Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond. (Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. I Socialdemokratiet er vi meget tilfredse med, at der med det lovforslag, vi skal behandle nu, er fundet en god løsning på et stort, og jeg var ved at sige også stigende problem.

Hvert år bliver der faktisk flere og flere ældre medborgere i Danmark, og en del af dem har brug for pleje. Hjælpen kommer jo enten fra kommunen eller fra et af de private selskaber, der siden starten af 00'erne har haft mulighed for at byde ind på opgaven. Det, der er virkeligheden, er, at kommunen aldrig kan gå fallit, og at kommunen har leveringsgaranti. Men der er nogle, ja, faktisk en del, af de private firmaer, der er gået konkurs af den ene eller den anden årsag. Tjenesteydelsen ophører fra den ene time til den anden, og ude i de små hjem sidder eller ligger ældre medborgere, der stadig væk har brug for hjælp. Kommunen skal jo levere, og de skal være klar fra time til time til at gøre det.

Samtidig er der personale, der tidligere har arbejdet for den konkursramte private leverandør, som i langt de fleste tilfælde er klar til at tage over, og det er faktisk her, at lovforslaget, som vi behandler, kommer ind i billedet. For hvis nu medarbejderen formaster sig til at følge hjertet og gør det rigtige, nemlig at starte et job hos kommunen med det samme, så kan der gå år og dag, inden en sag om virksomhedsoverdragelse er afgjort og de kan få deres tilgodehavende: løn, feriepenge og pension.

Sidste år havde vi en række samråd med beskæftigelsesministeren og indenrigsministeren, og det er nu endt op i et forslag, der skal hjælpe det føromtalte personale, ved at de får mulighed for at overdrage deres krav til Lønmodtagernes Garantifond og så få udbetalt deres tilgodehavende med det samme. Lønmodtagernes Garantifond må så efterfølgende afvente afgørelsen om, hvorvidt der er tale om virksomhedsoverdragelse eller ej.

Loven gælder naturligvis for alle lønmodtagere ansat i private virksomheder, der leverer ydelser til offentlige ordregivere, og ikke kun for personale i ældreplejen. For en god ordens skyld skal jeg sige, at vi i Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger. Så vi fortsætter i ordførerrækken, og jeg giver ordet til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo et godt forslag, for det kommer på baggrund af alle de problemer, der har været, hvor vi har kunnet se, at hjemmehjælpsfirmaer, hjemmeservicefirmaer, gik konkurs, og hvor det betød, at de ældre ikke kunne få den pleje og hjælp, som de havde behov for.

Hvor står man så henne, når sådan et firma går konkurs? Ja, medarbejderne står lidt i en klemme, for det er en indsats, der skal køre videre, og kommunerne skal overtage. De har ansvaret, og de skal overtage indsatsen, for at de ældre får den pleje, de har behov for, og typisk kan de jo også godt bruge de medarbejdere, der er.

Så er det et spørgsmål, om det er en virksomhedsoverdragelse, eller om det egentlig bare er noget, kommunerne skal gøre, fordi de skal løfte opgaven. Det har der været en hel del snak om, men med det her betyder det, at lønmodtagerne kan indgive kravet til Lønmodtagernes Garantifond. Så er lønmodtagerne sikret, at de får deres penge, og så må de slås om, om det er en virksomhedsoverdragelse eller det ikke er en virksomhedsoverdragelse. Men det skal jo ikke gå ud over lønmodtagerne, og det sikrer man med det her forslag at det ikke kommer til at gøre, netop så de altid vil få deres penge. Så er det et slagsmål i retten om, om det er en virksomhedsoverdragelse eller det ikke er en virksomhedsoverdragelse. Det er så i det her tilfælde lønmodtagerne uvedkommende. Det kan godt være, at de fortsætter ved kommunen med den indsats og med de samme ældre, som de har, eller hvem der nu kommer til at skulle lave den indsats.

