Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 109 Bilag 1
Offentligt
1969110_0001.png
 
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: JURA 
Sags eh.: DEPBGJ 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
 
 
 
 
 
 
 
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT 
 
vedrøre de 
 
L 
 – Forslag til 
Lov o   ertifi eri gsord i g for fre
edsprogstolke på su dhedso rådet 
 
 
Et udkast til lovforslag har i periode  fra de   . juli 
 til de   . august 
 været se dt 
i høri g hos følge de  y digheder og orga isatio er  v.:  
 
F, Advokatrådet , Alzhei erfore i ge , A satte Ta dlægers Orga isatio , Bedre Psykiatri, 
Bra hefore i ge   for  Private  Hospitaler  og  Kli ikker,  Da arks  Apotekerfore i g, 
Da arks  Optikerfore i g,  Da sk  Erhverv,  Da sk  Flygt i gehjælp,  Da sk  Ha di ap 
For u d, Da sk I dustri, Da sk IT – Råd for IT‐og perso datasikkerhed, Da sk Kiropraktor 
Fore i g,  Da sk  Psykiatrisk  Selska ,  Da sk  Psykolog  Fore i g,  Da sk 
Psykoterapeutfore i g,  Da sk  Selska   for  Al e   Medi i ,  Da sk  Selska   for 
Patie tsikkerhed,  Da sk  Selska   for  Kli isk  Far akologi,  Da sk  Selska   for  Rets edi i , 
Da sk  So ialrådgiverfore i g,  Da sk  Sta dard,  Da sk  Sygeplejeråd,  Da sk 
Ta dplejerfore i g,  Da ske  Ba dagister,  Da ske  Bioa alytikere,  Da ske  De tal 
La oratorier, 
Da ske 
Fodterapeuter, 
Da ske 
Fysioterapeuter, 
Da ske 
Ha di aporga isatio er, Da ske Patie ter, Da ske Professio shøjskoler, Da ske Regio er, 
Da ske Se iorer, Da ske Ældreråd, Datatilsy et, De Offe tlige Ta dlæger, De  Natio ale 
Tolke y dighed,  Det  Ce trale  Ha di apråd,  Det  Etiske  Råd,  Dia etesfore i ge , 
Ergoterapeutfore i ge ,  Far ako o fore i ge ,  FOA,  For rugerrådet,  Fore i ge   af 
Kli iske Diætister, Fore i ge  af Ko
u ale So ial‐, Su dheds‐ og Ar ejds arkeds hefer i 
Da ark,  Fore i ge   af  Spe iallæger,  Forsikri g  &  Pe sio ,  Færøer es  La dsstyre, 
Gigtfore i ge ,  Hjer esage ,  Hjertefore i ge ,  Hørefore i ge ,  I stitut  for 
Me eskerettigheder, Jorde oderfore i ge , KL, Kost‐ og Er æri gsfor u det, Kræfte s 
Bekæ pelse, La dsfore i ge  af Kli iske Ta dtek ikere, La dsfore i ge  af  uvære de og 
tidligere  psykiatri rugere  LAP ,  La dsfore i ge   LEV,  La dsfore i ge  
od 
spiseforstyrrelser  og  selvskade  LMS ,  La dsfore i ge   SIND,  Lægefore i ge , 
Naalakkersuisut  Grø la ds  Selvstyre ,  Orga isatio e   af  Lægevide ska elige  Selska er, 
Patie tfore i ge ,  Patie tfore i ge   i  Da ark,  Praktisere de  Lægers  Orga isatio , 
Praktisere de  Ta dlægers  Orga isatio ,  Psykolog æv et,  Radiograf  Rådet,  Regio er es 
Lø i gs‐  og  Takst æv ,  Regio   Hovedstade ,  Regio   Sjælla d,  Regio   Sydda ark, 
Regio   Midtjylla d,  Regio   Nordjylla d,  Retspolitisk  Fore i g,  Rigso uds a de   på 
Færøer e,  Rigso uds a de   på  Grø la d,  Rigspolitiet,  Røde  Kors,  Rådet  for  Digital 
Sikkerhed,  Rådet  for  So ialt  Udsatte,  S lerosefore i ge ,  Sjæld e  Diag oser, 
So ialpædagoger es  La dsfor u d,  Ta dlægefore i ge ,  Ta dlægefore i ge s 
Ta dskadeerstat i g,  Tra slatørfore i ge ,  Udvikli gshæ
edes  La dsfor u d,  Y gre 
Læger, ÆldreForu  og Ældresage . 
 
 
 
. Hørte  y digheder og orga isatio er  v. 
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
Su dheds‐ og Ældre i isteriet har  odtaget svar fra: 
 
Advokatsa fu det, A satte Ta dlægers Orga isatio , Da arks Apotekerfore i g, Da sk 
Erhverv, Da sk Flygt i gehjælp, Da sk Psykologfore i g, Da sk Selska  for Al e  Medi i , 
Da sk  Sygeplejeråd,  Da ske  Fysioterapeuter,  Da ske  Professio shøjskoler,  Da ske 
Regio er,  Da ske  Ældreråd,  Datatilsy et,  Far ako o fore i ge ,  FOA,  For rugerrådet, 
For u det Ko
u ikatio  og Sprog, Færøer es La dsstyre, I dva drer edi i sk Kli ik på 
Ode se  U iversitetshospital,  I stitut  for  Me eskerettigheder,  KL,  Ko kurre e‐  og 
For rugerstyrelse ,  Kræfte s  Bekæ pelse,  Lægefore i ge ,  Ne Co e t  Aps, 
Tolke ureauer es Bra hefore i g, Tra slatørfore i ge  og Ældresage . 
 
Nede for er ge givet de væse tligste pu kter i de  odtag e høri gssvar. 
 
Su dheds‐ og Ældre i isteriets ko
e tarer til høri gssvare e er a ført i kursiv.  
 
Be ærk i ger af ge erel politisk karakter sa t forslag og  e ærk i ger, der ikke vedrører 
lovforslaget,  i dgår  ikke  i  høri gsoversigte .  Su dheds‐  og  Ældre i isteriet  ka   for  e  
fuldstæ dig ge e ga g af sa tlige sy spu kter he vise til høri gssvare e, so  er se dt 
til Folketi gets Su dhedsudvalg.  
 
. Høri gssvare e 
 
Da ske Fysioterapeuter, Far ako o fore i ge , FOA og Ældresage  har oplyst ikke at 
have  e ærk i ger til lovforslaget. 
 
For rugerrådet 
har  af  ressour e æssige  årsager  ikke  ulighed  for  at  forholde  sig  til 
lovforslaget og vil således ikke taget til i dtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det 
odsatte. 
 
Færøer es  La dsstyre 
er  e ige  i,  at  e   ertifi eri gsord i g  for  fre
edsprogstolke  på 
su dhedso rådet er et overtaget sagso råde, og at love  derfor ikke skal sættes i kraft for 
Færøer e.   
 
. . Ge erelle  e ærk i ger 
 
Advokatsa fu det 
e ærker, at det er positivt, at der eta leres e   ertifi eri gsord i g 
for fre
edsprogstolke på su dhedso rådet. 
 
A satte Ta dlægers Orga isatio
 ser det so  e  fordel, at der er e  kvalitetssikri g af de 
tolke,  der  a ve des.  A satte  Ta dlægers  Orga isatio   foreslår,  at  der  i  lovforslaget 
i dar ejdes e  forpligtelse for Su dheds‐ og Ældre i isteriet til at evaluere ord i ge  og 
de s effekt efter e  kortere årrække. 
 
Da arks  Apotekerfore i g 
støtter  e   ertifi eri gsord i g,  da  dette  ka   sikre 
e sartethed og høj kvalitet på su dhedso rådet. 
 
Da sk Erhverv fi
der det overord et positivt, at der  ed lovforslaget sættes politisk fokus 
på  ertifi eri g  af  fre
edsprogstolke  i  Da ark.  Da sk  Erhverv  fi der  dog,  at  der  ør 
udvikles e   ertifi eri gsord i g, der gælder tolke på tværs af offe tlige o råder, hvorfor 
det a efales, at der tages i itiativ til e  tværfaglig og tvær i isteriel  ertifi eri g af tolke. 
 
