L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 106 Bilag 1, L 106 A Bilag 1, L 106 B Bilag 1, L 106 C Bilag 1
Offentligt

-- AKT 3906705 -- BILAG 1 -- [ Fwd Høringssvar journal nr 2018-9780 ] --

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Nina

Herskind ([email protected])

kontakt - Falkoneriet ([email protected])

Fra:

Titel:

Fwd: Høringssvar journal nr 2018-9780

Sendt:

15-10-2018 11:51:46

Til:

Fra:

kontakt -

Bruunsdental.dk

<[email protected]>

Dato:

15. oktober 2018 kl. 11.35.28 CEST

Til:

kontakt - Falkoneriet <[email protected]>

Emne: Høringssvar journal nr 2018-9780

Kære Nina Herskind

Tak for tilsendte udkast til diverse ændringer i lov om jagt og vildtforvaltning . Dansk Falkejagt Klub har kun

bemærkninger til de ændringer der direkte har betydning for vores fuglehold samt jagt og opdræt .

Indledningsvis vil jeg glæde mig over , at der nu skabes ro og tryghed omkring vores ældgamle UNESCO

anerkendte jagtform efter at den er blevet lovliggjort.

Det der nu ønskes ændret i fugleholdsbekendtgørelsen , er netop de punkter DFK rettede focus på i vores

tidligere høringsvar ,ved den seneste høring omkring fugleholdsbekendtgørelsen.

Den hidtidige restriktive praksis i fugleholdsbekendtgørelsen har i nogen grad nærmest tilskyndet falkonererne

til at “hamstre” fugle for at sikre sig fremadrettet .Med udsigten til en mere pragmatisk og lempeligere

lovgivning på området , der vil tillade netop falkonerer at oprette nye hold af også hjemmehørende arter, vil

rovfugleholdet på langt sigt antagelig undergå en forandring i retning af en større andel hjemmehørende

jagtfugle . Som vi ser det vil ændringerne også medføre , at kommende generationskifter af hjemmehørende

arter til jagt og opdræt atter muliggøres.

Vi ser endvidere frem til endelig afskaffelse af den helt unødvendige administrative praksis der hidtil har pålagt

os , at søge en skriftlig tilladelse til at tage en hjemmehørende rovfugl uden for eget matrikelnummer .

Ændringerne omkring en mere smidig anmeldepligt og tilladelser fremfor dispensationer , hilser vi naturligvis

også meget velkommen .

Med venlig hilsen

René Rask Bruun

Formand

Dansk Falkejagt Klub

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Høringssvar vedr.: ”Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og

vildtforvaltning og straffeloven”

Dansk Sejlunion indgiver hermed høringssvar til Miljø- og Fødevareministeriet vedr. journalnummer 2018-

9780. Dansk Sejlunion har følgende betænkninger og bemærkninger vedr. ændringsforslag til lov om

naturbeskyttelse:

Uklarhed om berørte typer af fartøjer

Dansk Sejlunion erfarer, at man i lovforslagets hovedpunkter anvender formuleringen ”sejlads med visse

hurtigsejlende fartøjer”.

I ”Bekendtgørelse om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15

meter (speedbådsbekendtgørelsen)” fremgår det:

§1 stk. 4: Ved planende fartøjer forstås et fartøj uden egentlig køl med ren V-formet bund eller med flad

bund i den agterste tredjedel, eller fartøjer, der er bygget på en sådan måde, at skroget ved en vis

hastighed løftes delvist ud af vandet […].

Sådanne fartøjer dækker eksempelvis over en lang række typer af motordrevne lystfartøjer, følgebåde i

foreningslivet mm.

I Miljø- og Fødevareministeriets forslag til ændring af ”Lov om naturbeskyttelse”, jf. bekendtgørelse nr. 122

af 3. september 2018, foreslås følgende ændring:

I §29, st. 1, indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet

med visse hurtigsejlende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæsonen ved områder, som i en

kommuneplan er udlagt til badeformål«

Lovforslaget kan tolkes således, at en lang række typer af motordrevne fritidsfartøjer efter definitionen i

speedbådsbekendtgørelsen kan blive omfattet af lovforslaget med mulighed for vidtrækkende restriktioner

for at praktisere rekreative sejladsaktiviteter. Det gælder eksempelvis:

•

Motorbåde anvendt til lystsejlads

Motorbåde anvendt til foreningers aktiviteter

I nær beliggenhed – og nogle steder i direkte forlængelse af – en lang række lystbådehavne er der i

kommuneplaner udlagt områder til rekreative aktiviteter, herunder badeformål. Langs mange kyster med

områder udlagt til rekreative aktiviteter, herunder badeformål, praktiseres der rolig lystsejlads i motorbåde,

som falder inden for speedbådsbekendtgørelsen. Lovforslaget begrænser dermed potentielt:

•

En lang række lystsejleres muligheder for friluftsliv inden for den i ændringsforslaget angivne 300

meter-zone. Det gælder eksempelvis opankring og rolig sejlads i motorbåde vinkelret på stranden i nær

beliggenhed af havne eller langs kysten.

Dansk Sejlunion, Brøndby 12. oktober 2018

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

•

En lang række foreningers muligheder for at praktisere eksempelvis ungdomsarbejde samt afholdelse af

kapsejlads, idet disse aktiviteter er afhængige af følgebåde, som falder inden for definitionerne i

speedbådsbekendtgørelsen, og praktiseres inden for den i ændringsforslaget angivne 300 meter-zone.

Lovforslaget kan således udgøre en decideret nedtoning af sikkerhed i sejladsaktiviteter, herunder

muligheder for træning i ungdomsarbejde og afholdelse af kapsejlads.

Dansk Sejlunion er derfor af den overbevisning, at lovforslaget på nogle punkter ikke efterlever et af

formålene med ”Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse”:

§1. Stk. 2. Loven tilsigter særligt

3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for

friluftslivet.

Stk. 3. Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin

beliggenhed kan have for almenheden.

Jf. lovtekst ovenfor er Dansk Sejlunion af den overbevisning, at rekreative aktiviteter for fritidssejlere i

motordrevne fartøjer og foreningsaktiviteter kan blive begrænset af lovforslaget. Dansk Sejlunion finder det

betænkeligt, at lovforslaget giver kommunalbestyrelser hjemmel til at regulere eller forbyde sejlads med

”visse hurtigtgående fartøjer”, hvis definitionen tolkes synonymt med lovtekst i speedbådsbekendtgørelsen,

idet Dansk Sejlunion erfarer, at målgruppen for restriktioner og skærpelser af lovgivningen grundlæggende

kan adresseres mere specifikt end lovforslagets nuværende formulering om ”visse hurtigsejlende fartøjer”.

Det fremgår af lovforslaget, at:

Forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven skal supplere den række af initiativer i den såkaldte

”vandscooterpakke”, der er foretaget af lovgivning på Erhvervsministeriets og Justitsministeriets område

med det formål at skærpe kravene til sejlads med vandscootere m.v. Skærpelserne sker som følge af en

ulykke i Københavns Havn i 2017, hvor to amerikanske udvekslingsstuderende afgik ved døden efter at være

blevet påsejlet af en vandscooter.

Dansk Sejlunion er grundlæggende af den overbevisning, at friluftsliv i Danmark bør have ideelle betingelser

på såvel landterritoriet som søterritoriet. Lovforslaget i dets nuværende form åbner dels for unødvendige

begrænsninger i sejladsmuligheder generelt, dels adresserer lovforslaget ikke problematikker omkring farlig

sejlads tydeligt.

Dansk Sejlunion ønsker dog samtidig også at tilkendegive fuld forståelse for ønsket om og behovet for

regulering af farlig sejlads på vandscooter, jetski o.l., herunder i relevante områder forbud mod aktiviteten.

Dansk Sejlunion er af den overbevisning, at der i den nuværende lovgivning jf. ”Bekendtgørelse om politiets

sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt

politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger” er udmærkede muligheder for lokal og

regional regulering og forbud:

§ 14. Politiet kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen ved skiltning eller på lignende tydelig måde

fastsætte regler om badning, herunder regler om, at badning på nærmere angivne områder er forbudt.

Stk. 2. Politiet kan på den i stk. 1 nævnte måde endvidere fastsætte regler for sejlads med motorbåde og

for brætsejlads inden for en nærmere angivet kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses

for påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at

forebygge unødig støj, der er til ulempe for andre.

Dansk Sejlunion stiller sig med sin ekspertviden til rådighed for videre dialog.

Med venlig hilsen

Christian Lerche

Direktør, Dansk Sejlunion

Om Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion er specialforbund med ca. 260 foreninger og 53.000 medlemmer, organiseret i Danmarks

Idrætsforbund. Dansk Sejlunion er interesseorganisation for fritidssejlads i alle dets former.

Dansk Sejlunion er af Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet bemyndiget som tilsynsførende med

fritidssejleruddannelser i Danmark.

Dansk Sejlunion, Brøndby 12. oktober 2018

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

12. OKTOBER 2018

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

[email protected]

DANSK VANDSKI & WAKEBOARD FORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ UDKAST TIL ÆNDRING

AF LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM JAGT OG VILDTFORVALTNING OG

STRAFFELOVEN

DVWF afgiver hermed følgende kommentarer til udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov

om jagt og vildtforvaltning og straffeloven.

DVWF har særlig interessere for mulighederne for idræt og rekreative oplevelser og har derfor

udelukkende kommentarer til § 1 i udkastet, vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 29, stk.1.

Baggrunden for ændringsforslaget

Baggrunden for forslaget, er et ønske om at supplere de skærpelser af lovgivningen, regeringen

allerede har foretaget i regi af den såkaldte vandscooterpakke efter en ulykke med dødelig udgang

i Københavns Havn i 2017. DVWF har fuld forståelse for ønsket om at forhindre lignende tragiske

hændelser og anerkender behovet for regulering af privat uagtsom sejlads.

