L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 104 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om er-

hvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt ar-

bejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2018 til den 28. september 2018 været

i høring hos 67 høringsparter. Lovforslagsudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 24 høringssvar fra høringsparter, hvoraf 9 indeholder bemærkninger. En over-

sigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Dette notat indeholder resumé af og kommentarer til de bemærkninger i høringssvarene, som er

relevante i forhold til selve lovforslaget.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:



Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag foretager en vurdering af, hvorvidt en diplomatisk repræsentation m.v. er omfattet

af Wienerkonventionen eller værtskabsaftaler med herværende internationale organisationer

ved afgørelse om, hvorvidt repræsentationen m.v. er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Ved tvivlsspørgsmål bistår Udenrigsministeriet med afklaring.



Der er indsat specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 1, nr. 18, hvori det bl.a. er angivet,

hvilke dele af lovforslagets § 1, nr. 18, der er præciseringer af gældende ret, og hvilke dele

der er nyt, samt foretaget tekniske justeringer af bestemmelsen.



Der er i bemærkningerne til bestemmelsen i § 1, nr. 21, indsat en henvisning til reglerne om

godkendelse af praktikvirksomheder og udstationering af elever, og bemærkningerne til for-

ståelsen af ordet ”arbejdsgiver” er tilpasset på baggrund

heraf.



Der er indsat en ny § 1, nr. 5, i lovforslaget, hvori det foreslås, at ”regionsrådene i forening”

i § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til: ”Danske Regioner”.

Der er tale om en redaktionel navnekorrektion.

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

Undervisningsministeriet er i dialog med arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder om

præciseringer af lovforslagets § 1, nr. 21 (§ 21 i), om en ny fritagelsesordning. Det er fortsat hen-

sigten, at bestemmelsen vil skulle omfatte private leverandører af hjemmehjælp m.v., som udfører

opgaver for en offentlig myndighed efter nærmere angivne regelsæt, og hvor elevens uddannel-

sesaftale er indgået med den offentlige myndighed. Denne dialog vil alt efter omstændighederne

kunne indebære behov for fremsættelse af ændringsforslag til lovforslaget.

3. Generelle bemærkninger

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ser ud fra en teknisk, administrativ synsvinkel overordnet

positivt på hovedparten af de foreslåede ændringer.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er positiv over for lovforslaget, der fastsætter modelparametre

for 2019.

Modelparametrene baserer sig på LO & DA’s fremskrivning, der tilsiger, om der

for-

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

ventes at være en stigende eller en faldende efterspørgsel efter den pågældende uddannelse i

fremtiden i forhold til det forventede udbud efter arbejdskraft. Lovforslaget skal desuden tydelig-

gøre betingelserne for, at en virksomhed kan ansøge om fritagelse for merbidrag, såfremt de for-

gæves har forsøgt at få en elev til en ledig praktikplads. Med lovforslaget bliver det også muligt

for visse virksomheder at få merbidragsfritagelse, såfremt de på grund af samarbejde med offent-

lige virksomheder rammes af reglerne om praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til trods for,

at de bidrager til at uddanne elever som led i opgavevaretagelsen.

Dansk Erhverv ser positivt på, at lovforslaget har som ambition at realisere målsætningen i

Tre-

partsaftalen fra august 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser

hvorefter der skal uddannes flere faglærte og stilles et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådig-

hed.

SMVdanmark roser de mange tiltag, der skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at oprette

praktikpladser.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringen viser, at der er generel opbakning til lovforslaget, med hvilket regeringen bl.a. lægger op

til en fastsættelse af modelparametre for 2019 for de enkelte erhvervsuddannelser til brug for

beregning af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for 2019.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag

4.1. § 1 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Undtagelse af diplomatiske repræsentationer fra loven (§ 1, nr. 2 og 3)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemærker, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil indrette

sin praksis i overensstemmelse med lovforslaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemærker

videre, at der vil skulle findes en administrationsmodel, som kan håndtere, at der ikke foreligger

en autoritativ database over CVR- og SE-numre tilhørende diplomatiske repræsentationer m.v. i

Danmark. Såfremt der måtte være diplomatiske repræsentationer m.v., hvis status som sådanne

