L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 107 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. november 2018

Internationalt Politikon-

tor

Anna Seneberg Winkel

2018-731-0027

924035

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

Forslag til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af

oplysninger om flypassagerer

(PNR-loven) (L 107)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. oktober 2018 til den 22.

november 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, AOPA Danmark, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Billund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk Luftfart

(BDL), CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),

Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RiD), For-

eningen af Statsadvokater, FSR-Danske Revisorer, Institut for Menneske-

rettigheder, IT-Politisk Forening, Justitia, Kommunernes Landsforening,

Kraka, Københavns Lufthavne A/S, Københavns Universitet (Det Juridiske

Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsskatteretten, Politi-

direktørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-

katen, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

samtlige byretspræsidenter, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Fore-

ning, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet

(Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og or-

ganisationer:

Advokatrådet, Dansk Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Domstolsstyrel-

sen, KL, Københavns Byret, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Sø- og

Handelsretten, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Vestre Landsret og

Østre Landsret.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning har herudover oplyst ikke at kunne

nå at høre sine medlemmer og koordinere et høringsvar til Justitsministeriet.

Sammenslutningen har derfor opfordret sine medlemmer til at indsende be-

mærkninger til lovforslaget direkte til ministeriet.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

Domstolsstyrelsen, KL, Københavns Byret, Politiforbundet, Sø- og

Handelsretten, Vestre Landsret

Østre Landsret

har ikke bemærknin-

ger til udkastet til lovforslag.

1. Generelt

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet i forskellige sammenhænge har haft mu-

lighed for at udtale sig om behandling af passagerlisteoplysninger (PNR-op-

lysninger). Selv om Datatilsynet anerkender de saglige formål, der ligger til

grund for behandling af PNR-oplysninger, og som består i at forebygge, op-

dage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, er det

(fortsat) Datatilsynets opfattelse, at en så omfattende indsamling og efter-

følgende behandling af PNR-oplysninger øger risikoen for konkrete og

ikke-proportionelle indgreb i privatlivets fred. Det er Datatilsynets vurde-

ring, at lovforslaget kun bør gennemføres, hvis vægtige samfundsmæssige

hensyn taler derfor.

Som det fremgår af afsnit 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

PNR-oplysninger navnlig give politiet indsigt i, hvor personer, der mistænk-

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

tes for at udføre eller være tilknyttet alvorlig kriminalitet, er eller har været

rejst hen, ad hvilken rute og sammen med hvem med henblik på at identifi-

cere hidtil ukendte medgerningsmænd, leverandører, bagmænd, ofre mv.

Det vil give politiet mulighed for effektivt at følge op på efterretninger,

iværksætte monitorering eller anholdelse af eksempelvis personer med til-

knytning til bandemiljøet og imødegå den organiserede kriminalitet i Dan-

mark.

Med lovforslaget sikres det, at politiet har adgang til PNR-oplysninger af

hensyn til politiets forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod

grov kriminalitet, hvor det bl.a. er af afgørende betydning, at politiet har

hurtig og effektiv adgang til PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse

med EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der

henvises i den forbindelse til afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Dansk Told- og Skatteforbund

håber, at toldmyndighederne fortsat vil

have mulighed for at analysere og profilere PNR-oplysninger, uanset at op-

lysningerne fremadrettet opbevares af PNR-enheden.

Efter lovforslagets § 1, nr. 2, etablerer Rigspolitiet en PNR-enhed, der er

ansvarlig for bl.a., at opbevare, behandle og videregive PNR-oplysninger

eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til bl.a. de kompetente

myndigheder, der er angivet i bilag 3 til loven, herunder Toldstyrelsen.