Ændringsforslaget

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får beføjelse til at vedtage forskrifter om begrænsning af

ikke-erhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende fartøjer i badesæsonen ved

områder udlagt til badeformål.

Lovændringen supplerer de muligheder, som politikredsene - i samarbejde med

kommunalbestyrelsen - i dag har i medfør af ordensbekendtgørelsen for at regulere sejlads med

vandscootere, speedbåde m.m. Med forslaget kan kommunalbestyrelsen på eget initiativ,

fastsætte lokale forskrifter om forbud mod sejlads for at varetage hensyn til bl.a. badegæsterne

ved strande i badesæsonen, dvs. på de tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er mange badende

og besøgende.

Intentionen er, at kommunalbestyrelsen kan tilgodese befolkningens friluftsliv og mulighed for at

opholde sig på og bade fra strande i den fastsatte periode af året. Dette er i overensstemmelse

med Naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse om at give befolkningen adgang til at færdes

og opholde sig i naturen samt at forbedre mulighederne for friluftslivet. DVWF vil gerne sikre sig, at

der med forslaget ikke samtidig kommer til at ske en begrænsning i fredelige, foreningsbaserede

vandskiaktiviteter.

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere

regler for kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage sådanne forskrifter. Kommunalbestyrelsen

kan således først udstede en lokal forskrift, når miljø- og fødevareministeren har udstedt en

bekendtgørelse efter stk. 5 med de nærmere regler herom.

De regler, som miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte efter den foreslåede § 29, stk.

5, vil bl.a. indeholde regler om forskrifternes indhold, herunder om afgrænsning af reglernes mulige

anvendelsesområde, om forudgående inddragelse af politiet og offentligheden, og om evt. skiltning

m.v. Det forventes samtidig, at den kommende bekendtgørelse vil definere, hvad der skal forstås

ved badesæsonen.

Der vil endvidere, med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, skulle fastsættes regler, der

afgrænser, hvilke hurtigsejlende fartøjer, der skal kunne omfattes af et forbud, alt afhængigt af,

hvad der vurderes behov for til enhver tid.

Der forventes for nærværende fastsat regler, hvorefter forbuddet mod sejlads skal kunne gælde

vandscootere m.v., som de er defineret i vandscooterbekendtgørelsen, jf. ovenfor, og for visse

speedbåde, som de er defineret i regler om lovgivningen om sikkerhed til søs, dvs. for tiden i

bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne

fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen).

Der forventes ligeledes fastsat regler om gennemførelse af en offentlig høring over et udkast til

forskrift, høringsfrister og lignende.

Der kan ligeledes fastsættes regler med det formål at sikre offentlighedens kendskab til et

sejladsforbud og dettes udstrækning. Det kan f.eks. være i form af et krav om skiltning eller anden

fysisk markering ved badeområdet. Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at en kommunal

forskrift skal indeholde et kortbilag, der tydeligt viser, hvor forbuddet er gældende. De videre

overvejelser om, hvorvidt og i givet fald hvilke regler, der bør fastsættes, er endnu ikke afsluttet.

Det fremgår således, at hele den række af præciseringer, der skal sikre offentlighedens adgang til

rekreative aktiviteter endnu ikke er beskrevet, da et forslag til bekendtgørelse endnu ikke

foreligger. Det fremkalder bekymringer hos DVWF, da vandskiaktivitetens eksistens er afhængig af

speedbådssejlads inden for 300 meter fra kystlinjen.

DVWF har 25 medlemsforeninger, hvoraf 20 benytter en specialkonstrueret vandskibåd som

trækkraft. 11 af klubberne har placering på forskellige kystlokationer i det åbne farvand. Den

ældste af medlemsforeningerne, Skovshoved Vandskiklub, åbnede i 1952 og har i sin

eksistensperiode ikke været involveret i kollisionsulykker eller andre skadevoldende uheld med

bløde trafikanter på vandet.

Samtlige vandskiklubber har et klubhus på kysten med tilhørende startbro, hvorfra de starter og

slutter deres aktivitet. Sejladsen foregår i en permanentliggende bane, som består af et vist antal

sejlbøjer og svingbøjer. Sejladsen er altså begrænset til et fastbestemt, kystnært område, og

båden har kun kontakt med kysten via den føromtalte startbro. Bådførerne i medlemsforeningerne

har alle speedbådsbevis og er erfarne og ansvarsfulde sejlere. Der stilles store krav til bådførerne

af medlemsforeningerne, da de både har ansvaret for foreningens værdifulde aktiv samt

sikkerheden for medlemmerne og de omkringværende personer og fartøj på vandet.

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Man kan forestille sig et scenarie, hvor en kommunalbestyrelse finder det hensigtsmæssigt at lave

forbud mod ikke-erhvervsmæssig motorsejlads på en given kyststrækning. Det kan enten være

grundet stor badeaktivitet fra stranden i sommerhalvåret, eller grundet vedvarende problemer med

privat uagtsom sejlads i området. På samme strækning kunne der, indenfor 300 meter zonen,

være foreningsbaserede vandskiaktiviteter. Disse aktiviteter er kontrolleret af foreningen og er

tilpasset alle andre brugere af havet og kysten i området. De har fungeret upåklageligt og i samspil

med andre aktiviteter i omtrent et halvt århundrede. Et forbud udstukket af kommunalbestyrelsen

vil i dette scenarie utilsigtet sætte en stopper for de uproblematiske, foreningsbaserede

vandskiaktiviteter. Det til trods for, at netop denne aktivitet ikke volder, eller tidligere har voldt,

nogen sikkerhedsmæssige problemer.

DVWF foreslår:

At Dansk Vandski & Wakeboard Forbund inddrages i forarbejdet til bekendtgørelsen for at sikre, at

intentionerne med forslaget om at undgå tragiske ulykker bliver opfyldt uden at begrænse

fredelige, foreningsbaserede vandskiaktiviteter. Det kan bl.a. overvejes at sondre mellem

foreningsbaseret sejlads og privat sejlads eller sekundært at skabe mulighed for at indhente

tilladelse til sejlads, der undtager den pågældende sejlads fra et forbud, som det kendes fra

Transport-, Bygnings

–

og Boligministeriets område, hvor ministeren kan fastsætte regler om

overholdelse af orden i danske havne.

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3861177 -- BILAG 1 -- [ Vedr. journal nr. 2018-9780 ] --

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Til:

Fra:

Frank Vigh-Larsen ([email protected])

Titel:

Vedr. journal nr. 2018-9780

Sendt:

25-09-2018 12:37:42

Vedr. Høringsbrevets pkt. 2. Hold af rovfugle og ugler, 1. afsnit

På vegne af bestyrelsen i Foreningen af Danske Akvarier og Zoologiske Anlæg (DAZA) skal jeg hermed meddele Miljø- og

Fødevareministeriet, at pkt. 2 i høringsbrevet (Hold af rovfugle og ugler), 1. afsnit,

er i fuld overensstemmelse med DAZA's ønsker om en ændring af Fugleholdsbekendtgørelsen på netop dette område. Det

er DAZA's ønske, at godkendte, private, zoologiske anlæg sidestilles med offentligt støttede eller ejede zoologiske anlæg,

således at alle typer af anlæg, uanset ejerform, tillades hold af hjemmehørende rovfugle og ugler.

DAZA støtter således fuldt ud op om Høringsbrevets pkt. 2. Hold af rovfugle og ugler, 1. afsnit.

Med venlig hilsen

Frank Vigh-Larsen

Direktør, Ph.D.

Skandinavisk Dyrepark

Nødagervej 67B

8560 Kolind

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Att. Nina Herskind

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

15. oktober 2018

Vedr. høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

jagt og vildtforvaltning og straffeloven.

Det Dyreetiske Råd har modtaget en henvendelse fra Miljø- og Fødevareministeriets

Departement dateret d. 17. september 2018 vedr. høring af udkast til ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og straffeloven (J.nr. 2018-9780). Det

Dyreetiske Råd har følgende bemærkninger til den del af udkastet, der omhandler lov om

jagt og vildtforvaltning.

Det Dyreetiske Råd udtalte sig i 20o6 om jagt med rovfugle* på anmodning fra Skov- og

Naturstyrelsen. Baggrunden for anmodningen var en drøftelse af emnet i

Vildtforvaltningsrådet, hvor en arbejdsgruppe anbefalede, at dyreetiske spørgsmål blev

forelagt Det Dyreetiske Råd.

Rådet fremsatte i den forbindelse bl.a. anbefalinger om følgende: krav om uddannelse af

de personer, der udøver jagt med rovfugle; krav til hold af rovfugle i relation til at sikre

fuglenes velfærd; sikre at transport af fuglene foregår på en måde, der så vidt muligt

reducerer generne for fuglene; samt sikre at træningen af fuglene foregår på

hensigtsmæssig og forsvarlig vis.

Rådet fremhævede, at det kan være vanskeligt at forudsige, hvilken udvikling en tilladelse

til jagt med rovfugle vil medføre i relation til fx antallet af rovfugle i fangenskab og den

seriøsitet, der lægges i fuglehold og jagtudøvelse. Rådet fandt dog, at det med de i

udtalelsen skitserede tiltag ville være rimeligt at indlede en forsøgsperiode.

Det Dyreetiske Råd har ikke i forbindelse med den indeværende høring haft en fornyet

drøftelse af, hvorvidt der bør være et forbud mod jagt med rovfugle eller ej. Rådet har

heller ikke drøftet, hvorvidt det bør være tilladt eller ej at have rovfugle i fangenskab.

Rådet forholder sig i indeværende høringssvar derfor alene til betingelserne for hold af

rovfugle til jagt, givet at dette nu vil være tilladt.

