L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 105 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og lov

om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

(Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døv-

blinde og svært hørehæmmende), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddan-

nelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer)

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område

og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Frit leverandørvalg på tegn-

sprogs- og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døvblinde og svært hørehæm-

mende), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesområdet og i over-

gangen mellem uddannelsesniveauer) har i perioden fra den 14. september 2018 til den 12. okto-

ber 2018 været i ekstern høring hos 181 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offent-

liggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra 57 af de hørte myndigheder og organisationer, heraf 2 fælles

høringssvar fra flere høringsparter. 33 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet. En

oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger i lovudkastet:



Det er i de almindelige bemærkninger afsnit 4.3 præciseret, at uddannelsesinstitutionerne

skal sørge for, at støtteansøgninger iværksættes og fremmes hurtigst muligt.



I § 1, nr. 1 (ny § 20 a i folkeskoleloven), og bemærkningerne hertil er præciseret, at mulighe-

den for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-hjælpemidler

og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen vil

kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet end et it-hjælpemiddel

for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf tillige afspejlet.



I § 2, nr. 1 (ny § 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler), og bemærkningerne hertil er præ-

ciseret, at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset

til it-hjælpemidler og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at under-

visningsministeren vil kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet

end et it-hjælpemiddel for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf

tillige afspejlet.



I § 2, nr. 1 (ny § 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler) og § 3, nr. 1, (ny § 3 a i lov om fri-

skoler og private grundskoler m.v.) er præciseret ved tilføjelse af henvisning til § 3 a i folke-

skoleloven og til § 3, stk. 1, og § 3 a i lov om efterskoler og frie fagskoler og til § 3, stk. 1, nr.

1-3 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.



I § 2, nr. 2 (lov om efterskoler og frie fagskoler) tilføjes ”§ 26 a, stk. 1”.

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177



I § 2 indsættes nyt ændringspunkt, hvorefter der i loven indsættes en ny § 26 b om frit leve-

randørvalg for elever i skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.



I § 3, nr. 1 (ny § 3 a i lov om friskoler og private grundskoler), og bemærkningerne hertil er

præciseret, at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være af-

grænset til it-hjælpemidler og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at

undervisningsministeren vil kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et

andet end et it-hjælpemiddel for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb

heraf tillige afspejlet.



I bemærkningerne til § 6, nr. 2 (§ 13 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-

ser), er præciseret efter Datatilsynets henstilling.



I bemærkningerne til § 7, nr. 2 (§ 12 a, stk. 1, nr. 3, i avu-loven) er præciseret, at støttetimer

med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er en af de tilbud-

te støtteformer.



I § 7, nr. 2 (ny § 12 b i avu-loven), og bemærkningerne hertil er præciseret, at muligheden for

at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-hjælpemidler og vil

være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at undervisningsministeren vil

kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet end et it-hjælpemiddel

for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf tillige afspejlet.



I § 8, nr. 1 (ny § 4 c i FVU-loven), og bemærkningerne hertil er præciseret, at muligheden for

at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-hjælpemidler og vil

være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at undervisningsministeren vil

kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet end et it-hjælpemiddel

for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf tillige afspejlet.



I § 9, nr. 1 (§ 29 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser) tilføjes ordet ”og”.



I § 9, nr. 1 (ny § 29 b i lov om erhvervsuddannelser), og bemærkningerne hertil er præciseret,

at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-

hjælpemidler og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at under-

visningsministeren vil kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et andet

end et it-hjælpemiddel for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf

tillige afspejlet.



I bemærkningerne til § 10, nr. 1 (§ 61, stk. 1, nr. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser) er

præciseret, at ”støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktions-

nedsættelse” er en af de tilbudte støtteformer.



I § 10, nr. 2 (ny § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser), og bemærkningerne hertil er

præciseret, at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil være af-

grænset til it-hjælpemidler og vil være tidsbegrænset til 3 måneder. Der gives mulighed for, at

undervisningsministeren vil kunne bestemme, at eleven vil kunne medtage og anvende af et

andet end et it-hjælpemiddel for en kortere periode. I tilknytning hertil er proces efter udløb

heraf tillige afspejlet.



