, at LG ikke kommer til at hæfte for beløb, som LG ik‐

ke i øvrigt skulle have betalt.

Bortset fra de administrative omkostninger, som lovændrin‐

gen vil påføre LG, og som vurderes at være beskedne, vil bi‐

dragene til LG, som betales af private arbejdsgivere, ikke

blive forhøjet som følge af nærværende lovforslag. Dette er

baggrunden for, at muligheden for at overdrage et krav til

LG alene foreslås indført i situationer, hvor kravet bestrides

med virksomhedsoverdragelse som begrundelse, og hvor det

L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

offentlige er garantistiller eller hævdes at være erhverver.

En bredere adgang til overdragelse af lønmodtagerkrav til

LG ville indebære risiko for, at LG kunne komme til at hæf‐

te for beløb, som LG ikke i øvrigt skulle have betalt, hvilket

ville kunne medføre forhøjelse af arbejdsgivernes bidrag.

At der er tale om en snæver, målrettet bestemmelse indebæ‐

rer, at der ikke ses at være grundlag for at ændre den gæl‐

dende § 8, idet der fortsat vil kunne være situationer, hvor

det er hensigtsmæssigt, at en lønmodtager- eller arbejdsgi‐

verorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse

har mulighed for at overtage et lønmodtagerkrav. Det er

sandsynligt, at lønmodtagerne vil ønske at overdrage et krav

til LG i de beskrevne tilfælde, hvor der hævdes at være sket

virksomhedsoverdragelse, men ellers vil den ændring, der

foreslås, ikke påvirke anvendelsen af den gældende § 8 eller

de øvrige bestemmelser i LG-loven. Er et lønmodtagerkrav

overdraget helt eller delvist i henhold til § 8, stk. 1, vil der

ikke kunne finde overdragelse til LG sted, uanset omfanget

af transporthavers dækning.

Det krav, der kan overdrages til LG, kan ikke gå ud over,

hvad LG skulle dække, hvis der ikke havde været tvivl om,

hvorvidt der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted el‐

ler ej. Det indebærer, at LG skal foretage en sædvanlig prø‐

velse, kan stille krav om samme dokumentation og udbetaler

forfaldne krav på samme måde til lønmodtager, som i andre

tilfælde, hvor LG dækker lønmodtagertilgodehavender i for‐

bindelse med fx en konkurs. LG skal dog ikke dække løn‐

modtagertilgodehavender, som LG ikke, jf. også lovens § 6,

med sikkerhed vil kunne opkræve hos erhverver. Det vil så‐

ledes primært være lønmodtagertilgodehavender, der hidrø‐

rer fra perioden inden konkursdekretets afsigelse, som LG

lægger ud for. I det hele taget er det hensigten, at LG’s hidti‐

dige praksis i forhold til lovens § 6 kan opretholdes, ligesom

der skal finde en formel prøvelse og afvisning af lønmodta‐

gers krav sted, før der er grundlag for overdragelse af kravet

til LG.

Med hensyn til de skattemæssige forhold bemærkes, at ved

udbetaling til lønmodtager vil LG i henhold til kildeskattelo‐

vens § 83, stk. 1, tilbageholde A-skat og AM-bidrag og fore‐

tage indberetning heraf til eIndkomst. I de tilfælde hvor det

fastslås, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted

forud for de situationer, der er beskrevet i lovens § 1, stk. 1,

er det erhverver, der skal udrede tilgodehavendet og dække

LG’s krav, og det er erhverver, der skal betale den af LG be‐

regnede A-skat og AM-bidrag. LG skal derfor foretage en

korrigerende indberetning, der overfører de tidligere indbe‐

retninger for de overtagne lønmodtagere til erhverver. Kor‐

rektionen vil danne grundlag for Skattestyrelsens opkræv‐

ning af erhverver. Korrektionen vil ikke medføre ændringer

i den for de berørte lønmodtagere beregnede A-skat og AM-

bidrag.

Det har indgået i overvejelserne bag dette lovforslag, at der

på et senere tidspunkt vil kunne være behov for at se på, om

der er grundlag for at gå videre end det, der her foreslås.

Imidlertid er det nærliggende at følge udviklingen på områ‐

det i en periode, inden der tages stilling til, om der er brug

for yderligere tiltag.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini‐

strative konsekvenser eller implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Vedtagelse af lovforslaget vurderes ikke at have økonomi‐

ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet ge‐

nerelt. Beskæftigelsesministeriet har bedt Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP), der står for administrationen af LG,

om at vurdere de administrative omkostninger for ATP som

følge af den foreslåede lovændring. ATP anfører, at de esti‐

merede administrative konsekvenser for ATP, der er angivet

i det følgende, er baseret på en række centrale forudsætnin‐

ger for opgavevaretagelsen.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.

Da det er hensigten, at lønmodtagere fra konkurser før den

1. januar 2019, som ikke allerede har fået dækket deres til‐

godehavender (og som i øvrigt opfylder betingelserne) også

vil kunne overdrage deres krav til LG, har ATP i estimatet

for udgifter i 2019 lagt til grund, at der – udover de forven‐

tede løbende sager årligt - kan være op til 350 lønmodtagere

fra konkurser før d. 1. januar 2019, som vil overdrage deres

krav til LG. Hvis lønmodtagerne allerede har fået dækket

deres krav andetsteds, vil denne udgift bortfalde.