Men alt i alt synes jeg det er et rigtig godt forslag, der løser de problemer, der opstod, da der var mange hjemmehjælpsservicefirmaer, der gik konkurs. Det gik ud over både de ældre og medarbejderne, og det bliver der løsnet op for med det her forslag. Det sikrer i hvert fald, at lønmodtagerne vil kunne få deres penge, og at kommunerne kan køre indsatsen videre. Så må slagsmålet om, om det er en virksomhedsoverdragelse eller det ikke er, stå i retten. Men Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Næste taler er ordfører for Venstre hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det, og tak til de forrige ordførere for at gennemgå forslagets indhold.

Med aftalen om forebyggelse af konkurser sikrede et bredt flertal i Folketinget jo, at færre ældre i fremtiden bliver ramt af konkurser i hjemmeplejen. Som en del af aftalen var vi også enige om at sikre lønmodtagere i tilfælde af konkurs, og det er så den del, vi adresserer med det her lovforslag. For vi har set flere tilfælde, hvor konkursramte plejeudbydere bliver overtaget af kommunerne, hvorefter kommunerne ikke vil udbetale det tilgodehavende, som medarbejderne måtte have i virksomheden. Medarbejderne fanges i en juridisk strid og risikerer at stå uden løn, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere.

Med dette lovforslag sikrer vi lønmodtagernes rettigheder. I tilfælde, hvor der opstår en strid om ansvaret for medarbejdernes tilgodehavende, lægges den økonomiske byrde i fremtiden på Lønmodtagernes Garantifond. Når dommen så er afsagt, forholdene er vejet og ansvaret placeres, så det klart kan siges, hvem der skal betale, ligger det ved kommunerne, og når det ligger ved kommunerne, får Lønmodtagernes Garantifond pengene refunderet. Medarbejderne skal ikke tages som gidsler i en juridisk strid. Det sikrer vi med det her lovforslag, som jeg er glad for at vi bredt kan stå sammen om her på tværs af Folketingets partier. Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Selv tak. Der var ingen korte bemærkninger, så næste taler er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er jo ikke nogen skade til, at vi en gang imellem er enige om tingene herinde. Enhedslisten støtter også det her lovforslag. Det er en udmærket opfølgning på den aftale, vi selv var med til at indgå sammen med andre partier her i Folketinget, alle andre partier, i oktober 2017. Vi tror på, at det vil give en større tryghed for, at lønmodtagerne kan få deres tilgodehavender i situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted fra en konkursramt privatleverandør til det offentlige, og hvor lønmodtagernes krav enten skal dækkes af Lønmodtagernes Garantifond eller af den offentlige erhverver eller garantistiller. Det er et klart fremskridt, og der er grund til at ønske tillykke til de fagforeninger, der har sloges for dette på baggrund af de mange kedelige eksempler, deres medlemmer har været ude for, f.eks. konkurserne i BIOS i Region Syd og plejefirmaet Kærkommen i Nordjylland.

Enhedslisten synes dog ikke, at bemærkningerne er helt fyldestgørende. Her skal man studere ATP's høringssvar. ATP præciserer meget detaljeret, hvordan de opfatter loven. Ministeren har i sit høringssvar tilsluttet sig ATP's udlægning af teksten. Men her kan man jo altså se, at der er en række formelle og juridiske krav, som skal opfyldes, før Lønmodtagernes Garantifond kan dække lønmodtagernes krav, selv om situationen umiddelbart svarer til lovens tekst.

Jeg tror, det er vigtigt, hvis de forudsætninger, som ATP ridser op, er rigtige, at det så står helt klart, både for lønmodtagerne og offentligheden, så der ikke opstår nogen overdrevne forventninger til, hvilke problemer det her lovforslag kan løse. Og det burde under alle omstændigheder have stået langt mere detaljeret i bemærkningerne. Som jeg ser det, er nogle af ATP's fortolkninger noget problematiske. Det virker som en begrænsning af lovens rækkevidde, i hvert fald sådan, som jeg læser teksten. Men det må vi have fulgt op på i udvalgsarbejdet.