I § 13, nr. 1 (ændring af § 34, stk. 1, og indsat nyt § 34, stk. 2, i lov om forberedende grund-

uddannelser), og bemærkningerne hertil er præciseret, at muligheden for at medtage og an-

vende bevilgede hjælpemidler vil være afgrænset til it-hjælpemidler og vil være tidsbegrænset

til 3 måneder. Der gives mulighed for, at undervisningsministeren vil kunne bestemme, at

eleven vil kunne medtage og anvende af et andet end et it-hjælpemiddel for en kortere peri-

ode. I tilknytning hertil er proces efter udløb heraf tillige afspejlet.

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177



I bemærkningerne er præciseret, at støtteformen tegnsprogstolkning også omfatter døve-

blindetolkning.



Ændring af folkehøjskoleloven er indsat.

Der er herudover foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet

Overordnet set er foreninger og organisationer for skoler, ungdomsuddannelser, videregående

uddannelser, pædagogisk personale, personer med funktionsnedsættelser, menneskerettigheder

mv. positive over for de foreslåede initiativer på det specialpædagogiske område.

Danske SOSU-skoler og B-SOSU ser positivt på sigtet med de foreslåede lovændringer, navnlig

især at de foreslåede ordninger også omfatter voksne kursister i både den forberedende voksen-

undervisning og på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Datatilsynet henstiller til, at der i lovbemærkningerne til lovudkastets § 6, nr. 2, hvorefter ansøg-

ning om tilskud til specialpædagogisk bistand skal indgives digitalt, tages mere uddybende stilling

til reglerne om databeskyttelse, herunder om den behandling af personoplysninger, som lov-

forslagets bestemmelser foranlediger, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven. Datatilsynet henstiller endvidere til, at det præciseres i lovforslaget,

hvem der er dataansvarlig for hvilke behandlinger af personoplysninger, der sker ved brug af de

omtalte it-systemer, som stilles til rådighed for institutioner, eller om der er tale om fælles dataan-

svar. Datatilsynet henleder i den forbindelse til databeskyttelsesforordningens artikel 25 om data-

beskyttelse gennem design og artikel 32 om behandlingssikkerhed. Datatilsynet bemærker tillige

for god ordens skyld, at det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der ved udarbejdelse af lov-

forslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende retsforskrifter, der har betydning for beskyttel-

sen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en udta-

lelse fra Datatilsynet ved udarbejdelsen heraf.

Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) finder det positivt, at deltagere i voksen- og

efteruddannelse får adgang til specialpædagogisk støtte på linje med deltagere i ordinære uddan-

nelser og muligheden for at medtage støtteberettigede hjælpemidler ved overgang til en anden

uddannelse under forudsætning af indgivelse af ansøgning om støtte på denne uddannelse. VEU-

rådet gør i den forbindelse opmærksom på, at der bør tilstræbes en hurtig ansøgningsproces, så

det sikres, at eleven får de nødvendige hjælpemidler.

FTF, Socialstyrelsen og Aarhus Universitet opfordrer til, at lovforslaget ændres, sådan at også

deltagere i videregående voksen-, efter- og videreuddannelse er omfattet af regler om specialpæ-

dagogisk støtte, svarende til hvad der gælder for deltagere i de almene og erhvervsrettede voksen-

uddannelser i øvrigt.

HK/Privat, Socialpædagogernes Landsforbund anbefaler, at regulering af området afventer resul-

tatet af en tværministeriel arbejdsgruppes arbejde om omorganisering af området for tolkning til

mennesker med hørehandicap.

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

Selveje Danmark støtter grundlæggende, at der skabes større sammenhæng, når mennesker med

forskellige behov er i gang med eller går fra en uddannelse videre til den næste. Selveje Danmark

anbefaler, at regulering af døvetolkeområdet resultatet af en tværministeriel arbejdsgruppes arbej-

de, herunder en undersøgelse af misbrug af tolkemidler.

