Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 109
Offentligt
1992382_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-12-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPBGJ
Sagsnr.: 1801599
Dok. nr.: 779289
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 109
Forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogs-
tolke på sundhedsområdet) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 9. november 2018 fra læge Paul
Gram-Hansen, Odense, og besvare de i henvendelsen stillede spørgsmål, jf. L 109
bilag 3.
Svar:
Som jeg oplyste i min besvarelse af 7. december 2018 på SUU alm. del - spørgsmål nr.
127 fra Sundheds- og Ældreudvalget, har formålet med lovændringen om egenbeta-
ling for tolkebistand været at sætte en grænse for, hvor længe en person med bopæl
i Danmark kan få tolkebistand på det offentliges regning. Retten til tolkebistand er
derimod ikke blevet fjernet i medfør af lovændringen.
Fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet udgør en betydelig udgift for det offent-
lige hvert eneste år, og de seneste tal fra Danske Regioner viser, at udgifterne til tol-
kebistand i 2017 udgjorde ca. 170 mio. kr.
Det er efter regeringens opfattelse ikke rimeligt, at det offentlige skal bruge så stort
et beløb på at betale for tolkebistand til udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i
flere år. Derfor har et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokra-
tiet vedtaget at indføre krav om, at personer, der har været bosat i Danmark i mere
end 3 år, skal betale et gebyr for tolkebistand, som er nødvendig for de pågældendes
behandling hos lægen og på sygehuset.
For regeringen har det afgørende argument for lovændringen været at øge incita-
mentet til at lære dansk for udlændinge, der er bosat i Danmark. Hvis man som ud-
lænding behersker det danske sprog, vil integrationen i det danske samfund blive
nemmere, og det vil være til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.
I forhold til de spørgsmål, der stilles i den nævnte henvendelse fra Læge Paul Gram-
Hansen, jf. L 109
bilag 3, kan det oplyses, at den nye bekendtgørelse om tolkebi-
stand efter sundhedsloven blev sendt i offentlig høring den 29. maj 2018. Bekendtgø-
relsen er i øvrigt i meget vidt omfang identisk med den bekendtgørelse, der var gæl-
dende i 2011 under den tidligere ordning med opkrævning af gebyr for tolkebistand.
Af bemærkningerne til lovforslag L 213 om egenbetaling for tolkebistand er det desu-
den beskrevet, hvilke regler der ville blive fast i bekendtgørelsen.
./.
L 109 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/11-18 fra læge Paul Gram-Hansen, Odense, til sundhedsministeren
Regionerne har således haft mulighed for på et tidligt tidspunkt at gøre sig bekendt
med reglerne, herunder at overveje, hvordan reglerne administreres mest hensigts-
mæssigt inden for lovgivningens rammer.
Det bemærkes desuden, at det er regionernes opgave at informere sundhedsperso-
ner og andre ansatte om ny lovgivning på sundhedsområdet, hvilket Sundheds- og
Ældreministeriet meddelte Danske Regioner den 6. september 2018. Det er tilsva-
rende regionernes opgave at informere tolkene om de nye regler om opkrævning af
gebyr for tolkebistand.
Derudover skal det fremhæves, at sundhedslovens regler om informeret samtykke til
behandling indebærer, at det er lægens ansvar at informere patienten om alle for-
hold, der er relevante for patientens stillingtagen til behandlingen. Det er ifølge sund-
hedslovens § 21 den ansvarlige sundhedsperson, der skal indhente det informerede
samtykke, som i den forbindelse skal vurdere, hvad patienten har behov for at vide,
herunder eventuelt om betaling af gebyr for tolkebistand.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Brit Gotthard Jensen
Side 2