Enhedslisten er enig med LO og FTF m.fl., som gerne ser, at forslaget bliver udvidet til at omfatte de tilfælde, hvor den konkursramte virksomhed eller virksomhedens bo hævder, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en anden privat virksomhed. Jeg tror, det er svært for lønmodtagerne at forstå, hvorfor der ikke skal være den samme sikkerhed i de tilfælde, som der er i forhold til det problem, vi nu løser her. Vi ser frem til, at ministeren kommer med et lovforslag om det, og vi deltager meget gerne i det arbejde.

Enhedslisten vil dog foreslå, at vi i samme forbindelse strammer op i lovgivningen om virksomhedsoverdragelse. De mange retssager på baggrund af denne lov vidner jo om, at den er hullet som en si. Vi skal have stoppet eller i hvert fald begrænset virksomhedernes forsøg på at omgå loven ved at sætte spørgsmålstegn ved, om der nu også er en virksomhedsoverdragelse, med den konsekvens, at lønmodtagerne må vente i meget lang tid på at få dækket deres krav. En sådan klargøring af lov om virksomhedsoverdragelse vil også spare lønmodtagerne for mange problemer, og det vil spare Lønmodtagernes Garantifond for en masse arbejde.

Jeg vil også gerne kommentere høringssvaret fra Kommunernes Landsforening. KL skriver, at det offentliges forsyningsforpligtelse, f.eks. forpligtelsen til at levere ældrepleje, er uforenelig med at anvende private aktører. Det har de jo fuldstændig ret i i KL, for i modsætning til en kommunal leverandør kan den private leverandør dreje nøglen om fra den ene dag til den anden – det er jo det, der er sket i utallige tilfælde – og så står borgerne og medarbejderne og kommunen med håret i postkassen. Det er jo en af grundene til, at man skal lade være med at bruge private aktører i ældreplejen og på andre velfærdsområder.

Det er også derfor, at Enhedslisten vil have fjernet den privatiseringstvang, som ligger i ordningen om frit valg i ældreplejen og på andre områder, og som tvinger kommunerne til at inddrage de private leverandører. Hvis vi ophæver den privatiseringstvang, er jeg ikke i tvivl om, at langt færre kommuner vil anvende private leverandører. Det vil føre til, at vi får færre konkurser, og det vil være til glæde for borgerne, for medarbejderne, for kommunerne og for Lønmodtagernes Garantifond.

Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi synes ligesom de foregående ordførere, at det her er et fornuftigt forslag, som jo bidrager til at sikre lønmodtagerne en bedre retsstilling i forbindelse med en konkurs. Og når det handler om offentlig overtagelse og der dermed er sikkerhed for, at en eventuel regning kan inddrives, så synes vi også, at lønmodtageren bør sikres så hurtigt som muligt. Der er ingen grund til, at lønmodtageren skal vente på, at en eller anden ret teknisk tvist afgøres, når man med sikkerhed kan sige, at den ene eller den anden kasse skal betale den manglende løn. Så vi støtter naturligvis forslaget.

Tak for det. Det går jo hurtigt det her. Næste ordfører er fra Alternativet. Hr. René Gade, værsgo.

Det går hurtigt, når Folketinget er helt enigt, som det er i det her tilfælde, og i Alternativet bakker vi også op om den her ordning. Den sikrer lønmodtageren i en ellers mærkelig situation, hvor man egentlig kan blive straffet for at gøre det rigtige, så man hurtigt får taget fat om handsken igen, bare under kommunale forhold. Så vi støtter også lovforslaget.

Tak for det. Og næste ordfører er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I lighed med de tidligere talere og med de samme begrundelser støtter Radikale Venstre også det her lovforslag, som vi mener stiller ansatte i konkursramte virksomheder bedre, end de er stillet i dag. Så ja, vi støtter også lovforslaget. Tak.