Efter lovforslaget § 2, stk. 1, 1. pkt., kan PNR-enhedens personale være ud-

stationeret fra de kompetente myndigheder, der er angivet i bilag 3 til loven,

herunder Toldstyrelsen.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 1,

1. pkt., foreslås det, at personalet i PNR-enheden kan bestå af udstatione-

rede medarbejdere fra bl.a. Toldstyrelsen. Udstationering af medarbejdere

til PNR-enheden kan foretages som indstationering eller som udstationering

som forbindelsesofficer. En indstationering indebærer, at medarbejderne

formelt og praktisk indgår i Rigspolitiets medarbejderstab, men med det for-

mål at løse de opgaver i PNR-enheden, der relaterer sig den afgivende myn-

digheds ressort. Forbindelsesofficerer fungerer som lokale repræsentanter

fra den afgivende myndighed.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det er Justitsministeriets opfattelse, at Toldstyrelsen ved at udstationere

medarbejdere som foreskrevet i lovforslaget på en hensigtsmæssig måde

fortsat vil have mulighed for at analysere og profilere PNR-oplysninger.

2. Etablering af PNR-enhed i Rigspolitiet

Retspolitisk Forening

finder, at der i den eksisterende lovgivning i told-

loven allerede er tilstrækkelig hjemmel til at tilgå PNR-oplysninger, hvor-

for det ikke er indlysende, hvorfor der i Rigspolitiet skal etableres en PNR-

enhed. Foreningen bemærker, at der ikke er behov for overimplementering

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016

om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at fore-

bygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov krimi-

nalitet (PNR-direktivet).

Som det fremgår af afsnit 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

formålet med lovforslaget bl.a. at etablere en samlet retlig ramme for myn-

dighedernes indsamling af de PNR-oplysninger, som luftfartsselskaberne er

i besiddelse af om deres passagerer, og at give politiet hurtig og systema-

tisk adgang til PNR-oplysninger til brug for bekæmpelse af grov kriminali-

tet. Med lovforslaget etableres der – i overensstemmelse med PNR-direkti-

vets ordning – en PNR-enhed i Rigspolitiet, der er ansvarlig for at indsamle,

opbevare, behandle og videregive PNR-oplysninger.

3. PNR-enhedens medarbejdere

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

bemærker, at udstationering af me-

darbejdere fra efterretningstjenesterne som forbindelsesofficerer til PNR-

enheden efter lovforslagets § 2, stk. 1, efter tilsynets opfattelse indebærer,

at forbindelsesofficererne fra efterretningstjenesterne ikke vil have adgang

til PNR-oplysninger i PNR-enhedens systemer, og at videregivelse af oplys-

ninger til forbindelsesofficererne alene vil kunne ske efter reglerne i lovfor-

slagets § 15. Tilsynet anfører, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til,

om PNR-enhedens behandling af oplysninger for efterretningstjenesterne

alene kan ske ved medarbejdere, der er indstationeret fra efterretningstjene-

sterne. Tilsynet anfører endvidere, at der heller ikke er taget stilling til, om

indstationeret personale fra efterretningstjenesterne kan udføre arbejdsop-

gaver, der ikke vedrører efterretningstjenesternes ressort.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, 1. pkt., kan personalet i PNR-enheden bestå

af udstationerede medarbejdere fra de kompetente myndigheder, der er an-

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

givet i lovens bilag 3, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Ef-

terretningstjeneste (FE) eller fra de kompetente myndigheder i andre EU-

medlemsstater.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, stk. 1, 1.

pkt., kan udstationering af medarbejdere til PNR-enheden foretages som

indstationering eller som udstationering som forbindelsesofficerer.

En indstationering indebærer, at medarbejderne formelt og praktisk indgår

i Rigspolitiets medarbejderstab, men med det formål at løse de opgaver i

PNR-enheden, der relaterer sig til den afgivende myndigheds ressort. Ind-

stationerede medarbejdere vil således være underlagt de samme krav om

tavshedspligt, systemadgang mv. som øvrige medarbejdere i Rigspolitiet.