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke er bekendt med, vil disse diplomatiske repræsentationer

m.v. have mulighed for at rette henvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik

på, at de(t) pågældende CVR-/SE-nummer systemmæssigt fritages for AUB-bidrag.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemærker også, at man ikke har hjemmel til at træffe afgørel-

se om, hvorvidt en given juridisk enhed udgør en diplomatisk repræsentation, hvorfor lovforsla-

get vil skulle tage højde herfor. Det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opfattelse, at den

mest hensigtsmæssige løsning vil være, at Udenrigsministeriet afgiver en autoritativ udtalelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Udenrigsministeriet har over for Undervisningsministeriet oplyst, at der ikke findes en udtøm-

mende liste over CVR/SE-numre for diplomatiske og konsulære repræsentationer samt internati-

onale organisationer, men at det forekommer at være en hensigtsmæssig fremgangsmåde, at det

er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der foretager en vurdering af, hvorvidt en henvendelse

stammer fra en repræsentation, der er omfattet af Wienerkonventionen eller værtskabsaftaler med

herværende internationale organisationer. Ved tvivlsspørgsmål vil Udenrigsministeriet gerne bistå

med afklaring.

Undervisningsministeriet har justeret lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse hermed.

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

Ændring i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (§ 1,

nr. 4)

DA vil i relation til forslaget vende tilbage, når der har været lejlighed til at se nærmere på repræ-

sentationen i en helhed.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Omlægning af refusionsordning (§ 1, nr. 6-8, og § 5, stk. 3)

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler finder den foreslåe-

de ordning hensigtsmæssig.

SMVdanmark roser, at ordningen omlægges og gøres automatisk gennem Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag direkte.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Affattelsen af kapitel 5 d for 2022 og frem (§ 1, nr. 12)

SMVdanmark er kritisk over for, at virksomheder med kun én faglært ansat ikke kan få praktik-

bonus, da de er undtaget for dele af ATP (det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, red.). De kan

godt få fordelsbonus, og dette virker unødigt forvirrende og uretfærdigt. Det er især disse små

virksomheder, der ofte uddanner elever, hvor en bonus vil kunne gøre en forskel. SMVdanmark

ønsker en fast bonus til alle, der tager elever, og en bonus der følger med den enkelte elev. Det er

til at forstå og retfærdigt.

SMVdanmark ønsker igen at pointere, at det er beklageligt, at man vælger at udbetale praktikbo-

nus som merbeskæftigelsesbonus kun til de virksomheder, der tager flere elever, end de har gjort

de seneste 3 år. Derved opstår der unfair vilkår for de virksomheder, der i forvejen prioriterer at

tage mange elever men ikke får bonus, mens nabovirksomheden og de nystartede virksomheder

får bonus for deres elever. Ordningen kan muligvis skabe en stop and go-effekt ift. optag af ele-

ver. Man burde i stedet give en betydelig merbeskæftigelsesbonus til alle de virksomheder, der

tager flere elever end deres branches målratio.

SMVdanmark er kritisk over for, at den nuværende faste praktikbonus for merbeskæftigelse på

25.000 kr. falder til max 15.000 kr., og at beløbet bliver afhængigt af sektorens aftaler. Det giver

ikke virksomhederne et reelt grundlag for at bruge bonussen i deres budgetplanlægning og vil

svække incitaments-strukturen i ordningen. Der bliver nu reelt meget mere pisk end gulerod, og

det mener SMVdanmark ikke er hensigtsmæssigt, når der skal løftes en stor uddannelsesopgave.

SMVdanmark mener, at det vil skabe flere praktikpladser, hvis det er en fast og betydelig bonus,

der følger eleven.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, at den foreslåede nyaffattelse for

2022 og frem af kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås af lovtekniske

årsager.

Det materielle indhold, som følger af lovforslagets § 1, nr. 12, følger allerede af den affattelse af

kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ellers ville have trådt i kraft den 1.

januar 2022, jf. § 1, nr. 3, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsæt-

telse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse

og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.).