Danske Døves Landsforbund finder det glædeligt, at der med lovforslaget lægges op til forbed-

ringer for døve studerende.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget. Undervisningsmini-

steriet finder det vigtigt, at personer med funktionsnedsættelser også kan dygtiggøre sig og udvik-

le kompetencer på forskellige niveauer gennem hele livet.

Med lovforslaget vil der ske en lovgivningsmæssig udmøntning af den resterende

del af ”Aftale

om bedre veje til uddannelse og job” (13. oktober 2017)

for så vidt angår initiativet om indførelse

af specialpædagogisk støtte til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser og en

ordning, der sikrer adgang til specialpædagogisk støtte i overgangen mellem uddannelsesniveauer.

Herudover har lovforslaget til formål at skabe adgang til etablering af en ordning, der skal sikre et

friere valg af leverandører af ydelser inden for specialpædagogisk støtte til personer med høre-

handicap, der er under uddannelse.

Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for

rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Undervisningsministeriet er således enigt i, at ansøgnin-

ger om hjælpemidler skal fremmes hurtigst muligt, så det sikres, at eleven får de nødvendige hjæl-

pemidler til rådighed i forbindelse med undervisningen. Det er i lovbemærkningerne præciseret,

at uddannelsesinstitutionerne skal sørge for, at støtteansøgninger iværksættes og fremmes hurtigst

muligt, jf. afsnit 4.3.

Datatilsynets henstilling om præcisering af lovbemærkningerne er imødekommet. Under-

visningsministeriet er opmærksomt på databeskyttelseslovens § 28, hvorefter der ved udarbejdelse

af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende retsforskrifter, der har betydning for be-

skyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en

udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelsen heraf.

Videregående voksen- og efteruddannelse (VEU) hører under Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets ressort. Ministeriet har noteret sig de indkomne bemærkninger. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet har oplyst, at uddannelses- og forskningsministeren vil tage spørgsmålet om ad-

gangen til specialpædagogisk støtte på videregående VEU med i eventuelle fremtidige overvejel-

ser herom.

Lov om folkehøjskoler hører under Kulturministeriets ressort. Kulturministeriet har i perioden

fra den 6. juli til den 20. august 2018 haft et udkast til lovforslag om ændring af folkehøjskolelo-

ven i ekstern høring. Lovudkastet indeholdt blandt andet forslag om ændringer af adgangen til

specialpædagogisk støtte inden for lov om folkehøjskoler. Kulturministeriet har som følge af den

eksterne høring noteret sig, at der ikke er den fornødne opbakning til de foreslåede ændringer af

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

den specialpædagogiske støtteordning, og har efterfølgende valgt at frafalde denne del af lov-

forslaget.

Dette aktualiserer behov for, at lov om folkehøjskoler bliver omfattet af nærværende lovforslag.

Der er derfor i lovforslaget indsat ændring af lov om folkehøjskoler, hvorefter der indføres en

tilsvarende bestemmelse om frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet.

4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer

4.1. Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet

BUPL foreslår, at der bliver tydeligere faglige kravspecifikationer for, hvem der kan byde sig til i

et udbud.

Danske Døves Landsforbund ser gerne en udvidelse af antallet af leverandører af døvetolkning

sådan, at der sikres et reelt frit valg. Danske Døves Landsforbund ser endvidere gerne, at ministe-

riets institutioner benytter aftaler, som Den Nationale Tolkemyndighed indgår. Danske Døves

Landsforbund er enige i, at der i relation til indretning af de enkelte rammeaftaler skal være fokus

på leveringssikkerhed og undgå risiko for konkurs. Det sikres ved en prissætning, der afspejler

opgavens kompleksitet, arbejdsmiljøhensyn og planlægning. Der skal stilles krav til leverandører-

nes økonomiske formåen og krav om, at tolkene skal være eksaminerede eller certificerede.

Danske Døves Ungdomsforbund ser gerne en udvidelse af antallet af leverandører af døvetolk-

ning sådan, at der sikres et reelt frit valg. Der skal ved udvælgelse af leverandører tages hensyn til

leveringssikkerhed, dog bør udvælgelse heraf leverandører ikke baseres på leverandørernes øko-

nomiske formåen. Danske Døves Ungdomsforbund ser endvidere gerne, at der i højere grad be-

nytter aftaler, som Den Nationale Tolkemyndighed allerede indgår.

Danske Handicaporganisationer ser gerne en udvidelse af leverandører på tegnsprogs-, døvblin-

de- og skrivetolkeområdet. Danske Handicaporganisationer anbefaler, at der stilles krav om certi-

ficering af tolke på samme måde, som ved tolkeopgaver der udbydes af Den Nationale Tolke-

myndighed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærker, at det i forhold til leverandører af specialpædago-

gisk støtte til indsatte kan komme på tale, at der bliver stillet krav om sikkerhedsgodkendelse.

Efterskoleforeningen bemærker, at det under alle omstændigheder er vigtigt, at der ikke lægges op

til, at skolerne i et fremtidigt scenarie kan få stillet krav om anvendelse af bestemte leverandører,

når det handler om specialundervisning.

Foreningen af Tegnsprogstolke ser gerne mere gennemsigtighed og ligebehandling ved tilrette-

læggelse af kommende udbud, der indebærer reelle muligheder og lige vilkår for alle tolkeleveran-

dører.

HK/Privat påpeger, at der ved kommende udbudsforretninger skal være mindre fokus på pris, da

det hæmmer udviklingen af sunde og gode arbejdspladser. HK/Privat foreslår, at der i udbuds-

materialet opstilles en række vilkår, der skal sikre kompetent og sikker tegnsprogstolkning samt

rimelige arbejdsvilkår for tolkene.

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

Leverandører af Dansk Tegnsprogstolkning (LDT) anbefaler, at det skal være muligt at indgå

aftale med alle kvalificerede leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkning, både ved aftaletids-

punktet samt under aftalens løbetid. LDT finder de foreslåede mindstekrav til leverandørernes

økonomiske og tekniske formåen bekymrende, fordi en stor del af tegnsprogs- og skrivetolke-

branchen udgøres af mindre virksomheder og selvstændige enkeltmandsvirksomheder. LDT an-

befaler, at der i stedet inddrages andre vilkår end økonomiske nøgletal, fx reelle prissætning af de

pågældende ydelser.

Selveje Danmark ser gerne, at antallet af leverandører af døvetolkning begrænses til få, større

leverandører. Selveje Danmark foreslår som et alternativ at begrænse antallet af leverandører, der

må benyttes. Selveje Danmark foreslår endvidere, at der til den enkelte leverandøraftale skal være

en bindingsperiode, der følger den givne uddannelses forløb.

Socialpædagogernes Landsforbund ser gerne, at der etableres en samlet koordinerende enhed, der

administrerer bevillinger af tolkning. Socialpædagogernes Landsforbund peger i forhold til forsla-

get om centralt koordinerede indkøbsaftaler, at der bør opstilles minimum standarder for leve-

randørerne, herunder krav om at leve op til gældende overenskomst på området.

Tolketid påpeger, at det skal være rentabelt i forhold til den enkelte leverandør at deltage i ud-

budsforretninger inden for tolkeydelser. Tolketid ser gerne muligheden for at yde tolkebistand

inden for et bredt geografisk dækningsområde, herunder muligheden for omlokalisering af tolke

fx ved aflysning i et geografisk område, uden at det medfører for høje merudgifter for leverandø-

ren.

T-smile

har afgivet et supplerende høringssvar til LDT’s høringssvar, der

stiller en række spørgs-

mål til forståelsen af de enkelte påtænkte aftaler inden for tegnsprogs- og skrivetolkeydelser.

Uddannelsesforbundet ser gerne, at antallet af leverandører begrænses til et mindre antal, idet

muligheden for mange leverandører på et forholdsvist lille marked, som tegnsprogs- og skrivetol-

keområdet, vil indebære, at grundlaget for at levere specialpædagogisk støtte for den enkelte leve-

randør bliver urentabelt, og at der ikke bliver en tilstrækkelig geografisk spredning af leverandø-

rerne. Uddannelsesforbundet foreslår, at der som en del af rammerne for et kommende udbuds-

materiale, for så vidt angår leveringssikkerhed, indgår en analyse af det kvalitative behov for og

geografisk spredning af tilbud for specialpædagogisk støtte.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget foreslås en ordning, der skal give borgerne større valgfrihed af ydelser inden for

specialpædagogisk støtte.

Dette vil ske ved, at der fremover som betingelse for at modtage særlige tilskud til specialpæda-

gogisk støtte vil blive stillet krav om anvendelse af centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at ordningen tilrettelægges i en kontraktform, der muliggør,

at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i ordningen i hele aftalens løbetid. Anskaffelse af

specialpædagogiske hjælpemidler og ydelser sker via procedureregler, der er fastlagt i udbudslo-

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

ven. Valg af procedureregler afhænger dels af ydelsens karakter og den konkrete kontrakts anslå-

ede værdi.

Undervisningsministeriet er enigt i, at der ved tilrettelæggelse af de konkrete udbud skal tages

højde for navnlig det aktuelle marked for ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning, geogra-

fisk spredning af tolkeleverandører og leveringssikkerhed af ydelserne til personer under uddan-

nelse. Dette vil ske ved tilrettelæggelsen af de konkrete udbudsforretninger.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der i udbudsmaterialet vil skulle indarbejdes vilkår, der

dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirk-

ninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for kon-

kurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til leverandørernes økonomisk og finansiel for-

måen, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at

regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne mv.

4.2. Specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesområdet

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger bemærker, at der til den foreslåede ændring

af § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovudkastets § 10, bør præciseres, hvorvidt

”støtte-

timer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse” er en støtte-

form, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse.

AOF Danmark bemærker generelt, at den foreslåede ordning med specialpædagogisk støtte på de

almene og erhvervsrettede voksenuddannelser ikke må medføre merudgifter for udbydere af for-

beredende voksenundervisning og ordblindeundervisning. AOF Danmark foreslår, at på området

for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning bør institutioner med driftsover-

enskomst på området være omfattet af de foreslåede ordninger.

Danske Handicaporganisationer og Foreningen Danske Døvblinde foreslår, at personer med

døvblindehed nævnes specifikt som målgruppe i lovteksten.

Danske HF & VUC (lederne og bestyrelserne) bemærker generelt, at ordblindeundervisning ikke

er en uddannelse, men en kompenserende støtteundervisning, der sætter borgeren i stand til at

klare sin uddannelse, sit job eller sit privatliv. Det vil derfor ikke i alle sammenhænge give mening

at søge specialpædagogisk støtte til ordblindeundervisning alene, men derimod altid at søge speci-

alpædagogisk støtte til almen voksenuddannelse og forberedende voksenuddannelse, selvom man

samtidig går til ordblindeundervisning.

Danske SOSU-skoler og B-SOSU foreslår, at formuleringen af den foreslåede § 29 a, stk. 2, i lov

om erhvervsuddannelser, hvorefter elever kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i både

skoleundervisningen og i praktikuddannelsen, tydeliggøres.

Efterskoleforeningen ser gerne, at der i lov om friskoler og private grundskoler m.v. tilføjes tegn-

sprogs- og skrivetolkning som en specifik støtteform.

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

Hovedstadens Ordblindeskole opfordrer til, at støtteformerne på området for de almene voksen-

uddannelser også omfatter støttetimer svarende til ordningen inden for ungdomsuddannelser og

de videregående uddannelser.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget foreslås, at der indføres adgang til specialpædagogisk bistand til voksne på de

almene og erhvervsrettede voksen-, efter- og videreuddannelser.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at specialpædagogisk bistand består i at kompensere for en

funktionsnedsættelse ved at tilvejebringe den fornødne støtte, der gør personer med funktions-

nedsættelse i stand til at overvinde barriererne for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af

funktionsnedsættelsen. Der findes overordnet fem former for kompenserende støtte, som er

hjælpemidler, særligt tilrettelagte studiematerialer, tegnsprogs- og skrivetolkning, personlig assi-

stance og støttetimer. Specialpædagogisk bistand ydes efter en konkret og individuel vurdering af

den pågældendes behov.

I forhold til institutioner med driftsoverenskomst og udgifter til udbud af forberedende under-

visning og ordblindeundervisning skal det bemærkes, at det er voksenuddannelsescenteret, der

ansøger om tilskud til specialpædagogisk bistand,

idet det er VUC’et, der har ansvaret for forlø-

bene. Specialpædagogisk bistand ydes som et særligt tilskud til den støtte, der efter en konkret og

individuel vurdering af behov for, og forventes ikke at medføre merudgifter for institutionen.

Det fremgår af den foreslåede § 12 a, stk. 1, nr. 3, i lov om almen voksenuddannelse og om aner-

kendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i ud-

dannelsen til studentereksamen, jf. lovforslagets § 7, at

”støttetimer

med henblik på kompensati-

on af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse” er en af de tilbudte støtteformer. Dette er indføjet

i lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen.

Der er i den foreslåede § 29 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 9, tilføjet et

”og” efter ”skoleundervisning” med henblik på at præcisere, at elever kan medbringe og anvende

den bevilgede støtte i både skoleundervisningen og i praktikuddannelsen.

Det er endvidere præciseret i lovforslagets specielle bemærkninger til § 61 i lov om de gymnasiale

uddannelser, jf. lovforslagets § 10,

at ”støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse”

er en støtteform, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Undervisningsministeriet bemærker i forhold til lov om friskoler og private grundskoler, at puljen

for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v. er en begrænset pulje,

der er fastsat på finansloven. Der er i puljen ikke afsat midler til tegnsprogstolk og skrivetolk.

Der er i forhold til lov om efterskoler og frie fagskoler tilføjet tegnsprogs- og skrivetolkning i

lovens i § 26 a.

Døvblinde er naturligvis også omfattet af målgruppen af støtteformen tegnsprogstolkning. Dette

er præciseret i lovbemærkningerne.

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

4.3. Specialpædagogisk støtte i overgangen mellem uddannelsesniveauer

BUPL ser gerne, at der også bliver pædagogiske tiltag og støttefunktioner, som har til formål at

sikre mulighederne for deltagelse i det sociale miljø på uddannelserne. BUPL foreslår derfor mere

forskning og evt. forsøg, som skaber viden om specialpædagogisk støtte i overgange fra grund-

skole til ungdomsuddannelse. BUPL foreslår endvidere, at pædagoger i grundskolen fungerer

som overgangspædagoger for unge med behov for specialpædagogisk støtte, således at unge har

hjælp fra en kendt person i den første tid på et nyt studie.

DA hæfter sig ved, at når støtteberettigede elever ved skift af skoleform eller uddannelsesniveau

ønsker udnytte lovforslagets muligheder for at medtage bevilgede hjælpemidler, er dette betinget

af indgivelse af ansøgning om hjælpemiddel på den fortsatte uddannelse. DA finder i den forbin-

delse, at det er væsentligt, at der er fokus på at følge praksis i forhold til disse ansøgninger. Der

bør tilstræbes en hurtig ansøgning om de hjælpemidler, der er behov for på den fortsatte uddan-

nelse, så det sikres, at hjælpemidlerne matcher den relevante uddannelse.

Dansk Erhverv

henviser til DA’s høringssvar.

Danmarks Lærerforening, Danske Handicaporganisationer og Ordblinde/Dysleksiforeningen i

Danmark påpeger, at den foreslåede ændring af folkeskoleloven (indsættelse af § 20 a), hvorefter

elever i fortsættelse af undervisningen kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter folke-

skolelovens § 3, stk. 2, ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny institution, indebærer en

for snæver målgruppe, der omfattes af ordningen. Ordningen bør også omfatte elever, der er

tildelt hjælpemidler efter folkeskolelovens §§ 3 a og 3 b.

