Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 105:

Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler. (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet, adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 15.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Fra socialdemokratisk side er vi positivt indstillet over for dette lovforslag, hvor der tages initiativ til at finde løsninger for specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og i lov om folkehøjskoler.

I alt for mange år har denne støtte været både vanskelig at opnå og svær at fastholde. Når der har været et behov, er en bevilling ofte sket for sent, fordi udredningen har været langsommelig, og når et hjælpemiddel så har været bevilget, måtte det afleveres igen ved skoleskift – ny udredning, ny bevilling. Det har været gældende for skift til anden skoleform eller ved overgang til ungdomsuddannelse eller videreuddannelse.

Lovforslaget lægger stor vægt på, at vi får brudt den her, skal vi sige usikkerhed, der er omkring det specialpædagogiske hjælpemiddel, men nu er blevet udstyret med. Vi hilser med stor glæde, at det er muligt, at vi får en langt mere smidigt måde at administrere det på. Det vil være rigtig godt for dem, der har behov for specialpædagogisk støtte.

Lovforslaget lægger også vægt på etableringen af en ordning, der skal sikre et friere leverandørvalg af ydelser inden for specialpædagogisk bistand. Det er der ingen, der kan have principiel modstand mod, men spørgsmålet er, om det er markedet eller kvalitetsudviklingen, der sikrer den bedste kvalitet af specialpædagogiske medier. Det får vi nok ikke afklaret med det her lovforslag, og det er heller ikke det primære, da borgernes behov for kvalitet er den afgørende test. Vi hilser også dette element i lovgivningen velkommen.

Det tredje element er levering af ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning, hvor lovforslaget beskriver, at Undervisningsministeriets område påtænker en ordning, der i første omgang alene omfatter levering af ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning. Jeg vil gerne lufte, at den har vi en overvejelse i retning af, idet vi er bekendt med, at beskæftigelsesministeren har et initiativ i gang, for så vidt angår tegnsprogs- og skrivetolkning. Vi vil i hvert fald stille spørgsmålet – det kan være, at ministeren kan besvare det allerede i dag – om det her er koordineret, eller der er to ministre, der lægger op til to forskellige måder at fortsætte og administrere tegnsprogsområdet på. Det synes vi ikke er helt hensigtsmæssigt. Vi synes sådan set, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis borgerne skal forholde sig til en måde at fortolke den måde, vi yder tegnsprogs- og skrivetolkning på. Så det vil vi interessere os lidt for i forbindelse med lovforslagets videre gang igennem systemet. Men ellers er vi jo positive over for lovforslagets elementer.

Tak til hr. Orla Hav. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går over til fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti.

Mange tak. Jeg skal også på vegne af Dansk Folkeparti sige, at i forhold til den eventuelle bekendtgørelse, som man er ved at skrive ovre i Beskæftigelsesministeriet vedrørende tegnsprogstolkning, så er det jo også noget, vi vil interessere os for under udvalgsbehandlingen. Og måske kan ministeren allerede i dag sætte et par ord på netop den situation, i forbindelse med at ministeren jo også skal herop og sige et par ord omkring lovforslagsbehandlingen.

Men i Dansk Folkeparti vil vi helt overordnet sige, at baggrunden for, at vi overhovedet har det her lovforslag på i salen i dag, jo er, at vi har indgået en ny aftale omkring forberedende grunduddannelse, altså fgu, hvor vi gerne skulle have samlet de unge mennesker op, som ikke lige kom ud af folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. Dem skal vi have samlet op og gjort klar til at tage en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Noget af det, vi aftalte i den her rigtig gode aftale, er netop at gøre noget ved den specialpædagogiske bistand. I dag sker der for mange tåbelige ting for at sige det rent ud. Det kan bl.a. betyde, at man ikke lige kan få sin specialpædagogisk bistand med sig, når man går fra folkeskolen og over til sin ungdomsuddannelse. Det er altså håbløst, for det kan betyde, at man falder fra, når man starter på sin ungdomsuddannelse, og det er altså en situation, som vi absolut ikke kan være glade for. Derfor er det noget, som jeg og Dansk Folkeparti er meget optaget af, nemlig at vi nu ændrer det med det lovforslag, som vi førstebehandler her i dag.

Så er vi selvfølgelig også optaget af, at den forsøgsordning, der har været med specialpædagogisk bistand på arbejdsmarkedsområdet, nu også permanentgøres. Der sker en række gode ting, og det er vi meget taknemlige for i Dansk Folkeparti. Vi er taknemlige for det på vegne af de mange unge og voksne derude, som hver dag har brug for ekstra hjælp. Det kan være særlige undervisningsmaterialer, det kan være andre hjælpemidler. Det kan være rådgivning, det kan være støtte, det kan være personlig hjælp af en eller anden art. Så vi håber meget, at det kommer til at fungere rigtig godt derude. Og så skal vi selvfølgelig også fortsætte med at se på, om der er andre bindinger, som vi skal løsne op for i forbindelse med den her specialpædagogiske bistand og bl.a. de overgange, der kan være, i forbindelse med uddannelsessystemet.

Så det er vi meget taknemlige for, og vi kan i Dansk Folkeparti anbefale lovforslaget.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. Som tidligere ordførere også har nævnt, er det, vi behandler lige nu, et lovforslag, som egentlig også er en del af udmøntningen af aftalen om bedre veje til uddannelse og job. Her er det sådan, at vi med det her lovforslag også sikrer et mere frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet, og vi sikrer jo nu, at flere mennesker heldigvis kan få bedre adgang til specialpædagogisk bistand.

Alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, også mennesker, som har brug for specialpædagogisk hjælp undervejs, og det tror jeg faktisk at vi i salen her i dag på tværs af partierne ikke kan blive uenige om. Jeg må sige, at vi med det her lovforslag heldigvis nu gør det langt, langt nemmere også for de mennesker, som har brug for specialpædagogisk hjælp undervejs i deres uddannelse. Med det her lovforslag foreslås en række ændringer, som skal gøre livet nemmere for de mennesker, som er i gang med en uddannelse, og som har brug for den her støtte.

Mere konkret foreslås det, at der indføres adgang til specialpædagogisk bistand til voksne på de almene og erhvervsrettede voksen-, efter- og videreuddannelser. Det sker egentlig med et sigte på at fremme et inkluderende læringsmiljø for alle, uanset hvor man befinder sig i uddannelsessystemet. Ud over det foreslås der også en etablering af en ordning, der giver borgerne en større frihed i forhold til valg af leverandør på det her område.

Så alt i alt kan man sige, at det er et rigtig godt lovforslag, som vi i Venstre selvfølgelig bakker fuldt og helt op om. Det er en kamp, som jeg i hvert fald kan huske har stået på i nogle år, og som vi jo så heldigvis, kan man sige, når i mål med. Venstre støtter selvfølgelig det her rigtig gode lovforslag, og jeg kan også sende en hilsen fra De Konservative om, at de også bakker op om lovforslaget.

Tak til fru Anni Matthiesen. Velkommen til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Det er rigtig godt, at der med forslaget her sker en udbredelse af mulighederne for at få specialpædagogisk bistand, når man uddanner sig. Det skal naturligvis være sådan, at elever, der har behov for specialpædagogisk støtte, kan få støtten, uanset hvor i uddannelsessystemet de befinder sig. Så Enhedslisten kan støtte den del af forslaget, der drejer sig om at give mulighed for specialpædagogisk støtte til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser og i forbindelse med overgangen mellem forskellige uddannelser.

Til gengæld vil jeg sige, at vi undrer os over, at lovforslaget indeholder nye bestemmelser om reglerne for tegnsprogstolkning på uddannelsesområdet, ikke fordi vi ikke anser det for utrolig vigtigt, at der er den bedst mulige adgang til tegnsprogstolkning for døve borgere i vores uddannelsessystem, men fordi der, så vidt vi kan se, lægges op til en isoleret regulering af tegnsprogstolkningen på uddannelsesområdet i stedet for at lade organiseringen af tolkningen på uddannelserne indgå som en del af en samlet plan for en fremtidig organisering af hele tegnsprogstolkeområdet.

Der har som følge af den offentlige omtale af det misbrug, der er sket af tolkeordningen, en medieomtale, der også er fortsat i dag, igennem en periode været en ret intens debat om, hvordan der findes en hensigtsmæssig måde at organisere hele tegnsprogstolkeområdet på. Man kan sige, at det er en relativt kompleks opgave at finde en organisationsform, hvor det bliver muligt at tilgodese alle døve borgeres behov for tegnsprogstolkning, når vi er i en situation, hvor der kun er omkring 250 tegnsprogstolke i hele landet. Findes der ikke den rigtige måde at organisere det på, kan det hurtigt føre til, at der bliver en meget uhensigtsmæssig anvendelse af tegnsprogstolkene, hvilket på en gang kan føre til, hvad man kunne kalde en irrationel anvendelse af ressourcerne på området, og som samtidig kan være med til at øve et tryk og forringe de løn- og arbejdsvilkår, som gør sig gældende for tolkene.

Efter Enhedslistens opfattelse står vi derfor med en relativt alvorlig risiko for, at vi i løbet af nogle ganske få år vil komme til at se en akut mangel på tolke, og derfor har vi syntes, det var rigtig fornuftigt, at regeringen iværksatte en tværministeriel undersøgelse, altså nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle undersøge hele tolkeområdet. Desto underligere forekommer det os faktisk, at man nu ikke afventer resultaterne af den undersøgelse og anbefalinger fra det tværministerielle arbejde, som man selv har sat i gang fra regeringens side, men her lægger op til et lovforslag på undervisningsområdet, som laver en isoleret løsning uden sammenhæng med tolkeorganiseringen på beskæftigelsesområdet, på sundhedsområdet, på det sociale område, og hvor der ellers er behov for tegnsprogstolkning.

Det fremgår også ved læsning af høringssvarene, at der er meget forskellige bemærkninger. Vi kan se, at nogle af de helt centrale aktører på området faktisk advarer mod at gennemføre forslaget uafhængigt af den samlede organisering på området.

Jeg skal ikke her – det bliver ikke i dag – gå ind i en nærmere overvejelse om, hvordan sådan en organisationsmodel skal se ud. Det er umiddelbart min vurdering, at den ikke bør se ud, sådan som det foreslås her i lovforslaget. Men mit helt centrale ærinde i dag er, at vi ikke bør foretage en isoleret lovgivning på tegnsprogstolkeområdet inden for uddannelserne, men at vi skal afvente og finde en sammenhængende løsning for hele tolkeområdet, før der lovgives. Derfor vil jeg godt opfordre ministeren til at overveje, om det nu er fornuftigt, at man gør det, samtidig med at vi laver den lovgivning, der følger op på fgu-aftalen. Som andre ordførere har nævnt, skal vi gøre det i forhold til den specialpædagogiske støtte, men er det nu særlig fornuftigt, at vi her og nu går ind og lovgiver på tegnsprogstolkeområdet? Så jeg vil opfordre ministeren til at trække den del ud. Og skulle der ikke være en umiddelbar imødekommelse af det, vil Enhedslisten gøre, hvad vi kan, for at samle et flertal, som beder ministeren afvente, at der kommer en samlet løsning på tolkeområdet.

Jeg skal hilse fra Alternativet og sige, at de deler den opfattelse. Og jeg er åbenbart blevet budbringer for mange i dag, for hr. Orla Hav har bedt mig hilse fra De Radikale og sige, at de støtter, at vi nu udvider den specialpædagogiske bistand. Hvordan De Radikale vil forholde sig til tegnsprogstolkeområdet, må de videre begivenheder vise.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg skal ikke hilse fra nogen. Jeg repræsenterer udelukkende Liberal Alliance. Som der jo allerede er blevet redegjort for, er det her et ret komplekst lovforslag, som forbedrer overgangen mellem forskellige uddannelsesniveauer og forbedrer den måde, man i det hele taget organiserer tegnsprogs- og skrivetolkeområdet på.

Men der er et enkelt område, som jeg gerne vil slå ned på, og det er den frihed til at vælge løsning og leverandør, der er bygget ind i forslaget, når det gælder personer, borgere, som af den ene eller anden grund har brug for hjælpemidlet. Det er jo et dejligt liberalt element i lovforslaget, og det bakker vi naturligvis op. Det styrker friheden. På den måde kan flere få et godt liv og kan uddanne sig på lige fod med andre, selv om udgangspunktet er et andet end det, der gælder for de fleste, og det er jo noget, der styrkes med lovforslaget her. Derfor bakker vi selvfølgelig op om det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet. Så går vi over til undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om det her lovforslag, som vil få betydning for mange danskeres hverdag og fremtid. Med dette lovforslag sikrer vi dels bedre vilkår for unge og voksne med forskellige funktionsnedsættelser, dels styrker vi på et helt konkret område danskernes frie valg. Det er jo dejligt som liberal minister at være med til det.

I efteråret 2017 indgik regeringen med et enigt Folketing en aftale om at styrke hele det forberedende område. Det er en rigtig god aftale, som rydder op i junglen af forberedende tilbud og skaber rammer, der tilsammen skal hjælpe flere både unge og voksne til at tage styringen over deres eget liv enten gennem uddannelse eller gennem fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelse og job er nogle af de vigtigste faktorer, for at man kan få et godt liv, hvor man forsøger sig selv. Og det gælder for alle – ung som voksen – og det gælder, uanset om man er ordblind eller har andre udfordringer, der kan gøre vejen gennem uddannelse mere besværlig.

Lovforslaget, vi behandler i dag, udmønter den del af aftalen, som handler om at give unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelse bedre vilkår. Lovforslaget indeholder tre elementer: friere leverandørvalg, adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet og adgang til specialpædagogisk bistand i overgangen mellem uddannelsesniveauer.

Lad mig starte med det første, nemlig friere leverandørvalg. Der findes heldigvis i dag rigtig mange digitale hjælpemidler til mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, og der sker hele tiden noget nyt inden for det her område. Der kommer bedre og mere avancerede hjælpemidler på markedet, og derfor er det også naturligt, at brugerne har en større grad af frihed til selv at vælge, hvilke leverandører de vil bruge. Vi vil etablere en ordning, der skal give borgerne større valgfrihed, ved at bruge en kontraktform som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid. Det vil dog fortsat være et krav, at der bruges leverandører fra centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil også blive bedre muligheder for, at den enkelte elev kan beholde samme leverandør igennem uddannelsen, selv om udbudsperioden udløber. På Undervisningsministeriets område påtænker vi en ordning, der i første omgang alene omfatter levering af ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme til, hvis og når tiden er moden til det.

Det næste element er adgang til SPS på voksen- og efteruddannelsesområdet. Her er tale om et markant løft, da de fleste forberedende tilbud i dag ikke berettiger til SPS. Med lovforslaget sikrer vi, at alle har lige adgang til SPS uanset deres alder eller placering i uddannelsessystemet.

Det sidste element er SPS i overgangen mellem uddannelsesniveauer. Her er tale om en ordning, der sikrer, at støtteberettigede elever ved skoleskift fra f.eks. folkeskole til fri grundskole eller fra grundskole til ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, og at de beholder deres bevilling, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte på den nye uddannelse. Dette gælder også for elever, kursister og deltagere ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse.

Det skal være sådan, at mennesker med læsevanskeligheder, ordblindhed eller andre udfordringer kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Med dette lovforslag bliver hverdagen og vejen til uddannelse og job gjort nemmere og mindre bureaukratisk for alle disse elever. Og i forhold til de bemærkninger, der har været omkring tegnsprogstolkning, kan jeg sige, at vi er i god dialog med Beskæftigelsesministeriet og er i gang med at rydde eventuelle misforståelser og spørgsmål af vejen. Jeg besvarer selvfølgelig gerne helt konkrete spørgsmål om området. I så fald vil jeg foretrække at gøre det skriftligt. Tak for ordet.

Tak til undervisningsministeren. Der er ikke nogen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.