Det er således ikke nyt, at den foreslåede nyaffattelse af kapitel 5 d for 2022 og frem vil indebære,

at det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddannelsesra-

tio, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver

har haft i bonusåret, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal

praktikårselever i de foregående 3 år, at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin

virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktik-

årselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret, eller at praktik-

bonussen sættes ned fra et fast beløb på 25.000 kr. til maksimalt 15.000 kr. Der henvises i øvrigt

til høringsnotat over lovforslag nr. L 107 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, fuld ar-

bejdsgiverfinansieret VEU-godtgørelse m.v., forbedret praktikbonus til arbejdsgivere samt forhø-

jelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), som blev vedtaget

som ovennævnte lov nr. 1693 af 26. december 2017, hvor SMVdanmark anførte tilsvarene syns-

punkt om en stop and go-effekt.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Justeringen af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag (§ 1, nr. 14)

DA bemærker, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at VEU-bidraget i § 18, stk.

2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangs-

punkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen.

DA bemærker videre, at der med den foreslåede forhøjelse fra 339 kr. til 451 kr. er tale om en

betydelig forhøjelse af VEU-bidraget. Af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår det, at ”årsagen

til den foreslåede forhøjelse af bidragssatsen primært skyldes dels den forventede aktivitets-effekt

på arbejdsmarkedsuddannelserne af

Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud-

dannelse,

og dels den foreslåede forenkling af VEU-godtgørelsesadministrationen i regi af Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som forventes at have en positiv effekt på antallet af VEU-

godtgørelsesudbetalinger”.

DA finder, at lovforslagets bemærkninger bør redegøre for, i hvilket

omfang disse enkelte elementer er kilde til den stigning i VEU-bidraget, således at der for beslut-

ningstagere og virksomheder er gennemsigtighed om baggrunden for det stærkt forhøjede VEU-

bidrag. Tilsvarende bør også andre eventuelle væsentlige elementer i Undervisningsministeriets

prognose kvantificeres.

SMVdanmark er kritisk over for 33 %-stigningen af VEU-bidraget fra 339 kr. til 451 kr. Fra virk-

somhedernes synspunkt virker det forvirrende, at bidraget nu stiger, når pengene tidligere år ellers

ikke har været brugt. Man bør se på at stabilisere beløbet over en årrække, så det ikke føles som

en ekstra økonomisk byrde.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det aktivitetsafhængige arbejdsgiverbidrag fungerer således, at overskydende indbetalinger af

VEU-bidraget i et år modregnes VEU-bidraget i efterfølgende år. Dette sikrer en bedre balance

mellem udgifter og indtægter over tid. Modellen er aftalt som led i Trepartsaftale om styrket og

mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) og er nærmere beskrevet i lov-

forslag nr. L 107 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse

og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, fuld arbejdsgiverfinansieret VEU-

godtgørelse m.v., forbedret praktikbonus til arbejdsgivere samt forhøjelse af VEU-godtgørelse og

Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), som blev vedtaget som lov nr. 1693 af 26. decem-

ber 2017.

Årsagen til, at VEU-bidraget foreslås hævet til 451 kr. i 2019, er en forventning om, at aktiviteten

på arbejdsmarkedsuddannelserne stiger

–

blandt andet som følger af initiativerne fra

Trepartsaftale

om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse.

Aktiviteten følger den på finanslovsforsla-

get for 2019 angivne aktivitetsudvikling på arbejdsmarkedsuddannelserne. Der vil ikke i lov-

forslaget blive redegjort for den bagvedliggende prognose for aktivitetsudviklingen på arbejds-

markedsuddannelserne. Generelt er det en myndighedsopgave at udarbejde aktivitetsprognose til

brug for finansloven.

Endvidere er det et af initiativerne i denne trepartsaftale, at proceduren for ansøgning om VEU-

godtgørelse ændres således, at kursustilmelding og ansøgning om VEU-godtgørelse sker i én ar-

bejdsgang, jf. også forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og

videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag). Dermed forventes flere uddannelsesdeltagere og virksomheder at søge

VEU-godtgørelse end hidtil.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Justering af ordningen med merbidragsfritagelse (§ 1, nr. 18)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anmoder om, at Undervisningsministeriet ved udformningen

af bemærkningerne til § 21 b inddrager en beskrivelse af, hvordan lovforslaget skal forstås i for-

hold til de gældende regler i § 21 b sammenholdt med de nærmere fastsatte regler om fx opgørel-

se af opslagsperiode, der fremgår af § 8 i bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om prak-

tikpladsafhængigt AUB-bidrag.

DA er positiv over for, at lovforslaget præciserer reglerne om merbidragsfritagelse, hvilket skal

bidrage til, at reglerne kan administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og kunne forstås

af virksomhederne. Helt afgørende er det imidlertid, at de virksomheder, der har ledige praktik-

pladser, men ikke kan rekruttere elever, ikke efterfølgende bliver bedt om at betale et merbidrag,

når de har vist, at de gerne påtager sig et uddannelsesansvar.

SMVdanmark støtter specificeringen af regler for merbidragsfritagelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den gældende § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har vist sig at være vanskelig

at håndtere og efterleve i praksis. Det er på denne baggrund, at der foreslås en større revidering

og præcisering af bestemmelsen.

Der er i de specielle bemærkninger til § 21 b indsat en beskrivelse af § 21 b, hvori det bl.a. er an-

givet, hvilke dele af forslaget, der er præciseringer af gældende ret, og hvilke dele af lovforslaget

der er nye. Derudover er der foretaget tekniske justeringer af bestemmelsen.

Ny fritagelsesordning (§ 1, nr. 21)

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

DA bemærker, at virksomheder med lovforslaget får mulighed for at blive fritaget for merbidrag,

såfremt de bidrager til at uddanne elever på grundlag af en driftsoverenskomst med en offentlig

myndighed. DA finder, at det er helt afgørende for ordningens legitimitet, at virksomheder kan

søge om fritagelse for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, såfremt de påtager sig ansvar for at

uddanne elever og dermed bidrager til den overordnede målsætning i

Trepartsaftale af tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser.

DA bemærker i forlængelse heraf, at lovforslaget også bør tage højde for andre samarbejdsformer

mellem private virksomheder og offentlige myndigheder, således at muligheden for at ansøge om

fritagelse for merbidrag ikke alene begrænser sig til enkelte typer af samarbejdsformer

–

nemlig

de tilfælde, hvor der er indgået en driftsoverenskomst mellem den private leverandør eller virk-

somhed og den offentlige myndighed i henhold til lov om social service. Det skal sikre, at virk-

somhederne fortsat har en tilskyndelse til at bidrage til uddannelsesopgaven på de offentlige vel-

færdsområder. Ligeledes er det afgørende, at rammerne for samarbejdet mellem offentlig myn-

dighed og privat virksomheder er ensartet. Det skal undgås at skævvride konkurrenceforholdet

mellem de private virksomheder og dermed bidrage til en generel svækkelse af legitimiteten i det

praktikpladsafhængige-AUB bidrag. Merbidragsfritagelse bør således være en mulighed i alle de

tilfælde, hvor en privat virksomhed udfører hele eller dele af en praktikopgave for en elev, der har

en uddannelsesaftale med den offentlige myndighed.

DA bemærker videre, at samarbejder også findes mellem private virksomheder, hvor virksomhe-

den med uddannelsesaftalen udstationerer eleven i en anden privat virksomhed. Det bør også

tilstræbes at finde en løsning for denne type af samarbejder.

Dansk Erhverv har bemærket, at lovforslaget blandt andet tager sigte på at afhjælpe nogle af de

uhensigtsmæssige konsekvenser, der fulgte med indførelse af de nye regler om det praktikplads-

afhængige AUB-bidrag den 1. januar 2018. Dansk Erhverv støtter derfor, at der nu foreslås ind-

ført merbidragsfritagelse for virksomheder, der utilsigtet og på grund af visse samarbejdskon-

struktioner i forhold til varetagelse af en opgave for en offentlig myndighed, rammes unødigt

hårdt økonomisk af reglerne, når virksomhederne påtager sig at bidrage til uddannelse af elever

som led i opgavevaretagelsen.

Dansk Erhverv finder det dog mangelfuldt, at lovforslaget i sin nuværende form ikke tager højde

for eller dækker alle relevante samarbejdsformer, der måtte være etableret mellem en offentlig

myndighed og en virksomhed, som beskæftiger faglært personale eller har elever, over for hvem

de har påtaget sig uddannelsesforpligtelsen. Samarbejdet er langt fra i alle sammenhænge reguleret

gennem en driftsoverenskomst. Det kan i lige så høj grad være etableret på eksempelvis frit-

valgsmodeller, handel gennem Tilbudsportalen, udbud eller efter lov om friplejeboliger. Derved

vil forslaget kun i begrænset omfang imødekomme den fælles ambition, som Dansk Erhverv de-

ler, om at virksomheder forsat skal have en tilskyndelse til at bidrage til uddannelsesopgaven,

blandt andet grundet de aktuelle rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale. Der

skal indføres mulighed for fritagelse for merbidrag for alle de virksomheder og leverandører, der

reelt bidrager til at løfte uddannelsesopgaven som et led i en samarbejdsaftale med en offentlig

myndighed.

Dansk Erhverv er landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation af private leverandører på

ældreområdet og har bl.a. fritvalgs-overenskomst med FOA. Kommuner og private leverandører

samarbejder i dag bredt på ældreområdet, særligt inden for hjemmepleje i form af praktisk hjælp

og personlig pleje, hvor borgeren har et frit valg af leverandør. Det samme gælder inden for ple-

jehjemsområdet, hvor 13-14 pct. af landets plejehjem er ikkeoffentlige. Med den foreslåede be-

stemmelse i § 21 i, lægges der op til, at der kan ske merbidragsfritagelse for private virksomheder,

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

som har indgået driftsoverenskomst med en offentlig myndighed i henhold til reglerne herom i

lov om social service, og som led heri har påtaget sig at uddanne elever i virksomheden. Som

bestemmelsen er formuleret, vil muligheden for merbidragsfritagelse således være begrænset til en

enkelt samarbejdsform

–

nemlig det tilfælde, hvor der er indgået en driftsoverenskomst mellem

den private leverandør eller virksomhed og den offentlige myndighed i henhold til lov om social

service.

Dansk Erhverv skal bemærke, at langt de fleste samarbejdsformer og aftaler på ældreområdet

ikke er driftsoverenskomster. Det er blandt andet ikke en mulighed inden for hjemmeplejen, jf. §

83 i lov om social service, hvor borgeren har et frit valg efter lovens § 91, ligesom det kun delvist

vil være tilfældet på plejehjemsområdet, hvor der eksempelvis også er udbud og etablering af ple-

jehjem efter friplejeboligloven. Driftsoverenskomster er som udgangspunkt kun én blandt flere

mulige samarbejdsformer, der kan etableres mellem en offentlig myndighed og en privat leveran-

dør om udførelsen af en bestemt opgave. Den omstændighed, at bestemmelsen alene nævner

driftsoverenskomster mellem den private virksomhed og den offentlige myndighed vil således

ekskludere andre private virksomheder eller leverandører, der måtte udføre tilsvarende arbejde

under andre samarbejds- eller aftale-konstruktioner end den i bestemmelsen anførte. Den foreslå-

ede bestemmelse vil således ikke bidrage til lovforslagets ambition om at skabe tilskyndelse til at

bidrage til uddannelsesopgaven blandt størstedelen af de private leverandører, der samarbejder

med offentlige myndigheder og uddanner elever i praktik. Private udbydere af hjemmehjælp vil,

som bestemmelsen er formuleret, ikke være omfattet af lovforslaget.

Dansk Erhverv skal således anmode om, at den foreslåede bestemmelse justeres, således at den

nuværende begrænsning til virksomheder, der har driftsoverenskomster med en offentlig myn-

dighed i henhold til lov om social service, udvides til at gælde alle former for samarbejdskon-

struktioner

–

også indgået i henhold til anden lovgivning.