Forbindelsesofficerer fungerer som lokale repræsentanter fra den afgivende

myndighed. Forbindelsesofficererne vil således ikke have samme adgang

f.eks. til Rigspolitiets it-systemer som medarbejdere fra Rigspolitiet. For-

bindelsesofficerer vil i deres opgavevaretagelse skulle iagttage lovforsla-

gets krav, men vil herudover være underlagt instruks mv. fra den afgivende

myndighed. Forbindelsesofficerer vil på den baggrund have adgang til den

afgivende myndigheds it-systemer mv. i det omfang, det er nødvendigt for

forbindelsesofficerernes behandling og vurdering af PNR-oplysninger. Det

bemærkes i den forbindelse, at forbindelsesofficererne alene vil kunne vide-

regive oplysninger fra den afgivende myndighed til PNR-enheden og/eller

Rigspolitiet, hvis betingelserne herfor efter de relevante databeskyttelses-

retlige regler efter en konkret vurdering er opfyldt.

4. Opbevaringsperiode

Advokatrådet

bemærker bl.a., at de oplysninger, som PNR-enheden frem-

over kan indhente via luftfartsselskaberne, kan omfatte en meget stor

mængde af oplysninger om personer, der ikke er mistænkt for at have be-

gået strafbare forhold, men som alene foretager en ordinær rejse til og fra

Danmark. Advokatrådet finder det i den forbindelse retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, at PNR-enheden kan opbevare PNR-oplysninger i 5 år. Advo-

katrådet finder ikke, at nødvendigheden af at opbevare PNR-oplysninger

vedrørende eventuelle uskyldige borgere er proportional med længden af

opbevaringsperioden.

Datatilsynet

anfører bl.a., at det ikke står Datatilsynet klart, hvordan en be-

varingsbestemmelse for PNR-systemet fra Rigsarkivet vil kunne udmøntes

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

i praksis. Datatilsynet går i den forbindelse ud fra, at der er tale om et lø-

bende register, hvor oplysninger i systemet løbende slettes i overensstem-

melse med lovforslagets frister i §§ 5 og 8. Datatilsynet anbefaler, at spørgs-

målet drøftes med Rigsarkivet. Datatilsynet bemærker i øvrigt, at Datatilsy-

net går ud fra, at opbevaringsfristen i lovforslagets § 8 alene gælder for så

vidt angår resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger, og at PNR-oplys-

ninger, der er modtaget efter lovforslagets § 12, således vil skulle overholde

opbevaringsfristen for PNR-oplysninger efter lovforslagets § 5.

Retspolitisk Forening

anfører bl.a., at en 5-årig slettefrist og en frist på 6

måneder for maskering forekommer uproportional, da det må formodes, at

der vil blive tale om et meget stort antal oplysninger, herunder oplysninger,

der ikke har værdi ved efterforskning af terrorhandlinger og grov kriminali-

tet. Foreningen foreslår, at oplysningerne inddeles i grupper af hits og no-

hits, som det kendes fra bekendtgørelse nr. 1080 af 20. september 2017 om

politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG). Op-

lysninger, der ikke medfører hits, bør således slettes senest efter 24 timer ef-

ter videregivelsen til PNR-enheden. Oplysninger, der medfører hits, men

som ikke giver anledning til videre relevante efterforskningsskridt, bør

pseudonymiseres, når dette er konstateret, og slettes efter 6 måneder.

Som det fremgår af afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal

den valgte opbevaringsperiode på 5 år ses i lyset af, at PNR-oplysninger

bør opbevares, så længe det er nødvendigt med henblik på at forebygge, op-

dage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, va-

retage PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af over-

trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og at varetage FE’s virksomhed

rettet mod forhold i udlandet.

Som følge af PNR-oplysningernes art og anvendelse er det nødvendigt, at

oplysningerne opbevares i tilstrækkelig lang tid til, at der kan foretages en

analyse, og at oplysningerne kan anvendes i forbindelse med efterforsknin-

ger. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslagets overordnede formål er

at imødegå terrorhandlinger og organiseret alvorlig kriminalitet. Der er

tale om kriminalitetsformer, der indebærer en større planlægning og forbe-

redelse, der strækker sig over længere tid. Væsentlige efterforskningsmæs-

sige hensyn taler derfor for en opbevaringsperiode på 5 år. Justitsministe-

riet finder på den baggrund, at den 5-årige opbevaringsperioden for PNR-

oplysninger er passende.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes herudover, at PNR-direktivet også forskriver en 5-årig slet-

tefrist for PNR-oplysninger.

Vedrørende bevaringsbestemmelser fra Rigsarkivet bemærkes, at det er

Rigsarkivet, som træffer beslutning om bevaring og kassation af PNR-enhe-

dens it-system. Justitsministeriet forudsætter, at PNR-enheden i forlængelse

af Rigsarkivets beslutning herom i relevant omfang drøfter eventuelle prak-

tiske spørgsmål med Rigsarkivet.

I forhold til opbevaring af PNR-oplysninger og resultatet af behandlingen

af PNR-oplysninger fra andre EU-medlemsstaters PNR-enheder bemærkes,

at lovforslagets § 5 alene regulerer opbevaringsperioden for PNR-oplysnin-

ger, der er modtaget fra luftfartsselskaberne, og at lovforslagets § 8 alene

regulerer resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger. Som det fremgår

af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2, finder reglerne i

lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger

(retshåndhævelsesloven) således anvendelse for så vidt angår slettefrister

mv. for de PNR-oplysninger, som PNR-enheden modtager fra PNR-enheder

i andre EU-medlemsstater.

5. Maskering af PNR-oplysninger

Datatilsynet

bemærker, at begrebet »maskering« ikke er et begreb, der fin-

des i de databeskyttelsesretlige regler. Derimod eksisterer begrebet »pseu-

donymisering«, der er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse) (databeskyttelsesforordningens) artikel 4, nr. 5. Datatilsy-

net henviser til, at det af lovforslagets § 7, stk. 1, fremgår, at PNR-oplysnin-

ger skal maskeres efter 6 måneder, mens det af afsnit 3.2 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget fremgår, at oplysningerne pseudonymiseres

ved maskering af en række oplysninger, der kan tjene til direkte eller indi-

rekte at identificere de passagerer, som oplysningerne angår. Datatilsynet

opfordrer på den baggrund til, at det i de specielle bemærkninger til § 7 præ-

ciseres, om der ved en maskering forstås det samme som en pseudonymise-

ring i databeskyttelsesforordningens forstand.

Som det fremgår af afsnit 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

formålet med lovforslaget bl.a. at skabe rammerne for en eventuel dansk til-

knytning til PNR-direktivet. Justitsministeriet bemærker, at begrebet »ma-

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

skering« derfor skal forstås i overensstemmelse med PNR-direktivets arti-

kel 3, nr. 10, hvoraf det fremgår, at dataelementer, der kan tjene til direkte

at identificere den registrerede, gøres utilgængelige for en bruger.

6. Udveksling af PNR-oplysninger

Datatilsynet

finder det uklart, om kravet om en strafferammen på mindst 3

års fængsel i forhold til grov kriminalitet i forbindelse med videregivelse af

PNR-oplysninger og resultatet af behandlingen af oplysninger med andre

EU-medlemsstater efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal være opfyldt i såvel

Danmark som den pågældende EU-medlemsstat, som oplysningerne vide-

regives til. Datatilsynet anmoder om, at dette præcises i bemærkningerne i

forhold til alle de bestemmelser i lovforslaget, der indeholder en straffe-

ramme. Herudover henstiller Datatilsynet til, at ordlyden af bestemmelsen

ændres, således at ordet »relevante« udgår. Datatilsynet henviser i den for-

bindelse til, at udtrykket ikke anvendes i de databeskyttelsesretlige regler.

