Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 108 Bilag 5
Offentligt
1997355_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPAGA
Koordineret med:
Sagsnr.: 1804304
Dok. nr.: 781986
Dato: 07-01-2019
NOTAT
Ændringsforslag til L 108
Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer og lov om
forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år
(Udvælgelse af ID-udsteder
og udstedelse af sikkerhedsstempelmærker samt skærpede sanktioner ved salg af tobak til
personer under 18 år)
Ændringsforslag
01)
Som
fodnoter
til lovens titel indsættes:
»1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemslandenes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og
salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EU-
Tidende 2014, nr. L 127, side 1) samt bestemmelser, der gennemfører dele af
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/576 af 15. december 2017 om
tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på tobaksvarer, EU-tidende 2018, nr. L 96, side
57.
2.
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder
for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer, EU-tidende 2018, nr. L 96,
side 7. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
[Titelnote]
Til § 1
02)
I den under
nr. 1
foreslåede
fodnote
udgår: »og fra Kommissionens
gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/576 af 15. december 2017 om tekniske standarder for
sikkerhedsfeatures på tobaksvarer, EU-tidende 2018, nr. L 96, side 57«.
[Korrektion]
03)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter note nr. 1 til lovens titel indsættes som ny note:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede
produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 1)
samt bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens gennemførelsesafgørelse
(EU) 2018/576 af 15. december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på
tobaksvarer, EU-tidende 2018, nr. L 96, side 57.««
[Korrektion]
04)
I
nr. 3
indsættes efter »indsættes«: »i kapitel 6«.
[Præcisering]
05)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 22 a
indsættes som nye stykker:
»Stk.
2.
For tobaksvarer fremstillet uden for EU gælder kravene for entydige
identitetsmærker kun for produkter, der er bestemt for eller markedsføres i Danmark.
Stk. 3.
Entydige identitetsmærker skal være påtrykt eller anbragt på en sådan måde, at de
ikke kan fjernes eller slettes, og de må ikke være skjult eller brudt.
Stk. 4.
Via en forbindelse til det entydige identitetsmærke skal følgende oplysninger være
elektronisk tilgængelige:
1) den faktiske forsendelsesrute fra fremstillingsstedet til det første detailsalgssted,
herunder alle lagerfaciliteter, der er benyttet, og forsendelsesdatoen, bestem-
melsessted, afsendelsessted og modtager,
2) identiteten af alle købere fra fremstillingen til det første detailsalgssted, og
3) faktura, ordrenummer og betalingsoplysninger vedrørende alle købere fra frem-
stillingen til det første detailsalgssted.
Stk. 5.
Tobaksvarefabrikanter skal stille udstyr, der er nødvendigt til registrering af
tobaksvarer, der købes, sælges, oplagres, transporteres eller på anden måde håndteres, til
rådighed for alle økonomiske aktører, der er involveret i handel med tobaksvarer.
Udstyret skal kunne læse og overføre de registrerede data elektronisk til en
datalagerfacilitet, der skal være fysisk placeret inden for Den Europæiske Unions område.
Stk. 6.
En økonomisk aktør, der er involveret i handel med tobaksvarer, må ikke ændre
eller slette data, der er registreret i datalagringsfaciliteterne.
Stk. 7.
En ekstern revisor fører kontrol med leverandører af datalagringsfaciliteter. Den
eksterne revisor betales af tobaksvarefabrikanten og skal efter forslag fra
tobaksvarefabrikanten godkendes af Kommissionen.
Stk. 8.
Europa-Kommissionen, Sikkerhedsstyrelsen og den eksterne revisor skal have fuld
adgang til datalagerfaciliteterne. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen eller
Sikkerhedsstyrelsen give fabrikanter eller importører adgang til de lagrede data.
Stk. 9. Den eksterne revisor skal aflægge en årsrapport til Sikkerhedsstyrelsen og Europa-
kommissionen.«
[Implementering af bestemmelser i Tobaksvaredirektivets artikel 15]
06)
I
nr. 3
indsættes efter den foreslåede § 22 a:
Ȥ
22 b.
Den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning
med tobaksvarer er påført et sikkerhedsstempelmærke.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de tekniske standarder for sik-
kerhedsstempelmærker på tobaksvarer.«
[Implementering af bestemmelser af Tobaksvaredirektivets artikel 16]
Side 2
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
07)
Den under
nr. 4
foreslåede overskrift til kapitel 9 a affattet således:
»Kapitel 9 a
Udvælgelse af id-udstederen, udstedelse af entydige identitetsmærker og
sikkerhedsstempelmærker«.
[Præcisering]
08)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 32 stk. 2,
indsættes i 1. pkt. efter »identitetsmærker«: »,
og at identitetsmærkerne er påtrykt eller anbragt i overensstemmelse med § 22 a, stk. 3«,
og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum: »Sikkerhedsstyrelsen fører endvidere kontrol
med dataintegriteten, jf. § 22 a, stk. 6 og 9.«
[Sikkerhedsstyrelsens kontrol]
09)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 32 stk. 4,
ændres »af fabrikanter og importører kræve at
få foretaget« til: »foretage«.
[Præcisering af adgangen til at foretage søgeforespørgsler]
010)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 32, stk. 3 og 4,
ændres »tilsynet« til: »kontrollen«.
[Præcisering]
011)
I
nr. 10
indsættes efter »indsættes«: »i kapitel 10«.
[Præcisering]
012)
Den under
nr. 10
foreslåede
§ 39 a, stk. 1,
affattes således:
»I medfør af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15.
december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem
for tobaksvarer kan Sikkerhedsstyrelsen i behørigt begrundede tilfælde deaktivere en
økonomisk aktørs
1) identifikationskode, jf. artikel 15, stk. 4,
2) anlægsidentifikationskode, jf. artikel 17, stk. 4, eller
3) maskinidentifikationskode, jf. artikel 19, stk. 4.«
[Præcisering]
013)
Nr. 14
affattes således:
»I
§ 45, stk. 1, nr. 5,
ændres »eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 3, stk. 1, § 5, stk.
2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 2, eller § 38.« til: », en oplysningspligt eller en forespørgsel,
der har hjemmel i § 3, stk. 1, § 5, stk. 2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 3-5, eller § 38,«.
[Straf]
014)
I den under
nr. 15
foreslåede
§ 45, stk. 1, nr. 6,
ændres »i henhold til
gennemførelsesforordningens artikel 5, 10, 11, 13, 21, nr. 5 og 6, 22, 23 eller 32-34,« til: »,
jf. artikel 5, 10, 11, 13, artikel 21, stk. 5 og 6, artikel 22, 23 eller 32-34 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder
for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer,«.
[Præcisering]
Side 3
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
015)
I den under
nr. 15
foreslåede
§ 45, stk. 1, nr. 7,
ændres »i henhold til
gennemførelsesforordningens artikel 6-8, 12, nr. 2, 18, 21, nr. 1, 2 og 4 eller 26, nr. 1- 5,«
til: », jf. artikel 6-8, 12, stk. 2, artikel 18, 21, stk. 1, 2 og 4, eller artikel 26, stk. 1-5, i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om
tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer,«.
[Præcisering]
016)
I den under
nr. 15
foreslåede
§ 45, stk. 1, nr. 8,
ændres »i henhold til
gennemførelsesforordningens artikel 14 eller 16, nr. 2,« til: », jf. artikel 14 eller 16, stk. 2, i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om
tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer,«.
[Præcisering]
017)
I den under
nr. 15
foreslåede
§ 45, stk. 1, nr. 9,
ændres »i henhold til
gennemførelsesforordningens artikel 12, nr. 3 og artikel 29, nr. 4 eller« til: », jf. artikel 12,
stk. 3, eller artikel 29, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af
15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et
sporbarhedssystem for tobaksvarer eller«.
[Præcisering]
018)
I den under
nr. 15
foreslåede
§ 45, stk. 1, nr. 10,
ændres
»gennemførelsesforordningens« til: »Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et
sporbarhedssystem for tobaksvarer«.
[Præcisering]
Til § 3
019)
§ 3
affattet således:
»Stk.
1.
Lovens § 1 træder i kraft den 1. februar 2019, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Lovens § 2 træder i kraft den 20. maj 2019.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 3, træder i kraft den 20. maj 2019 for cigaretter og rulletobak, som
produceres i EU eller importeres til EU fra den 20. maj 2019. For cigaretter og rulletobak,
som produceres i EU eller importeret til EU før den 20. maj 2019, træder § 1, nr. 3, i kraft
den 20. maj 2020.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 3, træder i kraft den 20. maj 2014 for tobaksvarer, bortset fra
cigaretter og rulletobak, som produceres i EU eller importeres til EU fra den 20. maj 2024.
For tobaksvarer, bortset fra cigaretter og rulletobak, som produceres i EU eller importeres
til EU før den 20. maj 2024, træder § 1, nr. 3, i kraft den 20. maj 2026.«
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 01
Det foreslås, at det i fodnoterne til lovens titel angives, at loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april
2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og administrative
Side 4
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og
om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 1) samt
bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2018/576 af 15. december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på
tobaksvarer, EU-tidende 2018, nr. L 96, side 57, og at der i loven er medtaget visse
bestemmelser fra Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15.
december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem
for tobaksvarer, EU-tidende 2018, nr. L 96, side 7. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark.
Baggrunden for ændringen er, at der i love, der gennemfører EU-direktiver eller andre EU-
retsakter, bør indsættes en note med reference til den pågældende EU-retsakt.
Til nr. 02
Det foreslås, at »og fra Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/576 af 15.
december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på tobaksvarer, EU-
tidende 2018, nr. L 96, side 57« udgår i den under lovforslagets § 1, nr. 1 foreslåede
fodnote.
Baggrunden for ændringen er, at alene notehenvisninger til forordninger bør følge den
skabelon, som anvendes ved notehenvisninger til forordninger. Henvisninger til andre EU-
retsakter
f.eks. afgørelser
bør følge de relevante skabeloner for notehenvisninger til
EU-retsakter.
Der er således alene tale om en lovteknisk korrektion.
Til nr. 03
Det foreslås, at det efter note nr. 1 til lovens titel i en ny note angives, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og
administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede
produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 1)
samt bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens gennemførelsesafgørelse
(EU) 2018/576 af 15. december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på
tobaksvarer, EU-tidende 2018, nr. L 96, side 57.
Baggrunden for ændringen er, at der i love, der gennemfører EU-direktiver og andre EU-
retsakter, skal indsættes en note med reference til EU-Tidende.
Der er alene tale om en lovteknisk korrektion.
Til nr. 04
Det foreslås, at § 22 a indsættes i kapitel 6.
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.
Til nr. 05
Det foreslås, at der i den under nr. 3 foreslåede § 22 a indsættes nye stk. 2-9.
Bestemmelserne implementerer de bestemmelser i artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lov og administrative bestemmelser om fremstilling,
Side 5
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv
2001/37/EF (Tobaksvaredirektivet), der ikke er omfattet af lovforslag, og som ikke er
umiddelbart gældende i Danmark i medfør af Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et
sporbarhedssystem for tobaksvarer.
Det foreslås i stk. 2, at for tobaksvarer fremstillet uden for EU gælder kravene for entydige
identitetsmærker kun for produkter, der er bestemt for eller markedsføres i Danmark.
Bestemmelsen præciserer, at varer produceret uden for Den Europæiske Union, som
eksempelvis transporteres igennem unionens område uden at blive markedsført i
området, ikke er omfattet af kravet om entydige identitetsmærker og således ej heller er
omfattet af gennemførselsforordningens bestemmelser herom. Bestemmelsen
gennemfører Tobaksvaredirektivets artikel 15, stk. 1, 3. punktum.
Det foreslås i stk. 3, at entydige identitetsmærker skal være påtrykt eller anbragt på en
sådan måde, at de ikke kan fjernes eller slettes, og de må ikke være skjult eller brudt.
Bestemmelsen præciserer kravene til de entydige identitetsmærker og fastslår, at det
entydige identitetsmærkes integritet skal være fuldstændig uforandret fra produktion til
detailsalgssted. Efter bestemmelsen må identitetsmærkerne således f.eks. ikke være skjult
eller brudt af banderoler eller prismærkater eller ved åbning af pakken. Bestemmelsen
gennemfører Tobaksvaredirektivets artikel 15, stk. 1, 2. punktum.
Det foreslås i stk. 4, at oplysninger om 1) den faktiske forsendelsesrute fra
fremstillingsstedet til det første detailsalgssted, herunder alle lagerfaciliteter, der er
benyttet, og forsendelsesdatoen, bestemmelsessted, afsendelsessted og modtager, 2)
identiteten af alle købere fra fremstillingen til det første detailsalgssted, og 3) faktura,
ordrenummer og betalingsoplysninger vedrørende alle købere fra fremstillingen til det
første detailsalgssted skal være elektronisk tilgængelige via en forbindelse til det entydige
identitetsmærke. Det betyder, at det skal være muligt at få elektronisk adgang til de i
bestemmelsen oplistede oplysninger via et elektronisk link eller forbindelse som
eksempelvis en optisk læsbar databærer i form af en datamatrix, QR-kode eller DotCode til
det entydige identitetsmærke. Bestemmelsen sikrer således, at de pågældende
oplysninger altid vil kunne tilgås elektronisk via det entydige identitetsmærke,
eksempelvis med en skanner. Det bemærkes, at oplysningerne ikke må indeholdes i selve
det entydige identitetsmærke. Bestemmelsen gennemfører Tobaksvaredirektivets artikel
15, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, at tobaksvarefabrikanter skal stille udstyr, der er nødvendigt til
registrering af tobaksvarer, der købes, sælges, oplagres, transporteres eller på anden
måde håndteres, til rådighed for alle økonomiske aktører, der er involveret i handel med
tobaksvarer. Udstyret skal kunne læse og overføre de registrerede data elektronisk til en
datalagerfacilitet, der skal være fysisk placeret inden for Den Europæiske Unions område.
Bestemmelsen sikrer den nødvendige hjemmel til at kunne pålægge tobaksfabrikanter at
stille det nødvendige udstyr til rådighed til alle økonomiske aktører, der er involveret i
handel med tobaksvarer.
”Øko o iske aktører”, der er i volveret i ha del ed
tobaksvarer, skal efter bestemmelsen forstås som fra fabrikanten til den sidste
økonomiske aktør inden det første detailsalgssted, herunder importører, lagerfaciliteter
og transportvirksomheder. For så vidt angår datalagerfaciliteterne bemærkes det, at disse
skal være i overensstemmelse med reglerne herom i kapitel 5 i Kommissionens
Gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder
for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer, og at de efter
bestemmelsen fysisk skal være placeret inden for Den Europæiske Unions område.
Bestemmelsen gennemfører Tobaksvaredirektivets artikel 15, stk. 7.
Side 6
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
Det foreslås i stk. 6, at en økonomisk aktør, der er involveret i handel med tobaksvarer,
ikke må ændre eller slette data, der er registreret i datalagringsfaciliteterne. Med
bestemmelsen fastslås det
for bl.a. at sikre integriteten af den lagrede data
at den
data, der er lagret i datalagringssystemet, på intet tidspunkt må ændres eller slettes af en
økonomiske aktør, der er involveret i handel med tobaksvarer. Dette er efter
bestemmelsen også gældende i tillfælde, hvor en økonomisk operatør eksempelvis ikke
længere ønsker at handle med tobak og derfor anmoder ID-udstederen om deaktivering af
sin identifikationskode. Det er alene ID-udstederen, som kan slette den økonomiske aktørs
identifikationskode. Bestemmelsen gennemfører Tobaksvaredirektivets artikel 15, stk. 9.
Det foreslås i stk. 7, at en ekstern revisor skal føre kontrol med leverandører af
datalagringsfaciliteter. Den eksterne revisor betales af tobaksvarefabrikanten og skal efter
forslag fra tobaksvarefabrikanten godkendes af Kommissionen. Efter bestemmelsen skal
der således etableres en kontrol med leverandører af datalagringsfaciliteter, der skal
foretages af en ekstern revisor. Den eksterne revisor skal godkendes af Kommissionen,
men tobaksvarefabrikanten, som efter bestemmelsen skal betale for den eksterne revisor,
kan foreslå, hvilken revisor der skal godkendes til at forestå kontrollen.
Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at Europa-Kommissionen, Sikkerhedsstyrelsen og den eksterne
revisor skal have fuld adgang til datalagerfaciliteterne. Bestemmelsen sikrer Europa-
kommissionen, Sikkerhedsstyrelsen og den eksterne revisor den nødvendige hjemmel til
at få fuld adgang til datalagerfaciliteterne og vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor
Europa-kommissionen anmoder Sikkerhedsstyrelsen om data fra dele af
datalagringsfaciliteter beliggende i Danmark. Det bemærkes, at bestemmelsen skal forstå i
overensstemmelse med kapitel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et
sporbarhedssystem for tobaksvarer. Bestemmelsen gennemfører Tobaksvaredirektivets
artikel 15, stk. 8, 3. afsnit, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at Kommissionen eller Sikkerhedsstyrelsen i behørigt
begrundede tilfælde kan give fabrikanter eller importører adgang til de lagrede data. Med
behørigt begrundede tilfælde forstås efter bestemmelsen f.eks. den situation, hvor en
fabrikants eller importørs primærlager oplever et nedbrud eller på anden vis ikke længere
står til rådighed, og fabrikanten eller importøren derfor har behov for at kunne få adgang
til de lagrede data. Det et efter bestemmelsen en betingelse, at adgangen alene gives
under forudsætning af, at forretningsmæssige følsomme oplysninger forbliver behørigt
beskyttet i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og anden dansk lovgivning.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor forretningshemmeligheder og andre oplysninger er
omfattet af databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordningens regler.
Bestemmelsen gennemfører Tobaksvaredirektivets artikel 15, stk. 8, 3. afsnit, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 9, at den eksterne revisor skal aflægge en årsrapport til
Sikkerhedsstyrelsen og Europa-kommissionen. Årsrapporten skal særligt indeholde
oplysninger om eventuelle tilfælde af uregelmæssigheder vedrørende adgangen til
datalagringsfaciliteterne, der er reguleret i den foreslåede § 22 a, stk. 6. Bestemmelsen
skal bl.a. ses i sammenhæng med artikel 26 stk. 6, i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder
for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer. Bestemmelsen
gennemfører Tobaksvaredirektivets artikel 15, stk. 8, 2. afsnit, 2. pkt.
Det bemærkes, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 22 a i medfør af
lovforslagets § 1, nr. 12, kan medføre bødestraf.
Side 7
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
Til nr. 06
Det foreslås, at der i nr. 3 efter den foreslåede bestemmelse i § 22 a indsættes en ny § 22
b.
Efter den foreslåede § 22 b, stk. 1, skal den, der markedsfører tobaksvarer her i landet,
sikre, at hver enkeltpakning med tobaksvarer er påført et sikkerhedsstempelmærke.
Med bestemmelsen slås det fast, at den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, har en
pligt til at sikre, at hver enkeltpakning med tobaksvarer er påført et
sikkerhedsstempelmærke. Bestemmelsen implementerer artikel 16, stk. 1, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lov og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og
salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF
(Tobaksvaredirektivet) samt artikel 1 i Kommissionens Gennemførelsesafgørelse 2018/576
af 15. december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på tobaksvarer
(gennemførelsesafgørelsen).
Efter den foreslåede § 22 b, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om de
tekniske standarder for sikkerhedsstempelmærker, jf. reglerne i
gennemførelsesafgørelsen. Bemyndigelsesbestemmelsen skal således sikre, at de allerede
eksisterende danske regler om stempelmærker er i overensstemmelse med
gennemførelsesafgørelsen.
I henhold til gennemførelsesafgørelsen skal sikkerhedsstempelmærker være sammensat
af mindst fem typer autentificeringselementer, hvoraf mindst ét skal leveres af en
uafhængig tredjepartsleverandør. Der henvises i den forbindelse til
gennemførelsesafgørelsens artikel 3, stk. 1 og 2. Der skal endvidere være regler om, efter
hvilken metode sikkerhedsstempelmærker skal påføres på enkeltpakninger, jf.
gennemførelsesafgørelsens artikel 5, stk. 1.
Skatteministeren kan efter bestemmelsen endvidere bl.a. fastsætte regler om ordninger til
at sikre integriteten af sikkerhedsstempelmærker, herunder i forbindelse med sikkerheden
for fremstilling- og distributionsprocedurer, jf. gennemførelsesafgørelsens artikel 6.
Herudover kan skatteministeren bl.a. fastsætte regler om, hvilke kriterier der skal være
opfyldt, før leverandører af autentificeringselementer er at betragte som uafhængige. Der
henvises i den forbindelse til gennemførelsesafgørelsens artikel 8.
Til nr. 07
Det foreslås, at titlen til kapitel 9 a nyaffattes til »Udvælgelse af id-udstederen, udstedelse
af entydige identitetsmærker og sikkerhedsstempelmærker«.
Det betyder, at »entydige identitetsmærker« herefter også indgår i overskriften til kapitel
9. Baggrunden herfor er, at § 31 a, som indgår i kapitel 9 a, bl.a. omhandler udstedelse af
entydige identitetsmærker. Der er således alene tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 08
Det foreslås, at den under nr. 6 foreslåede § 32 stk. 2, 1. pkt., ændres således, at
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at enkeltpakninger af tobaksvarer er påført
entydige identitetsmærker, og at identitetsmærkerne er påtrykt eller anbragt i
overensstemmelse med § 22 a, stk. 3. Med bestemmelsen fastslås det, at
Sikkerhedsstyrelsen
ud over kontrol af de entydige identitetsmærker, og om
den
Side 8
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
hertil knyttede data er korrekt
også kontrollerer, hvorvidt de entydige identitetsmærker
er påført korrekt, således at det entydige identitetsmærke eksempelvis ikke brydes ved
åbning af pakken eller er skjult af øvrige elementer.
Det foreslås endvidere, at der efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter
Sikkerhedsstyrelsen endvidere fører kontrol med dataintegriteten, jf. § 22 a, stk. 6 og 9.
Med bestemmelsen gives Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at føre kontrol med
dataintegriteten, f.eks. på baggrund af en anmeldelse eller som følge af den eksterne
revisors årsrapport. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 22 a, stk. 9.
Til nr. 09
Det foreslås, at den under nr. 6 foreslåede § 32, stk. 4, ændres således, at
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage basale søgningsforespørgsler vedrørende alle data, der
er lagret i et primærdatalager, der er nødvendige for tilsynet efter § 32, stk. 2. Med
bestemmelsen præciseres det, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage basale
søgeforespørgsler i et primært datalager, der er leveret af en uafhængig tredjepart.
Der er alene tale om en præciseringen af Sikkerhedsstyrelsens adgang til at foretage
søgeforespørgsler.
Til nr. 010
Det foreslås i § 32, stk. 3 og 4, at »tilsynet« ændres til »kontrollen«, således at dette
stemmer overens med terminologien i § 32, stk. 2.
Der er alene tale om en sproglig justering af teknisk karakter.
Til nr. 011
Den foreslås, at § 39 a indsættes i kapitel 10.
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.
Til nr. 012
Det foreslås, at § 39 a, stk. 1, affattes således, at henvisningen til
gennemførelsesforordningen henviser korrekt til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder
for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer, ligesom det det af
bestemmelsen klart fremgår, efter hvilke bestemmelser i gennemførelsesforordningen der
kan ske deaktivering af henholdsvis identifikationskode, anlægsidentifikationskode eller
maskinidentifikationskode.
Der er alene tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 013
Det foreslås, at nr. 14 ændres således, at den foreslåede § 32, stk. 3 og stk. 4, bliver
omfattet af tobaksvarelovens § 45, stk. 1, nr. 5.
Det betyder, at der åbnes mulighed for at straffe den, der undlader af efterkomme
oplysningspligten i § 32, stk. 3, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle
oplysninger af ID-udstederen og leverandører af anordninger, der sikrer mod
manipulation, og eventuelle underleverandører, der er nødvendige for styrelsens kontrol.
Der kan eksempelvis være tale om oplysninger om organisatoriske forhold og
regnskabsmæssige forhold i forhold til overholdelse af gennemførelsesforordningens
artikel 36 om uafhængighed af tobaksindustrien
Side 9
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
Det betyder endvidere, at der åbnes mulighed for at straffe den, der undlader at give
sikkerhedsstyrelsen adgang til at foretage basale søgningsforespørgsler efter § 32, stk. 4,
hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan foretage basale søgningsforespørgsler vedrørende alle
data, der er lagret i et primærdatalager, der er nødvendige for styrelsens kontrol. Der kan
eksempelvis være tale om, at Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af den eksterne revisors
rapport skal kontrollere, hvorvidt data i primærdatalageret stemmer overens med data
leveret til det sekundære datalager.
Ved at strafbelægge disse bestemmelser sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen modtager de
oplysninger, som er nødvendige for, at styrelsen kan kontrollere lovens overholdelse, og at
de påbud, som Sikkerhedsstyrelsen udsteder med hjemmel i loven, efterleves.
Det bemærkes, at det efter lovforslaget anses for en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen af § 32, stk. 3 eller 4, sker forsætligt, ved grov uagtsomhed eller ved
gentagende overtrædelser.
Det forudsættes med lovforslaget, at der ved overtrædelse af § 32, stk. 3 og 4, vil kunne
straffes med bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde og 20.000 kr. i andengangstilfælde. I
tredjegangs-, fjerdegangs og femtegangstilfælde straffes der med bøde på 40.000 kr.
De angivne straffeniveauer er vejledende og kan fraviges af domstolene i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger formildende eller skærpende
omstændigheder.
Det foreslås endvidere med ændringen af nr. 14 præciseret, at tobaksvarelovens § 32, stk.
2, der med lovforslaget bliver til § 32, stk. 5, fortsat er omfattet af § 45, stk. 1, nr. 5, og
således fortsat strafbelagt. Der er alene tale om en ændring af lovteknisk karakter.
Til nr. 014
Det foreslås, at henvisningen til gennemførelsesforordningen i den foreslåede § 45, stk. 1,
nr. 6, ændres til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15.
december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem
for tobaksvarer. Endvidere ændres »nr.« til »stk.«
Der er alene tale om sproglig præcisering.
Til nr. 015
Det foreslås, at henvisningen til gennemførelsesforordningen i den foreslåede § 45, stk. 1,
nr. 7, ændres til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15.
december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem
for tobaksvarer. Endvidere ændres »nr.« til »stk.«
Der er alene tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 016
Det foreslås, at henvisningen til gennemførelsesforordningen i den foreslåede § 45, stk. 1,
nr. 8, ændres til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15.
december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem
for tobaksvarer. Endvidere ændres »nr.« til »stk.«
Der er alene tale om en sproglig præcisering.
Side 10
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
Til nr. 017
Det foreslås, at henvisningen til gennemførelsesforordningen i den foreslåede § 45, stk. 1,
nr. 9, ændres til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15.
december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem
for tobaksvarer. Endvidere ændres »nr.« til »stk.«
Herudover ændres henvisningen til bestemmelserne i gennemførelsesforordning fra
»artikel 12, nr. 3 og artikel 29, nr. 4« til »artikel 12, stk. 3, eller artikel 29, stk. 4«.
Der er alene tale om en præcisering.
Til nr. 018
Det foreslås, at henvisningen til gennemførelsesforordningen i den foreslåede § 45, stk. 1,
nr. 10, ændres til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15.
december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem
for tobaksvarer.
Der er alene tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 019
Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen nyaffattes med henblik på at præcisere,
hvilken overgangsperiode der gælder for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 3.
Der ændres ikke på indholdet af § 3, stk. 1 og 2.
Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., træder lovens § 1, stk. 3, i kraft den 20. maj 2019 for cigaretter og
rulletobak, som produceres i EU eller importeret til EU fra den 20. maj 2019. Det betyder,
at hver enkeltpakning af cigaretter og rulletobak, der er produceret eller importeret fra
den 20. maj 2019 og herefter, skal være påført entydigt identitetsmærke og
sikkerhedsstempelmærke fra denne dato.
Efter § 3, stk. 3, 2. pkt., træder lovens § 1, stk. 3, i kraft den 20. maj 2020 for cigaretter og
rulletobak, som produceres i EU eller importeres til EU før den 20. maj 2019. Det betyder,
at hver enkeltindpakning af cigaretter og rulletobak, der er produceret eller importeret før
den 19. maj 2019, først skal være påført entydigt identitetsmærke og
sikkerhedsstempelmærke fra den 2. maj 2020.
Efter § 3, stk. 4, 1. pkt., træder lovens § 1, nr. 3, i kraft den 20. maj 2024 for tobaksvarer,
bortset fra cigaretter og rulletobak, som produceres i EU eller importeres til EU fra den 20.
maj 2024. Det betyder, at hver enkeltpakning af tobaksvarer, bortset fra cigaretter og
rulletobak, der er produceret eller importeret fra den 20. maj 2024 og herefter, skal være
påført entydigt identitetsmærke og sikkerhedsstempelmærke fra denne dato.
Efter § 3, stk. 4, 2. pkt., træder lovens § 1, nr. 3, i kraft den 20. maj 2026 for tobaksvarer,
bortset fra cigaretter og rulletobak, som produceres eller importeres til EU før den 20. maj
2024. Det betyder, at hver enkeltpakning af tobaksvarer, bortset fra cigaretter og
rulletobak, der er produceret eller importeret før den 20. maj 2024, først skal være påført
entydigt identitetsmærke og sikkerhedsstempelmærke fra den 20. maj 2026.
Side 11