Da sk  Flygt i gehjælp 
fi der  det  positivt,  at  der  eta leres  e   ertifi eri gsord i g  for 
fre
edsprogstolke i su dhedsvæse et. Da sk Flygt i gehjælp fi der dog, at 
Side 2
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
ertifi eri gsord i ge , heru der eve tuel udda else for at ku e  live  ertifi eret, skal 
været et gratis til ud til fre
edsprogstolke e. 
 
Da sk Psykologfore i g hilser i
itiativet til for edri g og kvalitetssikri g på tolkeo rådet 
velko
e t  og  akker  op  o   i te tio er e  i  forhold  til  at  sikre  tolke s  særlige 
su dhedsspe ifikke vide ,  år de e tolker på su dhedso rådet. 
 
Da sk Selska  for Al e  Medi i
 ser  ed stor tilfredshed på, at der iværksættes i itiativer, 
so  ka  sikre, at ko
u ikatio e   ed fre
edsproglige patie ter sker på et så opti alt 
gru dlag so   uligt. Da sk Selska  for Al e  Medi i   e ærker, at der ikke foreligger 
etragt i ger  o ,  hvilke   ko sekve s  ge yrfi a sieri ge   vil  have  for  l.a.  a tallet  af 
ertifi erede tolke.  
 
Da sk  Sygeplejeråd 
fi der  det  afgøre de,  at  der  ko
er  e   ertifi eri gsord i g  på 
o rådet,  da  det  er  vigtigt,  at  tolk i g  lever  op  til  høje  faglige  sta darder  af  he sy   til 
patie tsikkerhede . 
 
Da ske Professio shøjskoler er positive over for eta
leri ge  af e   ertifi eri gsord i g 
for fre
edsprogstolke på su dhedso rådet,  e  fi der det ærgerligt, at ord i ge  ku  
ko
er til at dække su dhedso rådet og opfordrer til, at ord i ge  ud redes til a dre 
o råder. Da ske Professio shøjskoler fi der ikke, at det skal være  uligt at ku e ud yde 
åde  for erede de  kurser  og  udda else.  Da ske  Professio shøjskoler  opfordrer 
e dvidere til, at der overvejes e  fælles pris odel for alle ud ydere  ed fastsættelse af e  
fast pris, heru der at det afdækkes, o  der er  ehov for differe tieret pris afhæ gig af, 
hvor ud redt det pågælde de fre
edsprog er. 
 
Da ske  Regio er 
fi der  det  positivt,  at  der  i dføres  e   ertifi eri gsord i g  for 
fre
edsprogstolke  og  e ærker,  at  der  i  lovforslaget  er  lagt  op  til  e   he sigts æssig 
fleksi ilitet  i  forhold  til  regio er es  ulighed  for  at  e ytte  ertifi erede  tolke.  Da ske 
Regio er vurderer, at der på sigt er pote tiale for at udvide  ertifi eri gsord i ge  på tværs 
af  a dre  offe tlige  o råder.  Da ske  Regio er  foreslår,  at  der  fastsættes  et  loft  for  det 
aksi ale ge yr, e   ertifi eri gsi stitutio   å opkræve. Da ske Regio er foreslår, at der 
oprettes  et  register  ed  offe tlig  adga g  over  ertifi erede  tolke,  så  det  er  uligt  for 
estillere af tolkeydelser at ko trollere, hvorvidt tolke  er  ertifi eret.  
 
Da ske  Ældreråd 
ifalder,  at  der  i dføres  e   ertifi eri gsord i g  for  tolke  på 
su dhedso rådet so  et ko trol‐ og kvalitetsløft.  
 
Datatilsy et har 
oteret sig, at de e kelte  ertifi eri gsi stitutio er efter love  vil skulle 
foretage  eha dli g  af  perso oplys i ger  o   de   e kelte  fre
edsprogstolk,  at  de e 
eha dli g ikke er  ær ere reguleret i lovforslaget, og at Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
forudsætter,  at  i stitutio er e  overholder  regler e  i  data eskyttelsesforord i ge   og 
data eskyttelseslove  ved  eha dli g af perso oplys i ger. 
 
For u det  Ko
u ikatio   og  Sprog 
hilser  det  velko
e t,  at  der  i trodu eres  e  
offe tligt u derstøttet  ertifi eri gsord i g for fre
edsprogstole på su dhedso rådet, 
e   fi der,  at  det  i  lovforslaget  fre står  so   o ,  at  de  ko
e de  ertifi erede 
fre
edsprogstolke  er  edre  kvalifi erede  e d  de  akade isk  uda ede  tolke  til  at 
varetage tolkeopgaver i su dhedssektore , hvilket ikke er tilfældet. For u det efterlyser 
e dvidere et  ud på, hvorda  ord i ge  ka  ud ygges til at o fatte flest  ulige sprog og 
a efaler, at der fi des e   edre  eteg else for de o ha dlede tolke. 
 
Side 3
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
I dva drer edi i sk  Kli ik  på  Ode se  U iversitetshospital 
e ærker,  at  love   ærer 
præg af, at de  releva te fagku dska  og vide , heru der fra I dva drer edi i sk Kli ik 
på Ode se U iversitetshospital, ikke har været i ddraget, ligeso  love  er ureflekteret i 
forhold  til  hverdage   på  et  sygehus.  Kli ikke   e ærker  e dvidere,  at  tolk i g  i 
su dhedsvæse et  er  det  i dst  attraktive  tolkeo råde  på  gru d  af  l.a.  de  dårlige 
ar ejds eti gelser  og  de   ri ge  lø ,  og  at  det  ikke  realistisk  ka   forve tes,  at 
su dhedsvæse et  skal  ve te  på,  at  der  ad  aturlig  vej  o   ‐   år  ko
er  så  a ge 
højtudda ede tolke, at de vil tage de lavt  etalte jo s. Kli ikke   e ærker herudover, at 
hvis  a   reelt  vil  løse  tolkeo rådets  a ge  udfordri ger,  så  ør  der  ske  e   sa tidig 
styrkelse af lægers tværkulturelle og ko
u ikative ko pete er. 
 
I stitut for Me eskerettigheder fi
der det positivt, at regeri ge  ø sker at sikre e  højere 
og  ere  e sartet  kvalitet  i  tolk i ge   på  su dhedso rådet  ed  oprettelse   af  e  
ertifi eri gsord i g.  I stituttet  e ærker  e dvidere,  at  der  ikke  fi des  e   ge erel 
e eskeretlig  eskyttelse af adga ge  til at  odtage tolkeydelser i  ødet  ed offe tlige 
y digheder,  e   at  tolkeydelser  i idlertid  ka   være  afgøre de  for,  at  det  e kelte 
e eske ka  få opfyldt si e  e eskerettigheder. 
 
Ko kurre e‐ og For rugerstyrelse
  e ærker so  uafhæ gig ko kurre e y dighed, at 
styrelse   ikke  på  det  foreligge de  gru dlag  har  e ærk i ger  til  høri ge ,  e   at 
ertifi eri gsord i ger  ge erelt  ka   i deholde  åde  ko kurre efre
e de  og 
ko kurre e egræ se de ele e ter. 
 
Lægefore i ge
  ser  positivt  på  i te tio e   o   at  høj e  kvalitete   af 
fre
edsprogstolk i ge   i de   for  su dhedsvæse et,  e   sav er  e   eskrivelse  af  og 
overvejelser o , hve  der skal  ertifi ere, hvorda  e   ertifi eri gsord i g skal se ud, og 
hvorda   a  vil sikre fagperso er  ed de rette ko pete er til at u dervise, eksa i ere 
og udvikle tolke e.  
 
Ne Co e t  Aps 
ser  det  so   e   ødve dighed,  at  der  er  e   sta dardiseri g  i de   for 
kvalitet og e sartet  ertifi eri g og  e ærker, at det er vigtigt, at tolkeudda else  er fa e 
to fa e for at sikre, at der ikke er s yd i forhold til testtager. Ne Co e t Aps  e ærker 
e dvidere,  at  der  på  gru d  af  æ dri ger  og  udvikli gshastigheder  på  o råder e  hvert 
a det år  ør være e  for yelse af godke delse so   ertifi eri gsi stitutio , ligeso  det 
e ærkes, at der skal fastsættes et realistisk ge yr, så alle har lige  ulighed for at erhverve 
e   ertifi eri g. 
 