Spørgsmålet om merbidragsfritagelse kan også være relevant inden for det specialiserede social-

område, hvor det offentlig-private samarbejde er veludviklet. Der er bl.a. tale om botilbud til ud-

satte voksne efter §§107 og 108 i serviceloven samt tilbud til udsatte børn efter § 66. Her udgør

ikkeoffentlige (selvejende fonde og private virksomheder) tilbud en stor del af samfundets samle-

de kapacitet, der indgår i kommunernes forsyningsforpligtelse. En sådan justering af lovforslaget

skal sikre ligebehandling, lige konkurrence samt skabe incitamenter for at hele den private sektor

på bl.a. ældre, social- og sundhedsområdet får tilskyndelse til at bidrage til at løfte uddannelsesop-

gaven som et fælles ansvar.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at det skal være helt centralt i den foreslåede bestemmelse, at

alle private aktører, der arbejder inden for det offentlige-private samarbejde, herunder private

virksomheder, fonde og selvejende institutioner skal være omfattet af bestemmelsen.

Dansk Erhverv

finder det vigtigt, at det i bemærkningerne præciseres, at begrebet ”arbejdsgiver”

lovteksten dækker over alle typer af aktører og etableringsformer.

Når der henvises til ”virksom-

heder og lignende” i lovforslagets bemærkninger, bør det således yderligere præciseres, at private

aktører, selvejende institutioner, fonde og foreninger alle er omfattet. Det bør i bestemmelsen

fremgå helt eksplicit, at fritagelse for merbidrag omfatter alle aktører, som løfter uddannelsesop-

gaven for en offentlig myndighed, uanset på hvilket grundlag eller efter hvilken samarbejdsform

dette sker. Det kan f.eks. være i forbindelse med udbudsopgaver, bevillinger, pålæg, ved lov, afta-

ler, driftsoverenskomster, erklæringer eller andre konstruktioner.

Dansk Erhverv skal henlede opmærksomheden på, at det bør være aftalen om praktik (ikke at

forveksle med uddannelsesaftalen) mellem den offentlige myndighed og den private virksomhed

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

eller leverandør/ selvejende institution og konstruktionen heraf, der skal kunne betyde, at en pri-

vat leverandør kan søge merbidragsfritagelse og ikke samarbejdsformen eller den lovgivning, et

sådant samarbejde hviler på. Det skal i den forbindelse bemærkes, at netop den konstruktion, at

eleven har en uddannelsesaftale med den offentlige myndighed, men er i praktik ved den private

virksomhed eller leverandør/selvejende institution er det, der giver problemer i relation til AUB-

bidraget. Det er ikke selve driftsoverenskomsten eller en anden form for samarbejdsaftale vedr.

udførelsen af en bestemt opgave, der således skal betinge merbidragsfritagelsen.

Bestemmelsen bør endvidere ikke kun være begrænset til lov om social service og ej heller til ele-

ver inden for social- og sundhedsuddannelserne eller pædagogisk assistentuddannelsen. Uanset

hvilken branche, der således er tale om, vil en privat virksomhed, der leverer ydelser til det offent-

lige eller udfører en offentlig opgave, og som forpligter sig til at varetage en uddannelsesopgave i

forhold til elever, kunne blive opkrævet merbidrag for ikke at have opfyldt deres måluddannelses-

ratio. Merbidragsfritagelsen bør således være en mulighed i alle de tilfælde, hvor en privat virk-

somhed udfører hele eller dele af en praktikopgave for en elev, der har en uddannelsesaftale med

den offentlige myndighed.

Dansk Erhverv foreslår, at § 21 i, stk. 1, formuleres således:

”En arbejdsgiver,

som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever, som arbejdsgive-

ren har påtaget sig at uddanne som led i en aftale om udførelse af en opgave med en offentlig

myndighed, og elevens uddannelsesaftale er indgået med den offentlige myndighed. Der kan ske

merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven uddannes hos arbejdsgiveren.”

Undervisningsministeriets bemærkninger:

DA’s forslag om, at den nye ordning også vil skulle finde anvendelse i relation til samarbejder

mellem private virksomheder, hvor virksomheden med uddannelsesaftalen udstationerer eleven i

en anden privat virksomhed, afvises, idet formålet med bestemmelsen er at omfatte private leve-

randører af hjemmehjælp m.v., som udfører opgaver for en offentlig myndighed efter nærmere

angivne regelsæt, og hvor elevens uddannelsesaftale er indgået med den offentlige myndighed.

