Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:

Forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 15.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak, formand. Og jeg kom pænt op ad trappen den her gang.

Det her lovforslag handler om tolkning. Det handler om sproglige kompetencer. Det handler om vores sundhedsvæsen. Det handler om, lige nøjagtig hvordan sproglige kompetencer er et usandsynlig væsentligt element, for at man kan sikre en høj patientsikkerhed, for at man kan sikre tryghed og reel forståelse mellem patient og det sundhedsfaglige personale.

Regeringen har truffet en beslutning i forbindelse med finansloven for 2018 om, at man vil lave en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning på sundhedsområdet. Det støtter vi i Socialdemokratiet. Vi har haft flere initiativer, og vi har haft samråd og andre drøftelser af, hvordan vi kunne gøre ting bedre i forhold til netop at højne patientsikkerheden, med baggrund i at der ikke sker sproglige forviklinger og misforståelser.

Der skal nu oprettes en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsnet. Der skal være nogle godkendelsesprincipper i forhold til de institutioner, der skal forestå certificeringen. Der skal være en uddannelse. Der skal afvikles eksamen i forhold til tolkene, og der skal udstedes beviser på deres kvalifikationer.

Der lægges op til, at det skal være en kan-ordning for de fem regioner, i forhold til om de gør brug af certificerede tolke eller ej. Man kan jo sige – og det fremgår også af en del af høringssvarene – hvorfor det ikke er en skal-ordning. I Socialdemokratiet er vi meget bevidste om, at hvis der stod, at det skal være en skal-ordning, ville man løbe ind i nogle kapacitetsmæssige problemer og udfordringer, og man ville temmelig sikkert også allerede nu – og det fremfører Danske Regioner også – løbe ind i nogle udgiftsmæssige udfordringer.

Men vi er i Socialdemokratiet meget, meget opmærksomme på kvaliteten og patientsikkerheden, og derfor skal vi også følge det her meget nøje. Derfor vil jeg også bede sundhedsministeren om at orientere Sundhedsudvalget løbende om, dels hvilke firmaer der søger certificeringsordning, dels hvordan det går med at få udviklet tolke fremover.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget, som det er fremsat her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

En undersøgelse viste i 2017, at seks ud af ti tolke i sundhedsvæsenet ikke kunne tolke ordentligt. Det kostede 150 mio. kr. at bruge tolke i sundhedsvæsenet. Samtidig hørte vi historier om en tolk, der blev ansat, og som kunne tre ord på et givent sprog. Det gjorde, at vi fra Dansk Folkeparti sagde: Det her kan ikke blive ved. Så en af de ting, vi tog med til vores finanslovsforhandlinger med regeringen sidste år, var, at nu skulle der ske noget på toldområdet.

En ting var, at vi fik sat et krav på, hvor lang tid man skal have været i Danmark for at kunne få tolkning, en anden var, at vi så også skal sikre en ordentlig tolkning for dem, der bliver tolket. Det her forslag går netop ud på den her certificeringsordning, så vi sikrer, at man ved, når man tager en certificeret tolk, at det også er en, der kan de ting, der er inden for sundhedsvæsenet, i og med at det kan være andre ting, end hvad man har brug for at få tolket i socialforvaltningen eller andre steder. Man har brug for en specifik viden inden for det sundhedsfaglige.

Vi har selvfølgelig også læst de her høringssvar, der er kommet i forhold til lovforslaget. Der har været påpeget de her retningslinjer om at få en ensartethed, fordi der kommer forskellige institutioner, samt at det sikres, at man bliver godkendt på det samme niveau. Og det er nogle af de ting, vi selvfølgelig vil spørge ministeren om; hvordan vi sikrer det.

En ting er også, at man, som også tidligere ordførere var inde på, gør det frivilligt, og det tror vi også på vil være en begyndelse, indtil vi får uddannet de tolke, som vi skal bruge. Så når alle er blevet certificeret og godkendt, kan man bruge det som en »skal«-bestemmelse, men det handler selvfølgelig også om at kigge regioner og andre i sundhedsvæsenet over skulderen for at sikre sig, at de så også bruger det, der er tilgængeligt.

