Det sidste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer. (PNR-loven).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 15.11.2018).

Vi åbner igen forhandlingen med hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre dansk politi hurtig og systematisk adgang til passageroplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet. Vores almindelige politi har i dag ikke systematisk adgang til de her oplysninger. Med dette forslag vil vi, som det også er tilfældet med politiet i de øvrige EU-medlemslande, give politiet adgang til at anvende passagerlisteoplysninger. Vi skal have skabt en samlet retlig ramme for myndighedernes indsamling af de her oplysninger.

Grundet vores EU-retsforbehold finder det såkaldte PNR-direktiv, der gør det muligt at tilgå passageroplysninger, ikke anvendelse i Danmark. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative og den daværende regering anmodede i 2016 Europa-Kommissionen om at indlede forhandlinger om dansk tilknytning til PNR-direktivet. I dag har PET, Forsvarets Efterretningstjeneste og Toldstyrelsen adgang til PNR-oplysninger. Det vil vi med dette lovforslag sikre de også har fremover.

PET vurderer, at adgangen til PNR-oplysninger er afgørende for den forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod bl.a. terrorisme. Adgangen kan give oplysninger om, om personer med mulig tilknytning til terrorvirksomhed er på vej til eller fra Danmark. Adgangen til PNR-oplysninger styrker også Forsvarets Efterretningstjenestes muligheder for at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Endelig anvendes PNR-oplysninger også i forbindelse med toldkontrol og kan bruges i indsatsen mod f.eks. narkotikasmugling. Det er naturligvis afgørende, at PNR-oplysningerne opbevares og håndteres på forsvarlig vis. Det vil vi i Socialdemokratiet have fokus på i udvalgsbehandlingen.

På den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til hr. Lars Aslan Rasmussen. Så er det hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nå, jeg var lige ved at tro, at jeg skulle have resttiden fra hr. Lars Aslan Rasmussen, men det ser ud til, at jeg får en ny tid her.

Nærværende lovforslag tjener det formål at tilpasse det danske system med indsamling af PNR-oplysninger til det fælleseuropæiske system. Det indebærer bl.a., at oplysningerne fremadrettet ikke vil blive indsamlet af toldmyndighederne, men derimod af Rigspolitiet i en nyoprettet PNR-enhed.

Da danskerne i 2015 klogelig valgte at fastholde det danske rets- og udlændingeforbehold ved en folkeafstemning, tilkendegav Dansk Folkeparti allerede forlods, at vi ønskede, at der blev etableret en aftale om fortsat dansk deltagelse i Europol, Eurojust og det europæiske PNR-register. Ingen af forholdene var på daværende tidspunkt endeligt afklaret fra europæisk side. Danmark har nu indgået en aftale om fortsat deltagelse i Europol, hvor vi i forrige uge havde den anden redegørelsesdebat herom. For så vidt angår Eurojust, er forordningen nu vedtaget, og regeringen har formelt fremsat ønske om en parallelaftale. Og så har vi altså endelig PNR-registreret, hvor vi med dette lovforslag tager et skridt i retning af indgåelse af en international aftale om dansk tilknytning til EU's PNR-direktiv.

Danmark begyndte for flere år siden at indsamle oplysninger om flypassagerer. Allerede i dag har PET, FE og Toldstyrelsen således adgang til PNR-oplysninger, men med det fælleseuropæiske system og ønsket om at tilknytte det danske hertil er der behov for en række tilpasninger. Formålet med indsamling af oplysninger er først og fremmest at kunne imødegå terrorisme ved at afdække mistænkelige rejsemønstre og vurdere, om personer med forbindelse til international terrorisme kan være på vej mod Danmark. Udveksling af sådanne oplysninger på tværs af Europa kan således være afgørende for imødegåelsen af terrorangreb og anden alvorlig kriminalitet.