Det Dyreetiske Råd noterer indledningsvis, at forslaget vedr. § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om

jagt- og vildtforvaltning, har til formål at skabe hjemmel til, at miljø- og

fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om hold af rovfugle og ugler. Det

fremgår, at bemyndigelsen forventes anvendt til at gennemføre en ligestilling af

godkendte private zoologiske anlæg med de offentligt ejede eller støttede anlæg. Det

fremgår videre, at bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler, hvorefter

falkonerer, der har opnået ret til at udøve jagt eller regulering af skadevoldende vildt med

Det Dyreetiske Råd • Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

[email protected] • www.detdyreetiskeraad.dk

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

brug af rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af hjemmehørende rovfugle, der er

opdrættet i mindst 2. generation.

Rådet kan som udgangspunkt tilslutte sig, at der er regler om hold af rovfugle og ugler,

når det nu er tilladt at holde disse dyr. Rådet påpeger dog samtidig, at det naturligvis er

afgørende, hvordan dette forslag udmøntes, og hvilke konsekvenser det har i praksis,

herunder mulighederne for kontrol. Rådet understreger i forlængelse heraf, at hensyn til

dyrevelfærd bør prioriteres.

Med venlig hilsen,

Stine B. Christiansen

Sekretariatsleder

Udtalelse

om jagt med rovfugle (2006):

http://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/hent-fil/publication/udtalelse-om-jagt-med-

rovfugle-2006/

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

[email protected]

12.OKTOBER 2018

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ UDKAST TIL

ÆNDRING AF LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM JAGT OG

VILDTFORVALTNING OG STRAFFELOVEN, JRN.NR 2018-9780

DIF

DANMARKS IDRÆTSFORBUND

IDRÆ TTENS HUS

BRØNDBY STADION 20

2605 BRØNDBY

DANMARK

DIF skal hermed på baggrund af

en intern høring blandt DIF’s specialforbund

afgive

følgende kommentarer til udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt

og vildtforvaltning og straffeloven.

DIF har særligt interesseret sig for mulighederne for idræt, friluftsliv og rekreative

oplevelser ved gennemgangen af materialet og har derfor udelukkende

kommentarer til § 1 i udkastet, vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 29, stk.1.

Baggrunden for ændringsforslaget

Baggrunden for forslaget, er et ønske om at supplere de skærpelser af

lovgivningen, regeringen allerede har foretaget i regi af den såkaldte

vandscooterpakke efter en ulykke med dødelig udgang i Københavns Havn i 2017.

DIF har fuld forståelse for ønsket om at forhindre lignende tragiske hændelser og

anerkender behovet for regulering af privat uagtsom sejlads.

Ændringsforslaget

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får beføjelse til at vedtage forskrifter om

begrænsning af ikke-erhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende

fartøjer i badesæsonen ved områder udlagt til badeformål.

Lovændringen supplerer de muligheder, som politikredsene - i samarbejde med

kommunalbestyrelsen - i dag har i medfør af ordensbekendtgørelsen for at

regulere sejlads med vandscootere, speedbåde m.m. Med forslaget kan

kommunalbestyrelsen på eget initiativ fastsætte lokale forskrifter om forbud mod

sejlads for at varetage hensyn til bl.a. badegæsterne ved strande i badesæsonen,

dvs. på de tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er mange badende og

besøgende.

Intentionen er, at kommunalbestyrelsen kan tilgodese befolkningens friluftsliv og

mulighed for at opholde sig på og bade fra strande i den fastsatte periode af året.

Dette er i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse

om at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt at

forbedre mulighederne for friluftslivet. DIF vil gerne sikre sig, at der med forslaget

T: 43 26 26 26

WWW.DIF.DK

SIDE 1 AF 3

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

ikke samtidig kommer til at ske en begrænsning i fredelige, foreningsbaserede

vandaktiviteter.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at

fastsætte de nærmere regler for kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage

sådanne forskrifter. Kommunalbestyrelsen kan således først udstede en lokal

forskrift, når miljø- og fødevareministeren har udstedt en bekendtgørelse efter stk.

5 med de nærmere regler herom.

De regler, som miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte efter den

foreslåede § 29, stk. 5, vil bl.a. indeholde regler om forskrifternes indhold, herunder

om afgrænsning af reglernes mulige anvendelsesområde, om forudgående

inddragelse af politiet og offentligheden og om evt. skiltning m.v. Det forventes

samtidig, at den kommende bekendtgørelse vil definere, hvad der skal forstås ved

badesæsonen.

Der vil endvidere med hjemmel i den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes

regler, der afgrænser, hvilke hurtigsejlende fartøjer der skal kunne omfattes af et

forbud, alt afhængigt af, hvad der vurderes behov for til enhver tid.

Der forventes for nærværende fastsat regler, hvorefter forbuddet mod sejlads skal

kunne

gælde

vandscootere

m.v.,

som

defineret

vandscooterbekendtgørelsen, jf. ovenfor, og for visse speedbåde, som de er

defineret i regler om lovgivningen om sikkerhed til søs, dvs. for tiden i

bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017 om beviskrav til førere af visse

motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter

(speedbådsførerbekendtgørelsen).

Der forventes ligeledes fastsat regler om gennemførelse af en offentlig høring

over et udkast til forskrift, høringsfrister og lignende.

Der kan ligeledes fastsættes regler med det formål at sikre offentlighedens

kendskab til et sejladsforbud og dettes udstrækning. Det kan f.eks. være i form af

et krav om skiltning eller anden fysisk markering ved badeområdet. Herudover vil

der kunne fastsættes regler om, at en kommunal forskrift skal indeholde et

kortbilag, der tydeligt viser, hvor forbuddet er gældende. De videre overvejelser

om, hvorvidt og i givet fald hvilke regler, der bør fastsættes, er endnu ikke afsluttet.

Det fremgår således, at hele den række af præciseringer, der skal sikre

offentlighedens adgang til rekreative aktiviteter endnu ikke er beskrevet, da et

forslag til bekendtgørelse endnu ikke foreligger. Det har fremkaldt bekymringer i

DIF’s vandsportsforbund, idet en lang række foreningers muligheder for at

praktisere f.eks. børne- og ungdomsarbejde med anvendelse af følgebåde, som

falder inden for definitionerne i speedbådsbekendtgørelsen, kan risikere at blive

begrænset. Det gælder f.eks. Dansk Sejlunion, Dansk Kano og Kajak Forbund og

Dansk Forening for rosport. Dette er ganske givet ikke intentionen, jfr. ovenfor, og

det vil derfor være hensigtsmæssigt at tage disse specialforbund med på råd i det

lovforberedende arbejde. Det samme gælder specialforbund, hvis aktiviteters

eksistens er afhængige af speedbådssejlads, f.eks. vandski. Dansk Vandski og

SIDE 2 AF 3

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Wakeboard Forbund nævner f.eks. deres ældste medlemsforening, Skovshoved

Vandskiklub, der åbnede i 1952 og ikke har haft en eneste kollisionsulykke eller har

påført badende skade i hele deres eksistensperiode.

Det er således afgørende for DIF, at målgruppen for de foreslåede skærpelser

bliver beskrevet mere specifikt end som i lovforslagets nuværende formulering:

”ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende fartøjer”.

DIF foreslår:

At ovenstående specialforbund inddrages i forarbejdet til bekendtgørelsen for at

sikre, at intentionerne med forslaget om at undgå tragiske ulykker bliver opfyldt

uden at begrænse fredelige, foreningsbaserede vandaktiviteter. Det kan bl.a.

overvejes at sondre mellem foreningsbaseret sejlads og privat sejlads eller

sekundært at skabe mulighed for at indhente tilladelse til sejlads, der undtager den

pågældende sejlads fra et forbud, som det kendes fra Transport-, Bygnings

–

Boligministeriets område, hvor ministeren kan fastsætte regler om overholdelse af

orden i danske havne.

Med hensyn til opfordringen til at sondre mellem foreningsbaseret sejlads og

privat sejlads, har DIF med stor glæde noteret, at det af regeringsgrundlaget

fremgår:

”Det frie foreningsliv […] er et vigtigt grundlag for det danske samfund og vores

demokrati”

”der skal derfor være gode udviklingsmuligheder for det frivillige og

folkelige foreningsarbejde.

”

Derfor forventer DIF også, at bekendtgørelsen kommer til at indeholde regler om

inddragelse af offentligheden ud over en digital annoncering, så berørte parter

som f.eks. lokalområdets foreninger modtager en direkte henvendelse. Dette vil

modsvare kredsen af klageberettigede efter Naturbeskyttelseslovens § 86, jfr.

stk.5:

” lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen”

DIF skal i øvrigt henvise til selvstændige høringssvar fra Dansk Sejlunion og Dansk

Vandski- og Wakeboard Forbund.

SIDE 3 AF 3

Venlig hilsen

Dorthe O. Andersen

Konsulent med ansvar for natur og miljø

M: 21603078

T: 43262034

[email protected]

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dato: 14. oktober 2018

Miljø- og fødevareministeriet

[email protected]

Høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov

om jagt og vildtforvaltning og straffeloven

(j.nr. 2018-9780)

Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til de foreslåede ændringer

Begrænsning af sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer f.eks. vandscootere, speed-

både m.v. ved udpegede badeområder

Vi kan varmt anbefale at man skaber hjemmel til at kommunerne kan sikre badende mod hur-

tigsejlende fartøjer.

Det er også en rigtig god idé at skabe den hjemmel ved at kommunerne via kommuneplanerne

kan udlægge områder til ”badeformål”.

Vi ønsker at henlede opmærksomheden på at hjemlen vil omfatte maksimalt 300 meter fra

kystlinjen.

Mange badestrande ved fjorde og visse kyster i de indre farvande er imidlertid så lavvandede

at man med fordel kunne give kommunerne adgang til i disse tilfælde at overveje en zone på

mere end 300 meter.

Hold af rovfugle og ugler

Danmarks Naturfredningsforening er fortsat imod hold, og dermed jagt, med rovfugle. Da det

imidlertid er besluttet at indføre en forsøgsordning ønsker vi at fremhæve behovet for at sikre,

at fugle ikke kan indfanges og bruges ulovligt.