Justitsministeriet henviser til, at grov kriminalitet efter PNR-direktivets ar-

tikel 3, nr. 9, skal defineres som de overtrædelser, der er opført på listen i

bilag II (lovforslagets bilag 2), og som kan straffes med frihedsstraf eller en

anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst

3 år i henhold til en medlemsstats nationale ret. Særligt i forhold til lovfor-

slagets § 16, stk. 1, bemærker ministeriet, at det fremgår af de specielle be-

mærkninger til bestemmelsen, at en videregivelse navnlig kan finde sted,

hvor PNR-enheden har identificeret en bestemt person til yderligere gen-

nemgang ved forhåndsvurderingen (efter lovforslagets § 10, nr. 1), f.eks.

ved et hit i politiets databaser, forud for personens rejse til en anden EU-

medlemsstat. Det vil således i forhold til videregivelse af PNR-oplysninger

og resultatet af behandlingen af sådanne oplysninger i disse tilfælde være

tilstrækkeligt, at kravet om en strafferamme på mindst 3 års fængsel i for-

hold til grov kriminalitet er opfyldt i Danmark.

I forhold til ordlyden af lovforslagets § 16, stk. 1, bemærker Justitsministe-

riet, at bestemmelsen svarer til PNR-direktivet artikel 9, stk. 1, hvoraf det

fremgår, at medlemsstaterne sikrer, at alle relevante og nødvendige PNR-

oplysninger eller resultatet af disse oplysninger videregives af denne passa-

geroplysningsenhed til de tilsvarende passageroplysningsenheder i de an-

dre medlemsstater.

7. Videregivelse af PNR-oplysninger til FE

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

anfører, at PNR-enheden efter lov-

forslagets § 15, stk. 2 og 3, efter anmodning fra FE skal videregive PNR-

oplysninger mv. til FE, hvis oplysningerne kan have betydning for vareta-

gelsen af FE’s virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Vedrørende PNR-

oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer må FE kun an-

mode om disse, hvis de vedrører bestemte personer, og de må antages at

have betydning for varetagelsen af FE’s virksomhed rettet mod forhold i ud-

landet. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at det efter tilsynets opfattelse

i de tilfælde, hvor FE anmoder om PNR-oplysninger vedrørende en bredere

kreds af kendte eller ukendte personer efter lovforslaget § 15, stk. 2, eksem-

pelvis alle passagerer, der har været ombord på en given flyafgang, nødven-

digvis må være PNR-enheden, der vurderer, om de pågældende PNR-oplys-

ninger helt eller delvist vedrører i Danmark hjemmehørende personer og så-

ledes kun vil kunne videregives til FE efter bestemmelsen i lovforslagets §

15, stk. 3. Tilsynet henviser i den forbindelse til, at FE ikke vil være i stand

til at vurdere, om PNR-oplysninger, som tjenesten endnu ikke har modta-

get, vedrører i Danmark hjemmehørende personer.

Efter lovforslagets § 15, stk. 2, skal PNR-enheden snarest muligt efter an-

modning fra FE videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlin-

gen af oplysningerne til FE, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan

have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold

i udlandet.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 2, vil

det være FE – og ikke PNR-enheden – der skal vurdere, om betingelsen for

videregivelse er opfyldt. FE vil i medfør af bestemmelsen både kunne ind-

hente oplysninger om konkrete kendte personer og en bredere kreds af

kendte eller ukendte personer, forudsat at der ikke er tale om personer hjem-

mehørende i Danmark.

Det følger således af lovforslagets § 15, stk. 3, at når PNR-oplysninger ved-

rører fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, kan FE alene an-

mode PNR-enheden om sådanne oplysninger, hvis der er tale om oplysnin-

ger om bestemte personer, og hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må

antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet

mod forhold i udlandet.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 3, vil

det være FE – og ikke PNR-enheden – der skal vurdere, om betingelsen for

videregivelse er opfyldt. Det forhold, at der efter den foreslåede stk. 3 alene

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

må indhentes oplysninger om »bestemte« personer, indebærer, at FE’s fo-

respørgsel efter denne bestemmelse skal være målrettet en eller flere kon-

krete personer.