PET's og FE's adgang til PNR-oplysninger forbliver uændret i forhold til den nugældende ordning. Dog øges FE's adgang, så FE også får mulighed for at indhente oplysninger om danske statsborgere. Samtidig har Justitsministeriet forsikret, at toldmyndighederne, der jo hidtil har indsamlet oplysningerne, fortsat får mulighed for at anvende oplysningerne med henblik på at vurdere, hvilke passagerer der skal gennemgå et særlig grundigt tjek i lufthavnen. Endelig får politiet mulighed for at anvende oplysningerne til bekæmpelse af grov kriminalitet.

I Dansk Folkeparti er vi også tilfredse med, at der bliver givet mulighed for i hastetilfælde at videregive PNR-oplysninger til en anden EU-medlemsstat umiddelbart og uden at fremsætte en begrundet anmodning, så der kan handles hurtigt i forhold til et øjeblikkeligt opstået problem.

Dansk Folkeparti er således grundlæggende tilfreds med lovforslaget, der fastholder de gode erfaringer med det danske PNR-register og tilpasser dem til en situation, hvor der også i de øvrige EU-lande vil være fungerende registre.

Tak til hr. Kenneth Kristensen Berth. Så er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis nævne, at jeg tillige taler på vegne af hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti. Europa-Parlamentet og Rådet indgik i 2016 et direktiv om PNR-oplysninger til forebyggelse og efterforskning af terrorhandlinger og grov kriminalitet – det, der hedder PNR-direktivet. I maj 2016 har regeringen efter aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Radikale og Konservative med mandat fra Europaudvalget anmodet Kommissionen om at indlede forhandlinger om dansk tilknytning til det her direktiv. Det forudsætter, at der bliver etableret en tilsvarende ordning i Danmark, og det er det, forslaget her danner rammerne for.

Det, der etableres i henhold til forslaget, er et kontor under rigspolitiet, og til det kontor skal luftfartsselskaberne indrapportere deres oplysninger om rejsende, jævnfør det bilag, der er, dvs. bl.a. rute, medrejsende, betaling, kreditkortbetaling, placering i flyet osv. osv. Kontoret, det, man populært kalder PNR-enheden, kan herefter videregive de oplysninger til relevante myndigheder, herunder politiet, FE, PET, SKAT og under visse omstændigheder også udenlandske efterretningstjenester. I det omfang, en person er mistænkt, skal det vel at mærke være i forbindelse med, at en person er mistænkt for grov kriminalitet – noget, der også er oplistet i et bilag til lovforslaget.

Der er i vidt omfang tale om at skabe retlige rammer for de muligheder, som myndighederne allerede har i dag for at etablere et fælles kontor. Så vidt jeg kan se, ser det dog ud til, at politiet i hvert fald rent praktisk får bedre muligheder, end de har i dag, altså det almindelige politi for efterforskning af forbrydelser, og det kan vi jo ikke have noget imod.

Med de bemærkninger skal jeg meddele, at Venstre kan tilslutte sig forslaget.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at alle selvfølgelig gerne vil bekæmpe kriminalitet, og at alle selvfølgelig gerne vil bekæmpe terror. Det tror jeg sådan set ikke der er nogen der ikke vil. Problemet med det her lovforslag er, at det betyder, at vi alle sammen skal betale en rigtig høj pris. Det her lovforslag betyder nemlig, at retten til privatliv kommer til at blive krænket, og at vi vil se en meget større masseovervågning af flypassagerer. Jeg synes, at det her lovforslag netop er masseovervågning, fordi det betyder, at politiet nu skal begynde at overvåge det, hvis man tager en weekendtur til Paris, eller hvis man tager på ferie et eller andet bestemt sted hen, hvor politiet måske ofte ser nogle andre rejse hen. Det er en meget stor mængde informationer, som PNR-enheden nu fremover vil kunne hente, om personer, som ikke er mistænkt for noget som helst, men som bare tager ud og rejser.