Når det er sagt, har vi også løftet den problematik, der handler om, at man bruger for lidt teknologi. Det var noget, vi besluttede for snart 10 år siden, hvilket man faktisk ikke har taget til sig. Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på kørsel frem og tilbage samt på tolke, der bor langt væk, fordi det nogle gange er på nogle sprog, som ikke ret mange kan.

Jeg har selv været på besøg i et firma i Silkeborg, et nystartet firma, der faktisk har lavet en innovativ løsning, hvor man via sin smartphone med en app meget hurtigt kan komme i kontakt med en, der kan tolke ens sprog, og som tager en minutpris, og som sådan ikke har kørsel lagt til. Så jeg tror på, at man vil spare rigtig mange penge og få det bedste ud af det ved at sikre, at de får den her certificering.

Så vi støtter selvfølgelig forslaget og håber på, at vi løbende kan evaluere det, i forhold til hvordan det skrider frem. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre.

I juli 2017 søgte Søren Rasmussen en stilling som swahilitolk i et tolkebureau. Han fik stillingen i august samme år. Det eneste problem var, at han ikke kunne tale swahili. Efterfølgende fik han også ansættelse i to andre bureauer, og Søren kunne stadig ikke tale swahili. Sørens historie var en øjenåbner, for den eksemplificerer problemerne, der er ved brug af tolke på sundhedsområdet. Kvaliteten på området er simpelt hen ikke høj nok, og det er utrolig svært for regionerne at gennemskue, om de hyrer en kvalificeret tolk eller ej. De udfordringer er stadig aktuelle, desværre.

Derfor behandler vi i dag et lovforslag om en frivillig certificeringsordning for fremmedsprogstolkning på sundhedsområdet. Og lad det være sagt med det samme: Det er en udfordring, hvis man ikke forstår hinanden, både for lægen og patienten og det samarbejde, som der skal være om en given behandling. Det handler om tryghed for patienten, det handler om patientsikkerhed. For det er da helt afgørende, når en patient f.eks. får svar på en test: Er man hiv-positiv eller man ikke er hiv-positiv? For nu blot at nævne et eksempel fra den virkelige verden.

Certificeringsordningen bliver gebyrfinansieret, og det mener vi i Venstre er en rigtig god løsning på en udfordrende problemstilling, ligesom det vil være sundhedsministeren, der beslutter, hvilke institutter der formodes at kunne uddanne tolke til et tilfredsstillende tolkningsniveau, både i forhold til dansk og andre nødvendige sprog, der som en følge skal godkendes af institutterne. Målet er at højne patientsikkerheden og samtidig give regionerne bedre forudsætninger for at vælge en tolk med de rette kvalifikationer til den rette behandlingssituation.

Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat.

Fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for ordet. Lovforslaget her har til formål at rette op på, at den tolkning, der er til rådighed i sundhedsvæsenet, er af en, må man sige, stærkt svingende kvalitet. To af mine kollegaer har allerede nævnt »Swahili« Søren, som var på forsiden af Information for et års tid siden. Fru Liselott Blixt nævnte, at han kunne tre ord på swahili, og fru Jane Heitmann nævnte, at han blev ansat i et tolkebureau. Faktisk blev han ansat i tre forskellige tolkebureauer, og det var tolkebureauer, som faktisk er på de lister, som regionerne bruger, når de skal bruge tolke i sundhedsvæsenet. Det er jo bare ét eksempel på, at der er en meget ringe kontrol med den kvalitet, der er, når man rekvirerer en tolk i sundhedsvæsenet.

Det er baggrunden for, at der lægges op til en certificeringsordning, hvor en tolk så skal betale for at kunne blive certificeret af enten en offentlig eller en privat institution. Hensigten er så, at man kan få et papir på de kompetencer, som man selv har tilegnet sig, eller som man har betalt for at tilegne sig. Jeg synes, at det klart er et fremskridt i forhold til i dag, hvor der er en meget ringe mulighed for at få et indtryk af, hvad en tolk rent faktisk kan. I dag er det jo overladt til sundhedspersonerne selv at skulle vurdere kvaliteten af den tolkning, der er, også selv om man ikke selv ved noget om det sprog, der tolkes på. Og det er jo i sig selv en meget, meget ringe kvalitetskontrol.