Tak for korte taler. Og næste ordfører er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Det er egentlig på høje tid, at vi får spændt et sikkerhedsnet ud under ansatte, som fortsætter hos det offentlige efter en konkurs i et privat firma. For uanset om det ender med en overdragelse efter lov om virksomhedsoverdragelse eller ej, skal lønmodtagerne naturligvis være sikret pengene til hurtig udbetaling, og eksempelvis de ældre skal fortsat kunne modtage den pleje, de er vant til, og allerhelst af de samme ansatte ved kommunen. Lovforslaget er godt for alle parter, og SF kan støtte det.

Tak. Sidste ordfører i ordførerrækken er hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ja, det er korrekt, sidste ordfører. Som ordfører for Folketingets mindste parti er det rart, at man kan høre alle de andre, inden man selv skal sige noget. Men igen, som der blev sagt, er der jo stor enighed om det her lovforslag, og det er også et rigtig godt lovforslag. Det er et lovforslag, der er med til at hjælpe de lønmodtagere, der uforvarende er kommet i klemme mellem en privat virksomhed, der er gået konkurs, og en offentlig erhverver. Hidtil har en del lønmodtagere skullet vente på deres løn, når f.eks. en privat virksomhed på hjemmehjælpsområdet, som vi har snakket om, er gået konkurs og der dermed har været tvivl om, hvem der i sidste ende skal betale, fordi der kan være tale om en virksomhedsoverdragelse til en offentlig erhverver. Med denne ændring af LG-loven gives der nu mulighed for, at lønmodtagerne hurtigere kan få deres tilgodehavender, og det er rigtig, rigtig godt.

Jeg vil så sige, at lovforslaget ikke løser alle de udfordringer, der er i forbindelse med konkurser og mulige virksomhedsoverdragelser, men det er til rigtig meget gavn for de lønmodtagere, der ellers ville stå og spørge: Hvor skal jeg få min løn fra? Hvor kan jeg få penge fra nu og her, når virksomheden er gået konkurs? De kan gå til Lønmodtagernes Garantifond og få deres penge med det samme. Konservative bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Og så er vi nået til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for de mange positive bemærkninger, der har været om lovforslaget her. Lovforslaget om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond udspringer af den politiske aftale om forebyggelse af konkurser, der jo som bekendt blev indgået mellem Folketingets partier den 5. oktober 2017, altså for cirka et års tid siden. Jeg kan fuldt bekræfte hr. Lennart Damsbo-Andersens betragtninger om, at det også dannede baggrund for mange politiske diskussioner her i Folketinget, og jeg har også selv deltaget i samråd om den her problemstilling.

Ifølge den politiske aftale skulle der tages et kig på LG-loven. Der skulle ses på muligheden for, at LG kan lægge ud for lønmodtagernes krav i forbindelse med en konkurs i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvem der i sidste ende skal betale. Den ændring af LG-loven, som der lægges op til med lovforslaget, giver mulighed for, at lønmodtagerne hurtigt kan få deres tilgodehavender – i bund og grund synes jeg et meget, meget vigtigt signal, som man hermed sender til lønmodtagerne. Der er tale om situationer, hvor LG har en meget høj grad af sikkerhed for at kunne få dækket deres udlæg, hvis det ikke er LG, som i sidste ende skal betale. Det er situationer, hvor der kan være tale om virksomhedsoverdragelse til en offentlig erhverver, eller hvor der foreligger en offentlig garanti.

Lovforslaget løser bestemt ikke alle udfordringer, der er i forbindelse med konkurser og en mulig virksomhedsoverdragelse, men det vil hjælpe en del lønmodtagere, som ellers har skullet vente længe på deres tilgodehavender eller deres løn. Det er ikke kun ved konkurser på hjemmehjælpsområdet, men også på andre områder, at lovforslaget vil kunne få en positiv effekt. Jeg glæder mig også til den udvalgsbehandling, vi skal have i Beskæftigelsesministeriet, og herunder også den, kan man sige, drøftelse, som hr. Finn Sørensen lægger op til.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.