Tra slatørfore i ge
  fi der  det  so   udga gspu kt  positivt,  at  der  oprettes  e  
ertifi eri gsord i g  i de   for  su dhedsvæse et,  e   sav er  op ærkso hed  på,  at 
tolk i g  er  e   professio   ed  faglig  stolthed.  Fore i ge   fi der  e dvidere  lovforslaget 
ua itiøst  og  e ærker,  at  tilsky delse   til  at  dygtiggøre  sig  og  få  e   faglighed  og 
professio alis e i d i tolkekorpset er ikke‐eksistere de. 
 
For så vidt a går det a førte o  ud red i g af  ertifi eri gsord i ge  til a dre dele af de  
offe tlige sektor  e ærkes det, at det fre går af Aftale o  fi a slove  for 
  elle  
regeri ge  og Da sk Folkeparti, at  uligheder e for at ud rede  ertifi eri gsord i ge  til 
a dre o råder i de  offe tlige sektor vil  live overvejet.  
 
For  så  vidt  a går  det  a førte  o   ud red i g  af  ertifi eri gsord i ge   til  forskellige 
fre
edsprog  e ærkes  det,  at  det  –  so   det  fre går  af  pkt.  .   i  lovforslagets 
al i delige  e ærk i ger  –  er  Su dheds‐  og  Ældre i isteriets  opfattelse,  at  det  ør 
drøftes  elle   regio er e  og  de  ertifi eri gsi stitutio er,  der  godke des  til  at  forestå 
ertifi eri g efter love , hvilke sprog der skal ud ydes  ertifi eri g i, således at 
Side 4
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
regio er es  ehov  for  tolk i g  i  forskellige  sprog  afste
es  ed  de  e kelte  godke dte 
ertifi eri gsi stitutio ers praktiske og øko o iske  uligheder for at ud yde  ertifi eri g i 
de pågælde de sprog.  
 
O  det a førte vedrøre de  etali g for at  live  ertifi eret  e ærkes det, at lovforslaget 
opstiller  ra
er e  for  og  ska er  e   ulighed  for,  at  fre
edsprogstolke  ka   op å  e  
ertifi eri g  so   fre
edsprogstolk  på  su dhedso rådet.  Det  er  i idlertid  sa tidig 
Su dheds‐ og Ældre i isteriets opfattelse, at de tolke, der ø sker at  live  ertifi eret, selv 
skal  etale  herfor.  Det  e ærkes  i  de   for i delse  –  so   det  fre går  af  pkt.  . .   i 
lovforslagets al i delige  e ærk i ger – at størrelse  af det  elø , e  fre
edsprogstolk 
skal  etale  for  e   ertifi eri g,  fastsættes  af  de   e kelte  ertifi eri gsi stitutio ,  hvorfor 
elø et vil ku e variere fra i stitutio  til i stitutio  afhæ gig af ud ud og efterspørgsel.  
 
I  forhold  til  forslaget  o   at  i dføre  e   lov este t  forpligtelse  for  Su dheds‐  og 
Ældre i isteriet  til  at  evaluere  ord i ge   og  de s  effekt  efter  e   kortere  årrække, 
e ærkes  det,  at  Su dheds  og  Ældre i isteriet  i  for i delse  ed  godke delse  og 
forlæ gelse  af  e   godke delse  so   ertifi eri gsi stitutio   efter  lovforslagets  §    sa t  i 
for i delse  ed tilsy  efter lovforslagets §   og  eha dli ge  af klager efter lovforslagets § 
  lø e de  vil  få  et  i d lik  i,  hvorda   ord i ge   fu gerer.  Mi isteriet  vil  således  følge 
ord i ge  tæt. 
 
. . Krav o  a ve delse af  ertifi erede fre
edsprogstolke 
 
Da sk Erhverv fi
der, at det  ør være o ligatorisk for regio er e at i dgå ko trakter  ed 
tolke ureauer, der leverer  ertifi erede tolke, såfre t der fi des  ertifi eri gsord i ger for 
det pågælde de sprogo råde. 
 
Da sk Flygt i gehjælp fi
der,  at der  skal stilles  krav  o ,  at  regio er  so   udga gspu kt 
udelukke de skal a ve de  ertifi erede fre
edsprogstolke, hvis lovforslaget i praksis skal 
løfte kvalitete  og sikre e  e sartet og høj kvalitet i su dhedsvæse et fre adrettet. 
 
Da sk  Selska   for  Al e   Medi i
  fi der  det  eky re de,  at  der  er  tale  o   e   frivillig 
ord i g for regio er e, idet regio er e allerede har de o streret, at de ikke er i sta d til 
at hå dtere udfordri ger e  ed  l.a. at sikre kvalitete , og a efaler, at ord i ge   liver 
o ligatorisk for regio er e. 
 
Da sk  Sygeplejeråd 
e ærker,  at  patie ter  i  alle  regio er  ør  til ydes  tolke ista d  af 
sa
e høje kvalitet, ua set hvor de  liver  eha dlet, hvorfor dette  ør være et krav.  
 
Da ske  Professio shøjskoler 
opfordrer  til,  at  det  ikke  skal  være  e   frivillig  ord i g  for 
regio er e, da det  l.a. ka   etyde e  skævvrid i g på tolkeo rådet. 
 
For u det  Ko
u ikatio   og  Sprog 
eklager,  at  der  ikke  i trodu eres  et  krav  o ,  at 
offe tlige  i stitutio er,  hospitaler,  praktisere de  læger  v.  er  forpligtet  til  at  a ve de 
ertifi erede tolke, akade isk udda ede tolke eller tolke  ed e  doku e ter ar releva t 
erhvervserfari g, hvis såda e tolke er til rådighed, og  e ærker, at love s for ål i højere 
grad ville ku e  ås  ed e  forpligtelse til at a ve de udda ede og  ertifi erede tolke. 
 
I dva drer edi i sk  Kli ik  på  Ode se  U iversitetshospital 
fi der  det  eky re de,  at 
regio er e selv  å  este
e, o  de vil  ruge  ertifi erede tolke, da for ålet  ed love  
så er va skelig at realisere. 
 
Side 5
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
I stitut  for  Me eskerettigheder 
a efaler,  at  regio er e  forpligtes  til  at  e ytte 
ertifi erede tolke, idet e  højere og  ere e sartet kvalitet i tolk i ge  herved  edst sikres. 
 
KL 
e ærker,  at  ko
u er e  er  afhæ gige  af  et  fleksi elt  ud ud  af  tolkeydelser,  år 
ekse pelvis æ drede flygt i ge ø stre giver uforudsete  ehov for tolk i g på  ye sprog, 
hvorfor KL ser positivt på, at der lægges op til e  frivillig ord i g, således at aftager e af 
tolkeydelser e selv ka  vurdere, o  der er  ehov for at a ve de  ertifi erede tolke. 
 
Lægefore i ge
  e ærker, at frivillig  rug af  ertifi erede tolke ska er ue sartet tolk i g, 
og at det ikke er he sigts æssigt eller praktisk  uligt, at regio e  skal ku e lave ko krete 
kvalifi erede vurderi ger af tolke s kvalifikatio er. Fore i ge   e ærker e dvidere, at  år 
de  ødve dige  krav  til  ertifi eri gsord i ge   er  sikret,  ør  det  være  o ligatorisk  at 
a ve de  ertifi erede  tolke, således  at  for ålet  ed  e sartet  høj  kvalitet  i  tolkeydelse  
op ås. 
 
Tolke ureauer es Bra hefore i g forudser, at regio
ale i dkø ere fortsat vil prioritere 
at i dkø e tolke fra de levera dører, so  prisdu per i højeste grad, hvilket  l.a. vil afholde 
tolke  fra  at  lade  sig  ertifi ere.  Fore i ge   a efaler  derfor,  at  su dhedssektore   I  
pålægges  ale e  at  a ve de  ertifi erede  tolke,  eller  II   at  rugere  og  levera dører  af 
tolk i g pålægges at afsætte et fast  elø  til hver tolk i g til e  pulje eller fo d, der skal 
fi a siere  ertifi eri ge  af tolkekorpset. 
 