Omvendt mener jeg også, det kan give nogle problemer med kvaliteten af de her certifikater, når man på den måde lægger op til, at der også skal være private institutioner, som skal kunne tjene penge på at udstede certifikater. Vi kender systemer andre steder fra, hvor der er en sammenhæng mellem økonomi og certifikater, og der kan være en tendens til, at kvaliteten i eksamenen, kvaliteten i certifikaterne skrider. Jeg har bemærket, at der skal være et tilsyn med kvaliteten, men ikke desto mindre synes jeg, det er lidt bekymrende, når der er en for tæt sammenhæng mellem, hvor mange eksamener og certifikater man udsteder, og så hvor mange penge man kan tjene.

Vi har mange gange foreslået en certificeringsordning for alle tolke, ikke kun for tolke i sundhedsvæsenet. Men vi har også peget på, at det helt fundamentale problem i forbindelse med ringe kvalitet af tolkning er, at vi ikke har en egentlig tolkeuddannelse i Danmark, ligesom der ikke er et krav til i den her sammenhæng regionerne, i andre sammenhænge domstolene, asylsystemet osv., om, at man skal bruge de tolke, som så er uddannet eller i den her sammenhæng certificeret. Det krav stilles der stadig væk ikke med det her lovforslag, og det synes jeg er et problem. For der er en væsentlig risiko for, at vi laver en ordning, men at den ikke får nogen effekt, fordi man ikke bruger de tolke, der er certificeret.

Der står i lovforslaget – jeg tror, det er på side 3 i bemærkningerne:

»Kommunikationen mellem patient og sundhedsperson er afgørende for at opnå den bedst mulige patientbehandling.«

Det er jo en del af baggrunden for, at tolkning er så vigtigt, og det er jeg helt, helt enig i. Fru Jane Heitmann nævnte lige før eksemplet med, om man forstår det rigtigt, når man får den besked, at man er hiv-positiv, eller at man er hiv-negativ. Det siger jo noget om, at det ikke bare handler om ord; det handler også om, om man forstår en kontekst og man kan forklare sig. Tolkning og sprog er ekstremt følsomt, og når man så flytter det ind i en sammenhæng, hvor vi taler om et sundhedsmæssigt fagsprog, som mange af os også har svært ved at følge med i, selv om vi har dansk som modersmål, ja, så bliver det rigtig, rigtig svært.

Af samme årsag mener jeg jo, at det er en katastrofe, at man fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets side har indført brugerbetaling på tolkning i sundhedsvæsenet. Det betyder ikke bare meget bureaukratisk bøvl for læger og regioner, der skal udfærdige regninger og udsende dem osv. Det så vi faktisk var så stort et bøvl, at det oversteg, hvad man fik ind i betaling, sidst man havde den her form for brugerbetaling.

Men først og fremmest synes jeg, det er et problem for patienternes sikkerhed. For vi ved jo, at der er mange patienter – også nogle af dem, som har dårlige sproglige forudsætninger – som har en ringe økonomi. Risikoen for, at det, at man skal betale et gebyr for at møde op hos sin læge eller til en konsultation på et sygehus, så gør, at man afholder sig fra at søge hjælp, er jo desværre til stede. Og så synes jeg i sig selv, at det er absurd, at man har pålagt brugerne betaling for noget, når man står her og indrømmer, at man godt ved, at kvaliteten er stærkt tvivlsom. Men alligevel findes brugerbetalingen i dag. De skal betale, også selv om de kan risikere at møde en tolk, som slet ikke kan tolke.

Men altså: Vi støtter lovforslaget og understreger, at der er langt til, at vi for alvor har løst det her problem.

Tak til ordføreren. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance synes vi også, det er rigtig fornuftigt at lave en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. Det er klart, at detaljer i de informationer, man får i sundhedssystemet, kan have afgørende betydning, og derfor er det også meget vigtigt, at der ikke kan være tvivl om tolkens kompetencer. Ordningen skal fungere med brugerbetaling for den tolk, der ønsker at opnå certificering. Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak. Fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Alternativet støtter også en certificeringsordning, som kan sikre ensartethed og høj kvalitet på sundhedsområdet i tolkningen. I Alternativet er vi glade for lovforslaget, da det også er noget, som vi tidligere har efterspurgt, og som vi mener har manglet. Som det også er blevet nævnt her, er kommunikationen mellem patient og sundhedsperson afgørende på sundhedsområdet for at kunne opnå den bedst mulige patientbehandling og sikkerhed.

I Alternativet har vi bemærket, at man til fremsættelsen af lovforslaget skriver sådan her fra regeringens side:

»Manglende eller mangelfuld kommunikation kan i yderste konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og fejlbehandlinger. Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de heller ikke kommunikere på et andet sprog, spiller fremmedsprogstolkningen derfor en væsentlig rolle.«

Det er vi naturligvis fuldstændig enige i, men vi finder udtalelsen og formuleringen ret absurd, set i lyset af den debat, vi havde her i Folketingssalen, om den lovgivning, som den tidligere ordfører også nævnte, at regeringen har vedtaget egenbetaling af tolkebistand. Det er jo lige præcis den argumentation, vi stod og havde i Folketingssalen med hensyn til patientsikkerhed i forhold til kommunikationen mellem læge og patient.

Jeg vil ikke undlade at sige her i dag, at det da er dejligt, at regeringen anerkender, hvor vigtigt det her er. Det er bare rigtig uheldigt, at man så ikke har taget konsekvensen i det lovforslag, der handler om egenbetaling af tolkebistand.

Så vil jeg nævne, at vi med hensyn til det her lovforslag har nogle bekymringer om nogle få ting. Vi er bekymrede for kravet om, at certificerede tolke skal have et uddannelsesniveau svarende til gymnasieniveau, da det ifølge Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital vil udelukke størstedelen af de nuværende tolke fra at blive certificerede. Vi er naturligvis enige i, at vi skal have højnet niveauet, men vi finder det vigtigt, at det sker ved en gradvis opkvalificering, så vi ikke kommer i en situation, hvor den nye ordning slet ikke vil blive brugt og vi så fortsat vil mangle kvalificeret tolkebistand.

Derudover har jeg to problemstillinger, som jeg vil nævne. Vi mener ikke, at den her ordning nødvendigvis skal ligge i Sundhedsministeriet. Den bør i stedet bredes ud over flere ministerier, så det gælder alle områder, hvor der er brug for tolk. Vi mener, at der bør oprettes en statslig tolkeuddannelse, og at det offentlige over tid bør forpligtes til at benytte certificerede tolke. Derudover mener vi ligesom Dansk Flygtningehjælp, at det bør være gratis at blive certificeret tolk, da der ellers ville komme til at kunne mangle certificerede tolke. Men som sagt er vi overvejende positive over for lovforslaget.

Tak. Fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Der er meget dårligt at sige om den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet, om tolkning på sundhedsområdet, fordi det jo er hjerteløst at indføre gebyrer, som betyder, at vi har patienter, som ikke forstår, hvad lægen siger. Men lige præcis den her del synes vi i Det Radikale Venstre er god, fordi det er vigtigt, som de andre ordførere også har været inde på, at der er en kvalitet i tolkningen, sådan at tolkningen rent faktisk giver det, vi gerne vil have, nemlig at man kan forstå, hvad der bliver sagt, sådan at man ved, hvad man skal gøre, og så man forstår, hvad det er for en besked, man får. Derfor kan Radikale Venstre støtte det her forslag.

Men vi har det på samme måde som nogle af de andre ordførere, nemlig at vi må følge med i, hvad det betyder for udviklingen, og det drejer sig både om, hvad selve prisen på certificeringen kommer til at betyde, men også om vi kommer til at udelukke nogle tolke, som ellers gør det udmærket. Så jeg tænker, vi må gå ind i det på den måde, at vi støtter forslaget og så følger med i, om vi har lagt snittet det rigtige sted.

Tak til fru Lotte Rod. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. En velfungerende kommunikation på sundhedsområdet er ikke kun praktisk og fornuftigt, det kan også redde liv. Det gælder også, når patienten desværre ikke taler et sprog, som lægen forstår. Det er helt afgørende for både patienten og lægen, at tolkningen i den situation er præcis og korrekt, for mangelfuld tolkning kan medføre forkerte diagnoser og fejlbehandling. Vi har været og er stadig udfordret på det område, og det er et spørgsmål, som jeg også selv ved flere lejligheder har stillet til sundhedsministeren, både skriftligt og i samråd, og i den forbindelse har jeg også foreslået ministeren, at man bør certificere tolke, så vi får sikkerhed for, at tolkningen er korrekt. Jeg kan derfor med det samme afsløre, at SF støtter den del af forslaget.

Tolkningen skal være af så god en kvalitet som muligt, og tolke, der arbejder i sundhedsvæsenet, bør også have specialviden om sundhed, ligesom tolken skal have kompetencer i såvel dansk som i det tolkede fremmedsprog. Men også tolketeknik og tolkeetik er vigtige kompetencer, så det sikres, at tolken optræder professionelt og overholder tavshedspligten.

Når det er sagt, vil jeg naturligvis ikke undlade et dybt suk, for det er kun kort tid siden, at et flertal vedtog, at borgere kun kan få gratis tolk i sundhedsvæsenet i 3 år. Borgere, som herefter stadig væk ikke formår at formulere sig på dansk, skal betale for tolkning. Det er et paradoks, for mens vi nu arbejder på at få bedre tolke, risikerer vi, at de borgere, der skal bruge tolkene, vælger dem fra, fordi de ikke har råd til at bruge dem.

Men det er ikke den eneste brugerbetaling i forslaget, for forslaget lægger nemlig også op til, at tolke, der skal certificeres, skal betale gebyr for det. SF vil derfor gerne i udvalgsbehandlingen bede om svar på, hvor stort gebyret på certificeringen forventes at blive, hvad det vil koste at sikre tolkene gratis certificering, og om ministeren kan forestille sig, at der kan være forskel på prisen på certificeringen, afhængig af hvor ofte et sprog skal oversættes. Men som sagt: SF ønsker at sikre høje faglige standarder for fremmedsprogstolkning, så patientsikkerheden garanteres, og derfor stemmer SF også for forslaget.

Tak til SF's ordfører. Hr. Erik Lund, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der er stadig væk en del borgere i Danmark, som ikke mestrer det danske sprog i en sådan grad, at de kan føre en samtale på dansk. Det gælder, når de handler i forretninger, det gælder når de er til møder i kommunen, og det gælder, når de skal tale med en læge eller en sygeplejerske.

Når man handler kan man mange gange gøre sig forståelig ved f.eks. at pege på det, man skal købe, og ved møder i kommunen med f.eks. en sagsbehandler behøver det ikke at være livstruende, hvis man ikke helt forstår hinanden. Men når det drejer sig om sundhedsområdet og man f.eks. skal fortælle en læge eller en sygeplejerske om sin sygdom, eller når lægen eller sygeplejersken skal fortælle patienten om, hvad patienten fejler, er det en helt anden sag. Her er det yderst vigtigt, at der ikke sker misforståelser i kommunikationen mellem læge, sygeplejerske og patient.

Flere ordførere har nævnt historier om tolke, der hverken mestrede det danske sprog eller mestrede det sprog, som tolken nu skulle oversætte fra og til. Jeg kan så sige, at vi heldigvis er kommet væk derfra, at folk, der ikke mestrer det danske sprog, møder op med deres børn, som så er tolke. Jeg har selv som tidligere pantefoged i Københavns Kommune oplevet, at der kom forældre med børn helt ned til 6 år, måske, som skulle være tolke, og det er ikke særlig betryggende og overhovedet ikke i et sundhedsvæsen.

Derfor er det også vigtigt, at fremmedsprogstolkning er af god kvalitet, og at tolkene har en vis form for specialviden om sundhedsvæsenet og meget gerne også om de fagudtryk, som bruges i sundhedsvæsenet. Det er regionernes ansvar at anvise tolkebistand af god kvalitet til patienterne, men vi ved også, at der kan være udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt antal kvalificerede tolke. Så for at sikre denne ensartethed og højere kvalitet i tolkningen, er regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 blevet enige om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet.

Med lovforslaget får sundhedsministeren hjemmel til at godkende en eller flere offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører til at certificere fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. De institutioner, der bliver godkendt af ministeren, skal udbyde og afholde eksamination i certificering samt udstede bevis til de fremmedsprogstolke, der har bestået eksaminationen. Det vil sige, at lovforslaget skaber mulighed for, at regionerne kan benytte sig af tolke, der mestrer det danske og udenlandske sprog.

