L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 107 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

27. november 2018

Internationalt Politikon-

tor

Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel

Sagsnr.: 2018-731-0027

Dok.:

931548

SUPPLERENDE

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

Forslag til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af

oplysninger om flypassagerer

(PNR-loven) (L 107)

I. Baggrunden for udfærdigelse af en supplerende kommenteret hø-

ringsoversigt

Justitsministeriet oversendte ved brev af 23. oktober 2018 til Folketinget en

kommenteret høringsoversigt samt kopi af de modtagne høringssvar vedrø-

rende ovennævnte lovforslag. Som det fremgår af ministeriets oversendel-

sesbrev, modtog ministeriet efter kontortids ophør den 22. november 2018

og efter udarbejdelsen af den kommenterede høringsoversigt yderligere hø-

ringssvar. Ministeriet havde derfor ikke haft lejlighed til at indarbejde disse

høringssvar i den kommenterede høringsoversigt.

På denne baggrund fremsendes hermed en supplerende kommenteret hø-

ringsoversigt vedrørende de yderligere modtagne høringssvar samt kopi af

to af de yderligere høringssvar, som ikke blev oversendt den 23. oktober

2018.

Justitsministeriet har modtaget yderligere høringssvar fra følgende myndig-

heder og organisationer:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Dansk Industri og Dansk Luftfart, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening og Rigspolitiet.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

1.1. Forholdet til EU-retten

Det Kriminalpræventive Råd

peger bl.a. på betydningen af at begrænse

indsamling af data til absolut nødvendige tilfælde, og at proportionalitet i

forbindelse med væsentlige indgreb i den enkeltes ret til anonymitet er vig-

tig.

Institut for Menneskerettigheder

IT-Politisk Forening

vurderer ikke,

at Justitsministeriet har godtgjort, at lovforslaget opfylder alle betingelser i

EU-domstolens udtalelse 1/15, EU-Canada PNR, om brugen af passagerli-

steoplysninger (PNR-oplysninger).

Med lovforslaget sikres det, at politiet får adgang til PNR-oplysninger af

hensyn til politiets forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod

grov kriminalitet, hvor det bl.a. er af afgørende betydning, at politiet har

hurtig og effektiv adgang til PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne.

Lovforslaget er i vidt omfang baseret på reglerne, der er fastsat i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anven-

delse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, op-

dage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

(PNR-direktivet). Det fremgår bl.a. af PNR-direktivets præambelbetragt-

ning nr. 36, at direktivet overholder de grundlæggende rettigheder og prin-

cipperne i Charteret, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger og

retten til privatlivets fred, jf. Charterets artikel 8 og 7.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse

med EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der

henvises i den forbindelse i øvrigt til afsnit 9 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget

–

der er i

overensstemmelse med PNR-direktivet

–

må anses for at leve op til de krav,

som EU-Domstolen har opregnet i Domstolens udtalelse 1/15, EU-Canada

PNR.

1.2. Nærmere om forholdet til PNR-direktivet

IT-Politisk Forening

anfører, at PNR-enheden kan foretage tværgående in-

formationsanalyser efter politilovens § 2 a, hvilket indebærer en mere vidt-

gående og indgribende forhåndsvurdering og profilering, end PNR-direkti-

vet umiddelbart tillader. Derudover har analyser efter foreningens opfattelse

den konsekvens, dels at PNR-oplysningerne kan behandles til nye formål,

der ikke nødvendigvis er forenelige med PNR-direktivet, dels at PNR-op-

lysningerne kan opbevares i længere tid, end direktivet tillader.

Efter lovforslagets § 11, nr. 1, kan PNR-enheden som led i en forhåndsvur-

dering, jf. § 10, nr. 1, sammenholde PNR-oplysninger med oplysninger i

databaser, der er relevante med henblik på at forebygge, opdage, efterfor-

ske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, der kan straffes

med mindst 3 års fængsel.

Bestemmelsen skal ses i lyset af PNR-direktivets artikel 6, stk. 3, litra a,

hvorefter PNR-enheden som led i forhåndsvurderingen kan sammenholde

PNR-oplysninger med oplysninger i databaser, der er relevante med henblik

på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og

grov kriminalitet.

Det bemærkes, at en sammenstilling af PNR-oplysninger med oplysninger

fra de andre relevante databaser ikke er ensbetydende med, at PNR-oplys-

ningerne forlader PNR-enhedens it-løsning. Sammenstillingen medfører

derfor ikke en ændring af de slettefrister, der er fastsat i lovforslaget.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 11, kan en

behandling efter bestemmelsen i relevant omfang omfatte foretagelsen af

tværgående informationsanalyser, jf. politilovens § 2 a.

Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse, at PNR-enheden alene fore-

tager tværgående informationsanalyser af PNR-oplysninger, jf. politilovens

§ 2 a, i overensstemmelse med lovforslagets § 11, nr. 1 (og dermed PNR-

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

direktivet), dvs. med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og rets-

forfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, der kan straffes med mindst

3 års fængsel.

I forhold til opbevaringsperioden for PNR-enhedens resultat af behandling

af PNR-oplysninger bemærkes, at PNR-enheden efter lovforslagets § 8, stk.

1, opbevarer resultatet af behandlingen af oplysninger, der har fundet sted

i medfør af § 10, nr. 1-4, så længe det er nødvendigt for at underrette de

kompetente myndigheder, der er angivet i bilag 3 til loven, Politiets Efter-

retningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) eller kompe-

tente myndigheder eller PNR-enheder i andre EU-medlemsstater om et hit.

Som det fremgår af lovforslaget, er Rigspolitiet i gang med at etablere en it-

løsning til brug for håndteringen af PNR-oplysninger. Denne it-løsning vil

skulle være i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser.

1.3. Politiets adgang til PNR-oplysninger

Rigspolitiet

bemærker bl.a., at en systematisk adgang til PNR-oplysninger

vil udgøre en væsentlig udvidelse af politiets muligheder for at efterforske

alvorlig kriminalitet, herunder særligt i forhold til grænseoverskridende kri-

minalitet, idet oplysningerne bl.a. kan afdække relevante rejseruter og rej-

sefæller. Det er bl.a. Rigspolitiets forventning, at den systematiske adgang

til PNR-oplysninger vil medvirke væsentligt til at forbedre det moniterings-

og analysearbejde, der allerede foregår i politikredsene, de særlige efter-

forskningsfælleskaber samt i Rigspolitiet, og at samarbejdet med andre lan-

des retshåndhævende myndigheder, som lovforslaget hjemler adgang til, vil

kunne bidrage væsentligt til politiets bekæmpelse af alvorlig kriminalitet.

2. Definition af grov kriminalitet

Det Kriminalpræventive Råd

vurderer, at de former for kriminalitet, der

efter lovforslagets bilag 2 skal forstås som »grov kriminalitet«, efter rådets

opfattelse ikke sædvanligvis kan henregnes til definitionen af grov krimina-

litet, og at disse former for kriminalitet ofte ikke vil være grænseoverskri-

dende.

Lovforslagets bilag 2 oplister de kriminalitetsformer, der er omfattet af be-

grebet »grov kriminalitet« som nævnt i lovforslaget. Oplistningen svarer til

PNR-direktivets bilag II. Efter direktivets artikel 3, nr. 9, defineres »grov

kriminalitet« som de overtrædelser, der er opført på listen i bilag II, og som

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning

af en maksimal varighed på mindst 3 år i henhold til en medlemsstats nati-

onale ret.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at behandling af PNR-oplys-

ninger efter lovforslaget bl.a. kan ske med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge grov kriminalitet, der kan straffes med mindst 3

års fængsel.

3. Luftfartsselskabernes forpligtelser

3.1. Indenrigsflyvninger

Dansk Industri

Dansk Luftfart

opfordrer til, at luftfartsselskabernes

forpligtelse til at levere PNR-oplysninger vedrørende indenrigsflyvninger

udtages af lovforslaget. Dansk Industri og Dansk Luftfart henviser til, at

lovforslaget på dette punkt går videre end PNR-direktivet, der omfatter in-

ternationale flyvninger, samt den nuværende PNR-ordning. Denne udvi-

delse vil øge indenrigsluftfartsselskabernes udgifter markant, idet selska-

berne betaler selskabernes dataleverandør pr. PNR.

Efter lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt., skal luftfartsselskaberne efter anmod-

ning fra Rigspolitiet og herefter løbende forud for flyvninger, der har til-

knytning til Danmark, videregive PNR-oplysninger i elektronisk form til

PNR-enheden.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 3, stk. 1, 1. pkt., foreslås

det, at ordningen omfatter alle flyvninger, der har tilknytning til Danmark.

Herved forstås indenrigs- og udenrigsflyvninger, der har tilknytning til en

lufthavn beliggende i Danmark. Det forhold, at videregivelse skal ske efter

anmodning fra Rigspolitiet, indebærer, at Rigspolitiet skal afgive en anmod-

ning til det enkelte selskab om, at selskabet fra en bestemt dato og herefter

løbende skal videregive PNR-oplysninger til Rigspolitiet.

Det forventes, at Rigspolitiet vil rette henvendelse til luftfartsselskaberne og

gøre opmærksom på luftfartsselskabernes kommende forpligtelse til at le-

vere PNR-oplysninger efter § 3 til den kommende PNR-enhed samt om det

tidspunkt, hvorfra forpligtelsen ventes at få virkning, hvilket formentlig vil

falde sammen med lovens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2019.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Den praktiske udmøntning af luftfartsselskabernes forpligtelse vil ske i tæt

dialog mellem Rigspolitiet og de berørte luftfartsselskaber med henblik på

at sikre en ordning, der etablerer en effektiv og hensigtsmæssig adgang til

PNR-oplysninger for PNR-enheden, samtidig med at luftfartsselskabernes

drift berøres mindst muligt.

3.2. Levering af PNR-oplysninger

Dansk Industri

Dansk Luftfart

anbefaler, at formuleringen i lovforsla-

gets § 3, stk. 3, præciseres, således at »står for« ikke forveksles med trans-

porterende luftfartsselskab i de tilfælde, hvor der er tale om en underleve-

randør til et andet luftfartsselskab, eller hvor der er tale om en turoperatør,

der har et luftfartsselskab som underleverandør. Dansk Industri og Dansk

Luftfart bemærker, at det f.eks. i sidstnævnte tilfælde vil være turoperatøren,

der er i besiddelse af oplysningerne. Dansk Industri og Dansk Luftfart anfø-

rer, at grundprincippet må være, at forpligtelsen er tilknyttet den aktør, der

råder over de indsamlede bookingoplysninger.

Dansk Industri og Dansk Luftfart henviser herudover til, at luftfartsselska-

berne efter lovforslaget skal levere PNR-oplysninger i elektronisk form til

PNR-enheden, og at justitsministeren efter forhandling med forsvarsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler, herunder om tekniske og praktiske krav

til luftfartsselskabernes leverancer af oplysningerne. Dansk Industri og

Dansk Luftfart understreger i den forbindelse, at det er helt afgørende, at

grænsesnittet mellem luftfartsselskab og myndighed er præcist defineret, så

der ikke hersker tvivl om ansvars- og udgiftsfordelingen.

Dansk Industri og Dansk Luftfart understreger endvidere, at det, for så vidt

angår muligheden for konkret at anmode luftfartsselskaberne om at videre-

give PNR-oplysninger, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, er vigtigt, at det praktiske

format for sådanne oplysninger er afstemt med det enkelte luftfartsselskabs

systemmæssige muligheder, således at luftfartsselskaberne ikke pålægges

yderligere byrder til systemudvikling mv. Dansk Industri og Dansk Luftfart

bemærker i den forbindelse, at luftfartsselskaberne i visse situationer ikke

vil være i besiddelse af PNR-oplysninger før meget sent i den enkelte flyv-

nings forløb.

Efter lovforslagets § 3, stk. 3, er det alene det luftfartsselskab, der står for

flyvningen, der skal videregive PNR-oplysninger til Rigspolitiet, i de tilfælde

en flyvning har fælles rutenummer.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen,

skal de øvrige luftfartsselskaber

–

i det omfang disse selskaber har indsam-

let PNR-oplysninger

–

videregive oplysningerne i tilstrækkelig god tid til det

luftfartsselskab, der står for flyvningen, så selskabet kan opfylde sin forplig-

telse vedrørende levering af PNR-oplysninger efter lovforslaget.

Efter lovforslagets § 3, stk. 4, kan justitsministeren efter forhandling med

forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om behandling herunder opbe-

varingsperiode og maskering, af PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne i

en overgangsperiode samt om luftfartsselskabernes forpligtelser efter stk.

1-3, herunder om at videregivelse skal ske via en eller flere angivne tekniske

løsninger, og om de tekniske og praktiske krav til luftfartsselskabernes vi-

deregivelse af PNR-oplysninger efter stk. 1 og 2.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 3, stk. 4, in-

debærer bestemmelsen bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om de tekni-

ske og praktiske krav, der skal gælde i forhold til luftfartsselskabernes vide-

regivelse af de omhandlede oplysninger til Rigspolitiet. Reglerne vil bl.a.

fastsætte de nærmere krav til, hvordan oplysningerne skal stilles til rådig-

hed i elektronisk form for Rigspolitiet, herunder formater og krav om, at

videregivelse skal ske via en nærmere udvalgt it-leverandør.

Bemyndigelsen indebærer desuden, at der kan fastsættes regler for, hvordan

PNR-oplysninger skal videregives til Rigspolitiet i tilfælde af tekniske pro-

blemer.

Efter lovforslagets § 4, stk. 3, skal luftfartsselskaberne efter konkret anmod-

ning videregive PNR-oplysninger til PNR-enheden på andre tidspunkter end

dem, der er nævnt i stk. 1, når 1) det er nødvendigt at få adgang til PNR-

oplysninger for at reagere på en konkret og reel trussel relateret til terror-

handlinger eller grov kriminalitet, jf. lovens bilag 2, 2) når PET vurderer,

at det kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende

forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12

og 13, eller 3) når FE vurderer, at det kan have betydning for varetagelsen

af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet, jf. dog § 15, stk. 3.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 4, stk. 3, sik-

rer bestemmelsen, at PNR-enheden enten af egen drift eller på baggrund af

oplysninger eller anmodninger fra bl.a. politiet, PET eller FE kan pålægge

et luftfartsselskab at gennemføre et »push« eller på anden nærmere fastsat

vis videregive PNR-oplysninger.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Som det fremgår af afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

den praktiske udmøntning af luftfartsselskabernes forpligtelse ske i tæt dia-

log mellem Rigspolitiet og de berørte luftfartsselskaber med henblik på at

sikre en ordning, der etablerer en effektiv og hensigtsmæssig adgang til

PNR-oplysninger for PNR-enheden, samtidig med at luftfartsselskabernes

drift berøres mindst muligt. Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse,

at dialogen mellem Rigspolitiet og luftfartsselskaberne navnlig vil omhandle

ovennævnte grænsesnit mellem luftfartsselskab og myndighed samt luft-

fartsselskabernes forpligtelse i forhold til levering af ad-hoc PNR-oplysnin-

ger efter lovforslagets § 4, stk. 3.

3.3. Udgifter for luftfartsselskaberne

Dansk Industri

Dansk Luftfart

bemærker, at luftfartsselskaberne i for-

bindelse med tilpasningen til den nuværende PNR-ordning allerede har af-

holdt betragtelige udgifter, herunder i form af udgifter til software-ændrin-

ger hos selskabernes GDS-leverandører samt til løbende produktionsom-

kostninger i forbindelse med videregivelse af data til myndighederne. Dansk

Industri og Dansk Luftfart forudsætter derfor, at luftfartsselskaberne frihol-

des for nye omkostningsbyrder i forbindelse med overflytningen af det nu-

værende PNR-system til Rigspolitiet og den efterfølgende påtænkte imple-

mentering af et nyt system. Dansk Industri og Dansk Luftfart finder, at de

administrative og økonomiske konsekvenser, der angives i afsnit 5 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, er stærkt bekymrende, og derfor fin-

der Dansk Industri og Dansk det påkrævet, at selskaberne kompenseres for

nye tilpasningsomkostninger.

Som det fremgår af afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har

lovforslaget økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv. Lovforslaget ændrer ikke ved, at luftfartsselskaberne skal overføre

PNR-oplysninger til myndighederne, men har betydning for de tekniske og

praktiske krav til luftfartsselskabernes videregivelse af PNR-oplysninger,

der skal kunne indgå i Rigspolitiets tekniske it-løsning til behandlingen af

oplysningerne.

De nærmere regler om luftfartsselskabernes forpligtelser, herunder om, at

videregivelse skal ske via en eller flere angivne tekniske løsninger, samt om

de tekniske og praktiske krav til luftfartsselskabernes videregivelse af PNR-

oplysninger, vil blive fastsat af justitsministeren efter forhandling med for-

svarsministeren ved en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. Det kan

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

ikke udelukkes, at de tekniske krav mv., som vil blive fastsat efter denne be-

myndigelsesbestemmelse, kan medføre udgifter for luftfartsselskaberne i

forhold til anskaffelse af relevante it-løsninger. Dette vil blive kvalificeret

nærmere i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen. Det skønnes, at

disse øvrige efterlevelseskonsekvenser ikke vil overstige 10 mio. kr. i omstil-

lingsomkostninger, og at de løbende omkostninger ikke vil overstige 10 mio.

kr. årligt.

Erhvervsstyrelsen er blevet hørt i forhold til de administrative konsekvenser

for erhvervslivet mv., og det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at lovforslaget

medfører administrative konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt.

3.4. Straffebestemmelser

Dansk Industri

Dansk Luftfart

bemærker, at manglende leverance af

PNR-oplysninger kan skyldes forhold uden for luftfartsselskabets kontrol,

f.eks. årsager af teknisk og systemmæssig karakter, herunder hos tredje-

mand. En bødestraf i størrelsesordenen som skitseret i lovforslaget vil kunne

gøre betydelig skade på et luftfartsselskabs økonomiske fundament.

Efter lovforslagets § 28, stk. 1, straffes et luftfartsselskab, der undlader at

efterkomme en anmodning efter lovforslagets § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, om

at videregive PNR-oplysninger, med bøde.

Ved fastsættelsen af straffen kan der tages hensyn til antallet af passagerer

på de berørte flyvninger, og om luftfartsselskabet tidligere har begået en

overtrædelse efter loven. Straffen kan nedsættes eller bortfalde helt, hvis

overtrædelsen skyldes undskyldelige omstændigheder, jf. lovforslagets § 28,

stk. 2.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 28, stk. 1, vil

straf alene kunne pålægges, i det omfang luftfartsselskabet har modtaget en

sådan anmodning fra Rigspolitiet efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 3, og an-

modningens nærmere indhold

–

eventuelt fastsat på baggrund af nærmere

administrative regler herom udstedt efter § 3, stk. 4

–

må anses for over-

trådt.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 28, stk. 2,

indebærer bestemmelsen, at den samlede effekt af det enkelte luftfartssel-

skabs manglende efterlevelse skal inddrages i vurderingen af straffens fast-

sættelse.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Ved fastsættelsen af straffen skal der endvidere navnlig tages hensyn til, at

bøden skal være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning. Bødestraffen vil i førstegangstilfælde, som udgangs-

punkt være mellem 10.000 kr. til 100.000 kr. pr. flyvning, hvor der ikke vi-

deregives PNR-oplysninger i overensstemmelse med lovforslagets krav.

Straffen kan nedsættes eller bortfalde helt, hvis overtrædelsen skyldes und-

skyldelige omstændigheder. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis luftfartssel-

skabet kan påvise, at det grundet forhold hos tredjemand

–

og desuagtet, at

selskabet har udfoldet rimelige bestræbelser på at afhjælpe forholdet

–

har

været afskåret fra at videregive PNR-oplysninger i overensstemmelse med

lovforslagets krav, eller hvor et fly, der ikke er beregnet til at ankomme til

Danmark, pludselig er blevet omdirigeret til at lande i Danmark.

4. Efterretningstjenesternes adgang til PNR-oplysninger

IT-Politisk Forening

anfører bl.a., at PET og FE med lovforslaget får status

af en slags kompetente myndigheder i forhold til PNR-enheden, idet de ikke

skal fremsætte begrundede anmodninger i forbindelse med modtagelsen af

PNR-oplysninger. Hertil kommer, at efterretningstjenesterne vil kunne op-

bygge spejlede PNR-databaser og således omgå PNR-lovens regler om ma-

skering af oplysninger, der er ældre end 6 måneder. Endvidere er der ikke

tilsyn med behandlingen af personoplysninger vedrørende personer, som

ikke er hjemmehørende i Danmark. På den baggrund er det ifølge forenin-

gen samlet set usandsynligt, at andre medlemsstaters PNR-enheder vil ud-

veksle PNR-oplysninger med den danske PNR-enhed. Herudover vil FE

med lovforslaget som noget nyt få mulighed for at modtage PNR-oplysnin-

ger om i Danmark hjemmehørende personer. IT-Politisk Forening bemær-

ker vedrørende dataansvar og tilsyn med behandlingen af personoplysninger

bl.a., at Datatilsynet bør få det fulde tilsynsansvar. Derudover bemærker for-

eningen, at Rigspolitiet bør have det fulde dataansvar for enhver behandling

af personoplysninger i PNR-enheden, og at PNR-enhedens databeskyttel-

sesrådgiver skal kunne føre internt tilsyn med enhver behandlingsaktivitet i

PNR-enheden.

PNR-enheden må efter lovforslaget behandle PNR-oplysninger, hvis PET

vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjene-

stens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser

af straffelovens kapitel 12 og 13, eller hvis FE vurderer, at oplysningerne

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

kan have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod

forhold i udlandet.

Efter lovforslagets § 15, stk. 1, skal PNR-enheden snarest mulig videregive

PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til en re-

levant kompetent myndighed, der er angivet i bilag 3 til loven, eller PET

med henblik på, at myndigheden kan undersøge oplysningerne nærmere.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 1,

indebærer dette, at PNR-enheden snarest muligt skal videregive 1) rene

PNR-oplysninger, 2) resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger efter

lovforslagets § 10, nr. 1, 2 og 4, eller 3) PNR-oplysninger eller resultatet af

behandlingen af PNR-oplysninger fra PNR-enheder i andre EU-medlems-

stater, når det er nødvendigt i forbindelse med myndighedens eller efterret-

ningstjenestens opgavevaretagelse.

PET vil således kunne modtage PNR-oplysninger eller resultatet af behand-

lingen af sådanne oplysninger, når oplysningerne kan have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforsk-

ning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Efter lovforslagets § 15, stk. 2, skal PNR-enheden snarest muligt efter an-

modning fra FE videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlin-

gen af oplysningerne til FE, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan

have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold

i udlandet.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 2, vil

det være FE

–

og ikke PNR-enheden

–

der skal vurdere, om betingelsen for

videregivelse er opfyldt. FE vil i medfør af bestemmelsen både kunne ind-

hente oplysninger om konkrete kendte personer og en bredere kreds af

kendte eller ukendte personer, forudsat at der ikke er tale om personer hjem-

mehørende i Danmark.

Det følger således af lovforslagets § 15, stk. 3, at når PNR-oplysninger ved-

rører fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, kan FE alene an-

mode PNR-enheden om sådanne oplysninger, hvis der er tale om oplysnin-

ger om bestemte personer, og hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må

antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet

mod forhold i udlandet.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 3, vil

det være FE

–

og ikke PNR-enheden

–

der skal vurdere, om betingelsen for

videregivelse er opfyldt. Det forhold, at der efter den foreslåede stk. 3 alene

må indhentes oplysninger om »bestemte« personer, indebærer, at FE’s fo-

respørgsel efter denne bestemmelse skal være målrettet en eller flere kon-

krete personer.

Fælles for § 15, stk. 2 og 3, gælder, at FE kun vil kunne få adgang til oplys-

ninger, som enten kan have eller som må antages at have betydning for va-

retagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

Er oplysningerne ældre end 6 måneder og derfor maskerede efter lovforsla-

gets § 7, stk. 1, skal betingelserne i henholdsvis lovforslagets § 21, stk. 2 og

3, i forhold til videregivelse til PET og FE være opfyldt, hvis fuldstændige

(afmaskerede) oplysninger skal videregives til PET og FE.

forhold til PET’s adgang til PNR-oplysninger

svarer dette til den nugæl-

dende ordning. FE’s adgang til PNR-oplysninger

foreslås derimod ændret

i forhold til tjenestens nuværende adgang, idet FE efter lovforslaget

–

som

noget nyt i forhold til, hvad der gælder i dag

–

også vil kunne få adgang til

oplysninger om danske statsborgere, mens muligheden for adgang for FE

til PNR-oplysninger via enten terminaladgang eller en mere generel data-

overførsel fra Toldstyrelsens it-systemer ikke foreslås videreført.

I det omfang PNR-enheden behandler personoplysninger for PET og FE

–

og behandlingen ikke er omfattet af bestemmelser i lovforslaget

–

lægges

der op til, at reglerne i henholdsvis lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET) (PET-loven) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (FE-

loven) finder anvendelse.

Det bemærkes, at den efterfølgende behandling mv. af de oplysninger, som

PNR-enheden måtte videregive, reguleres af de regler, der gælder for den

pågældende myndighed. PET’s behandling af

personoplysninger reguleres

således af PET-loven, og

FE’s behandling

af personoplysninger reguleres

af FE-loven.

I forhold til tilsyn følger det af lovforslagets § 22, stk. 2, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne er tilsynsmyndighed for så vidt angår PNR-enhe-

dens behandling af personoplysninger for PET og FE. Bestemmelsen skal

ses i lyset af, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i dag fører tilsyn med

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

PET og FE. Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre ved tilsynets

kompetencer i den forbindelse.

For så vidt angår spørgsmålet om dataansvar bemærkes, at Rigspolitiet vil

være dataansvarlig for PNR-enhedens behandling af personoplysninger.

Det gælder også i de tilfælde, hvor PNR-enheden behandler PNR-oplysnin-

ger for efterretningstjenesterne. Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver vil

ikke være ansvarlig for at føre tilsyn med PNR-enhedens behandling af

PNR-oplysninger for PET og FE.

PET’s behandling af PNR-oplysninger

IT-Politisk Forening

anbefaler, at den nuværende bestemmelse i PET-be-

kendtgørelsens § 8, stk. 5, videreføres i den nye danske PNR-ordning.

Som det fremgår af afsnit 9 i Justitsministeriets kommenterede høringsover-

sigt vedrørende lovforslaget, der blev oversendt til Folketinget den 23. ok-

tober 2018 (Retsudvalget 2018-19, L 107, bilag 1), kan Tilsynet med Efter-

retningstjenesterne ikke anbefale, at PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 5, op-

hæves, som forudsat i lovforslaget.

Der etableres med lovforslaget en ny ramme for indhentelse af PNR-oplys-

ninger. Efter Justitsministeriets opfattelse adskiller PNR-oplysninger sig

ikke væsentligt fra de oplysninger, som PET i øvrigt behandler, og som er

omfattet af de almindelige slettefrister i PET-loven. Den nævnte bestem-

melse i PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 5, forventes på den baggrund efter

lovforslaget ophævet, når lovforslaget måtte træde i kraft.

Tilsynet med Efterretningstjenesternes og IT-Politisk Forenings hørings-

svar vil nu indgå i Justitsministeriets videre overvejelser i forhold til den

nævnte bestemmelse i PET-bekendtgørelsen.

6. Behandling af personfølsomme oplysninger

IT-Politisk Forening

anbefaler, at nr. 12 vedrørende »generelle bemærk-

ninger« udgår af lovforslagets bilag 1, der oplister de oplysninger, der er

omfattet af begrebet »PNR-oplysninger« efter lovforslaget. Foreningen hen-

viser i den forbindelse til, at dette er den eneste måde, hvorpå det reelt kan

sikres, at der ikke sker behandling af følsommer personoplysninger.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Efter lovforslagets § 9, stk. 1, må der ikke behandles PNR-oplysninger, der

angiver en persons race eller etniske oprindelse, politiske, religiøse eller

filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsop-

lysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller sek-

suelle orientering efter loven. Modtager PNR-enheden oplysninger omfattet

af stk. 1, slettes oplysninger straks, jf. stk. 2.

7. Overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande

IT-Politisk Forening

anfører, at det bør præciseres i bemærkningerne til

lovforslagets § 20 om overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande og in-

ternationale organisationer, om betingelserne i bestemmelsen skal forstås

som yderligere betingelser i forhold til de generelle betingelser i lov om

retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshån-

dhævelseslovens) afsnit VII om overførsler af personoplysninger til tredje-

lande eller internationale organisationer.

Lovforslagets § 20 skal ses i lyset af PNR-direktivets artikel 11. Herudover

følger det af lovforslagets § 2, stk. 2, at retshåndhævelsesloven og regler

udstedt i medfør heraf finder anvendelse, i det omfang PNR-enhedens be-

handling af personoplysninger ikke er reguleret af bestemmelser i PNR-lo-

ven.