Det er ikke en forudsætning, at FE kender navnet på den/de pågældende, så

længe tjenesten på anden vis kan målrette den relevante forespørgsel. Dette

kan eksempelvis være tilfældet, hvor FE ønsker at tilvejebringe PNR-oplys-

ninger om en bestemt i Danmark hjemmehørende rejseledsager til en af

FE’s øvrige målpersoner, forudsat at den pågældende ledsager må antages

at have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod for-

hold i udlandet.

8. Videregivelse af PNR-oplysninger til PET

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

anbefaler, at Justitsministeriet

præciserer, hvilke kategorier af oplysninger PNR-enheden efter lovforsla-

get forventes at videregive til PET, herunder særligt hvorvidt PNR-enheden

vil være forpligtet til at overføre alle indsamlede PNR-oplysninger, der op-

bevares efter lovforslagets § 5, når disse kan have betydning for varetagel-

sen af PET’s opgaver, eller om hensigten med bestemmelsen alene er, at

PNR-enheden videregiver PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen

af oplysningerne, når PNR-enheden behandler disse for PET efter lovforsla-

gets § 10, nr. 2.

Efter lovforslagets § 15, stk. 1, skal PNR-enheden snarest mulig videregive

PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til en re-

levant kompetent myndighed, der er angivet i bilag 3 til loven, eller PET

med henblik på, at myndigheden kan undersøge oplysningerne nærmere.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 1, in-

debærer dette, at PNR-enheden snarest muligt skal videregive 1) rene PNR-

oplysninger, 2) resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger efter lovfor-

slagets § 10, nr. 1, 2 og 4, eller 3) PNR-oplysninger eller resultatet af be-

handlingen af PNR-oplysninger fra PNR-enheder i andre EU-medlemssta-

ter, når det er nødvendigt i forbindelse med myndighedens eller efterret-

ningstjenestens opgavevaretagelse.

PET vil således kunne modtage PNR-oplysninger eller resultatet af behand-

lingen af sådanne oplysninger, når oplysningerne kan have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforsk-

ning af straffelovens kapitel 12 og 13.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Er oplysningerne ældre end 6 måneder og derfor maskerede efter lovforsla-

gets § 7, stk. 1, skal betingelserne i lovforslagets § 21, stk. 2, i forhold til vi-

deregivelse til PET være opfyldt, hvis fuldstændige (afmaskerede) oplysnin-

ger skal videregives til PET.

9. PET’s behandling af PNR-oplysninger

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

kan ikke anbefale at ophæve PET-

bekendtgørelsens § 8, stk. 5, som forudsat i lovforslaget. Hvis bestemmel-

sen ophæves, vil PET ifølge tjenesten, hvis tjenesten eksempelvis indhenter

oplysninger om alle passagerer, der har været ombord på en given flyaf-

gang, som udgangspunkt først skulle slette disse oplysninger, når der ikke i

forbindelse med undersøgelsen er tilvejebragt nye oplysninger inden for de

seneste 15 år, jf. PET-lovens § 9, stk. 1. Det gælder også, uanset om det al-

lerede på tidspunktet for indhentningen kunne have være fastslået, at dele af

oplysningerne ikke var af relevans for tjenestens opgavevaretagelse. Tilsy-

net anfører i den forbindelse, at det ikke kan forventes, at oprettelsen af en

ny PNR-enhed vil reducere mængden af PNR-oplysninger, der videregives

til PET.

Som det fremgår af afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

etableres der med lovforslaget en ny ramme for indhentelse af PNR-oplys-

ninger. Efter Justitsministeriets opfattelse adskiller PNR-oplysninger sig

ikke væsentligt fra de oplysninger, som PET i øvrigt behandler, og som er

omfattet af de almindelige slettefrister i PET-loven. Den nævnte bestem-

melse i PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 5, forventes på den baggrund efter

lovforslaget ophævet, når lovforslaget måtte træde i kraft.

Tilsynet med Efterretningstjenesternes høringssvar vil nu indgå i Justitsmi-

nisteriets videre overvejelser i forhold til den nævnte bestemmelse i PET-

bekendtgørelsen.