Jeg synes også, at der, når man læser høringssvarene, er meget stor bekymring for det her lovforslag. Datatilsynet påpeger f.eks., at det øger risikoen for ikkeproportionale indgreb i retten til privatliv. Retspolitisk Forening påpeger, at rammerne jo sådan set allerede eksisterer i dag, og det er jeg enig med dem i. Jeg synes, at det her lovforslag er et udtryk for en meget problematisk masseovervågning, som jeg ikke er interesseret i vi har i et demokratisk samfund som Danmark. Jeg er meget bekymret for, at det her betyder et rigtig stort indgreb i retten til privatliv, at politiet nu skal til at bruge deres ellers dyrebare tid på at overvåge folk, som bare tager på en helt almindelig ferie. Derfor kan vi i Enhedslisten ikke støtte det her lovforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliance, og det er fru Christina Egelund. Værsgo.

Mange tak. Nu skal jeg jo lade være med hele tiden at lade min ordførertale berige eller belaste af, hvad man nu skal sige, den foregående ordfører, for vi taler jo efter partiernes størrelsesorden, og derfor taler jeg altid efter Enhedslisten. Og det er, når vi diskuterer retspolitik, jo sådan set nogle gange en spændende oplevelse, for nogle gange er der konstellationer, som man ikke lige havde set komme.

Det her lovforslag slår jo midt ned i et dilemma, som vi igen og igen står i i den tid, vi lever i, nemlig hensynet til på den ene side retten til privatliv, retten til ikke at lade sig overvåge eller unødigt registrere, og på den anden side hensynet til også at drage nytte af bedre muligheder for myndighederne til at efterforske, opklare og i bedste tilfælde forhindre hård kriminalitet og terrorangreb. Det er jo et dilemma, som vi står i, når vi taler om logning, om overvågning i det hele taget, og også her, når vi nu taler om PNR. Jeg synes, at vi nu skal vende tilbage til den foregående ordfører. Jeg synes, at den foregående ordfører meget fint beskrev den ene side af dilemmaet, nemlig hensynet til retten til privatliv, men fuldstændig udelukker det modsatrettede hensyn, nemlig hensynet til at det sådan set også er meget rart at leve i en verden, hvor vi i højere omfang end i dag er fri for organiseret kriminalitet og terror, og det er jo de to hensyn, som vi hele tiden skal forsøge at navigere i. Og det er jo egentlig bare for at sige, at vi fuldstændig er med på de dilemmaer, som ligger i det her lovforslag.

Når vi fra Liberal Alliances side støtter det her lovforslag, er det, fordi jeg faktisk synes, at det er lykkedes at ramme lige præcis de to modsatrettede hensyn rigtig, rigtig fint. På den ene side får den her nyoprettede PNR-enhed, som man vil oprette under Rigspolitiet, effektive værktøjer, når det kommer til både at efterforske, men forhåbentligvis også standse mennesker, som har noget kriminelt i ærmet, og på den ene side mener jeg, at vi har hegnet det ind retssikkerhedsmæssigt på en måde, som gør, at det er fuldt forsvarligt. F.eks. er det sådan, at oplysninger, som er 6 måneder gamle eller derover, op til de 5 år, som man må opbevare dem, kan politiet ikke bare bede om at få dem udleveret, fordi de synes, at det kunne være rart. Der skal man faktisk spørge en dommer og altså have en retskendelse i hånden. Så det er jo ikke sådan, at det med det her lovforslag bare flyder alle mulige steder med private oplysninger om vores alle sammens færden. Det er faktisk hegnet ind, synes jeg, også som liberal, på en retssikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Med det skal jeg sige, at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til fru Christina Egelund. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Det er altid helt afgørende for ikke at blive set på som en fantast eller en, der ikke har forstået sammenhængen, at man netop identificerer de dilemmaer, der er i sådan et lovforslag som det her, og der vil jeg da også sige, i og med at vi er ret kritiske over for det fra Alternativets side, at vi også vil terror til livs. Vi vil heller ikke have, at der er folk, der kan komme til Danmark og gør noget, der er skidt for os, og derfor skal vi give politiet og efterretningstjenesten de bedst mulige muligheder for at sikre os mod kriminalitet.