Danske Professionshøjskoler påpeger, hvis det er hensigten, at retten til at bevare adgangen til at

benytte bevilgede hjælpemidler ved overgangen til en videregående uddannelse, indtil den videre-

gående uddannelsesinstitution selv tager stilling til bevilling af hjælpemidler, bør ordlyden af lov-

udkastet ændres til også at omfatte ”videregående uddannelse”.

DI ser gerne en præcisering af lovbemærkningerne således, at når en elev medbringer støtteforan-

staltninger fra en tidligere uddannelse, må det ikke forsinke den modtagende institutions udred-

ning af elevens behov for støtte og tilbud om hjælpemidler.

Efterskoleforeningen påpeger, at den foreslåede ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

(indsættelse af § 3 b), hvorefter elever i fortsættelse af undervisningen kan anvende et hjælpemid-

del, der er bevilget efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, ved fortsat skolegang eller uddannelse på en

ny institution, bør henvise til bestemmelser herom i lov om efterskoler og frie fagskoler i stedet

for folkeskoleloven. Hvis der skal henvises til folkeskoleloven, bør der tillige også henvises til

folkeskolelovens § 3 a.

Københavns Kommune bemærker, at der bør være klare og tydelige aftaler for, hvilke typer af

hjælpemidler der kan følge eleverne, og hvor længe samt finansiering af den ekstra udgift, som

kommunerne bliver pålagt med indførelse af en sådan ordning. Københavns Kommune bemær-

ker i forhold til overførsel af folkeskoleelevers hjælpemidler til fortsat ordblindeundervisning på

en ungdomsuddannelse, at der skal være en klar procedure for skiftet, således at det kun er li-

censerne til de software, der er stillet til elevernes rådighed, der medtages og ikke computeren.

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

Københavns Kommune bemærker samtidig, at overførsel af licenser til andre uddannelsesinstitu-

tioner vil medføre ekstra udgift for kommunen, som ikke er indstillet på at blive pålagt en opgave

uden, at der følger ressourcer med.

Københavns Universitet

gør opmærksom på, at fokus på ”kemi” mellem en

studerende og tolke-

leverandørerne kan føre til øget udgifter til leverandørskift og opstartssamtaler, hvis den stude-

rende ønsker gentagne skift af tolkeleverandører begrundet i samarbejdet.

Landssamrådet af PPR-Chefer foreslår, at der til den foreslåede § 3 b i folkeskoleloven indsættes

en bestemmelse om en tidsfrist for, hvornår den modtagne uddannelsesinstitution skal have søgt

om hjælpemidlet.

Aarhus Universitet bemærker, at det bør sikres, at unge, der har haft en længere pause end 3 må-

neder mellem uddannelsesniveauerne, får tilsvarende smidig adgang til relevante hjælpemidler,

herunder genaktivering af licenser mv.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget foreslås, at en elev ved fortsat skolegang eller ved overgang til en ungdomsud-

dannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse

ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den

lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Der er i folkeskoleloven en generisk afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædago-

gisk bistand, som alene omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til

børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres i mindst 9 undervisnings-

timer ugentligt. Det er efter folkeskoleloven kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand. Hvad der forstås ved ”specialpædagogisk bi-

stand” er uddybet

på bekendtgørelsesniveau, hvoraf det bl.a. fremgår at

”særlige

undervisnings-

materialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af ele-

ven” er omfattet af begrebet.

Med lovforslaget om at give en elev adgang til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgangen

mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser) specialpædagogiske

støtteordninger vil der ske en udsondring af denne generiske afgræsning, således at elevens ret til

at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgange specifikt vedrører it-hjælpemidler. Elevens ret

omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, fx ergonomiske

hjælpemidler. Dette skyldes et praktisk hensyn, idet udlån af andre typer hjælpemidler kan forud-

sætte teknisk bistand i forbindelse med opsætning eller utilsigtede transportudgifter m.v. Dette

kan medføre uforholdsmæssige store omkostninger, som ikke vil være hensigtsmæssig i lyset af

en relativ kort periode for elevens medtagelse i overgangen mellem uddannelsesniveauer. Forsla-

get sigter derfor på hjælpemidler, som umiddelbart kan medbringes. På baggrund af den politiske

aftale er der således også alene afsat finansiering til udlån af it-hjælpemidler i overgange.

Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i

fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeunder-

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

visning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpæda-

gogisk bistand i form af hjælpemidler.

Der er i lovforslaget indføjet en tidsmæssig begrænsning af muligheden for at medtage og anven-

de bevilgede it-hjælpemidler ved fortsat skolegang eller ved overgang til en ny uddannelse.

Det foreslås, at muligheden for at medtage og anvende de bevilgede hjælpemidler underlægges en

tidsmæssig begrænsning på 3 måneder.

Det er tillige i lovforslaget indføjet mulighed for, at undervisningsministeren kan træffe beslut-

ning om mulighed for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-

hjælpemidler. Det foreslås her tilsvarende, at denne mulighed underlægges en tidsmæssig be-

grænsning, men at der i afgørelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af elevens behov

kan fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder. I forhold til elever i folkeskolen vil kom-

munalbestyrelsen få mulighed for at bestemme, at eleven kan medtage og anvende dette hjælpe-

middel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindel-

se tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder.

Forslaget om en tidsmæssig begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont

for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleveret hjælpemiddel. Lige-

som hensynet til elevens behov også vil skulle tages.

Den modtagende uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder

for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rå-

dighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel

vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver

ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den

pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at

denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet

inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling

af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens

udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller

deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den

lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet

er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Lovforslagets § 1, nr. 1 (ny § 20 a i folkeskoleloven), § 2, nr. 1 (ny § 3 b i lov om efterskoler og

frie fagskoler), § 3, nr. 1 (ny § 3 a i lov om friskoler og private grundskoler), § 7, nr. 2 (ny § 12 b i

lov om almenvoksen uddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen

voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven)), § 8, nr.

1 (ny § 4 c i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne), § 9,

nr. 1 (ny § 29 b i lov om erhvervsuddannelser), § 10, nr. 2 (ny § 61 a i lov om de gymnasiale ud-

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/13177

dannelser) og § 13, nr. 1 (ny § 34, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelser), er præciseret,

så det udtrykkeligt fremgår, at muligheden for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler vil

være afgrænset til it-hjælpemidler. Muligheden vil være tidsbegrænset til 3 måneder. For så vidt

angår andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, kan vedkommende skoleleder

eller uddannelsesinstitution fastsætte en kortere frist. I forhold til folkeskoleelever vil kommunal-

bestyrelsen, hvis der har været stillet et andet end it-hjælpemiddel til elevens rådighed, kunne be-

stemme, at eleven kan medtage og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddan-

nelse på den nye skole eller uddannelse.

Lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger i tilknytning til ovennævnte bestemmelser er

justeret, at ovenstående betragtninger om tidsbegrænsning af muligheden for at medtage og an-

vende bevilgede hjælpemidler og proces efter udløb heraf er afspejlet.

I forhold til folkeskolen forventes en ordning om folkeskoleelevers mulighed for at medtage og

anvende bevilgede it-hjælpemidler, herunder evt. behov for forlængelse af softwarelicenser, at

medføre merudgifter for kommunerne i mindre omfang. Kommunerne vil skulle kompenseres

herfor i overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Der forventes at blive

indledt forhandlinger med KL herom.

Der er i lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler) og § 3, nr. 1, (§ 3 a i

lov om friskoler og private grundskoler m.v.) af hensyn til fuldstændigheden i bestemmelsens

henvisning til de bestemmelser, som hjælpemidlet er bevilget efter, indføjet henvisning også til § 3

a i folkeskoleloven og til § 3, stk. 1, og § 3 a i lov om efterskoler og frie fagskoler og til § 3, stk. 1,

nr. 1-3 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Der er endvidere i lovforslagets § 2 indsat et nyt ændringspunkt, hvorefter der i loven indsættes

en ny § 26 a om frit leverandørvalg for elever i skoler godkendt med et samlet særligt undervis-

ningstilbud.