Tra slatørfore i ge
  e ærker, at frivillig  rug af  ertifi erede tolke for regio er e giver 
a led i g  til  stærkt  at  etvivle,  at  pote tielle  tolke  vil  i vestere  ressour er  i  at  live 
ertifi eret, idet  ertifi eri ge  hverke  i de ærer  edre  eskæftigelses uligheder eller 
e  pote tielt højere ti e etali g. 
 
So  det fre går af pkt.  .  i lovforslagets al i delige  e ærk i ger, er det Su dheds‐ og 
Ældre i isteriets opfattelse, at de  foreslåede  ertifi eri gsord i g vil a spore e  række 
tolke til at dygtiggøre sig  ed he lik på at op å e   ertifi eri g. Der ska es  ed ord i ge  
e dvidere  e   ulighed  for,  at  regio er e  ka   e ytte  sig  af  tolke,  der  esidder 
doku e terede sproglige kvalifikatio er af et vist  iveau og ko pete er i toketek ik og –
etik sa t har et gru dlægge de ke dska  til su dhedsvæse ets orga iseri g og ter er.  
 
So   det  e dvidere  fre går  af  pkt.  .   i  lovforslagets  al i delige  e ærk i ger,  er  det 
Su dheds‐  og  Ældre i isteriets  opfattelse,  at  der  skal  være  tale  o   e   frivillig  ord i g, 
således at regio er e, der hver dag  e ytter tolke på su dhedso rådet, selv ka  vurdere, 
o  der er  ehov for at a ve de e   ertifi eret tolk. 
 
Det  e ærkes i de  for i delse, at det efter gælde de ret er de e kelte regio er, der er 
a svarlige  for  at  sikre  ra
er e  for,  at  regio e s  læger  har  adga g  til  at  estille 
tilstrækkelig og kvalifi eret tolke ista d.  
 
So   det  ligeledes  er  a ført  u der  pkt.  .   i  lovforslagets  al i delige  e ærk i ger,  har 
regio er e i for i delse  ed regio er es ud ud o  i dkø  af tolkeydelser fastsat e  række 
ge erelle  ko kurre e‐  og  i dstekrav  til  tolke es  kvalifikatio er  og  ko pete er.  I 
regio er es fællesud ud var fastsat    i dstekrav sa t yderligere   ko kurre ekrav.  
 
Regio er e  har  l.a.  stillet  krav  o ,  at  tolke   skal  eherske  da sk  og  det  pågælde de 
fre
edsprog svare de til  i dst gy asialt  iveau, og at tolke  er kvalifi eret til at tolke 
i de   for  de   edi i ske  og  lægefaglige  ter i ologi.  Tolke   skal  også  have  i d lik  i 
su dhedsvæse ets op yg i g og fu ktio . Der er e dvidere  l.a. stillet krav o , at tolke  
har vide  o  og er fortrolig  ed si  professio elle rolle og fu ktio  so  tolk og 
lever 
Side 6
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
op til al i delige sta darder for professio el optræde  ved tolk i g, såso  tavshedspligt, 
etik  i  relatio   til  tolke ista d,  tolketek ik,  diskret  optræde ,  god  situatio sfor e
else 
sa t  eutral tolk i g  ed he sy  til kø , politik, religio , ra e, seksualitet, ha di ap  v.  
 
Det  er  på  de   aggru d  Su dheds‐  og  Ældre i isteriets  opfattelse,  at  regio er e  so  
a svarlige for at a vise tolke ista d af god kvalitet til patie ter, der har  rug for det, selv 
ka  og  ør foretage e  vurderi g af, o  der er  ehov for at  e ytte e   ertifi eret tolk.  
 
. . Udda else 
 
Advokatsa fu det 
e ærker, at det vil være he sigts æssigt, hvis der  ed he lik på at 
u derstøtte og udvikle tolke es færdigheder også tilveje ri ges  uligheder for udda else 
på o rådet. Efter Advokatsa fu dets oplys i ger er der,  ortset fra et e kelt privat tiltag, 
i ge  reelle udda elses uligheder, hvorfor det i praksis vil være ”lear i g  y doi g”. 
 
Da ske  Regio er 
e ærker,  at  det  ør  overvejes,  o   ord i ge   ør  u derstøttes  af  et 
kvalifi eret udda elsestil ud, idet det  å a tages, at  ogle fre
edsprogstolke har  rug 
for et kursus eller e  udda else, før de ka   estå eksa e . 
 
I dva drer edi i sk Kli ik på Ode se U iversitetshospital 
e ærker, at det ville være 
ere passe de og  ere troværdigt, hvis  a  ge i dførte e  tolkeudda else, so  af et 
redt  flertal  i Folketi get  lev  afskaffet  i 
,  før  a   i dfører  e   ertifi eri g,  idet  e  
ertifi eri g er  e i gsløs i og  ed, at der ikke eksisterer tolkeudda elser i Da ark. 
 
I stitut for Me eskerettigheder 
e ærker, at  uligheder e for at udda e sig til tolk i 
Da ark  er  egræ sede  og  a efaler  derfor,  at  der  oprettes  e   tolkeudda else  ude  
ege etali g rettet spe ifikt  od de vigtigste flygt i ge‐ og i dva drersprog. 
 
Tra slatørfore i ge
  e ærker,  at  det  er  e   eget uhe sigts æssig  tilga g  at  have  til 
tolkeo rådet, at tolke er i sta d til helt ved ege  kraft at opøve de  ødve dige sproglige og 
tolkefaglige  ko pete er,  idet  det  etyder,  at  tolke   skal  øve  sig  i  alt  for  a ge  år,  før 
vedko
e de har op ået tilstrækkelige ko pete er til at ku e levere tolk i g af e  vis 
kvalitet. Fore i ge   e ærker e dvidere, at der ikke fi des kurser eller udda elser, der 
udda er  tolke  til  de   offe tlige  sektor  i  Da ark  ortset  fra  et  e kelt  privat  i itiativ, 
hvorfor  sa dsy lighede   for,  at  tolke e  ka   estå  ertifi eri ge   er  forsvi de de  lille. 
Fore i ge   e ærker e dvidere, at det er ua svarligt, i  edste fald  aivt, at tro, at tolke 
ka  tileg e sig, e dsige  evise tolkefaglige ko pete er  lot ved at gå op til e  prøve, idet 
det  kræver  øvelse  og  rollespil  sa t  i dføri g  i,  vide   o   og  u dervis i g  at  forstå  og 
eherske tolkehvervet. 
 
De  foreslåede  ertifi eri gsord i g vil efter Su dheds‐ og Ældre i isteriets opfattelse give 
e  række fre
edsprogstolke i ita e t til at dygtiggøre sig, således at de har  ulighed 
for at få et  evis for, at de  esidder e  række ko pete er i de  for tolkeerhvervet sa t 
har e  gru dlægge de vide  o  su dhedsvæse et og de  su dhedsfaglige verde .  
 
So   det  fre går  af  pkt.  .   i  lovforslagets  al i delige  e ærk i ger,  er  det  i idlertid 
sa tidig  Su dheds‐  og  Ældre i isteriets  opfattelse,  at  de  fre
edsprogstolke,  der  har 
ehov for et kursus eller e  udda else, før de pågælde de er i sta d til at fuldføre og  estå 
eksa i atio e   i  ertifi eri g  so   fre
edsprogstolke  på  su dhedso rådet,  å 
ge e føre  e   såda   udda else  eller  kursus  ude   for  de   ord i g,  der  eta leres  ed 
lovforslaget. 
 
Side 7
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
Det  e ærkes  i  de   for i delse,  at  det  er  Su dheds‐  og  Ældre i isteriets  opfattelse,  at 
state  ale e  ør påtage sig at eta lere e  ord i g, hvorefter de fre
edsprogstolke, der 
åtte  ø ske  det,  har  ulighed  for  at  op å  e   ertifi eri g  so   fre
edsprogstolk  på 
su dhedso rådet, hvorved der for regio er e ska es e   ulighed for at  e ytte sig af tolke, 
der  ka   doku e tere,  at  de  esidder  e   række  tolkefaglige  ko pete er  sa t  har  et 
gru dlægge de ke dska  til su dhedsvæse ets orga iseri g og ter er.   
 