Vi kan så sige, at vi nok også skulle sige ja til det her forslag, hvis vi antager, at der er ræson i, at der er nogen, der har bedt om, at man skulle have de her forstærkede muligheder for at gå passagerlisterne igennem. Balancen og proportionaliteten i forslaget synes vi dog er skæv, selv om jeg i den grad er enig i, at det er en forbedrende instans, at der skal en dommerkendelse til, hvis oplysningerne er mere end 6 måneder gamle; det synes jeg er prisværdigt man har fået med. P.t. er vi dog stadig væk imod forslaget, og det er det generelle skred, vi ser, i forhold til overvågningen af danskernes liv i disse år, i det godes tjeneste, altså for at beskytte os som nation og som enkeltindivider, men her synes vi godt nok, at det er i utrolig lang tid, man skal beholde de data. Er det 5 år, der står i teksten? På tværs af borgere, der tager på en flyrejse, er det virkelig, virkelig mange data om folk, der overhovedet ikke har begået noget kriminelt. Hvis det gavner sikkerheden, er det jo prisværdigt, at man tager det initiativ, men vi synes, at det er på kanten og faktisk lidt over kanten, i forhold til om det er fornuftigt.

Samtidig er der nogle høringssvar, som jeg først lige har set er tikket ind for et par timer siden, og som jeg godt lige vil nærstudere, inden vi kommer med vores endelige beslutning. Men som udgangspunkt er vi imod lovforslaget. Og noget af det, jeg hæfter mig ved, er, at IT-Politisk Forening også synes, at det faktisk ikke helt lever op til det, man har på europæisk plan, og det behøver det heller ikke, i og med at vi ikke har sagt ja – vi har jo et retsforbehold – men det er i hvert fald noget af det, jeg vil grave i under udvalgsbehandlingen. Men som udgangspunkt er vi imod lovforslaget fra Alternativets side.

Tak til hr. René Gade. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Som liberal er det med at holde tungen lige i munden med det her forslag. For på den ene side har Radikale Venstre spillet en rolle i hele det europæiske arbejde, og vi synes, det er vigtigt, at der er fælles regler på området, men omvendt deler jeg også de bekymringer, der er rejst i høringssvarene, for, om det her fører til en unødvendig overvågning. Bl.a. skriver Retspolitisk Forening, at der ikke er behov for overimplementering, og IT-Politisk Forening skriver om nogle analyser, som ligger ud over direktivet. Noget af det har Justitsministeriet svaret på, men det er en lille smule svært for mig at gennemskue, og derfor vil jeg bruge udvalgsbehandlingen på at få boret ud, hvad det er for nogle elementer, som er nødvendige for den danske PNR-ordning, og hvilke elementer der i givet fald ligger ud over og er overimplementering. Svarene på det vil jo så få betydning for, hvor vi så stiller os henne, for det er vigtigt for os, at vi ikke kommer til at overvåge mere end nødvendigt.

Tak til fru Lotte Rod. Den næste i rækken er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

SF ville faktisk kunne støtte regeringen, hvis man bare lagde op til at implementere selve PNR-direktivet. For i PNR-direktivet er der taget højde for retssikkerhed og en række forbehold for databeskyttelse, herunder databeskyttelsesforordningen. Men det er ikke det, der ligger på bordet, og problemet er, at regeringens lovforslag umiddelbart både strider mod PNR-direktivet, EU's charter om grundlæggende rettigheder, databeskyttelsesforordningen og menneskerettighedskonventionen, som påpeget af bl.a. Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Datatilsynet m.fl. I forhold til menneskerettighedskonventionen griber lovforslaget ind i retten til privatliv, og i forhold til selve PNR-direktivet er det primære problem, at man vil lade både PET og FE få adgang til alle oplysninger i den foreslåede PNR-enhed, der vil skulle etableres i Rigspolitiet.

Da PET og FE ikke er omfattet af EU-retten, vil oplysningerne ikke været underlagt EU's krav til databeskyttelse. Det vil sige, at PET og FE f.eks. ikke skal fremlægge begrundede anmodninger, men kan modtage PNR-oplysninger, alene hvis det kan have betydning for henholdsvis PET's opgaver med forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 og FE's opgaver med varetagelse af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet. I forhold til opbevaring af oplysninger skal PNR-enheden ifølge direktivet desuden maskere PNR-oplysninger, når de opbevares af PNR-enheden efter 6 måneder. Men med lovforslaget har PET og FE også adgang til disse oplysninger, herunder adgang til afmaskering på væsentlig lempeligere vilkår, end hvad PNR-direktivet tillader for kompetente myndigheders adgang til maskerede PNR-oplysninger. Og der er med lovforslaget ingen krav om, at PET og FE sletter oplysningerne. Derfor kan PET og FE lave parallelle PNR-registre helt uden om EU-rettens standarder.

Regeringens lovforslag er markant ringere for retssikkerheden og databeskyttelsen end EU's PNR-direktiv. Derudover kan det undre, at regeringen netop har fremsat et forslag, som strider mod EU-retten, når formålet netop er at lave en parallelaftale med EU. Det er besynderligt at forvente, at andre EU-medlemsstater skal videregive PNR-oplysninger til den danske PNR-enhed, hvis oplysningerne fra den danske PNR-enhed kan videregives til PET og FE på betingelser, som ikke overholder EU-rettens regler om databeskyttelse.

SF kan ikke støtte lovforslaget.

Vi siger alligevel tak til SF's ordfører. Så er vi nået til justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for debatten om lovforslaget, der har til formål at give politiet systematisk adgang til PNR-oplysninger. I en tid, hvor den alvorlige kriminalitet bliver mere og mere grænseoverskridende, har EU-samarbejdet særlig på politiområdet afgørende betydning for dansk politis muligheder for at kunne gribe ind i tide. Samarbejdet giver betydelig merværdi sammenlignet med en situation, hvor Danmark stod alene i kampen mod organiseret international kriminalitet. Og det er regeringen ikke alene om at mene. For et par år siden bad den daværende V-regering nemlig med mandat fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative om en dansk tilknytning til det såkaldte PNR-direktiv, som Danmark ikke er omfattet af på grund af retsforbeholdet.

Direktivet skaber et egentligt samarbejde, der standardiserer den måde, som PNR-oplysningerne bruges på af retshåndhævende myndigheder i EU i kampen mod terror og grov kriminalitet. Direktivet er med til at sikre, at landene i EU hurtigere deler oplysninger med hinanden og med Europol, og at kvaliteten af oplysningerne er høj. Vi ved endnu ikke, om Danmark kan få forhandlet en PNR-aftale hjem, men en dansk tilknytning til PNR-direktivet kræver grundlæggende, at Danmark etablerer en PNR-ordning lig den europæiske i PNR-direktivet. I den forbindelse er dette lovforslag et vigtigt skridt i den retning. Uagtet om vi kan få lov til at deltage i det europæiske PNR-samarbejde, er det i min optik helt afgørende, at dansk politi har de bedste vilkår for at efterforske grov og organiseret kriminalitet.