Ved at skabe mulighed for at holde arter, der lever vildt i Danmark, øges risikoen for ulovlig

indfangning. Behovet for at kunne anvende danske arter til jagt, som led i en forsøgsordning,

står endvidere ikke klart for os. I forhold til forsøgsordningen er der absolut intet konkret be-

hov for, at jagtforsøgene skal udføres med danske arter. Disse forsøg kan akkurat lige så godt

gennemføres med de arter, der allerede i dag holdes af danske falkonerer.

Bekendtgørelsen bør imidlertid som minimum indebære sikkerhed for, at man ikke ulovligt kan

indfange rovfugle fra den danske natur. Ser man på side 13 i

høringsmaterialet

fremgår det:

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

+45 39 17 40 00

www.dn.dk

[email protected]

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

”Tillige

vil fugleholdsbekendtgørelsen kunne ændres således, at de falkonerer, der efter bekendtgørelsen om

jagt og regulering ved brug af rovfugle har opnået ret til at udøve jagt eller regulering af skadevoldende vildt

med brug af rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af rovfugle, der er opdrættet i mindst 2. generation.

Da træning af rovfugle til jagtformål eller til regulering af skadevoldende vildt kræver en omfattende træ-

ningsindsats året rundt, forventes det, at der vil blive tale om et meget begrænset antal nye hold af rovfugle”.

”Ophævelsen

af kravet i fugleholdsbekendtgørelsen om forudgående tilladelse til nye hold af hjemmehørende

rovfugle for såvel de godkendte, private zoologiske anlæg som falkonerer, der udøver jagt eller regulering

med brug af rovfugle vil muliggøre hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, der er opdrættet i mindst 2.

generation, dvs. fugle der er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation, når såvel fuglen som begge foræl-

dre-fugle er æglagt og opvokset i fangenskab. Da de i Danmark hjemmehørende rovfugle, jf. bilag 1 til fugle-

holdsbekendtgørelsen, tillige er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996, vil det

fortsat kræve tilladelse at handle med og anskaffe sig en hjemmehørende rovfugl. Der udstedes kun et certifi-

kat, såfremt det er dokumenteret, at fuglen er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation”.

”Bemyndigelsen

giver endvidere mulighed for at forenkle reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen, så der skabes

mulighed for, at Miljøstyrelsen kan etablere en hurtigere og mere smidig sagsbehandling af spørgsmål om

hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen”.

Man forventer således på den ene side et begrænset antal nye hold af rovfugle. På den anden

side ser man et behov for at gøre det nemmere at få tilladelse til et hold. DN havde gerne set

at man havde prioriteret en grundlig og omfattende behandling af ansøgningerne, som angive-

ligt vil være få, frem for omvendt at gøre det nemmere - og dermed potentielt også nemmere

at omgå reglerne.

DNs forståelse er endvidere, at der kun er gennemført meget sparsomme DNA-undersøgelser

af de indsamlede blodprøver fra de holdte og avlede rovfugle og ugler siden lovens ikrafttræ-

den i 1994.

Hvordan vil man så med en

”hurtigere

og smidigere sagsbehandling” kunne forholde sig til, om

”fugle

er opdrættet i fangenskab i mindst 2 generation”?

Hvis der heller ikke fremover rutinemæssigt foretages undersøgelser af de holdte rovfugle og

ugler, vil der ingen sikkerhed være for, at fuglene er lovlige. Inden der træffes beslutning om

nye hold af danske rovfugle og ugler, bør der derfor gennemføres en fuldt dækkende undersø-

gelse af de eksisterende og de tidligere hold og deres fugle.

Vi kan derfor ikke se, at det foreliggende udkast til bestemmelser vil sikre at man ikke ulovligt

kan indfange danske rovfugle og derved kunne omgå reglerne.

Vi opfordrer venligst til at der kastes lys over dette i kommende høringsnotat i forlængelse af

nærværende høring.

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

+45 39 17 40 00

www.dn.dk

[email protected]

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at forhøje strafferammen i CITES bekendtgørel-

sen og strafskærpelse i straffeloven for visse lovovertrædelser af CITES-regler

Vi ser dette initiativ som et yderst velkomment første skridt i et generelt eftersyn af dansk lovs

efterforskning, håndhævelse og strafferammer for fauna-kriminalitet.

Vi kan derfor meget varmt anbefale forslaget.

Med venlig hilsen

Bo Håkansson

[email protected]

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

+45 39 17 40 00

www.dn.dk

[email protected]

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3849824 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar journalnummer 2018-9780 ] --

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Troels Lykke

([email protected])

Fra:

Duelighedsklubben ([email protected])

Titel:

Høringssvar journalnummer 2018-9780

Sendt:

20-09-2018 07:08:05

Til:

Emne: Høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

jagt og vildtforvaltning og straffeloven.

Til: Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected]), journalnummer 2018-9780.

Fra: Duelighedsklubben, Gerdrupvej 150, 4230 Skælskør, [email protected].

HØRINGSSVARET GÆLDER: Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse

hurtigsejlende fartøjer (vandscootere og speedbåde) ved udlagte badeområder.

Duelighedsklubben siger tak fordi vi bliver hørt i denne sag, som set

med vores øjne handler om retten til frihed og retssikkerhed for alle

os, der færdes på havet i vores fritid.

Selvfølgelig skal der gøres alt hvad der er sund fornuft og praktisk

muligt for at sikre de "bløde trafikanter" i vandkanten, og der findes

derfor allerede velfungerende regler og muligheder i international og

national lovgivning, der kan straffe farlig sejlads og chikanesejlads.

Sagens kerne er tydeligvis, at der ikke er en tilstrækkelig

tilstedeværelse af myndigheder til at fange evt. “vanvidssejlere” i

badezonerne. Problemet vil således kun vokse, hvis vi går i panik og

fristes til at lave endnu flere regler og komplicerer regelsættet

yderligere, i frustration over, at vi ikke har ressourcer til at

håndhæve et allerede fuldt ud dækkende regelsæt.

Passer vi ikke på, vil regelrytteri, populisme og lobbyisme trække den

sidste frihed ud af fritidssejladsen, og gøre det svært for de

antageligt 99% af fritidssejlerne, herunder også vandscooter- og

speedbådsførere, som udviser godt sømandskab når der er "bløde

trafikanter" i farvandet.

Det vil efterhånden blive en betydelig retssikkerhedsmæssig risiko at

færdes på havet uden en veluddannet jurist ombord, som hele tiden er

online med et uoverskueligt mylder af regler og paragraffer.

Hvis presset er for stort fra lobbyister og populistiske politikere, og

der alene derfor SKAL LAVES FLERE REGLER, uagtet de logiske konsekvenser

som beskrevet ovenfor, vil Duelighedsklubben foreslå at punkterne 1 - 3

herunder sættes i værk som en samlet løsning:

Det er ikke specielle fartøjstyper der er farlige for de badende ... det

er specielle mennesketyper.

Kommunernes mulighed for, at forbyde sejlads indenfor 300 meter fra

visse badestrande bør derfor omfatte ALLE MASKIN- OG SEJLDREVNE

FARTØJER, og ikke en gruppe af fartøjstyper, udvalgt alene på et

populistisk eller følelsesmæssigt grundlag.

Her er et par argumenter med basis, ikke i statistik (for sådan findes

så vidt vides ikke), men i erfaringer og almindelig sund sejler-fornuft

(for sådan findes):

a. Alle skruedrevne fartøjer kan ved påsejling hakke et menneske i

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

småstykker og er således objektivt farligere for badende end jetdrevne

fartøjer, f.eks. vandscootere.

b. Sejlførende fartøjer har meget vanskeligere ved at regulere fart og

kurs i forhold til f.eks. vandscootere og speedbåde (der kan stoppe

hurtigt eller dreje skarpt til den ene eller til den anden side), og

udgør således objektivt en større fare for de badende.

c. Større fartøjer manøvrerer og stopper langsommere end mindre

fartøjer, og udgør således objektivt en større fare for de badende.

d. Større fartøjer har vanskeligere ved at se hvad der er i vandet klos

ret forude, og kan i forhold til f.eks. vandscootere og mindre speedbåde

nemmere overse en person i vandet, og udgør således objektivt en større

fare for de badende.

e. Sejljoller, kite- og windsurfere kan nemt opnå hastigheder der

matcher selv de hurtigste maskindrevne standdardfartøjer, og disse

fartøjer er - med knivskarpe sænkekøle, foilers og ror - meget farlige

at blive påsejlet af som badende.

f. En stævn fra selv et lille fartøj ved lav hastighed, der vipper ned i

hovedet på en person i vandet, fordi det skvulper lidt i vandoverfladen,

slår erfaringsmæssigt nemt folk bevidstløse, og er objektivt til fare

for badende.

Af hensyn til sejlernes retssikkerhed og de badendes tryghed, bør

forbudsområder afmærkes med gule specialafmærkninger for mindst hver 50

meter.

Hvis det ikke er praktisk muligt at placere afmærkning for hver 50

meter, bør en afmærkning af alle rette linjer der afgrænser en

forbudszone være et minimum.

Der bør anvendes flydebånd/ flydestriber imellem de gule afmærkninger

omkring badezoner.

Det er allerede nu temmelig uoverskueligt for en fritidssejler at finde

ud af, om et område er underlagt sejladsrestriktioner af lokale

myndigheder, og et uafmærket (eller dårligt afmærket) forbudsområde vil

være en retssikkerhedsmæssig fælde for de sejlende, og en falsk tryghed

for de badende.

Derfor bør et forbud mod sejlads i en zone ikke have retsvirkning før

zonen er tydeligt afmærket og forbuddet er offentliggjort i

Efterretninger for Søfarende samt indføjet i de officielle søkort.

De bedste sejlerhilsner :-)

DUELIGHEDSKLUBBEN

Benjamin Kristensen, bestyrelsesformand.

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Journalnummer 2018-9780

Att:

[email protected]

11. oktober 2018

D18-325770

Dyrenes Beskyttelse svar på høring af udkast til ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og straffeloven

Baggrund

Miljø- og Fødevareministeriet har udsendt et forslag til ændringer af lov om naturbeskyttelse, lov

om jagt og vildtforvaltning og straffeloven.

I jagt og vildtforvaltningsloven ønskes i § 6, stk. 1, nr. 1, indføjet 4 ord, som skal gøre det muligt

for ministeren at fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler.

I naturbeskyttelsesloven skal den foreslåede ændring give kommunalbestyrelser mulighed for i

badesæsonen at begrænse adgangen til at sejle med visse hurtigsejlende fartøjer som

vandscootere, jetski og visse speedbåde ved områder, der i kommuneplanen er udlagt til

badeformål.

I straffeloven skal en ændring gøre det muligt at øge straframmen for den, der gør sig skyldig i

overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter.

Bemærkninger til lovforslaget vedr. lov om jagt og vildtforvaltning

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. lov om jagt og vildtforvaltning

fremgår det, at ”For

det

andet ønskes der givet mulighed for, at falkonerer, der ønsker at anvende deres rovfugle til jagt

eller til regulering, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august 2018

om jagt og regulering ved brug af rovfugle, kan etablere et nyt hold af en eller flere

hjemmehørende rovfugle, såfremt de ønsker det.”

Dyrenes Beskyttelse

Buddingevej 308

2860 Søborg

Tlf. +45 3328 7000

[email protected]

dyrenesbeskyttelse.dk

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Formålet med at tillade falkonerer at etablere hold af hjemmehørende arter er ikke uddybet

nærmere og synes således blot at være for falkonerernes fornøjelses skyld. I øjeblikket er det ikke

tilladt med hold af hjemmehørende rovfugle og ugler bla. for at undgå faunakriminalitet

–

for at

undgå at fangeskabsbestanden suppleres med æg eller unger taget fra vilde rovfugles og uglers

reder. I be ærk i ger e til lovforslaget står ”Det

vurderes endvidere, at risikoen for

…

ulovlig

indsamling af rovfugle i naturen ikke vurderes at blive forøget som følge af lovændringen.”

De e

vurdering begrundes ikke. Det er dog Dyrenes Beskyttelses bekymring at lovændringen vil gøre

det alt for let at ”hvidvaske” æg og u ger af vilde da ske rovfugle og ugler, ved at lægge de til

eksisterende hold og hævde at de er af egen produktion. Kun ved at gøre det obligatorisk at DNA-

teste alle unger og alle forældrefugle kan et sådant opfundet slægtskab afsløres. Dyrenes

Beskyttelse mener derfor, at den foreslåede ændring vil medføre øget faunakriminalitet,

medmindre obligatorisk DNA-test af

alle

rovfugle og ugler indføres.

I første omgang var begrundelserne for at tillade jagt med tamme rovfugle blandt andet, at de

kunne anvendes som middel mod oplevede måge- og rågeplager i byer, samt at det var god

underholdning for offentligheden at kunne være vidner til tamme rovfugles jagt på levende bytte.

At tillade hold af og jagt med hjemmehørende arter faciliterer dog ingen af disse angivne formål.

De opfyldes ligeså godt med ikke-hjemmehørende arter.

Derudover åbner forslaget til ændring af loven om jagt og vildtforvaltning for øget hold af rovfugle

–

og det synes endvidere at være en del af formålet med ændringen, da der i bemærkningerne

etop står, at ”falko erer …. ka etablere yt hold”. Øget hold af rovfugle var e af Dyre es

Beskyttelses bekymringer, da der blev åbnet op for jagt med de eksisterende hold af rovfugle. Det

er meget svært at holde rovfugle og ugler under forhold, der i tilstrækkelig grad tilgodeser fuglene

velfærd, og derfor er det ikke ønskværdigt med øget hold.

Bemærkninger til lovforslagene vedr. naturbeskyttelsesloven og straffeloven

Dyrenes Beskyttelse bifalder mulighederne for at begrænse adgangen til at sejle med visse

hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde ved områder, der i

kommuneplanen er udlagt til badeformål.

Dyrenes Beskyttelse er yderst tilfredse med muligheden for at øge straframmen for den, der gør

sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter.

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Indstilling

Forslaget til ændring af Jagt og Vildtforvaltningsloven åbner for et helt unødvendigt hold af

hjemmehørende rovfugle- og uglearter, hvilket forventes at medføre øget faunakriminalitet og

øgede dyrevelfærdsmæssige problemer for de holdte rovfugle og ugler. Denne ændring bør

derfor opgives.

Med venlig hilsen

Britta Riis, direktør

Michael Carlsen, projektleder

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

[email protected]

15. oktober 2018

J.nr. 2018-9780: Høringssvar fra BirdLife/DOF vedrørende Miljø- og Fødevareministeriets

udkast til lov om jagt og vildtforvaltning (hold af danske arter af rovfugle og ugler), lov om

naturbeskyttelse og straffeloven.

Lov om jagt og vildforvaltning:

DOF vender sig kraftigt imod ophævelsen af forbuddet mod etablering af nye hold af danske arter

af rovfugle og ugler.

Ophævelsen af forbuddet mod at holde danske rovfugle og ugler i fangenskab er stærkt

bekymrende, da det utvivlsomt vil medføre en betydelig interesse for hold af rovfugle som jagtfalk,

vandrefalk, havørn, kongeørn, duehøg, dværgfalk og spurvehøg. For uglernes vedkommende

forventes en kraftig stigning i hold af stor hornugle, sneugle, slørugle, natugle og kirkeugle. Disse

arter kan skaffes ulovligt i naturen i Danmark og andre EU-lande samt Norge og Island, hvilket vil

medføre betydelig usikkerhed og mistanke om ulovlige hold.

DOF må konstatere, at der ifølge det oplyste kun er gennemført meget sparsomme DNA-

undersøgelser af de indsamlede blodprøver fra de holdte og avlede rovfugle og ugler siden lovens

ikrafttræden i 1994. Når der ikke rutinemæssigt foretages undersøgelser af de holdte rovfugle og

ugler samt deres herkomst, vil der ingen sikkerhed være for, at fuglene er lovlige. DOF mener, at

der inden eventuel beslutning om etablering af nye hold af danske rovfugle og ugler, bør

gennemføres en fuldt dækkende undersøgelse af de eksisterende og de tidligere hold og deres fugle.

Da den indførte forsøgsordning med falkejagt netop er en

forsøgsordning,

er der ingen der kan vide,

hvad forsøgsordningen ender med. Hvis der åbnes for nye hold af de danske og europæiske

rovfugle- og uglearter, som der i dag er forbud mod (bortset fra de gamle hold fra før 1994), så vil

det afstedkomme etablering af en stribe nye hold, som der ikke siden kan nedlægges. Det vil være

intet mindre en et kæmpestort tilbageskridt for beskyttelsen af de vilde, danske rovfugle og ugler.

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

I forhold til forsøgsordningen er der intet konkret behov for, at jagtforsøgene skal udføres med

danske arter. Disse forsøg kan akkurat lige så godt gennemføres med de arter, der i dag holdes af

danske falkonerer.

I udkastet til bemærkninger til lovforslaget nævnes, at kun få vil holde disse arter, da det er

tidskrævende at træne dem til jagt, men lovforslaget nævner ingen virkemidler, der vil sikre, at

fuglene anvendes til jagt og ej heller at de trænes til jagt. DOF frygter derfor, at ophævelsen af

forbuddet imod nye hold af danske rovfugle- og uglearter med stor sandsynlighed vil medføre

mange nye hold af danske rovfugle og ugler.

Lov om naturbeskyttelse og straffeloven:

DOF kan anbefale de to øvrige udkast til lovændringer om hurtigsejlende fartøjer og forhøjelse af

strafferammen. DOF så gerne, at kommunerne kunne udstede forbud mod hurtigsejlende fartøjer i

en større afstand fra kysten end 300 meter. En forhøjelse af strafferammen bør kraftigt overvejes i

natur- og miljølovgivningen i øvrigt, herunder ikke mindst jagt- og vildtforvaltningsloven og

naturbeskyttelsesloven.

DOF står naturligvis til rådighed for yderligere dialog om ovenstående.

Med venlig hilsen

BirdLife/Dansk Ornitologisk Forening

Knud N. Flensted

Biolog

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Holmens Kanal 42

1216 København K

Kun fremsendt elektronisk til

[email protected]

12. oktober 2018

UDKAST

Høringssvar vedrørende udkast til ændring af Lov om naturbeskyttelse, Lov om jagt og vildtforvaltning

og straffeloven.

Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til ændring af Lov om naturbe-

skyttelse, Lov om jagt og vildtforvaltning og Straffeloven.

Friluftsrådet ønsker kun at fremsætte bemærkninger i forbindelse § 1 og § 2 i udkastet til Lov vedrøren-

de ændringer af Lov om Naturbeskyttelse og Lov om jagt og vildtforvaltning. Friluftsrådet har således

ikke bemærkninger til forslaget til ændringer af Straffeloven.

Vedrørende § 1

–

ændringsforslag Lov om Naturbeskyttelse

Friluftsrådet støtter, at der sker en tilføjelse i Naturbeskyttelseslovens § 29, således at kommunalbe-

styrelsen kan vedtage forskrifter, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsej-

lende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæsonen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt

til badeformål.

Friluftsrådet finder det hensigtsmæssigt som et supplement til de muligheder, kommunalbestyrelsen

allerede har i dag, at kommunalbestyrelsen, der som miljø- og tilsynsmyndigmyndighed kender de lokale

forhold godt, får kompetence til selv at fastsætte lokale forskrifter for sejlads med hurtigsejlende fartø-

jer som vandscootere, jetski og visse speedbåde i badesæsonen ved områder, der er udlagt til badefor-

mål i kommuneplanen, og som erfaringsmæssigt er meget benyttet rekreativt af offentligheden.