Det  e ærkes e dvidere, at det er Su dheds‐ og Ældre i isteriets opfattelse, at der er e  
vis sa dsy lighed for, at private eller offe tlige aktører, heru der selveje de i stitutio er, 
på egy der at ud yde kurser  v., hvis der viser sig at være et  arked herfor.       
 
. . Fre
edsprogstolke es ko pete er 
 
A satte  Ta dlægers  Orga isatio
  a efaler,  at  det  sikres,  at  alle  su dhedso rådets 
fago råder dækkes passe de af,  år love s ra
er skal udfyldes. 
 
Da sk  Psykologfore i g 
e ærker,  at  der  i  forsk i g  og  praksis  er  ide tifi eret 
udfordri ger  i  forhold  til  tolkerolle   sa t  a gle de  forståelse  og  ke dska   til  spe ifik 
ter i ologi  og  korrekt  oversættelse  af  fagter er  og  e er  ikke,  at  de   foreslåede 
ertifi eri gsord i g tager højde herfor. Da sk Psykologfore i g  e ærker e dvidere, at 
det su dhedsfaglige o råde er  redere e d de   edi i ske og lægefaglige ter i ologi, der 
æv es  i  lovforslaget,  hvorfor  det  er  vigtigt  også  at  tage  højde  for  de  psykiatriske  og 
psykologiske o råder. Da sk Psykologfore i g  e ærker herudover, at det er vigtigt, at 
der  i  højere  grad  er  fokus  på  tolke   so   for idler  af  kultur  i  et  su dhedssyste   og 
a efaler, at der i dar ejdes e  vurderi g af fre
edsprogstolke s ke dska  til kultur og 
politiske  forhold  i  det  sprogo råde,  hvortil  der  søges  ertifi eri g,  sa t  i  i terkulturel 
ko
u ikatio , heru der ke dska  til forskelle i forhold til autoriteter og ko
u ikatio . 
 
Da sk  Selska   for  Al e   Medi i
  e ærker,  at  krave e  til  ertifi eri ge   er  sparso t 
eskrevet og fi der, at det for så vidt a går vide  o  su dhedsvæse et  ør tydeliggøres, 
at det også drejer sig o  et vist ke dska  til de  a ve dte fagter i ologi. 
 
Da sk Sygeplejeråd fi
der, at det er uklart  eskrevet, hvad der  e es  ed gru dlægge de 
vide  o  su dhedsvæse et og forslår, at dette i deholder e  vurderi g af  asal vide  o  
kroppe s  a ato i  og  fysiologi  sa t  gru dlægge de  vide   o   kulturelle  or er  og 
opfattelser af su dhed og sygdo . 
 
Da ske Professio shøjskoler foreslår, at der stilles krav o
, at vide  o  su dhedsvæse et 
også  dækker  e   gru dlægge de  sygdo sforståelse,  heru der  kroppe s  a ato i  og 
patologi.  Da ske  Professio shøjskoler  foreslår  e dvidere,  at  tolke   vurderes  i  forhold  til 
forskellige tolkedis ipli er, og at dette ekse plifi eres i lovforslaget. 
 
For u det  Ko
u ikatio   og  Sprog 
efterlyser  e   uddy e de  eskrivelse  af,  hvad 
gru dlægge de  vide   o   su dhedsvæse et  er.    For u det  fi der  det  efter  lovforslaget 
påkrævede  iveau  for  eherskelse  af  da sk  og  det  pågælde de  fre
edsprog  på 
gy asialt  iveau for ua itiøst og uprofessio elt. 
 
I dva drer edi i sk Kli ik på Ode se U iversitetshospital 
e ærker i forhold til kravet 
o   da sk  på  gy asialt  iveau,  at  AMU‐ iveau  svarer  til  hovedparte   af  tolke es 
udda elses æssige  iveau, og at det er  e i gsløst ved lov at defi ere, at tolke skal have 
et  højere  udda elses æssigt  iveau,  e d  de  faktisk  har  i  virkelighede .  Kli ikke  
e ærker  e dvidere,  at  tolke e  har  rug  for  e   ere  fagspe ifik  og  praksis ær  tilga g, 
Side 8
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
ligeso   tolke e  a gler  ko pete e  til  at  hå dtere  ekse pelvis  ko fliktsa taler,  de  
svære sa tale og sa taler  ed  a ge i for atio er. 
 
Kræfte s  Bekæ pelse 
foreslår,  at  det  allerede  i  de   i dlede de  tekst  i  lovforslaget 
tydeliggøres, at  ertifi eri ge  også skal i deholde e  vurderi g af fre
edsprogstolke s 
ke dska  til  edi i ske fagudtryk. 
 
Lægefore i ge
 fi der det uklart, hvad der  e es  ed, at tolke  skal have gru dlægge de 
vide   o   su dhedsvæse et  og  e ærker,  at  tolke   ør  have  ke dska   til  a ato iske 
eteg elser, su dhedsvæse ets sa
e sæt i g og op yg i g sa t et vist kulturelt i d lik 
for at sikre e  så præ is tolk i g so   uligt. 
 
Ne Co e t Aps 
e ærker, at su dhedsvæse ets o råde er e or t stort og  ed  a ge 
forskellige og spe ielle fagudtryk og ter er, hvorfor det  ør være  uligt at spe ialisere sig 
i de   for  este te  fago råder.  Ne Co e t  Aps  a efaler,  at  der  i  ertifi eri ge  
i dar ejdes  e er  o   kulturforståelse,  da  det  har  et  væse tligt  præg  på  e  
oversættelseskvalitet. 
 
Tra slatørfore i ge
 ka  ikke støtte, at  i dstekravet til tolke s sproglige ko pete er 
er gy asialt  iveau og  e ærker, at lovforslaget vid er o   a gle de i dsigt i o fa get 
af de ko pete ekrav, der  ør stilles til e  tolk. Fore i ge   e ærker e dvidere, at der er 
risiko for, at e  tolk, der har  estået eksa e  på  iveau  ed karaktere    på  ‐skalae , 
ikke i praksis har de  ødve dige ko pete er. Fore i ge  fi der det  eky re de, at der 
ikke  skal  foretages  e   særskilt  vurderi g  i  su dhedsfagligt  fagsprog,  idet  dette  etop  er 
forudsæt i ge  for at ku e levere e  tolkeydelse på et højt og e sartet  iveau. 
 
For  så  vidt  a går  det  a førte  o   iveauet  for  da sk  og  det  pågælde de  fre
edsprog 
e ærkes  det,  at  sprogko pete er  på  gy asialt  iveau  efter  Su dheds‐  og 
Ældre i isteriets opfattelse sikrer, at fre
edsprogstolke   esidder ke dska  til da sk og 
det pågælde de fre
edsprog på et vist fagligt  iveau sa tidig  ed, at der tages he sy  
til  hovedparte   af  tolke es  udda elses æssige  iveau.  Sproglige  ko pete er  på 
gy asialt  iveau  udgør  således  efter  Su dheds  og  Ældre i isteriets  opfattelse  et 
passe de fagligt  iveau. 
 
I forhold til det a førte o  vurderi g i forhold til forskellige tolkedis ipli er  e ærkes det, 
at det – so  det fre går af de spe ielle  e ærk i ger til lovforslagets §   – forudsættes 
ed lovforslaget, at der foretages e  vurderi g af tolke s ko pete er i de  for forskellige 
tolkedis ipli er,  heru der  særligt  ko sekutiv  tolk i g  dialogtolk i g   sa t  video‐  og 
teletolk i g. 
 
O  det a førte vedrøre de ekse pelvis ko fliktsa taler og de  svære sa tale  e ærkes 
det, at det – so  det fre går af de spe ielle  e ærk i ger til lovforslagets §   – forudsættes  
ed lovforslaget, at der foretages e  vurderi g af fre
edsprogstolke s ko pete er til 
at  agere  i  forskellige  tolkesituatio er  i  su dhedsvæse et,  heru der  at  ko
u ikere  ed 
forskellige  dialogparter  og  forstå  de   særlige  tolkerolle,  der  ka   være  so   tolk  på 
su dhedso rådet, hvor  odtage  af tolke ista d  patie te  og pårøre de  ka  være i e  
sår ar situatio .     
 
For  så  vidt  a går  det  a førte  vedrøre de  gru dlægge de  vide   o   su dhedsvæse et 
e ærkes det, at det – so  det fre går af de spe ielle  e ærk i ger til lovforslagets §   –  
forudsættes  ed  lovforslaget,  at  det  vurderes,  o   fre
edsprogstolke   esidder  e  
gru dlægge de  vide   o   det  da ske  su dhedsvæse s  orga iseri g  og  kultur  sa t  har 
Side 9
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
ke dska   til  e   række  gæ gse  su dhedsfaglige  ter er,  der  har  særlig  etyd i g  i 
su dhedsvæse et.  
 
Su dheds‐  og  Ældre i isteriet  har  dog  fu det  a led i g  til  at  præ ise  e ærk i ger e, 
således at det tillige fre går, at vurderi ge  foretages på  aggru d af f.eks. tolke s vide  
o   edi i ske  udtryk,  kroppe s  a ato i  og  sygdo
e,  heru der  i  relatio   til  et  redt 
uds it af de forskelligt lægefaglige spe ialer.  
 
I forhold til det a førte o  fre
edsprogstolke s vide  o  kulturelle forhold  e ærkes 
det, at det – so  det fre går af de spe ielle  e ærk i ger til lovforslagets §   – forudsættes 
ed  lovforslaget,  at  der  foretages  e   vurderi g  af  fre
edsprogstolke s  kultur‐  og 
et i itetsforståelse.  
 
Su dheds‐ og Ældre i isteriet har i  e ærk i ger e til det e delige lovforslag dog tilføjet, 
at vurderi ge  af fre
edsprogstolke s kultur‐ og et i itetsforståelse foretages i relatio  
til det pågælde de fre
edsprog, heru der i forhold til kulturelle  or er og opfattelser af 
su dhed og sygdo .  
 
. . Su dheds‐ og Ældre i isteriets godke delse af  ertifi eri gsi stitutio er 
 
Da sk Selska  for Al e  Medi i  
e ærker, at faglig ekspertise  ør i ddrages i Su dheds‐ 
og  Ældre i isteries  vurderi g  af,  o   i stitutio er e  esidder  de  ”faglige  og 
perso ale æssige”  ko pete er,  ligeso   det  påpeges,  at  lovforslaget  ikke  afspejler 
overvejelser o , hvorfra  e sorkorpset skal rekrutteres og/eller deres ko pete er.  
 
Da ske  Professio shøjskoler 
fi der,  at  det  er  uklart,  hvilke  krav  der  stilles  til 
ertifi eri gsi stitutio er e og foreslår, at der opstilles  ere detaljerede krav hertil. 
 
Da ske  Regio er 
a efaler,  at  der  opstilles  klare  defi itio er  og  krav  til  a søg i g  og 
godke delse af  ertifi eri gsi stitutio er. 
 
For u det Ko
u ikatio  og Sprog stiller sig uforståe
de over for, at det ikke er  uligt at 
opstille o jektive kriterier for e  godke delse so   ertifi eri gsi stitutio  og  e ærker, at 
der i lovforslaget  ør være e  uddy i g af, hvad der  e es  ed perso ale æssige og 
faglige ko pete er. 
 
I dva drer edi i sk Kli ik på Ode se U iversitetshospital fi
der det  eky re de, at krav 
til  ertifi eri gssteder e ikke er  ere præ ise.  
 
Su dheds‐  og  Ældre i isteriet  har  fu det  a led i g  til  at  præ isere  lovforslagets 
al i delige og spe ielle  e ærk i ger til de  foreslåede §  , stk.  .  
 
Det  er  således  i  e ærk i ger e  til  este
else   u  a ført,  at  su dheds i istere   i 
for i delse  ed e  afgørelse o  godke delse til  ertifi eri gsi stitutio  skal lægge vægt 
på,  o   det  ko ept  for  eksa i atio   i  ertifi eri g  so   fre
edsprogstolk  på 
su dhedso rådet, so  de  pågælde de  ertifi eri gsi stitutio  ø sker at ud yde, opfylder 
eti gelser e  herfor  og  således  i deholder  de  ele e ter,  der  er  a givet  i  de   foreslåede 
este
else  i  §    o ,  at  eksa i atio   i  ertifi eri g  so   fre
edsprogstolk  på 
su dhedso rådet  skal  i deholde  e   vurderi g  af  fre
edsprogstolke s  sproglige 
ko pete er,  tolketek ik,  tolkeetik  og  gru dlægge de  vide   o   su dhedsvæse et. 
Mi isteriet skal ligeledes lægge vægt på, o  ko eptet lever op til de regler, so   i istere  
ka   udstede  i  edfør  af  de   foreslåede  este
else  i  §  ,  .  pkt.,  o   for ,  i dhold  og 
tilrettelæggelse af eksa i atio e . 
Side 10
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
Det  følger  desude   u  af  e ærk i ger e  til  este
else ,  at  su dheds i istere  
e dvidere  skal  lægge  vægt  på,  o   ertifi eri gsi stitutio e   esidder  de  ødve dige 
perso ale æssige og faglige ko pete er til at ku e ud yde og afholde eksa i atio  i 
ertifi eri g  so   fre
edsprogstolk  på  su dhedso rådet  sa t  efterfølge de  udstede 
evis til de fre
edsprogstolke, der har ge e ført og  estået eksa i atio e , heru der 
lever op til de regler, so   i istere  ka  udstede i  edfør af de  foreslåede  este
else i 
§  ,  . pkt., o   l.a.   ertifi eri gsi stitutio er es opgave. Su dheds i istere  skal i de  
for i delse lægge vægt på, o   ertifi eri gsi stitutio er e har eller ka  og vil e gagere det 
ødve dige  a tal  edar ejdere  og/eller  ekster e  ko sule ter  til  at  ku e  forestå  og 
edø
e eksa i atio  i  ertifi eri g so  fre
edsprogstolk på su dhedso rådet  v., 
heru der  ed deltagelse af uafhæ gig og upartisk  e sor, ligeso   i istere  skal lægge 
vægt  på,  o   ertifi eri gsi stitutio e s  edar ejdere  og/eller  ekster e  ko sule ter 
esidder  de  ødve dige  faglige  ko pete er  til  at  udvikle,  afvikle  og  edø
e 
eksa i atio e  i  ertifi eri g so  fre
edsprogstolk på su dhedso rådet. 
 
Su dheds‐ og Ældre i isteriet har so  følge af præ iseri ge  af de al i delige og spe ielle 
e ærk i ger til de  foreslåede §  , stk.  , fu det a led i g til at slette lovforslagets §  , 
stk.  . Det  e ærkes, at lovforslagets §  , stk.   og  , herefter er  levet til §  , stk.   og  . 
Su dheds‐ og Ældre i isteriet har e dvidere so  følge af præ iseri ger e fu det a led i g 
til at æ dre de  foreslåede §   o  fastsættelse af regler, således at su dheds i istere  ikke 
fastsætter regler o   eti gelser for godke delse af e   ertifi eri gsi stitutio er.  
 
For  så  vidt  a går  det  a førte  o   i ddragelse  af  faglig  ekspertise  e ærkes  det,  at 
Su dheds‐  og  Ældre i isteriet  i  for i delse  ed  fastsættelse  af  regler  i  edfør  af  love  
forve ter  at  skulle  i ddrage  ekspertise  ude   for  i isteriets  ressorto råde,  f.eks.  fra 
u dervis i gs‐ og udda elseso rådet.      
 
. . E sartethed i  ertifi eri g so  fre
edsprogstolk på su dhedso rådet 
 
Advokatsa fu det 
e ærker,  at  der  for  at  sikre  kvalitete   og  i dholdet  ør  være 
e sartethed  i  eksa i atio e   af  tolke e,  hvorfor  det  ikke  ør  være  op  til  de   e kelte 
ud yder  at  udar ejde  et  ko ept  for  og  afholde  eksa i atio   i  tilfælde,  hvor  der  er 
gru dlag for at a tage, at der ka   live store forskelle i de forskellige ud yders vurderi ger. 
 
Da arks  Apotekerfore i g 
u derstreger  vigtighede   af,  at  der  fastsættes  krav  til 
ertifi eri gsord i ge s  i dhold  for  at  sikre  e   har o iseret  ertifi eri gsord i g  af 
fre
edsprogstolke på tværs af godke dte  ertifi eri gsi stitutio er. 
 
Da sk  Erhverv 
fi der  det  afgøre de,  at  der  sikres  e   e sartet  kvalitet  hos  ertifi erede 
tolke, så der er tryghed o , at alle  ertifi erede tolke har de  sa
e  i i u ssta dard 
og har opfyldt e sartet  ertifi eri gskrav. Da sk Erhverv fi der det e dvidere afgøre de, at 
tolke ra he   liver  i ddraget  i  de  krav,  so   ertifi eri gsi stitutio er e  skal  opfylde, 
heru der ved udar ejdelse af fælles test og  etoder for at sikre, at testtagere  edø
es 
e sartet  på  tværs  af  eve tuelt  ko kurrere de  ertifi eri gsord i ger.  Det  ør  ligeledes 
overvejes  at  eta lere  et  e sorkorps  af  ra heky dige,  der  uafhæ gigt  ka   edø
e 
ertifi eri ge . 
 
Da sk Selska  for Al e  Medi i
 u drer sig over, at der lægges op til, at der ka  være 
adskillige  ertifi eri gsi stitutio er, der hver især ud fra e  række overord ede  eskrivelser 
ka  tilrettelægge  ertifi eri ge ,  år der ø skes e  e sartet høj kvalitet af tolk i ge . 
 
Side 11
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
Da ske Professio shøjskoler foreslår, at der fastsættes e
 fælles eksa e sfor  for at sikre 
tilstrækkelig o jektivitet ved  edø
else . 
 
Da ske Regio er a
efaler, at der opstilles klare defi itio er og krav til for , i dhold og 
tilrettelæggelse af eksa e   ed he lik på at sikre e  høj og e sartet kvalitet på tværs af 
de godke de  ertifi eri gsi stitutio er. 
 
Tolke ureauer es Bra hefore i g er overord
et positivt i dstillet over for eta leri ge  
af e   ertifi eri gsord i g,  e  fi der det  eky re de, at lovforslaget giver  ulighed for 
at  oprette  adskillige  ko kurrere de  ertifi eri gsord i ger,  der  vil  idrage  til  øget 
uoverskuelighed  og  stærk  risiko  for  iveauforskelle  i  ertifi eri ge ,    hvorfor  fore i ge  
kraftigt a efaler, at der i stedet oprettes ét  ertifi eri gsorga , der tilsikrer e  e sartet og 
tiltrækkelig kvalitetssta dard på hele tolke arkedet. 
 
Tra slatørfore i ge
  e ærker,  at  a gle de  krav  til  ertifi eri gsi stitutio er es 
uafhæ gighed  og  upartiskhed  ka   give  eky ri g  for  eve tuel  ista ke  o ,  at 
i stitutio er e ka  have e  i teresse i at du pe eksa i a der eller at lade eksa i a der 
estå på et fagligt uforsvarligt gru dlag. 
 
Efter lovforslaget godke der su dheds i istere   ertifi eri gsi stitutio er til at  ertifi ere 
fre
edsprogstolke efter love . E   ertifi eri gsi stitutio   eddeles efter lovforslaget e  
godke delse,  hvis  i stitutio e   opfylder  eti gelser e  herfor  fastsat  i  de   foreslåede  lov 
sa t i regler udstedt i  edfør heraf.  
 
Der he vises i de  for i delse  l.a. til  e ærk i ger e til lovforslaget §  , stk.  , o , hvilke 
ele e ter  su dheds i istere   skal  lægge  vægt  på  i  for i delse  ed  e   afgørelse  o  
godke delse  af  e   ertifi eri gsi stitutio .  Der  he vises  e dvidere  til  lovforslagets  §  , 
heru der de spe ielle  e ærk i ger til  este
else , o  krav til eksa i atio e  sa t til 
§  ,  hvorefter  su dheds i istere   ka   fastsætte  ær ere  regler  o   l.a. 
ertifi eri gsi stitutio er es  opgave  sa t  o   for ,  i dhold  og  tilrettelæggelse  af 
eksa i atio  i  ertifi eri g so  fre
edsprogstolk på su dhedso rådet. 
 
For  så  vidt  a går  su dheds i istere s  fastsættelse  af  ær ere  regler  e ærkes  det,  at 
Su dheds‐ og Ældre i isteriet forve ter at skulle i ddrage ekspertise ude  for  i isteriets 
ressorto råde, f.eks. fra u dervis i gs‐ og udda elseso rådet, til dette ar ejde. 
 
Certifi eri gsi stitutio er e  vil  således  skulle  opfylde  e   række  eti gelser  for  at  live 
eddelt  e   godke delse  so   ertifi eri gsi stitutio .  Su dheds‐  og  Ældre i isteriet  skal 
efter lovforslaget i for i delse  ed  eha dli ge  af e  a søg i g o  at  live godke dt so  
ertifi eri gsi stitutio  påse, at de pågælde de private og offe tlige orga er opfylder disse 
eti gelser.  
 
Su dheds i istere  har e dvidere efter de  foreslåede  este
else i lovforslagets §   det 
overord ede a svar for og fører tilsy   ed  ertifi eri gsi stitutio er e.  
 
Det  e ærkes e dvidere, at det – af he sy  til  uligheder e for at ku e  live  ertifi eret 
flere steder i Da ark afhæ gig af, hvor fre
edsprogstolke e geografisk har  opæl eller 
ar ejder – efter Su dheds‐ og Ældre i isteriets opfattelse vil være he sigts æssigt, at der 
e y diges  ere e d ét orga  til at forestå  ertifi eri g efter lovforslaget.         
 
Det er på de   aggru d Su dheds‐ og Ældre i isteriets opfattelse, at det  ed de  ord i g, 
der  foreslås  i  lovforslaget,  ka   sikres  et  e sartet  iveau  i  ertifi eri ge   af 
fre
edsprogstolke efter de  foreslåede ord i g.  
Side 12
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
 
 
 
Advokatsa fu det fi
der, at der  ør være et fast og lø e de tilsy , således at det ikke først 
er ved  ista ke o  uregel æssigheder, at der reageres, idet skade således allerede ka  
være sket. 
 
Da ske  Regio er 
a efaler,  at  der  udøves  et  aktivt  tilsy   for  jæv ligt  at  sikre,  at 
i stitutio er e opfylder krave e. 
 
Ne Co e t  Aps 
e ærker,  at  det  er  releva t,  at  fagky dige  perso er  lø e de  laver 
kvalitetsko trol for at opretholde tolkekvalitete  i de  for de  este te fago råder.  
 
Tra slatørfore i ge
 fi der det særdeles  etæ keligt, at der i  etragt i g af de  historiske 
a gel på tilsy  på tolkeo rådet ale e lægges op til tilsy  på  aggru d af  ista ke o  
uregel æssigheder og opfordrer til, at der i stedet føres et proaktivt tilsy  på o rådet. 
 
So   det  fre går  af  pkt.  . .   i  lovforslagets  al i delige  e ærk i ger,  har 
su dheds i istere  so  led i sit al i delige ressorta svar det overord ede a svar for at 
sikre,  at  ertifi eri gsi stitutio er e  lever  op  til  de  krav,  der  er  fastsat  i  love   og  i 
godke delse til at  ertifi ere fre
edsprogstolke, ligeso  su dheds i istere  so  led i sit 
al i delige  ressorta svar  for  su dhedso rådet  har  pligt  til  at  føre  tilsy   ed 
ertifi eri gsi stitutio er e.  
 
So   det  e dvidere  fre går  af  pkt.  . .   i  lovforslagets  al i delige  e ærk i ger, 
forudsættes det  ed lovforslaget, at su dheds i istere  iværksætter tilsy  i det o fa g, 
det vurderes at være releva t. Su dheds i istere  har heru der  ulighed for at eta lere 
e  fast tilsy sord i g, hvis dette vurderes he sigts æssigt. 
 
Det er på de   aggru d Su dheds‐ og Ældre i isteriets opfattelse, at de  tilsy sord i g, 
der  eta leres  ed  lovforslaget,  er  passe de  til  at  sikre  et  tilstrækkeligt  tilsy   ed 
ertifi eri gsi stitutio er e.  
 