Selv om det er frivilligt for regionerne at benytte sig af certificerede tolke, håber jeg, at regionerne vil benytte disse tolke i meget stor udstrækning, hvilket vil være til gavn for både patienter, læger og sygeplejersker. Men jeg er da fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at når vi har fået tolke nok, skal det her være et must: Det er noget, som regionerne skal.

Konservative bakker op om lovforslaget.

Tak. Så er det sundhedsministeren.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget. Som flere af kollegaerne har givet nogle fine eksempler på, må man nok sige, at der igennem de senere år har været svingende kvalitet i fremmedsprogstolkning på bl.a. sundhedsområdet. Det er grundlæggende ikke godt nok, for når man betaler for en tolk, som det jo er, hvis man har opholdt sig mere end 3 år i landet, med de regler, som vi også indførte med finansloven sidste år, og som blev vedtaget her i Folketinget før sommerferien, så skal man selvfølgelig også opleve, at der er en ordentlig kvalitet i den tolkning, man møder.

Regeringen og Dansk Folkeparti blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 enige om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet for netop at sikre mere ensartethed og højere kvalitet i tolkningen på området. Der er ingen tvivl om, at kommunikationen mellem patient og sundhedsperson er vigtig for også at sikre en god patientbehandling. Men som Dansk Folkepartis ordfører jo også sagde, har vi ud over det lovforslag, vi behandler i dag, taget en række andre initiativer med finanslovsaftalen sidste år, når det handler om tolkning i sundhedsvæsenet. Og det har vi bl.a. gjort, fordi fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet udgør en relativt stor udgift for det offentlige hvert eneste år.

Tallene for Danske Regioner viste, at udgifterne til tolkebistand i 2017 var på 170 mio. kr. Det er efter regeringens opfattelse ikke rimeligt, at det offentlige skal bruge så stort et beløb på at betale for tolkebistand, også tolkebistand til udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i flere år. Derfor er jeg også glad for, at et flertal ikke bare bestående af regeringspartierne og Dansk Folkeparti, men også Socialdemokratiet, før sommerferien vedtog, at personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, fremover skal betale et gebyr for tolkebistand, som er nødvendig for den pågældendes behandling hos lægen eller på sygehuset.

Det forslag, vi behandler i dag, handler så om certificering i forhold til også at sikre kvaliteten i det. Det er jo også sådan, at vi med finanslovsaftalen for 2018 sammen med Dansk Folkeparti også aftalte at afsætte penge derudover til at sikre oprettelsen af et nationalt baseret videotolkningscenter, sådan at vi også kan sikre, at ny teknologi kommer til at spille en større rolle på det her område, så vi med teknologiske løsninger kan komme ned på et forhåbentlig helt anderledes beløb end det, vi bruger på fortolkning hvert år i det danske sundhedsvæsen, og pengene i stedet for kan bruges til at sikre god behandling og god kvalitet for vores patienter.

Med lovforslaget, vi behandler i dag, og med den aftale, regeringen lavede med Dansk Folkeparti, om finansloven sidste år, ønsker vi fra regeringens side at højne niveauet og kvaliteten i tolkningen, og der er ingen tvivl om, at vi ser en certificeringsordning som den rigtige vej at gå. Det skal ske på den rigtige måde, da det netop er vigtigt også at sikre, at systemet kommer til at fungere i praksis, og derfor lægger vi med udformningen af lovforslaget op til, at det er noget, man kan, såvel som vi lægger op til, at der skal være en udbuds- og konkurrencesituation, i relation til hvad det er for nogle institutioner, der udbyder certificeringsordninger.

Med de mange forskellige sprog, der er, man må sige, at der nok vil være forskel på, hvem der kan certificere inden for de forskellige sprogområder i forhold til at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet og at sikre, at det gebyr, som SF's ordfører også har spurgt til, også får en størrelse, hvor det på sigt bliver bæredygtigt. Derfor er der jo heller ikke lagt op til en maksimalpris på gebyrordningen. Der er lagt op til udbud og efterspørgsel, sådan at de forskellige institutioner, det være sig professionshøjskoler og forskellige andre uddannelsesinstitutioner, der vil tilbyde certificeringsordningen, også der vurderer, hvad prisen vil være i relation til den enkelte certificering.

Jeg håber, at lovforslaget kan få en god udvalgsbehandling, og jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for de spørgsmål, der måtte være.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.