Udkastet til lovændring forslår endvidere, at der i loven indsættes en bestemmelse som § 29 stk. 5,

hvorefter Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens adgang til

at vedtage forskrifter om ikkeerhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende fartøjer i bade-

sæsonen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til badeformål, herunder om disses indhold,

inddragelse af offentligheden med videre og eventuel skiltning med videre.

I udkastet til lovforslag er det ikke nærmere defineret, hvad der menes med

”visse hurtiggående fartø-

jer”.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at dette først afklares senere enten i varierende grad af de en-

kelte kommuner eller i regler efterfølgende fastsat af Miljø- og fødevareministeren.

Friluftsrådet ser nødigt, at et sådan forbud mod brug af motorbåde gennemføres i så stram en form, at

det eksempelvis ikke vil være muligt at lade en motorbåd fungere som følgebåd i sammenhæng med

eksempelvis undervisning i kano- og kajaksejlads og andre småfartøjer.

Dokumentnummer D18-100203

Scandiagade 13 DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)

[email protected] www.friluftsraadet.dk

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Friluftsrådet anbefaler, at der i bemærkningerne til lovforslaget redegøres nærmere for, hvad der me-

es ed ”hurtigsejlende

fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde”

og ”visse

hurtigsejlen-

de fartøjer”, og at det kommer til at fremgå af bemærkningerne, at det fortsat bør være muligt at be-

nytte motorbåde i de omhandlede badeområder eksempelvis i forbindelse med undervisningssituatio-

ner og lignende.

Friluftsrådet anbefaler, at kommunerne inddrager offentligheden, ikke mindst de foreninger og klub-

ber, som benytter de omhandlede havområde til sejlads med småfartøjer, i forbindelse med overvejel-

ser om vedtagelse af forskrifter, der regulere sejladsen.

På tilsvarende vis anbefaler Friluftsrådet, at Miljø- og fødevareministeren tager et lignende hensyn,

når der fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage de omhandlede

forskrifter og sikrer, at der opnås en vis ensartethed mellem de enkelte kommunalbestyrelsers beslut-

ninger, således at der ikke opstår et virvar af lokale særbestemmelser, der varierer stærkt, hvad angår

indhold, inddragelse af offentligheden med videre, skiltning og så videre.

Vedrørende § 2

–

ændringsforslag Lov om jagt og vildtforvaltning

Friluftsrådet støtter forslaget om, at der indsættes en tilføjelse i § 6, stk. 1, nr. 1 i Lov om jagt og vildt-

forvaltning, hvorefter ministeren bemyndiges til i reglerne om hold af vildt at kunne fastsætte regler

om rovfugle og ugler.

Friluftsrådet er således enig i, at det vil være fornuftigt at ligestille godkendte private zoologiske anlæg

med de offentligt ejede eller støttede anlæg, så der muliggøres nye hold af hjemmehørende rovfugle og

ugler i de private zoologiske anlæg uden, at der forudgående skal være opnået dispensation hertil fra

Miljøstyrelsen.

Friluftsrådet bakker også op bag intentionerne om at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler,

hvorefter de falkonerer, der efter Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august

2018 om jagt og vildtregulering ved brug af rovfugle, har opnået ret til at udøve jagt eller regulering af

skadevoldende vildt med brug af rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af hjemmehørende rovfug-

le, der er opdrættet i mindst 2. generation. Dette kan styrke, at der fortrinsvis benyttes hjemmehørende

arter til jagt eller regulering, hvilket Friluftsrådet, i tidligere høringssvar angående jagt og regulering med

rovfugle, har påpeget er langt at foretrække frem for brug af ikkehjemmehørende arter.

Friluftsrådet finder også, at det vil være ønskeligt om bemyndigelsen udnyttes til at forenkle reglerne i

Fugleholdsbekendtgørelsen, så der er mulighed for, at der kan etableres en hurtigere og smidigere sags-

behandling af spørgsmål om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler eksempelvis ved at erstattet den

nugældende dispensationsordning med en anmeldeordning.

Med venlig hilsen

Anker Madsen

Chefkonsulent Politik

Side 2

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Danmark

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5761

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/02155-2

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN JAGT- OG

VILDTFORVALTNINGSLOVEN OG STRAFFELOVEN

Miljø- og Fødevareministeriet har ved e-mail af 17. september 2018

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og

vildtforvaltningsloven og straffeloven.

Instituttet har ikke bemærkninger til udkastet.

Der henvises til sagsnr.: 2018-9780.

8. SEPTEMBER 2018

Med venlig hilsen

Marya Akhtar Luckow

SPECIALKONSULENT

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

Aarhus, den 12. oktober 2018

J.nr. 2018-9780 - Høring over forslag til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning

og straffeloven.

Miljø- og Fødevareministeriet har den 17. september 2018 sendt ovenstående forslag til ændring af

blandt andet naturbeskyttelsesloven i høring.

Indledningsvist skal det bemærkes, at vi støtter alle bestræbelser på at sikre alle brugere af danske

strande, kyster og kystnære områder de bedste forudsætninger for at færdes og opholde sig under

betryggende former i den danske natur og på de danske badestrande. Vi kan således kun støtte alle

forslag, som kan bidrage til at forebygge fatale ulykker som ulykken i Københavns Havn. Lovforslagets

formål er derfor efter vores opfattelse både anerkendelsesværdigt og støtteværdigt, men

lovforslagets indhold bidrager desværre ikke til at forebygge fatale ulykker og nødvendigheden af

den forslåede lovændring er derfor efter vores opfattelse tvivlsom.

Den konkrete udformning af lovforslaget giver anledning til flere principielle bemærkninger:

Lovforslaget findes i sin helhed at være unødvendigt, idet vandscootere ikke kan isættes fra

vandkanten og det efter gældende regler allerede er forbudt at sejle tættere end 300 meter på

kysten med mindre sejladsen foregår i tomgang og vinkelret på kysten.

Det skal være pålagt kommunalbestyrelsen at sikre, at der er fri adgang til havne i nærheden af

badeområder ved udpegning af sejlrender, kanaler eller lignende, som lovligt kan anvendes til

sejlads gennem et forbudsbelagt område ved anløb af en havn.

Der skal ske en markering med bøjer på steder, hvor der etableres en forbudszone.

Lovforslaget bør indeholde en objektiv afgrænsning af de omfattede fartøjstyper, idet

lovforslaget og bemærkningerne hertil ikke giver et sikkert grundlag for at udlede hvilke fartøjer,

der er omfattet.

I tillæg hertil er der en række konkrete bemærkninger til fejl og uklarheder i lovforslagets

bemærkninger.

Uddybende skal følgende bemærkes:

Lovforslagets nødvendighed

Det fremgår af lovforslaget, at der ønskes at give kommunerne en hjemmel til at regulere blandt

andet færdsel efter isætning af vandscootere fra strandkanten.

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det er rent praktisk ikke muligt at isætte en vandscooter fra strandkanten, hvis der bortses fra

ganske få strande på den jydske vestkyst. En vandscooter har typisk en egen vægt på knap 400 kg.

Der henvises her til manualer for Sea-Doo RXP-X 260 fra 2012, fra 2015 og 2018 som typiske

eksempler på vandscootere. Det fremgår af brugervejledningen til 2012-modellen, at denne har

en egenvægt på 360 kg. (s. 109), mens 2015 modellen har en egenvægt på 378 kg. (s. 110) og

2018-modellen har en egenvægt på 384 kg. Manualerne kan downloades her:

http://www.operatorsguides.brp.com/Index.aspx?lang=E&s1=790c7f7d-c3a0-4101-a7a2-

52031bce05c2.

Vandscootere transporteres derfor på bådtrailere, som efterspændes almindelige

personvogne, eksemplificeret ved nedenstående fotos.

En trailer med påsat vandscooter har typisk en totalvægt på cirka 500 kg for trailere med en

vandscooter og typisk cirka 1.000 kg for trailere med to vandscootere.

Hvis en vandscooter skal isættes fra en strand, forudsætter dette, at vandscooteren på knap 400

kg. bæres frem til vandkanten, at trailer med vanscooter på cirka 500 kg eller 1.000 kg manuelt

skubbes gennem strandsandet frem til vandkanten eller at en bil kan køre frem til vandkanten

med traileren efterspændt. De to første muligheder er åbenlyst urealistiske, mens den sidste

mulighed alene kan lade sig gøre på de ganske få strandområder ved den jydske vestkyst, hvor det

er lovligt at køre ned på selve stranden.

I praksis sker isætning derfor ved anvendelse af slæbesteder i havnene, hvorfra der sejles ud til

det åbne vand. De få omtalte steder på den jydske vestkyst må alt rigeligt kunne reguleres via de

eksisterende muligheder ved politiets anordning.

Der er desværre tilfælde, hvor blandt andet vandscootere de senere år har været involveret i

særdeles kritisabel sejlads. Ulykken i Københavns Havn står selvsagt som det værste eksempel.

Det er dog også værd at bemærke sig, at der så vidt vi er orienterede i alle disse tilfælde er sket

isætning fra slæbesteder.

Det er derfor vores opfattelse, at der er grund til at overveje lovforslagets nødvendighed. I praksis

er der ikke mulighed for at isætte en vandscooter fra strandlinien, og det er derfor ganske

unødvendigt at skabe en særskilt hjemmel for at forbyde en sådan isætning ud over hvad der

allerede er muligt indenfor de gældende regler.

Konsekvenserne ved et eventuel sammenstød mellem et fartøj og en badende bør ligeledes indgå

i disse overvejelser. Ved ulykken i Københavns Havn skete der en frontal kollision mellem ofrene

og vandscooteren, som kom med høj fart. I en kystnær zone må en vandscooter som nævnt alene

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

gå for tomgang vinkelret mod kysten. Her vil en frontal kollision ikke have samme fatale

konsekvenser, som tilfældet var ved ulykken i Københavns Havn. I praksis vil sammenstødet

formentlig dog oftest ske ved at fartøjet strejfer en badende. En almindelig båd med ekstern skrue

vil her påføre den badende alvorlige skader ved skruens bevægelser mod den badende. En

va ds ooter vil deri od ed si i ter e otor i stedet ”glide af” ved ødet ed e ade de, og

således ikke påføre den badende skader. Flere redningstjenester anvender også af denne grund

vandscootere til kystnær redning, idet man her kan komme tæt på eller sågar ind mellem

badende uden at skulle frygte at påføre de badende skader ved tæt sejlads. Også af denne grund

er der efter vores opfattelse grund til at overveje nødvendigheden af det fremsatte lovforslag.

Eksisterende forbud mod sejlads tæt ved kysten

Som det korrekt fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der allerede efter de gældende

regler et forbud mod at sejle tættere end 300 meter fra kysten. Dog kan der sejles fra land og ud

af 300 meter zonen ved en vinkelret rute ud fra kysten og i tomgang /max 5 knob. Dette gælder

alle kystnære områder, og således uden hensyntagen til en mulig udpegning som særligt

badeområde.

Det er efter vores opfattelse kun yderst sjældent at kommunalt udpegede badeområder strækker

sig mere end 300 meter ud fra kysten. De udpegede badeområder er således formentlig

væsentligt mindre end de allerede gældende forbudszoner.

Det er ikke efter lovforslagets bemærkninger ganske klart hvori behovet for at belægge sejlads

indenfor et særligt badeområde indenfor 300 meter zonen med særskilt reguleringsmulighed, når

det allerede er forbudt at sejle ind i et sådant område (med mindre dette sker i tomgang og i

retning vinkelret ind på kysten) og når det som ovenfor anført er umuligt at isætte vandscooteren

fra strandlinien. Også af denne grund forekommer lovforslaget at være unødvendigt.

Det bemærkes, at man ikke har fundet det nødvendigt at regulere færdsel med speedbåde i

naturbeskyttelsesloven. Da vandscootere og speedbåde anvendes til samme formål og i vid

udstrækning har samme virkning på badende nær kysten, forekommer lovforslaget også af denne

grund at ikke være egnet til at nå det ønskede mål. Som anført tidligere, vil det i øvrigt for en

badende være langt farligere at blive påsejlet af en speedbåd frem for af en vandscooter.

Behov for undtagelse fra forbud mod sejlads

Skulle ministeriet på trods af ovenstående alligevel finde det nødvendigt at der fremsættes et

lovforslag, må det anbefales at der sikres fri adgang til og fra havne.

Konkret kunne en havn ligge bag et badeområde, som udstrækker sig på begge sider af

havneområdet. I så fald vil et forbud mod sejlads i området i realiteten være et forbud mod at

lade vandscootere anløbe den pågældende havn.

Dette forekommer uhensigtsmæssigt, dels idet vandscootere kun kan isættes og optages fra

havnenes slæbesteder og dels fordi denne isætning og optagning også bidrager til havnenes

økonomi gennem ejernes betaling for brug af slæbestedet.

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dette kan efter vores opfattelse alene sikres ved at der i så fald skal udpeges en korridor eller

sejlrende, gennem hvilken passage mellem havnen og det åbne vand er muligt.

Det må endvidere antages, at kommunerne næppe vil finde det hensigtsmæssigt at indføre

restriktioner på sejlads med speedbåde, alene på grund af havneindtægter fra disse. Idet

lovforslaget skal sikre tryghed for badende langs kysterne, forekommer en forskelsbehandling

alene på grundlag af muligheden for at opnå havneindtægter at være usagligt begrundet.

Forbudsområders markering

Det er udmærket at områder belagt med forbud efter lovforslaget annonceres på en hjemmeside

eller på anden elektronisk form. Men det er dog efter vores opfattelse en utilstrækkelig

markering.

For det første må det bemærkes, at ikke alle kommuners hjemmesider er lige let tilgængelige.

Allerede af denne grund er det ikke helt uproblematisk at finde frem til de konkrete forbud,

særligt når overtrædelse af disse må forventes at være belagt med straf.

Efter almindelige søretsprincipper må det desuden være muligt for føreren af et fartøj, herunder

også en vandscooter, at udlede sine forpligtelser for føringen af fartøjet ved iagttagelse af de

faktiske forhold og de gældende søretsregler. Her agtes nu indført et forbud, som kun gælder

udvalgte geografiske områder på baggrund af en kommuneplan og desuden kun i en del af året,

defineret badesæson.

Dette medfører en overhængende fare for, at en fører af en vandscooter ved helt simpel

uagtsomhed uforvarende kan risikere at føre sin vandscooter ind i et forbudsbelagt område i en

periode, hvor forbuddet er i kraft.

I udlandet ses denne problematik ofte løst ved at der udlægges bøjer. Området indenfor bøjerne

er reserveret de badende strandgæster, mens området udenfor bøjerne er frit for sejlads med

fartøjer efter den almindelige søret. Ved nogle strande er der herudover etableret særlige

korridorer, hvor både og vandscootere kan sejle ind til strandkanten.

Det er efter vores opfattelse helt afgørende at en kommune forpligtes til at markere et

badeområde ved hjælp af bøjer, således at føreren af et givent fartøj tydeligt kan se hvor det er

tilladt at føre sit fartøj. Navnlig når der er tale om et forbud, som kun skal gælde i badesæsonen

forekommer det afgørende at et forbudsbelagt område er tydeligt markeret på stedet.

Forslag til præciseringer i lovforslaget eller bemærkningerne hertil

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der siden den fatale ulykke i Københavns Havn er

ge e ført flere skærpelser, heru der videre ”Der er bla dt a det i dført krav o

speedbådsbevis, vandscooterbevis og o

obligatorisk a svarsforsikri g”. Tekste fi des i

notitsens side 4, øverste afsnit.

Kravet om speedbådsbevis ved sejlads med vandscooter var allerede gældende forud for ulykken,

og der er således alene indført krav om vandscooterbevis og obligatorisk ansvarsforsikring som

følge af ulykken.

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Af sa

e afs it fre går videre, at hje le til at udstede forskrifter retter sig od ”[…] visse

hurtigsejle de fartøjer i badesæso e […]”. De e he vis i g fi des også i selve lovforslagets

tekst. I bemærkningernes punkt 2.1.1.1 henvises således til vandscootere, jetski og speedbåde.

Samme henvisning findes i punkt 2.1.1.2.

Det forekommer mest hensigtsmæssigt at der sker en objektiv afgrænsning af de omfattede

fartøjskategorier således at forbuddet omfatter alle fartøjer, hvortil der kræves førerbevis.

Af otitse s side 8, tredje afs it fre går, at ”[…] sejlads ed speedbåde

reguleret”. Dette er ikke korrekt. Sejlads ed speedbåde er reguleret ge

ordensbekendtgørelsen.

.v. slet ikke er

Af notitsens side 17, første afs

it fre går bla dt a det, at et forbud skal gøre det uligt ”[…] at

offentligheden kan bade og sejle ved badestrande uden risiko for påsejling og uden de støjgener

so er er risiko for ved sejlads ed hurtigsejle de fartøjer […]”.

Det anbefales, at henvisningen til støjgener udgår. De omfattede fartøjer er i dag CE-godkendte

med blandt andet særlige krav til støjemission. Det er derfor særdeles støjsvage motorer, som kun

i yderst begrænset omfang overhovedet vil kunne høres, når sejladsen alligevel skal ske mindst

300 meter fra kysten. En vandscooter skal således være CE-mærket og derfor overholde en

begrænsning på 75 db. Som sammenligning kan det bemærkes, at en almindelig plæneklipper

typisk når 90 db, mens en havetraktor med plæneklipper når 100 db. Et støjniveau på 75 db svarer

til støjniveauet fra en almindelig støvsuger i en almindelig husholdning.

Samlet er det således vores opfattelse, at lovforslagets ændringer i naturbeskyttelsesloven i sin

helhed er unødvendige, mens der er et påtrængende behov for at ændre eller præcisere flere

bemærkninger ved lovforslagets eventuelle fremsættelse.

Venlig hilsen

Diana Veje Williams

Jet-Trade

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Københavns Byret

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR2I 659509

adrninistration.kbh(i dornstol.dk

J.nr. 9099.2018.80

Den

25.

september 2018

Ved en mail af 17. september 2018 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og

vildtforvaltning og straffeloven.

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om forslaget.

Der henvises til Deres j.nr. 2018-9780.

Med ven

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3883098 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2018-9780 ] --

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Til:

Fra:

Lehmann Falconry ([email protected])

Titel:

Journalnummer 2018-9780

Sendt:

04-10-2018 11:12:13

Hermed fremsendes vores hørings svar til udkastet til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven,

jagt- og vildtforvaltningsloven og straffeloven

Med venlig hilsen/Best Regards

Preben Schøpzinsky

Nordjysk Falkonertjeneste

Tlf.: 3049 1383

CVR: 36 77 79 58

Sociale Medier

---------------------------------------------

2.2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er meget vigtig at ministeren får mulighed for at ændre i fugleholdsbekendgørelsen, således at ikke

mindst virksomheder som arbejder med Pest Control får mulighed for at etablere nye hold af bilag 1 fugle

(hjemmehørende rovfugle og ugler)

Nu har vi igennem nogle år arbejdet for private, virksomheder, landbruget, Aalborg Universitet samt

Vesthimmerlands- og Norddjurs kommuner, gennem dette arbejdet har vi flere gange erfaret at b.la en

rågekoloni reagerer helt anderledes hvis f.eks stor hornugle eller dugehøgen kikker forbi, end når vi flyver

vore eksotiske arter – med hensyn til at re-lokere en koloni af Råger (Corvus frugilegus) som er beskyttet i

Danmark under en EU konvention vil det for os være af afgørende betydning at vi får adgang til at erhverve

de danske hjemmehørende arter af rovfugle fra anerkendte opdrættere rundt om i Europa, så vi i Danmark

bliver ligestillet med de mannge falkonere i resten af EU

Registrering af nye hold / ny- indkøbte fugle

Som reglerne er i dag, så kan det være problematisk i forhold til tidsfaktoren under ansøgningsproceduren

at få en given fugl tidligt nok i træning.