Undervisningsministeriet er i dialog med arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder om

præciseringer af lovforslagets § 1, nr. 21 (§ 21 i). Det er fortsat hensigten, at bestemmelsen vil

skulle omfatte private leverandører af hjemmehjælp og af dagpleje, som udfører opgaver for en

offentlig myndighed efter nærmere angivne regelsæt, hvorfor det af DE foreslåede om udvidelse

af bestemmelsen til fx det specialiserede socialområde ikke kan imødekommes. Dialogen med

parter og myndigheder vil alt efter omstændighederne kunne indebære behov for fremsættelse af

ændringsforslag til lovforslaget.

Det bemærkes, at den foreslåede § 21 i ikke regulerer, hvem der kan godkendes som praktikvirk-

somhed, eller hvorledes udstationering af elever skal finde sted. Det er efter § 38, stk. 6, nr. 1, i

lov om erhvervsuddannelser de faglige udvalg, der træffer afgørelse med hensyn til godkendelse

af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46. I bemærkningerne til den foreslåede § 21 i er der

indsat en henvisning til § 106 i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser,

hvorefter ansvaret for udstationering er elever er reguleret. Bemærkningerne til forståelsen af

ordet ”arbejdsgiver” er tilpasset på baggrund heraf.

Nyt bilag 1 til AUB-loven (§ 1, nr. 24)

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler noterer sig, at de

fastsatte modelparametre for 2019 for uddannelserne til henholdsvis social- og sundhedshjælper,

social- og sundhedsassistent og uddannelsen til pædagogisk assistent er fastsat i samarbejde med

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

arbejdsmarkedets parter samt at er angivet i bemærkningerne til forslaget, at det forventes, at mo-

delparametrene justeres, når en længerevarende dimensioneringsaftale for SOSU/PAU er indgået

på det kommunale område, forventeligt med udgangen af 2018.

DA har ingen bemærkninger til modelparametrene for 2019.

Tandlægeforeningen stiller sig uforstående overfor, hvorfor der lægges op til, at modelparamete-

ren for tandklinikelevuddannelsen skal forhøjes fra 0,61 pct. til 0,72 pct., idet foreningen ikke kan

finde belæg for en sådan ændring.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) anfører, at modelparameteren for finansuddannelsen

bliver ifølge lovforslaget fastsat til 1,27 for 2019. Det dækker ifølge beregningerne fra DA og LO

over en forventning om, at både udbuddet og efterspørgslen efter finansuddannede fortsat vil

falde, men at efterspørgslen ikke falder ligeså meget som udbuddet med en forventet mangel på

finansuddannede i fremtiden til følge. FA er ikke enig i, at der vil opstå mangel på finansuddan-

nede på fremtidens arbejdsmarked.

kan ikke genkende fremskrivningen inden for branchen ”Finansiering og forsikring”. Bl.a. på

baggrund af de seneste års udvikling forventer FA ikke stigende beskæftigelse de kommende år.

Antagelsen om, at en stadig større andel af medarbejderne har et højere uddannelsesniveau, vil

fortsætte, men med

aftagende

styrke, kan FA ikke genkende, og FA forventer derimod kun, at den

bliver

forstærket

i fremtiden. FA

frygter, at FA’s medlemsvirksomheder bliver straffet for at være

ansvarlige arbejdsgivere, der beholder og efteruddanner nuværende medarbejdere, trods det at

efterspørgslen efter medarbejdertyper allerede har ændret sig.

Med disse reservationer for de modelparametre, som DA-LO-modellen resulterer i, mener FA

dog, at det er fornuftigt, at finansuddannelsen er blevet håndholdt gennem modellen. En efter-

spørgselsfremskrivning baseret på det seneste års udvikling i finansuddannelsens andel af den

samlede erhvervsuddannede beskæftigelse giver trods alt et mindre forkert resultat end en efter-

spørgselsfremskrivning baseret på de seneste 10 års udvikling. FA lægger til grund, at FA bliver

inddraget i genberegningen af modelparameteren for finansuddannelsen fremover. FA foreslår

konkret, at der nedsættes en følgegruppe, som følger genberegningerne i årene fremover og får

mulighed for at stille spørgsmål og fremkomme med bemærkninger til beregningerne og meto-

den. Følgegruppen kan fx bestå af medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe, der fremlagde

forslag til grundlaget for den fremtidige model for såvel det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

som fordelsuddannelser, bonusordninger og dimensionering efter indgåelsen af

Trepartsaftale af

tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser

af 19. august 2016. Det vil skabe

en mere åben proces, som følger ånden i trepartsaftalen fra 2016.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Baggrunden for beregningerne af modelparametrene blev behandlet af den tekniske arbejdsgrup-

pe, og det fremgår af den samlede afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe, bilag 1e, at mo-

delparametrene i ”det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

baseres på en beregning fra Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark

(LO)”. Det fremgår endvidere af

bilag 1e, at LO og DA inviterer de øvrige aftaleparter til en årlig gennemgang af modellens resul-

tater. Undervisningsministeriet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til, at denne

procedure ændres.

Undervisningsministeriet bemærker, at erhvervsuddannede medarbejdere, der efteruddannes så-

ledes, at de opnår et højere uddannelsesniveau, ikke vil indgå i beregningerne af måluddannelses-

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

ratioerne. På den baggrund vil virksomhederne ikke blive straffet for at efteruddanne deres med-

arbejdere til et højere uddannelsesniveau.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.2. § 4 om ændring af lov om erhvervsuddannelser

DA vil i relation til forslaget vende tilbage, når der har været lejlighed til at se nærmere på repræ-

sentationen i en helhed.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.3. § 5 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

DA vil i relation til forslaget vende tilbage, når der har været lejlighed til at se nærmere på repræ-

sentationen i en helhed.

Uddannelsesforbundet finder, at det i forlængelse af sammenlægningen af Uddannelsesforbundet

og Handelsskolernes Lærerforening fremstår logisk, at Uddannelsesforbundet efter det foreslåede

indstiller 1 tilforordnet til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Uddannelsesforbundet finder

dog, at det kunne være hensigtsmæssigt, at der også for tilforordnede gives mulighed for, at der

kan udpeges en suppleant, som kan træde til i tilfælde af forfald, og herved forbedre rådets mu-

ligheder for at inddrage den pågældende organisations synspunkter og viden i sit arbejde.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

De i lovforslaget foreslåede ændringer er af teknisk karakter som følge af sammenlægning af en

række arbejdstagerorganisationer. Eventuelle overvejelser i retning af Uddannelsesforbundets

forslag forudsætter efter Undervisningsministeriets opfattelse en samlet indstilling fra Rådet for

Voksen- og Efteruddannelse.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5. Resterende paragraffer

Undervisningsministeriets bemærkninger

Ingen af høringssvarene indeholder bemærkninger hertil.

6. Øvrige ændringer

Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fun-

det hensigtsmæssige på baggrund af høringen og den endelige lovtekniske gennemgang.

Danske Regioner ser gerne, at

”regionsrådene i forening”

i § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ændres

til ”Danske Regioner”.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det af Danske Regioner foreslåede er en redaktionel navnekorrektion, da det allerede i dag er

Danske Regioner, der udpeger et medlem til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Undervisningsministeriet har indsat en ny § 1, nr. 5, i lovforslaget i overensstemmelse med det

foreslåede.

7. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer

L 104 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2018

Sagsnr.: 18/12274

Tandlægeforeningen anbefaler, at der foretages en præcisering af regelsættet mhp. at tydeliggøre,

at den maksimale lønrefusionssats pr. skoleuge for en 1-års elev dækker såvel den overens-

komstmæssige løn med tillæg af sædvanlige lønandele, dvs. fx pensionsbidrag, fritvalgstillæg, fe-

riegodtgørelse og feriefridagsoptjening. Tandlægeforeningen begrunder dette med, at Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag ifølge sin hjemmeside kun udbetaler refusion for selve lønnen, hvilket

svarer til ”bruttolønnen før skat, eks. tillæg. Tillæg er

fx pension, feriepenge, overarbejde, skifte-

hold, og lign.”

Tandlægeforeningen finder, at dette ikke er i tråd med lønbegrebet.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det nævnte forslag falder uden for trepartsaftalerne, hvorfor høringssvaret ikke har givet anled-

ning til justering af lovforslaget.

Undervisningsministeriet har sendt bemærkningerne videre til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, som varetager administrationen af lønrefusionsområdet.