En systematisk adgang til PNR-oplysninger kan give politiet indsigt i, hvor en mistænkt person er eller er rejst hen, ad hvilken rute og sammen med hvem, med henblik på at identificere medgerningsmænd, leverandører og bagmænd, der har forbindelse til den mest alvorlige organiserede kriminalitet i Danmark. Det vil altså være et værdifuldt værktøj for politiet at få belyst kriminelles rejsemønstre ved hjælp af PNR-oplysninger. Det gælder ikke kun i efterforskningen af konkrete sager, men også i forhold til mere generelle analyser, der bl.a. viser mønstre og tendenser i forbindelse med specifikke typer af grænseoverskridende kriminalitet, og det er et værktøj, som dansk politi har stærkt behov for i en tid, hvor alvorlig kriminalitet begås på tværs af grænserne. Derfor mener jeg, at vi skal stille dette værktøj til rådighed for politiet. Efterretningstjenesterne har allerede i dag adgang til PNR-oplysningerne. Det har de via Toldstyrelsen.

Med dette lovforslag lægges der som sagt op til at etablere en PNR-ordning lig den europæiske i PNR-direktivet. Med lovforslaget ændres den nuværende PNR-ordning, hvor PNR-oplysninger modtages af Toldstyrelsen, så der etableres en ny PNR-enhed i Rigspolitiet. PNR-enheden skal agere som et knudepunkt for de PNR-oplysninger, der modtages fra flyselskaberne, EU-landene og tredjelande. Politiet og Toldstyrelsen får alene adgang til PNR-oplysninger om en person, hvis der er grund til at tro, at den pågældende kan være involveret i terrorhandlinger eller grov kriminalitet, der kan straffes med mindst 3 års fængsel. Efterretningstjenesterne sikres med forslaget fortsat adgang til de oplysninger, tjenesterne har behov for. Myndighederne vil altså alene få adgang til de her oplysninger, når det drejer sig om alvorlige former for kriminalitet.

En adgang til at indsamle og behandle oplysninger om borgerne bør naturligvis gå hånd i hånd med databeskyttelsesregler, der sikrer, at oplysningerne behandles korrekt. Det synes jeg også er tilfældet i dette lovforslag. Det vil nemlig være forbudt at indsamle personfølsomme oplysninger, og så skal PNR-enheden sørge for, at PNR-oplysninger fra flyselskaberne maskeres efter 6 måneder og slettes efter 5 år. Oplysninger bliver altså bevaret i PNR-enhedens database i 4½ år, uden at PNR-enhedens medarbejdere kan identificere personer knyttet til oplysningerne. Medarbejderne i PNR-enheden kan alene få adgang til de maskerede identitetsoplysninger, når en helt særlig procedure er blevet fulgt. Derudover er der krav om en dommerkendelse, hvis afmaskerede oplysninger skal videregives af PNR-enheden til andre myndigheder.

Så vil reglerne i henholdsvis retshåndhævelsesloven, PET-loven og FE-loven i øvrigt sætte rammerne for sikkerheden i forbindelse med PNR-enhedens behandling af oplysninger, afhængigt af hvilken myndighed der behandles oplysninger fra. Herudover bliver Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne naturligvis ansvarlige for at føre tilsyn med, hvordan oplysningerne behandles af PNR-enheden.

Med dette lovforslag lægges der altså op til, at politiet i tråd med politiet i de øvrige EU-lande får en hurtig og effektiv adgang til PNR-oplysninger til brug for bekæmpelse af den mest alvorlige organiserede kriminalitet.

Som en række af høringssvarene og debatten i dag viser, kan man selvfølgelig have forskellige holdninger til elementerne i den foreslåede ordning. Der har vi jo i hvert fald i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og den vil jeg se frem til, mulighed for at besvare nogle af de mange spørgsmål, der kan rejses om de valg, der er truffet, om enkelte elementer i ordningen. Tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Der kan jo være rigtig gode argumenter for at gennemføre PNR-direktivet, men hvad er regeringens begrundelse for at gå så langt ud over de grænser, som PNR-direktivet lægger op til? Og hvad er ministerens respons på, at både Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Datatilsynet m.fl. påpeger, at det her går langt ud over og griber langt mere ind i menneskers privatliv end selve PNR-direktivet? Hvad er pointen i det?

Ministeren.

Jamen det vil jeg meget gerne svare på, også gerne skriftligt. Jeg vil næsten opfordre til, at man også kommer med det spørgsmål skriftligt, for det er ikke Justitsministeriets tilgang til det her. Altså, man er ikke enig i, at man går langt ud over PNR-direktivet. Det, der jo ligger, er, at hvis vi skal have en chance for at få en aftale om PNR-oplysninger, skal vi lave en lov i Danmark, som ret direktivnært implementerer PNR-direktivet, altså så den ligner direktivet. Vi har gjort det meget tæt på, og det er begrundelsen for det.

Jeg synes, det vil være rigtig godt at få det opklaret. Vi kan sende nogle papirer over, der viser det. Vi er simpelt hen ikke enige i de påstande, der er kommet, om, at vi er langt ud over PNR-direktivet i det her lovforslag; det mener vi ikke vi er.

Tak. Hr. Karsten Hønge.

Ja, det får vi jo så en chance for at få opklaret under udvalgsarbejdet. For hvad skulle dog drive andre EU-medlemsstater til at aflevere PNR-oplysninger til vores PNR-enhed, hvis de kan videregives til PET og til Forsvarets Efterretningstjeneste på betingelser, som ikke overholder EU-rettens regler om databeskyttelse? Altså, hvordan kan man forestille sig, at man kan få andre lande til at give os oplysninger, som vi ikke håndterer på måder, der overholder EU-retten?

Ministeren.

Men PET og FE har jo allerede mulighed for at tilgå de oplysninger i dag, det foregår bare ad anden vej – og derfor giver det jo god mening at få det skrevet sammen. Så jeg er simpelt hen ikke enig i, at vi nu åbner en port for, at andre lande kan give os oplysninger, der kan bruges i et helt andet omfang, end man kan i andre europæiske lande. Og det synes jeg vi får rigtig god lejlighed til at gøre klart under udvalgsdebatten, for jeg har jo også en interesse i, at der ikke svæver nogen usikkerhed derude om, hvad der egentlig er op og ned i det her.

Tak. Så er det hr. René Gade.

Jamen i bund og grund er jeg bare glad for at få den tilkendegivelse, at vi måske kan nærme os hinanden i udvalgsarbejdet med svar på spørgsmålene. For jeg har også som hr. Karsten Hønge studset over, at det tilsyneladende i manges øjne, i mange gode faglige organisationers øjne, afviger fra PNR-direktivet og det charter, der er.

Så mit spørgsmål til ministeren vil være: Er det korrekt forstået, at det faktisk er ministerens hensigt at lægge sig så tæt op ad direktivet – jeg har lyst til at sige en til en – som muligt? For så kan vi de steder, hvor vi p.t. kunne mene der er noget, der gør, at vi ikke kan bakke op om forslaget, altså at der er et eller andet, der afviger, i hvert fald forsøge at nærme os hinanden. Så er det ministerens hensigt, at det faktisk – hvis muligt – skal være en til en med det charter, der ligger fra EU's side?

Ministeren.

Ja, det er det, og det er også vores opfattelse, at vi med det her lovforslag lægger os så tæt på det PNR-direktiv, som vi kan, altså når vi skal indføre det i dansk lovgivning. Så er det rigtigt, at vi nu har nogle konstruktioner med PET og FE, som vi også har med her, men det har ikke nogen indflydelse på de oplysninger, der bliver givet videre i forhold til PNR-direktivet. Det er også derfor, jeg faktisk synes, det er rigtig vigtigt, at vi får det klarlagt under udvalgsbehandlingen. For der er jo ingen af os i denne sal, går jeg ud fra, der har en interesse i, at der svæver nogle forestillinger derude om, at vi har gjort noget, der går langt, langt videre, end vores samarbejdslande gør. Det har jeg jo heller ingen interesse i.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.