Tak.
Det er jo ikke nogen skade til, at vi en gang imellem er enige om tingene herinde.
Enhedslisten støtter også det her lovforslag.
Det er en udmærket opfølgning på den aftale, vi selv var med til at indgå sammen med andre partier her i Folketinget, alle andre partier, i oktober 2017.
Vi tror på, at det vil give en større tryghed for, at lønmodtagerne kan få deres tilgodehavender i situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted fra en konkursramt privatleverandør til det offentlige, og hvor lønmodtagernes krav enten skal dækkes af Lønmodtagernes Garantifond eller af den offentlige erhverver eller garantistiller.
Det er et klart fremskridt, og der er grund til at ønske tillykke til de fagforeninger, der har sloges for dette på baggrund af de mange kedelige eksempler, deres medlemmer har været ude for, f.eks.
konkurserne i BIOS i Region Syd og plejefirmaet Kærkommen i Nordjylland.
Enhedslisten synes dog ikke, at bemærkningerne er helt fyldestgørende.
Her skal man studere ATP's høringssvar.
ATP præciserer meget detaljeret, hvordan de opfatter loven.
Ministeren har i sit høringssvar tilsluttet sig ATP's udlægning af teksten.
Men her kan man jo altså se, at der er en række formelle og juridiske krav, som skal opfyldes, før Lønmodtagernes Garantifond kan dække lønmodtagernes krav, selv om situationen umiddelbart svarer til lovens tekst.
Jeg tror, det er vigtigt, hvis de forudsætninger, som ATP ridser op, er rigtige, at det så står helt klart, både for lønmodtagerne og offentligheden, så der ikke opstår nogen overdrevne forventninger til, hvilke problemer det her lovforslag kan løse.
Og det burde under alle omstændigheder have stået langt mere detaljeret i bemærkningerne.
Som jeg ser det, er nogle af ATP's fortolkninger noget problematiske.
Det virker som en begrænsning af lovens rækkevidde, i hvert fald sådan, som jeg læser teksten.
Men det må vi have fulgt op på i udvalgsarbejdet.
Enhedslisten er enig med LO og FTF m.fl., som gerne ser, at forslaget bliver udvidet til at omfatte de tilfælde, hvor den konkursramte virksomhed eller virksomhedens bo hævder, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en anden privat virksomhed.
Jeg tror, det er svært for lønmodtagerne at forstå, hvorfor der ikke skal være den samme sikkerhed i de tilfælde, som der er i forhold til det problem, vi nu løser her.
Vi ser frem til, at ministeren kommer med et lovforslag om det, og vi deltager meget gerne i det arbejde.
Enhedslisten vil dog foreslå, at vi i samme forbindelse strammer op i lovgivningen om virksomhedsoverdragelse.
De mange retssager på baggrund af denne lov vidner jo om, at den er hullet som en si.
Vi skal have stoppet eller i hvert fald begrænset virksomhedernes forsøg på at omgå loven ved at sætte spørgsmålstegn ved, om der nu også er en virksomhedsoverdragelse, med den konsekvens, at lønmodtagerne må vente i meget lang tid på at få dækket deres krav.
En sådan klargøring af lov om virksomhedsoverdragelse vil også spare lønmodtagerne for mange problemer, og det vil spare Lønmodtagernes Garantifond for en masse arbejde.
Jeg vil også gerne kommentere høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.
KL skriver, at det offentliges forsyningsforpligtelse, f.eks.
forpligtelsen til at levere ældrepleje, er uforenelig med at anvende private aktører.
Det har de jo fuldstændig ret i i KL, for i modsætning til en kommunal leverandør kan den private leverandør dreje nøglen om fra den ene dag til den anden – det er jo det, der er sket i utallige tilfælde – og så står borgerne og medarbejderne og kommunen med håret i postkassen.
Det er jo en af grundene til, at man skal lade være med at bruge private aktører i ældreplejen og på andre velfærdsområder.
Det er også derfor, at Enhedslisten vil have fjernet den privatiseringstvang, som ligger i ordningen om frit valg i ældreplejen og på andre områder, og som tvinger kommunerne til at inddrage de private leverandører.
Hvis vi ophæver den privatiseringstvang, er jeg ikke i tvivl om, at langt færre kommuner vil anvende private leverandører.
Det vil føre til, at vi får færre konkurser, og det vil være til glæde for borgerne, for medarbejderne, for kommunerne og for Lønmodtagernes Garantifond.