Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 15.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg er rigtig glad ved at kunne byde velkommen til hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal igen diskutere udfordringerne med, at der mangler praktikpladser til unge og voksne, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse, og det er en relevant diskussion. Men før vi graver os ned i problemerne, tror jeg også, det er vigtigt at få slået fast, hvad der egentlig er hovedreglen. Hovedreglen er, at de fleste, der starter på teknisk skole eller social- og sundhedsskolen eller handelsskolen faktisk får en praktikplads. Det er det normale, og det normale er, at de gennemfører uddannelsen på normal tid, at de får arbejde bagefter, og at de tjener rigeligt med penge til at kunne få et rækkehus og en webergrill og en vinterferie, og det er vel det, de fleste af os drømmer om. Det er det normale.

Men derudover ved vi også godt, at der er nogle – og stadig væk for mange – som ikke får en praktikplads, og som starter deres uddannelse i praktikpladscenteret, og nogle går der også alt for lang tid. Vi kommer aldrig nogen sinde ud i en situation, hvor der er praktikpladser til alle. Der vil altid være en mester, der går konkurs, og så er der brug for et skolepraktikcenter, der kan samle folk op. Men lige nu er det for mange, og det har det været i for mange år.

Vi har foreslået i Socialdemokratiet at gøre det mere attraktivt for virksomheder at tage elever og lærlinge ved at øge tilskuddet til dem, der gør, og så lade det blive betalt af de virksomheder, der ikke tager elever og lærlinge. Det har vi diskuteret i efterhånden nogle år, og nu er det som bekendt lykkedes at få udvidet den her ordning med hjælp fra en trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Det vigtigste omkring det her er sådan set vedtaget. Det vedtog vi i sidste samling, men det lovforslag, vi står med nu, skal få det præciseret ved at få udarbejdet de her modelparametre. Derudover er der en række andre mindre ting i lovforslaget, vil jeg sige, omkring merbidragsfritagelse, omkring fastsættelsen af veu-bidraget og omkring at lade nogle diplomatiske repræsentationer være undtaget fra nogle af de her regler. Alt det kan vi godt støtte.

De næste skridt for at sikre flere praktikpladser bliver at sørge for, at de klausuler, som den offentlige sektor har – de uddannelsesklausuler, der sikrer, at når staten køber ind, har de virksomheder, der leverer til staten, også elever og lærlinge – faktisk bliver efterlevet, og også at flere opgaver bliver omfattet af det, ligesom vi håber, at et bredt flertal inden længe får lavet en aftale omkring erhvervsskolerne. Så vi er på ingen måde i mål, men det her er et vigtigt lille skridt i den rigtige retning, og det støtter vi selvfølgelig.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Flere praktikpladser er der i den grad brug for. Hvis det er, at vi gerne vil have et ungt menneske til at tage en erhvervsuddannelse, så er det alfa og omega, at man som ungt menneske eller voksen også har en praktikplads, hvor det er, man kan gøre sin uddannelse færdig. Netop det her lovforslag, som vi behandler her i dag, handler om det, for det handler om at skaffe flere praktikpladser.

Jeg er rigtig glad for, at arbejdsmarkedets parter tilbage i 2016 lavede en trepartsaftale, som betød, at der blev et praktikpladsafhængigt aub-bidrag. Det betød så sagt på godt dansk, at de virksomheder, der ikke bidrager nok i forhold til at ansætte elever, skal betale mere i sådan en dummebøde, kunne man kalde det, altså i aub-bidrag, og at dem, der så rent faktisk leverer, de virksomheder, der gør en indsats, ikke skal bidrage lige så meget. Det er rigtig godt, det skaber et økonomisk incitament, og jeg tror rent faktisk, at det virker. Vi kan i hvert fald se på udviklingen, at der bliver etableret flere praktikpladser i øjeblikket. Men vi kan også gøre meget mere, og der vil jeg da i hvert fald også gerne pointere i forhold til offentlige udbud – for vi er jo også arbejdsgivere her i det offentlige – at vi, når det er, at vi sætter et nyt byggeri i udbud, godt kunne sørge for, at det ikke kun er de der byggerier til 10 mio. kr. og derudover at der er nogle sociale klausuler i byggekontrakten for. Derfor er det i hvert fald vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi får sat den grænse ned, så det sådan set allerede er de der udbud på minimum 5 mio. kr., hvor vi har en social klausul om, at man skal bidrage med et vist antal elever i forhold til at kunne vinde den her byggekontrakt. Det synes jeg er helt fair, og derfor er det noget, jeg håber på at vi snart kan ændre på.

Der er noget af det, som jeg faktisk har en bekymring omkring i forhold til det her med praktikpladser, som jeg også gerne vil nævne i dag, også selv om det ligger lidt uden for det her med veu-bidrag og tilbagebetaling af for meget udbetalt ydelse, og hvad der ellers er af gode ting i det her lovforslag, men det er simpelt hen ansatte i frisørsaloner i hele Danmark. Der kan jeg se – og jeg har stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren om det – af de tal, jeg selv har fået indhentet fra Danmarks Statistik, at der er et meget stort fald i antallet af elever, der er i lære i en salon, hvor der altså er uddannede frisører. Der er et fald på 650 elever fra 2012 til 2016. Samtidig kan vi høre derude, at der er frisørelever, der rigtig, rigtig gerne vil i lære. Men ser vi så på de uuddannede i branchen, de såkaldte ufaglærte frisører, og det er altså dem, der ikke er elever, så kan vi se, at der fra 2012 til 2016 er en stigning på 1.056 personer. Det var godt nok mange mennesker, og det er jo så en bekymring, vi her har for, hvad det er, det her betyder, også fremadrettet, for, at der kan oprettes praktikpladser. Jeg har stillet spørgsmål om det til beskæftigelsesministeren, som også bekræfter, at ufaglærte frisører ikke indgår i beregningsgrundlaget i forhold til aub-bidrag på samme måde som faglærte frisører, og det kan ikke andet end også at have en pænt stor betydning for, hvor mange praktikpladser der stilles til rådighed på det her område.

Så det er noget, som ministeren også i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan forvente at jeg kommer til at stille en hel del flere spørgsmål til. For det er så utrolig vigtigt, at vi har fuld opmærksomhed på, hvis det er, at vi gerne vil have de unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse, uanset om det så er som frisør eller social- og sundhedshjælper, eller hvad det er, at der så også skal være en praktikplads til dem. For ellers holder de sig væk.

Så vil jeg selvfølgelig som en afsluttende note også sige, at vi jo er i gang med nogle forhandlinger ovre hos undervisningsministeren, og vi bliver forhåbentlig snart indkaldt til forhandlinger i regi af ældreministeren og sundhedsministeren. For vi har brug for, at flere unge og voksne tager en social- og sundhedshjælperuddannelse eller en social- og sundhedsassistentuddannelse. Det er så vigtigt for ældreplejen fremadrettet. Tak.

Tak til fru Marlene Harpsøe, og hjertelig velkommen til fru Anni Matthiesen fra Krogager og fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag, som de tidligere ordførere også har været omkring, er der tale om en ændring af en række forskellige love, heriblandt lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Mere konkret er der tale om en indførelse af forskellige modelparametre for erhvervsuddannelserne til at lave beregninger af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag. Så det er en justering, der foretages med

lovforslaget her.

Det var jo sådan, at med udmøntningen af trepartsaftalen, som blev vedtaget af regeringen tilbage i august måned 2016, blev der indført det, som faktisk rigtig mange har efterspurgt igennem mange år, altså et praktikpladsafhængigt aub-bidrag. Og hvad vil det så sige? Jo, det vil sige, at man har fået lavet en model, hvor man belønner de virksomheder, som faktisk påtager sig den opgave, det jo er at uddanne flere i erhvervsuddannelser. Samtidig er det sådan, at de virksomheder, som ikke påtager sig den her opgave, så er med til at betale for gildet, kan man sige. De er med til at betale penge til de forskellige virksomheder, som så gør en indsats og netop tager det ansvar, det er at ansætte flere elever.