10. Øvrig lovgivning, der regulerer PNR-enhedens behandling af PNR-

oplysninger

Datatilsynet

finder, at det i lovforslagets bemærkninger bør præciseres,

hvilke af lovforslagets bestemmelser der indebærer en fravigelse af rets-

håndhævelseslovens regler, herunder om der er tale om en fravigelse, der

giver passagerer mv. en bedre retsstilling end efter retshåndhævelsesloven.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

bemærker vedrørende lov om Po-

litiets Efterretningstjeneste (PET) (PET-lovens) og lov om Forsvarets Efter-

retningstjeneste (FE) (FE-lovens) anvendelse på PNR-enhedens behandling

af personoplysninger bl.a., at det af de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 2, stk. 4, fremgår bl.a., at FE-lovens kapitel 5 om lovlig politisk virk-

somhed og kapitel 6 om indsigt finder anvendelse for så vidt angår PNR-en-

hedens behandling af personoplysninger for FE. Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne forudsætter i den forbindelse, at det samme vil være gældende

for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplysninger for PET,

selv om dette ikke fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets §

2, stk. 3. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at anvendelsen af bestemmel-

serne i PET-loven og FE-loven om indsigt i PNR-enheden vil medføre, at

bl.a. den indirekte indsigtsordning, der er gældende for PET og FE, tillige

vil være gældende for PNR-enheden, når enheden behandler personoplys-

ningerne for efterretningstjenesterne. Tilsynet anfører, at PNR-enhedens øv-

rige behandling af personoplysninger, f.eks. opbevaring af PNR-oplysnin-

ger efter lovforslagets § 5, derimod ikke vil være en del af indsigtsordnin-

gen, hvorfor tilsynet ikke vil foretage undersøgelse heraf.

Efter lovforslagets § 2, stk. 2, finder retshåndhævelsesloven og regler ud-

stedt i medfør heraf anvendelse, i det omfang PNR-enhedens behandling af

personoplysninger ikke er reguleret af bestemmelser i loven. Lovforslaget

indeholder bl.a. bestemmelser om opbevaring og maskering (kapitel 3) og

om behandling af PNR-oplysninger (kapitel 4), der går forud for reglerne i

retshåndhævelsesloven. Retshåndhævelsesloven supplerer i øvrigt bestem-

melserne i lovforslaget i relevant omfang. Som det fremgår af de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2, indebærer dette navnlig, at reg-

lerne i kapitel 4-7 og 13 i retshåndhævelsesloven vil finde anvendelse i for-

hold til behandlingen af personoplysninger i PNR-enheden.

Efter lovforslagets § 2, stk. 3, finder PET-loven og regler udstedt i medfør

heraf anvendelse, i det omfang PNR-enheden behandler personoplysninger

for PET, og behandlingen ikke er reguleret af bestemmelser i loven. Der

henvises i den forbindelse til, at lovforslaget bl.a. indeholder bestemmelser

om opbevaring og maskering (kapitel 3) og om behandling af PNR-oplys-

ninger (kapitel 4), der går forud for reglerne i PET-loven. Herudover sup-

plerer bestemmelserne i PET-loven lovforslaget i relevant omfang.

Efter lovforslagets § 2, stk. 4, finder FE-loven og regler udstedt i medfør

heraf anvendelse, i det omfang PNR-enheden behandler personoplysninger

for FE, og behandlingen ikke er reguleret af bestemmelser i loven. Der hen-

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

vises i den forbindelse til, at lovforslaget bl.a. indeholder bestemmelser om

opbevaring og maskering (kapitel 3) og om behandling af PNR-oplysninger

(kapitel 4), der går forud for reglerne i FE-loven. Herudover supplerer be-

stemmelserne i FE-loven lovforslaget i relevant omfang. Som det fremgår af

de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 4, indebærer dette, at

reglerne i kapitel 5 om lovlig politisk virksomhed og kapitel 6 om indsigt

mv. i FE-loven finder anvendelse for så vidt angår PNR-enhedens behand-

ling af personoplysninger for FE.