ATP har på den baggrund udarbejdet et estimat for imple‐

menteringsomkostningerne forbundet med ændring af lov

om Lønmodtagernes Garantifond, jf. tabel 1. ATP bemær‐

ker, at estimaterne er forbundet med usikkerhed.

Det skønnes, at implementeringsomkostningerne samlet be‐

løber sig til ca. 0,6-0,8 mio. kr. ekskl. moms.

Implementeringsomkostningerne er fordelt på 2018 og

2019, således at interne instrukser, breve mv. tilrettes inden

lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2019. En del af udgifter‐

ne til systemudvikling vurderes at skulle afholdes i 2019,

idet det forventes, at muligheden for systemmæssig opkræv‐

ning fra erhverver efter en afsluttet retssag, først implemen‐

teres endeligt i 2019.

L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Oversigt over estimerede udviklingsomkostninger som følge af forslag til Lov om ændring af lov om Løn‐

modtagernes Garantifond

Implementeringsomkostninger, mio.kr. ekskl. moms,

PL 2018

Systemændringer, tilpasning af interne instrukser mv.,

interne omkostninger, ATP

ATP har endvidere udarbejdet et estimat for de løbende ad‐

ministrative omkostninger til håndtering af den løbende drift

forbundet med ændring af lov om Lønmodtagernes Garanti‐

fond, jf. tabel 2. ATP bemærker, at estimaterne er forbundet

med usikkerhed.

De løbende administrative omkostninger vedrører primært

intern juridisk afklaring mhp. sagsanlæg mod offentlig er‐

hverver eller bo, samt advokatsalær for afklaring og førelse

af sag i én instans. Derudover følger de administrative om‐

kostninger af ekstra udbetalinger til lønmodtagere samt ef‐

terfølgende opkrævning fra erhverver i de sager, hvor det

fastslås, at der har fundet virksomhedsoverdragelse sted.

Samlet set estimeres de løbende driftsomkostninger til 4,7-6

mio. kr. ekskl. moms. Heraf udgør udgifter til administration

2018

0,4-0,5

2019

0,2-0,3

Implementeringsomkostnin‐

ger i alt

0,6-0,8

omkring 0,7-0,8 mio. kr. ekskl. moms og direkte udgifter til

ekstern advokatbistand ca. 4-5,2 mio. kr. ekskl. moms.

De samlede løbende omkostninger i det første år vurderes at

være en smule lavere. Beregningen af ATP’s omkostninger

er baseret på, at forløbet med afklaring om eventuel virk‐

somhedsoverdragelse og retssag tager ca. 2 år. Omkostnin‐

gerne det første år efter forslagets ikrafttrædelse vil derfor

være lavere end de efterfølgende år.

Omkostningerne for 2019 er desuden baseret på, at LG, ud‐

over at afholde udgifter for nye sager med potentiel virk‐

somhedsoverdragelse i 2019, også vil skulle afholde udgifter

til udlæg og opkrævning fra erhverver i konkurser fra før

den 1. januar 2019. ATP’s interne driftsomkostninger for‐

ventes derfor at være højere i 2019 end i de efterfølgende år.

Tabel 2: Oversigt over driftsomkostninger 2019 og fremefter, som følge af forslag til Lov om ændring af lov om

Lønmodtagernes Garantifond

Driftsomkostninger, mio. kr. ekskl. moms, PL 2018

ATP kundedrift, IT-drift og juridisk sagsbehandling

Eksternt advokatsalær

Driftsomkostninger i alt

Endelig bemærker ATP, at LG som følge af lovforslaget

skal lægge ud for lønmodtagernes krav i flere sager. Dette

har konsekvenser for LG’s likviditet. Der skal tages højde

for dette ved fastsættelse af LG’s bidrag fra 2019 og frem.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor‐

gerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til EU-retten.

Insolvensdirektivet (Direktiv 2008/94/EF), der er implemen‐

teret ved lov om Lønmodtagernes Garantifond, indeholder

ikke bestemmelser om, hvornår tilgodehavender senest skal

udbetales til lønmodtagere. Forslaget om, at lønmodtagere

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2018 til

den 27. august 2018 været sendt i høring hos følgende myn‐

digheder og organisationer: KL, Danske Regioner, Dansk

Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverfor‐

ening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen

i Danmark, FTF, Akademikerne, Kristelig Fagbevægelse,

Lederne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommu‐

nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Derudover har

forslaget været sendt i høring hos Advokatrådet, Den danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Østre

Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten samt ATP.

2019

0,9-1

1,4-1,8

2,3-2,8

2020

0,7-0,8

4-5,2

4,7-6

2021 og fremefter

0,7-0,8

4-5,2

4,7-6

får mulighed for at overdrage krav til LG, har således ikke

nogen direkte relation til de i direktivet indeholdte rettighe‐

der. Det bemærkes i forlængelse heraf, at insolvensdirekti‐

vet ikke er til hinder for, at der i medlemsstaterne indføres

bestemmelser, som er mere gunstige for arbejdstagerne, jf.

direktivets artikel 11.

L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser / mindreud‐

gifter

Negative konsekvenser / merudgifter

(Hvis ja, Angiv omfang)

(Hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐ Ingen

Ingen

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervs‐ Ingen

Begrænsede, jf. det ovenfor gengivne

livet

estimat fra ATP.

Administrative konsekvenser for er‐

Ingen

Begrænsede, jf. det ovenfor gengivne

hvervslivet

estimat fra ATP.

Administrative konsekvenser for borger‐ Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for im‐

Nej

plementering af erhvervsrettet EU-regu‐

lering/Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Henvisningen til krav, som omfattes af § 2, indebærer, at

LG overtager krav, som man i henhold til § 2 umiddelbart

skulle dække, hvis kravet ikke blev bestridt af arbejdsgiver

eller dennes bo under henvisning til, at der forud for de si‐

tuationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, har fundet en

virksomhedsoverdragelse som beskrevet sted. Krav, som ik‐

ke omfattes af § 2, omfattes derimod ikke af den foreslåede

bestemmelse, da bestemmelsen skal anvendes uden risiko

for, at LG lider tab som følge af overtagelsen af et lønmod‐

tagerkrav. Det kan f.eks. være krav, som bestrides af ar‐

bejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at lønmodta‐

geren er nærtstående til arbejdsgiver og kravet derfor ikke

bør tages til følge. Lønmodtagernes overdragelse af krav til

LG er således betinget af, at der enten er tale om et krav,

som LG under alle omstændigheder skulle dække, eller et

krav, som LG uden videre kan få dækket af en offentlig er‐

hverver eller garantistiller, hvis det fastslås, at der har fundet

en virksomhedsoverdragelse sted forud for en situation, der

er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4. Lønmodtagerkrav skal ikke

overtages af LG, hvis der kan være tale om virksomheds‐

overdragelse til en privat erhverver, og hvis der ikke er en

offentlig garanti for kravet, som LG umiddelbart kan anven‐

de til at få kravet dækket af offentlige midler. En offentlig

garanti som nævnt skal således være ubetinget og gælde alle

de krav, som lønmodtager ved virksomhedsoverdragelse kan

rette mod erhverver.

Hvis LG afviser at overtage et krav under henvisning til, at

kravet fx ikke omfattes af lovens § 2 eller at en eventuel of‐

fentlig garanti ikke giver fuld og umiddelbar sikkerhed for

kravet, kan lønmodtageren søge kravet fastslået ved domsto‐

lene, jf. også lovens § 6.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af § 8 i den gældende lov, at adgangen til at opnå

betaling fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) bortfalder,

medmindre lønmodtagerkrav overdrages til vedkommende

lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til

vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse. Løn‐

modtagere har således ikke mulighed for at overdrage deres

tilgodehavende, hvis nævnte organisationer eller arbejdsløs‐

hedskasse ikke overtager de pågældende krav.

Det foreslås i et nyt § 8, stk. 2, at lønmodtagere får mulig‐

hed for at overdrage et krav på løntilgodehavender mv., jf.

lovens § 2, til LG, når et sådant krav bestrides af arbejdsgi‐

ver eller dennes bo under henvisning til, at der forud for de

situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, har fundet en virksom‐

hedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller til en

privat erhverver, der dækkes af en offentlig garanti. De si‐

tuationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, er arbejdsgiverens kon‐

kurs, visse situationer ved arbejdsgiverens død, ved virk‐

somhedsophør uden at arbejdsgiver er i stand til at betale

kravet eller under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehand‐

ling. Herved sikres det, at lønmodtagere i sådanne situatio‐

ner ikke behøver at afvente en afgørelse af, om der har fun‐

det en virksomhedsoverdragelse som nævnt sted, men kan få

dækning for krav, som omfattes af § 2, hurtigt.

L 11 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Dette

indebærer, at lønmodtagere fra den 1. januar 2019 vil kunne

overdrage krav til LG, hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt. Lønmodtagere, som har krav fra konkurser før den

1. januar 2019, som ikke allerede har fået dækket deres til‐

godehavender og som i øvrigt opfylder betingelserne, vil og‐

så kunne overdrage deres krav til LG. Krav, der er opstået

inden den 1. januar 2019, og som lønmodtagere har ved lo‐

vens ikrafttræden, vil kunne overdrages til LG, mens krav,

som i medfør af den gældende lovs § 8 er overdraget af løn‐

modtageren til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgi‐

verorganisation eller vedkommende statsanerkendte arbejds‐

løshedskasse forud for den 1. januar 2019, derimod ikke be‐

røres af den her foreslåede lovændring, da kravet allerede er

overdraget af lønmodtager.

Til § 3

Det følger af § 15 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at

loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kgl.

anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,

som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås

derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland,

men loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sæt‐

tes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønland‐

ske forhold tilsiger.