Jeg kan sige, at jeg også har mødt efterspørgslen efter det her gennem flere år. Rigtig mange, især måske de små og mellemstore virksomheder, har gennem mange år egentlig taget et ansvar og ansat rigtig mange elever, men de har også sagt til mig, at desværre har der været nogle af de allerstørste virksomheder, som måske ikke har påtaget sig nok ansvar. Og der kan man sige, at vi med modellen her, som med det her lovforslag også bliver tilpasset, er med til at sikre, forhåbentlig, at der bliver endnu flere praktikpladser til de unge mennesker. Og lige nu sidder vi og forhandler om en aftale på erhvervsskoleområdet, og jeg håber også, at aftalen på den lange bane kommer til at være med til at bidrage til flere praktikpladser.

Alt i alt støtter Venstre dette lovforslag, og jeg har lovet at hilse fra De Konservative og sige, at de også bakker op om forslaget.

Tak til fru Anni Matthiesen, og velkommen til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Forslaget er jo en udmøntning af en trepartsaftale – en trepartsaftale, der har det fortrinlige sigte at tilvejebringe 8.000-10.000 flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Det er et rigtig godt formål med trepartsaftalen, for det svarer sådan cirka eller lige knap, desværre, til det antal unge, som i dag står uden en praktikplads.

Vi har fra Enhedslistens side i de tidligere behandlinger, vi har haft af følgelovgivning af trepartsforhandlingerne, tilkendegivet, at vi bakker op om følgelovgivningen, og det vil vi også gøre med nærværende forslag. Vi har sagt, at vi principielt er tilhængere af en økonomisk model, der belønner de arbejdsgivere, som bidrager til at løfte uddannelsesopgaven, når vi til gengæld opkræver et forhøjet bidrag fra de arbejdsgivere, som ikke løfter en rimelig del af uddannelsesansvaret. Men jeg vil også sige, at vi i de tidligere behandlinger har udtrykt en stærk tvivl om, det gør vi så også i dag, hvorvidt den aftalte model er i stand til at løse praktikpladsproblemet. Det gælder både i forhold til den konkrete økonomimodel, hvor vi har vores tvivl om, at det giver det tilstrækkelige tryk på arbejdsgiverne, til at man faktisk får etableret det nødvendige antal praktikpladser, og vi er også stadig meget betænkelige ved den model, man har lavet med fordelsuddannelser og dimensionerede uddannelser. Vi har også kunnet høre signaler på det seneste fra erhvervsskolerne, der siger, at den kvotebelægning, der er, af en række uddannelser, har ført til et meget kraftigt fald i søgningen, og det har ført til, at der står en række pladser tomme på erhvervsskolerne.

Så der er altså noget i konstruktionen, som jeg er overbevist om vi kommer til at se nærmere på. Der er jo fastsat en deadline her med udgangen af 2018 for, hvor mange praktikpladser der skulle være blevet etableret, nemlig 2.100 ekstra praktikpladser, når vi når udgangen af 2018, men jeg er sikker på, at når vi kommer så langt, kommer vi til at tage en diskussion om, hvilke initiativer der derudover er behov for at tage. Flere af MF-kollegerne har allerede nævnt spørgsmålet om uddannelsesklausuler og andre initiativer, og jeg tror ikke, det her kommer til at gøre det alene, men vi kan ikke desto mindre støtte forslaget, som det ligger.

Så skal jeg hilse fra De Radikale, eller hvis jeg skal være helt ærlig, skal jeg hilse fra hr. Mattias Tesfaye, der skulle hilse fra De Radikale, og sige, at de også kan bakke op om forslaget her.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj, og velkommen til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er godt, at der er blevet lavet aftaler, som sikrer, at der kommer flere praktikpladser. Det er godt for samfundet, og det er godt for den enkelte, der får den uddannelse, som hun eller han drømmer om. Men vi skal også have aftalen til at fungere i praksis, og derfor er det nu nødvendigt at lave den her justering, som vi drøfter i dag. Der skal fastsættes såkaldte modelparametre, så man kan regne aub korrekt ud. Det er et godt formål, for det sikrer et incitament til virksomhederne til at tage et socialt ansvar, og det synes jeg og Liberal Alliance selvfølgelig er rigtig godt, og derfor bakker vi naturligvis lovforslaget op. Tak for ordet.

Tusind tak til hr. Dahl, og velkommen til fru Pernille Schnoor fra Alternativet.

Tak. Som det er blevet nævnt af de forrige ordførere, har forslaget som ambition at realisere målsætningen i trepartsaftalen fra august 2016 med det formål at skaffe 8.000-10.000 flere praktikpladser. Modellen skal altså sikre, at der bliver flere praktikpladser, og det er vi selvfølgelig positive overfor. Vi synes også, det er positivt, som den forrige ordfører nævnte, at man belønner de arbejdsgivere og de virksomheder, der tager socialt ansvar og løfter opgaven med at skabe praktikpladser. Vi er spændt på at se, om modellen får den virkning, der ønskes den skal få, og det håber vi den gør, og vi ser positivt på lovforslaget.

Tusind tak til fru Pernille Schnoor. Jeg ser ingen repræsentanter for SF, men er der nogen, der har hilsener med fra dem? Det ser heller ikke ud til at være tilfældet. Så går vi over til undervisningsministeren, værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag. Erhvervsuddannelserne står højt på regeringens politiske dagsorden, for det er vigtigt, at vi har stærke erhvervsuddannelser i Danmark – erhvervsuddannelser, som de unge har lyst til at søge og til at gennemføre.

I juli sidste år vedtog et flertal i Folketinget en lovændring, der betød, at der blev indført et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, også kaldet aub. Lovændringen trådte i kraft den 1. januar i år, og ordningen betyder, at virksomheder, der bidrager til at uddanne faglærte bliver belønnet, mens virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad stiller praktikpladser til rådighed, skal betale et større beløb til aub. Det er sund fornuft, for hvis man ikke bidrager til den ene måde, må man bidrage til den anden.

For at kunne beregne, hvilke beløb en virksomhed skal betale til aub, er der opstillet en modelparametre, som tager højde for udbud og efterspørgsel, altså om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden, og dette skal naturligvis ses i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Med dette lovforslag skal modelparametrene for 2019 fastsættes.

Som noget nyt lægger vi med dette lovforslag op til at justere på reglerne for, om man kan blive fritaget for at betale merbidrag. Lovforslaget rummer også en ny ordning om fritagelse for merbidrag for visse leverandører på ældreområdet. Derudover skal det aktivitetsafhængige veu-bidrag fastsættes for 2019. Bidraget går bl.a. til finansiering af veu-godtgørelse. Alt dette med modelparametre og det praktikpladsafhængige aub-bidrag kan virke kompliceret, og det er det også, men vi tror, det virker.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der skal ske en omfordeling mellem virksomhederne til gavn for de virksomheder, der tager ansvar for at oprette et tilstrækkeligt antal praktikpladser. De enkelte virksomheder har friheden til selv at bestemme, om de vil have den økonomiske gevinst ved at oprette flere praktikpladser. Kort sagt gør vi det for de unges skyld, for de unges fremtid. Det kan ikke nytte noget, at vi sukker efter flere faglærte, hvis vi ikke samtidig sætter handling bag ordene.

Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Selv tak til ministeren. Der er ikke nogen, der ønsker korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet i øvrigt, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.