. . Klageadga g 
 
Advokatsa fu det 
fi der  det  etæ keligt,  at  ertifi eri gsi stitutio er es  vurderi g  af 
de  e kelte eksa i a d ikke ka  påklages. 
 
Da sk Erhverv sav
er e  adga g til at klage over  eslut i ger o  e  testtagers  eståelse 
eller  ikke‐ eståelse  af  e   prøve,  idet  der  ved  fraværet  af  de e  ulighed  ka   risikeres 
uige e sigtige og vilkårlige  edø
elser.  
 
Da sk  Sygeplejeråd 
er  uforståe de  over  for,  hvorfor  e   ikke  estået  eksa e   ikke  ka  
påklages, da dette altid  ør være  uligt. 
 
Da ske Professio shøjskoler fi
der, at det ka  være retssikkerheds æssigt pro le atisk, 
at  a  ikke ka  klage, hvis  a  ikke  estår  ertifi eri ge , og opfordrer til, at dette forhold 
æ dres i lovforslaget. 
 
For u det  Ko
u ikatio   og  Sprog 
fi der  det  stærkt  pro le atisk,  at  e   ikke  estået 
eksa i atio   ikke  ka   påklages,  idet  det  er  i  strid  ed  gru dlægge de 
Side 13
. . Tilsy  
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
retspri ipper og ka   edvirke til at ska e usikkerhed o  hele  ertifi eri gssyste et, og 
e ærker, at det skærper pro le stilli ge , at eksa i atio e  er ge yrfi a sieret. 
 
I dva drer edi i sk Kli ik på Ode se U iversitetshospital 
e ærker, at e  eksa e  er 
e   te
elig  su jektiv  situatio , hvorfor det  er  eky re de, at der  ikke  ka   klages  over 
afgørelse , hvilket  åde sy es uretfærdigt og ureflekteret i forhold til de  faktiske vide  o  
sprog. 
 
Tolke ureauer es Bra hefore i g protesterer på det kraftigste 
od, at e  afgørelse ikke 
ka  påklages, idet det strider  ed regler e for sa tlige a dre offe tlige a erke dte tests, 
udda elser,  ertifi eri ger 
. og foreslår derfor, at der eta leres et  e tralt klageorga . 
 
Tra slatørfore i ge
 fi der det helt uhørt, at der ikke er e  a ke‐ eller klage ulighed. 
 
Su dheds‐ og Ældre i isteriet har på  aggru d af høri gssvare e fu det a led i g til at 
i dsætte e   este
else o  klageadga g, hvoraf det fre går, at fre
edsprogstolke, der 
har ge e ført eksa i atio  i  ertifi eri g so  fre
edsprogstolk på su dhedso rådet, 
ka  klage over de e, hvis klage  vedrører retlige spørgs ål.  
 
Det  etyder,  at  e   fre
edsprogstolk  ka   klage  over  f.eks.  a gle de  eller  a gelfuld 
egru delse  i  tilfælde,  hvor  vedko
e de  ikke  har  estået  eksa i atio e ,  ligeso   e  
fre
edsprogstolk  f.eks.  ka   klage  over,  at  eksa e s aterialet  ikke  opfylder  de 
eti gelser, der er fastsat i  ertifi eri gsi stitutio e s godke delse. E  fre
edsprogstolk 
vil e dvidere f.eks. ku e klage over, at eksa i atio e  ikke er forlø et korrekt, heru der 
over  eksa i ators  og  e sors  opførsel,  sa t  over  ertifi eri gsi stitutio e s 
sags eha dli gstid i forhold til udstedelse af  evis. 
 
Det  e ærkes,  at  e   fre
edsprogstolk  ikke  vil  ku e  klage  over,  at 
ertifi eri gsi stitutio e   i  for i delse 
ed  eksa i atio   i  ertifi eri g  so  
fre
edsprogstolk  på  su dhedso rådet  fi der,  at  de   pågælde de  fre
edsprogstolk 
ikke  har  estået  eksa i atio e .  E   vurderi g  af,  o   e   fre
edsprogstolk  opfylder 
eti gelser e  for  at  estå  eksa i atio e ,  er  e   faglig  vurderi g,  der  foretages  på 
aggru d af e  sproglig, tolketek isk og –etisk sa t su dhedsfaglig ekspertise. Su dheds‐ 
og  Ældre i isteriet  er  ikke  i  esiddelse  af  såda e  faglige  ko pete er,  der  er  e  
forudsæt i g for at ku e foretage e  korrekt og gru dig vurderi g af, o  vedko
e de 
tolk  opfylder  eti gelser e  for  at  estå  eksa i atio e   i  ertifi eri g  so  
fre
edsprogstolk  på  su dhedso rådet.  Su dheds‐  og  Ældre i isteriet  har  på  de  
aggru d ikke  ulighed for at foretage e  efterprøvelse heraf.  
 
. . Fi a sieri g 
 
Da ske  Regio er 
e ærker,  at  det  forve tes,  at  udgifter e  i  for i delse  ed 
ertifi eri ge   vil  edføre  stige de  udgifter  for  regio er e,  idet  e   ertifi eret  tolk 
for e tlig vil have e  forve t i g o  e  højere aflø i g e d e  ikke‐ ertifi eret tolk. 
 
KL 
e ærker,  at  e   større  rug  af  ertifi erede  tolke  ka   etyde  øgede  udgifter  til 
fre
edsprogstolk i g,  hvorfor  KL  tager  for ehold  for  de  øko o iske  ko sekve ser  af 
lovforslaget.     
 
So  det fre går af pkt.  .  i lovforslagets al i delige  e ærk i ger, er der tale o  e  
frivillig ord i g, således at regio er og ko
u er selv ka   eslutte, o  de ø sker at  e ytte 
tolke, so  er  ertifi eret efter de  foreslåede ord i g. Det er på de   aggru d Su dheds‐ 
Side 14
 L 109 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
og Ældre i isteriets opfattelse, at lovforslaget ikke  edfører  ero kost i ger for regio er 
og ko
u er.  
 
 
. Lovforslaget 
 
So   det  fre går  ove for,  i deholder  det  e delige  lovforslag  e kelte  æ dri ger  og 
præ iseri ger i forhold til det lovudkast, der har været se dt i høri g.  
 
Udover  de  æ dri ger,  so   er  eskrevet  ove for  u der  pkt.  ,  adskiller  lovforslaget  sig 
e dvidere på følge de pu kter fra det lovforslag, der har været se dt i høri g: 
 
Der er i dsat et §  , stk.  , i lovforslaget, hvoraf det fre går, at forvalt i gslove  
og  lov  o   offe tlighed  i  forvalt i ge   fi der  a ve delse  på 
private 
ertifi eri gsi stitutio ers  udførelse  af  opgaver  efter  love .  Lovforslagets 
al i delige og spe ielle  e ærk i ger er so  ko sekve s heraf æ dret.  
 
Der er foretaget e  præ iseri g af lovforslagets §  , således at su dheds i istere  
ka   fastsætte  ær ere  regler  o   til agekaldelse  af  e   godke delse  so  
ertifi eri gsi stitutio .  Lovforslagets  al i delige  og  spe ielle  e ærk i ger  er 
so  ko sekve s heraf æ dret. 
 
Der  er  foretaget  e   præ iseri g  af  lovforslagets  §  ,  stk.  ,  således  at  det  u 
fre går,  at  ertifi eri gsi stitutio er e 
træffer  afgørelse 
o   at  ertifi ere 
fre
edsprogstolke  efter  love .  Lovforslagets  al i delige  og  spe ielle 
e ærk i ger er so  ko sekve s heraf æ dret. 
 
Lovforslagets ikrafttrædelsestidspu kt er fastsat til de   .  arts 
, således at 
Su dheds‐  og  Ældre i isteriet  har  ulighed  for  at  i ddrage  ekster   ekspertise 
ude  for  i isteriets ressorto råde i for i delse  ed udar ejdelse af de regler, 
der skal udstedes i  edfør af de  foreslåede lov.  
 
Der er herudover foretaget lovtek iske æ dri ger og  i dre redaktio elle justeri ger og 
præ iseri ger af lovudkastet.  
 
Side 15