Et eksempel:

Vi ønsker at indkøbe en given rovfugl (ungfugl) hos en hollandsk opdrætter, så turen går i Holland for at se

på fuglen, vi beslutter os for et køb, og får så fuglens ID og ringnummer med hjem – efterfølgende søges

der hos styrelsen om tilladelse til indkøb (hold) det tager typisk 3 uger – efter modtagelse af tilladelsen må

vi tilbage til opdrætteren for at hente fuglen.

Vi ønsker os en stærk forenkling af denne procedure, som nemt og smertefrit idag kan foregå via

Internettet, og i stedet for ligefrem at ansøge om købet, så ser vi i stedet en registrering for os, dette ville

også forenkle tingene hos myndighederne.

------------------------------------------

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3844431 -- BILAG 1 -- [ VS høring - udkast til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtf… --

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Til:

Fra:

Jan Hempel ([email protected])

Titel:

VS: høring - udkast til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og straffeloven

Sendt:

18-09-2018 09:47:05

Bilag:

NBL høringsbrev.pdf; NBL høringsliste - eksterne parter.pdf; NBL Lovforslag høring sept 2018.pdf;

Til Miljø- og Fødevareministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringsudkastet.

Politiforbundets jr.nr. 2018-00762.

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Fra:

Lissi Mørch [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. september 2018 15:36

Emne:

høring - udkast til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og straffeloven

Til høringsparterne på vedlagte liste

Hermed udsendes Miljø- og Fødevareministeriets udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og

vildtforvaltning og straffeloven i ekstern høring.

(

Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer ved udlagte badeområder, strafskærpelse for visse

overtrædelser af CITES-regler og udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler

)

Der henvises til det vedlagte høringsbrev.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected]) med angivelse af

journalnummer 2018-9780 senest

mandag den 15. oktober kl. 12.00.

Lissi Mørch

Specialkonsulent I Natur og Klimatilpasning

+4593587975 I

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet l Holmens Kanal 42 l 1216 København K l Tlf. +45 38142142 l

[email protected]

www.mfvm.dk

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Den

i.nr. 40A-ØL-S2-18

bit: RSL

19SEP.2010

Miljø- og Fødevarerministedet

Slotholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. e-mail til: [email protected]

Miljø- og Fødevarerministeriet har ved brev af 17. september 2018 (Sagsnr. 2018-9780) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

jagt og vildtfon’altning og straffeloven.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hils n

Berit Casen

Bredgadc 59, 1260 Ks,bcniu”n K.

Tlf, 9968 62 0()

Mai!: picsidentoestr’eIandsfttdk

Hjcmmcsidc: www.ocstrclandsretdk

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

REJSEARBEJDERE. DK

10. oktober 2018.

Foreningen Rejsearbejdere.dk. siger tak for invitationen fra Miljø og Fødevareministeriet. Til at, afgive høringssvar i

henhold til det medsendte udkast til lovforslag. J.nr.2018-9780

Udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov

om jagt og vildtforvaltning og straffeloven.

Resume til dele af Udkast til Lovforslag. Udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning

og straffeloven.

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter, hvorefter ikke erhvervsmæssig sejlads på havet med visse

hurtigsejlende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæsonen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til

badeformål.

Forslaget giver hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at visse speedbåde og vandscootere m.v. af hensyn

til de badende og det øvrige friluftsliv til søs, ikke længere skal kunne sejles ud gennem 300 meter zonen fra steder på

kysten, der i kommuneplanen er udlagt til badeområde

Afstanden med forbud for at, sejle nærmere 300 meter fra kystlinien, som der i badesæsonen påtænkes for at varetage

hensyn til badegæsternes og f.eks. kano- og kajakroeres sikkerhed og dermed befolkningens friluftsliv og mulighed for

uden unødige gener at opholde sig på og bade fra strande i sommerperioden

Bemærkninger:

Foreningen Rejsearbejdere.dk kan kun anbefale, den del der omhandler kommunalbestyrelsens adgang til at begrænse

sejlads med de hurtigsejlende fartøjer, såsom, Speedbåde med indbygget motor, Jetstrømsmotor, vandscootere, jetski i

områder ved udlagte badeområder i det ovennævnte udkast til lovforslag sendt i høring. For speedbåde med

påhængsmotors vedkommende, kan lovforslaget ikke anbefales, da isætning og udsejling fra land eller Bådebro vil

begrænse ejere af speedbåden, mulighed for at sejle ud, når de er campist på Campingpladser, ejer eller lejer et

Sommerhus i og nær et badeområde.

Et sådan forbud vil give store problemer i områder hvor der er badeområder, og der er opsat bådebro og badebro i en

kort afstand mellem hinanden. Ifølge udkast til lovforslaget fremgår at det at kommunal- bestyrelsen, kan forbyde at,

der sejles ind til et badeområde eller sejles ud fra et sådan område.

Det vil så få konsekvensen at en bådebro, båd rampe ved en badestrand i et badeområde. Ikke mere kan benyttes af

bådejere, der har store både med en motor der kræver et speedbådscertifikat.

Ifølge det medsendte udkast til Lovforslaget fremgår at bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017 om beviskrav til

førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen) Som

retningsgivende for at kommunalbestyrelsens kan vedtage og give et forbud, mod sejlads i de udlagte badeområder.

Lovforslaget, kan medføre at isætning og sejle ud med store speedbåde i Natura 2000 områder, der kræver

speedbådscertifikat kan forbydes af kommunalbestyrelsen. Der tænkes især her på hvor der er Campingpladser og

Sommerhusområder, i disse områder hvor der er badeområder, med bådebro og badebro i nær tilknytning dertil, vil

ejerne kunne lide store økonomisk tab som følge af udeblevne gæster.

I øvrigt begrænses Speedbådes hastigheden i kystområder ofte af lavvandet område, således at Speedbådsmotoren skal

trimmes op for at sejle på lavt vand, med lav hastighed, for ikke at få sand i vandpumpen, manglende køling eller

ødelagt skrue. Modsat af, speedbåde med indbygget fast stor motor, Speedbåde med Jetstrømsmotor, Vandscootere,

Jetski, der kan sejle på lavt vandet områder.

Forslag til ændringer af udkast til lovforslag.

Sejladsen inden for 300 meter fra kystlinjen, må ikke finde sted og må kun foregå med en hastighed på maksimalt 2.

knob direkte ud og ind fra kysten i afmærket linie, for store speedbåde. Dette bør også gælde i Natura 2000 områder.

Der fremgår ikke af udkast til lovforslaget, omkring hvorledes sejlads med store speedbåde, skal reguleres efter den

samme Bekendtgørelse som for Vandscootere i Natura 2000 områder.

De øvrige dele af det fremsendte lovudkast, er der ingen bemærkninger til

Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: [email protected]

Kasser : Johannes Classen

Klosterbakken 54. 6230. Rødekro. Tlf: 74 69 3145. E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

REJSEARBEJDERE. DK

Med venlig hilsen

Hans Erik Meyer

Formand

Foreningen Rejsearbejdere.dk

telefon: 4018 7648 / 7461 8351

www.rejsearbejdere.dk

Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: [email protected]

Kasser : Johannes Classen

Klosterbakken 54. 6230. Rødekro. Tlf: 74 69 3145. E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dansk Land- og Strandjagt

01-10-18

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

J.nr. 2018-9780

Natur og Klimatilpasning

Ref. niher/lim

Vedr. Høring af udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

jagt og vildtforvaltning og straffeloven.

Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som Dansk Land og Strandjagts

hørings sekretariat har gennemgået.

Begrænsning af sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer som f.eks. vandscootere, speedbåde

m.v. ved udpegede badeområder.

Ingen bemærkninger.

Hold af rovfugle og ugler.

Under bemærkninger til lovforslaget side 11 er anført:

Formålet var dengang, at hold af bilag 1-fugle over tid skulle udfases helt, hvilket blandt andet blev

begrundet med, at hold af hjemmehørende rovfugle medfører risiko for ulovlig indfangning af disse

rovfugle i naturen (faunakriminalitet) og medfører risiko for, at undslupne rovfugle parrer sig med

vilde rovfugle (faunaforurening).

Hvad er begrundelsen for at at den anførte risiko ikke findes mere?

Hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at forhøje strafferammen i CITESbekendtgørelsen

og strafskærpelse i straffeloven for visse overtrædelser af CITES-regler.

DLS mener ikke strafferammen bør hæves fra 1 år, måske kunne den hæves i gentagelsestilfælde.

DLS så hellere straffen blev hævet for mord, vold, voldtægt og indbrud.

Ved at hæve strafferammen, er der så afsat penge til fængsel og fængselspersonale, de er hårdt

presset i forvejen.

Med venlig hilsen

Dansk Land og Strandjagt.

Erik Clausen

Limfjordsvej 6,

6400 Sønderborg

Mobil 40586278.

Dansk Land og Strandjagt

Tlf : 61609292

Internet:

www.dls-jagt.dk

E-mail: [email protected]

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dansk Land- og Strandjagt

08-10-18

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

J.nr. 2018-6273

Natur og Klimatilpasning

Ref. NIHER

Vedr.: Bekendtgørelse om regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med

vandscootere m.v.

Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som Dansk Land og Strandjagts

hørings sekretariat har gennemgået.

Dansk Land og Strandjagt finder høringsudkastet fornuftigt.

Med venlig hilsen

Dansk Land og Strandjagt.

Erik Clausen

Limfjordsvej 6,

6400 Sønderborg

Mobil 40586278.

Dansk Land og Strandjagt

Tlf : 61609292

Internet:

www.dls-jagt.dk

E-mail: [email protected]

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 106 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren