Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 3. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer. (PNR-loven).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 15.11.2018. 1. behandling 27.11.2018. Betænkning 13.12.2018. Ændringsforslag nr. 19 af 17.12.2018 uden for betænkningen af justitsministeren (Søren Pape Poulsen). 2. behandling 18.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det er der. Fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg skylder et svar på det her. Vi har stillet en række spørgsmål, og de sidste svar er først kommet sent i går aftes. For Radikale Venstre er det vigtigt, at vi arbejder sammen i Europa om det her, men det er også vigtigt for os, at vi sikrer, at der er meget strikse regler for, hvornår man må overvåge. Derfor har jeg skullet bore mig lidt ned i det her lovforslag for at være helt sikker på, at regeringen ikke ligesom fik sneget et eller andet ekstra ind i forhold til direktivet. Men jeg har fået Justitsministeriets ord for, at der ikke er lagt noget oveni, altså for den del af lovforslaget, som er reguleret i direktivet, det, der f.eks. handler om, hvor lang tid man må opbevare oplysningerne, her er det en til en. Man har ikke fra regeringens side puttet ekstra ind.

For den del af direktivet, hvor det er op til os som land at beslutte os for, hvilken model vi gerne vil have, er det eneste nye, ud over at der nu kommer en ny PNR-enhed, at Forsvarets Efterretningstjeneste får muligheden for at følge danske statsborgere i den helt særlige situation, hvor en dansker rejser med en mistænkt udlænding. Det er aftalt i forsvarsforligskredsen. Dermed har vi altså fået regeringens ord for, at der ikke er lagt noget oveni, og det gør mig tryg som radikal. Derfor kan vi også stemme for det her lovforslag.

Jeg har et enkelt ønske til implementeringen. Vi har fået en henvendelse fra it-foreningen PROSA, som har en teknisk model til, hvordan man kan sørge for, at politiet alene får adgang til at følge udpegede personer, hvilket rent teknisk kan lade sig gøre ved at lave det, der hedder en privat fællesmængde, forkortet psi, som er en teknik, der gør det muligt for politiet at identificere den del af passagererne, som er på politiets liste over mistænkte, uden at politiet kan identificere de personer, der ikke er på listen, og uden at flyselskabet får adgang til politiets liste over mistænkte. Dermed vil politiet ikke kunne identificere den enkelte borger, der tager på forretningsrejse eller ferie, men alene kunne følge mistænktes færden, og derved vil der altså ske indgreb i langt færre uskyldige menneskers privatliv.

Jeg har spurgt justitsministeren om det her forslag og har fået et svar om, at politiet jo alene skal have adgang til PNR-oplysningerne i det omfang, oplysningerne er nødvendige. Dermed tænker jeg, at vi jo egentlig burde kunne finde hinanden i at kunne lave en teknisk løsning, som sørger for, at det bliver så afgrænset som overhovedet muligt, og derfor vil jeg gerne opfordre justitsministeren til, at man inddrager de relevante fagfolk i selve implementeringen af lovforslaget. De har jo nu engang meget større teknisk viden end os om, hvad der kan lade sig gøre, og når de viser en vej til, hvordan vi kan begrænse overvågning, så bør vi også følge den.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren netop på baggrund af de høringssvar, der er kommet fra bl.a. PROSA og IT-Politisk Forening osv., om man så stadig væk er tryg ved at stemme for, når der er så mange udeståender. Det her er jo et meget, meget voldsomt forslag, som kommer til at medføre en meget stor overvågning af os alle sammen som borgere. Derfor synes jeg, at alle de udeståender, der stadig væk er omkring netop implementeringen, burde gøre, at man sagde: Derfor skal der stemmes nej. Så må man komme med et lovforslag, hvor der også er gjort rede for alle de ting, der kunne gøre det her en anelse bedre. Så hvordan kan man være tryg, når man ikke aner, om der bliver taget stilling til noget af det her i implementeringen?

Værsgo.

Det er vigtigt for os i Radikale Venstre, at vi arbejder sammen i Europa på det her punkt, og derfor er det jo også vigtigt, at vi i Danmark laver den lovgivning, der skal til, for at vi kan være med. Det er rigtigt, at hvis der havde siddet en radikal justitsminister, så kunne vi have arbejdet det her meget mere igennem, før vi skulle trykke på den grønne knap. Det gør der ikke, og derfor er min opfordring til regeringen, at man arbejder videre med det her i den konkrete implementering.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Det er godt med et stærkt samarbejde i Europa, men implementeringen i f.eks. Danmark er jo ikke noget, som de andre europæiske lande er med i samarbejdet om. Det sker her i Folketinget, det er regeringen, der har taget nogle valg. Har man virkelig så meget ro i maven, at man siger, at man håber, at det kommer til at lykkes med en ordentlig implementering? Man kunne jo godt have sagt nej til det her og sørget for, at vi faktisk fik det implementeret, så man tog højde for de bekymringer, som ordføreren selv stod og læste op. Jeg bliver bare nødt til at høre: Har man helt ro i maven i Radikale Venstre i forhold til den øgede overvågning, der sker med det her forslag?

Værsgo.

Jeg har ro i maven, i forhold til at jeg har fået det klokkeklare svar fra Justitsministeriet, at der ikke er lagt noget oveni. Det var den første vigtige ting. Så er der det andet spørgsmål, der handler om, hvordan man så implementerer det konkret. Der lægger vi stor vægt på, at man finder en teknisk løsning, der gør, at vi ikke kommer til at overvåge uskyldige mennesker. Det er derfor, jeg siger meget tydeligt til Justitsministeriet og til justitsministeren, at jeg synes, det er vigtigt, at de inddrager de fagfolk, der er på området, til at lave den rigtige tekniske løsning.

Tak, og så er det hr. Kenneth Kristensen Berth.

Tak for det. Jeg synes jo, at det er sådan med stigende undren, at man lytter til den radikale ordfører. Det lyder, som om Det Radikale Venstre er imod overvågning, og det er jo sådan set fint. Det kan Radikale Venstre være, men når det så er EU, der siger, at vi skal have overvågningen, så er det okay, og så er det afgørende element for Det Radikale Venstre, at der ikke bliver lagt noget oveni fra dansk side, for lige så snart der så måtte blive lagt det mindste oveni fra dansk side, så ville det være et problem for Det Radikale Venstre. Er det ikke et lidt besynderligt synspunkt at indtage? Kan det i virkeligheden ikke koges ned til, at hvad end EU gør, er det det rigtige?

Værsgo.

Det kan godt være, at det er en overraskelse for Dansk Folkeparti, men EU er ikke sådan noget hu hej, som der så bare lige pludselig dumper ting ud fra. Det er jo politikere som os, der har siddet og vedtaget det. Vi har selv haft radikale med i arbejdet, og derfor står vi jo også på mål for de aftaler, som vi har indgået. Det gør vi i Folketinget, det gør vi også i Europa-Parlamentet.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Det lyder jo, som om fru Lotte Rod har den opfattelse, at det her er noget helt nyt. Det er det jo ikke. Vi har jo haft et PNR-register i Danmark i årevis. Det her handler jo bare om, at vi tilpasser de interne danske regler til, at de kan gå sammen med det PNR-system, som man opretter i EU-regi.

Det er også derfor, at jeg simpelt hen ikke forstår, at Det Radikale Venstre har den der automatreaktion, der går ud på, at hvis bare det er noget, der kommer fra EU, jamen så er det okay, men skulle vi finde på at lægge et eller andet til herhjemme, så er det bare, uanset hvad det måtte være, pr. definition dårligt. Hvordan kan det være, at det, man fra EU's side laver, pr. definition er godt, og at det, vi laver i Danmark, pr. definition så må være noget skidt? Jeg kan simpelt hen ikke forstå det. Det giver ikke mening. Det er ikke logisk oppe i mit hoved, medmindre man fuldstændig har deponeret sin politiske handlekraft i Bruxelles. Det er så en mulighed, som jeg heller ikke vil mistænke Det Radikale Venstre for at undlade at benytte sig af.

Værsgo.

Men jeg tror, det der siger mere om, hvordan Dansk Folkeparti tænker om EU, end det siger noget om Radikale Venstre. Altså, for os er EU ikke noget bestemt. Det er da lige så politisk, som Folketinget er, og derfor er det klart, at vi jo vil være mere enige i det, som ligger tæt på radikal politik, end vi vil være enige i noget, der ligger langt væk fra radikal politik. Det gælder, uanset om det er i Folketinget eller det er i EU.

Derfor er min pointe her i dag: Radikale Venstre ønsker meget, meget strikse regler for, hvornår man kan overvåge folk. Vi ønsker ikke et overvågningssamfund, og derfor har det været vigtigt for os at sige, at vi skal leve op til det, der skal til, for at vi kan være sammen med de andre EU-lande om det, men vi ønsker ikke, at regeringen skulle bruge den her mulighed for at snige ekstra overvågning ind ad bagdøren. Der har jeg fået det klokkeklare svar fra Justitsministeriet, at der ikke bliver lagt noget oveni, og det synes vi er godt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

På grund af retsforbeholdet er det her jo en parallelaftale. Vi kunne, som ordføreren også siger, have indrettet os på mange forskellige måder, også med det udmærkede forslag, der lige blev skitseret heroppefra. Og derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man i noget, der er et så vidtrækkende forslag – alle menneskers flyrejser, hvad man spiser, hvem man rejser med, hvor man rejser hen, kreditkortoplysninger – samler alting for alle mennesker. Man kunne have lavet en meget mere specifik model for, hvem det er, man eventuelt mistænker. Det er ikke det, man gør her, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, at Radikale Venstre bakker op om det her.

Værsgo.

Vi bakker op om det her forslag, fordi vi synes, det er vigtigt, at vi i Danmark arbejder sammen med de andre europæiske lande. Derfor er det også vigtigt, at vi får en lovgivning, der gør, at vi kan være sammen med de andre lande om det. Og så er der nogle tekniske muligheder for at sørge for, at man ikke kommer til at overvåge flere mennesker end højst nødvendigt. Og det er der nogle eksperter, der har langt mere styr på, end vi har som politikere. Og derfor er min opfordring til justitsministeren, at man skal sørge for at inddrage dem, når man laver den konkrete implementering af forslaget.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Al respekt for fru Lotte Rods opfordring, men ministeren har jo tydeligvis ikke tænkt sig at følge den. Altså, ellers havde man vel sagt: Det er da en rigtig god idé, det vil vi tage med i arbejdet. Det siger ministeren tydeligvis ikke, og lige præcis på det her område har jeg ingen tillid til den nuværende regering eller den nuværende justitsminister i forhold til at sikre folks grundlæggende ret til privatliv, hvis man ikke er konkret mistænkt for noget. Det har vi set igen og igen med logningsregler osv.

Vi har et retsforbehold, og vi kunne have lavet en parallelaftale, der var meget, meget specifik, i forhold til at man kun går efter nogen, når der er en konkret mistanke. Det her er masseovervågning af alle borgere. Det siger de i IT-Politisk Forening, PROSA og hos alle, der har forstand på det.

Tak, og værsgo.

Man kan jo grundlæggende have to tilgange til politik. Man kan have det sådan, at hvis man ikke får det lige præcis sådan, som man gerne vil have det, så stiller man sig uden for og er imod. Eller man kan have den holdning, som jeg tror de fleste i Radikale Venstre ligesom brænder for, nemlig at man bider sig fast i bordet og prøver, så godt man kan, at trække det så langt i en retning, som man kan. Og for os i Radikale Venstre er det ikke en løsning at stemme nej, for så er der ikke noget. Altså, vi skal have lovgivningen på plads, for at vi kan arbejde sammen med de andre lande om det her.

Så er jeg helt enig med SF i, at vi jo må holde justitsministeren fast på det. Vi må sørge for, at de konkrete løsninger, man finder, rent faktisk lever op til det princip, som justitsministeren jo også siger i sit svar til mig, nemlig at man alene skal have adgang til oplysninger i det omfang, det er nødvendigt.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 90 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 18 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.