11. Tilsyn med PNR-enhedens behandling af personoplysninger for ef-

terretningstjenesterne

Tilsynet med Efterretningstjeneste

finder det hensigtsmæssigt, hvis det i

lovforslaget eller i lovforslagets forarbejder angives eksplicit, hvilke be-

stemmelser i lovforslaget tilsynet forudsættes at føre kontrol med, ligesom

dette er tilfældet for PET og FE i PET-lovens § 18 og FE-lovens § 15.

Efter lovforslagets § 22, stk. 2, er Tilsynet med Efterretningstjenesterne til-

synsmyndighed for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplys-

ninger for PET og FE. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til be-

stemmelsen, vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne kunne efterprøve

PNR-enhedens behandling af personoplysninger i forbindelse med vareta-

gelsen af PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af over-

trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 samt PNR-enhedens behandling

af personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske

personer i forbindelse med varetagelsen af FE’s virksomhed rettet mod for-

hold i udlandet.

Lovforslagets § 22, stk. 2, skal ses i lyset af, at Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne fører tilsyn med PET og FE. Det foreslås på den baggrund, at

Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med PNR-enhedens be-

handling af personoplysninger, der foretages som led i varetagelsen af ef-

terretningstjenesternes virksomhed. Reglerne om Tilsynet med Efterretning-

stjenesternes kompetence og opgaver i PET-lovens kapitel 9 og i FE-lovens

kapitel 7 finder derfor anvendelse i forhold til tilsynet med denne del af

PNR-enhedens behandling af personoplysninger.

III. Lovforslaget i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den

25. oktober 2018

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

I forhold til det lovudkast, der har været sendt i høring, indeholder lovfor-

slaget følgende indholdsmæssige ændringer:

Det er i lovforslaget præciseret, at ansvaret for at indsamle PNR-op-

lysninger med lovforslaget flyttes fra Skatteministeriet og Toldsty-

relsen til Justitsministeriet og Rigspolitiet.

Det er endvidere præciseret, at Rigspolitiet – når dette lovforslag

måtte træde i kraft – vil overtage ansvaret for Toldstyrelsens PNR-

system, der dermed vil være den it-løsning, som luftfartsselskaberne

efter lovforslaget i en overgangsperiode skal levere PNR-oplysnin-

ger til. Det er i den forbindelse i de specielle bemærkninger til be-

myndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 4, præciseret,

hvad justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan

fastsætte nærmere regler om, herunder at bemyndigelsesbestemmel-

sen forudsættes anvendt til at fastsætte regler om nødvendige tilpas-

ninger i forhold til behandlingen af PNR-oplysninger i overgangs-

perioden, hvor Rigspolitiet overtager ansvaret for Toldstyrelsens ek-

sisterende it-struktur og anvender denne til behandlingen af PNR-

oplysningerne.

Det er endvidere i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3,

stk. 4, præciseret, at Rigspolitiet i forbindelse med overdragelsen af

det eksisterende PNR-system indtræder i de aftaler, som Skattemi-

nisteriet og Toldstyrelsen måtte have indgået med private og offent-

lige parter i forbindelse med varetagelsen af Toldstyrelsens nuvæ-

rende opgaver med at modtage PNR-oplysninger fra luftfartsselska-

berne efter den gældende ordning.

Datatilsynets rolle som uafhængig tilsynsmyndighed er præciseret i

de specielle bemærkninger til lovforslagets § 22.

Det er præciseret i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 21,

stk. 6, at luftfartsselskabernes ret til kontradiktion i forbindelse med

rettens stillingtagen til, om afmaskerede PNR-oplysninger må vide-

regives fra PNR-enheden, kan tilgodeses ved f.eks. at lade selska-

berne afgive et generelt samtykke til videregivelsen eller ved at give

selskaberne adgang til at udtale sig i den konkrete sag inden for en

kortere frist, eksempelvis 3 hverdage.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren