Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer. (Afgiftssaneringspakke m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Jesper Petersen som ordfører for Socialdemokratiet.

Lovforslaget her skal udmønte den aftale, der er lavet, om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter, som den så malerisk hedder, fra august 2018. Der er 30 initiativer i den i alt: 7 afgifter kan helt fjernes, 12 afgifter kan forenkles, mens andre sættes ned, og så er der en sanering af tinglysningsafgiftsloven.

Ud over en afgiftslettelse på en række punkter, som, når jeg lægger det sammen, er på godt 200 mio. kr., så er der altså også en værdi på 60 mio. kr. for virksomhederne i form af en mindskelse af de administrative byrder, der jo er forbundet med at opkræve de her afgifter. Nogle andre også væsentlige tiltag handler om emballageafgiften på pantbelagt emballage og om en sanering og mindre lempelse af tinglysningsafgiften.

Vi synes i Socialdemokratiet, at det her faktisk er en udmærket måde at lave nogle erhvervspolitiske forbedringer på – det at finde nogle af de her afgifter, som i mange tilfælde er bedagede. Nogle af dem fremstår også i dag som sådan lidt mærkelige eller nærmest lattervækkende, ikke? Skatteministeren har fortalt så fint – jeg tror også, at man lavede en lille happening ud af det, da aftalen var lavet – om bamseafgiften, hvor man stod og lod sig fotografere ovre i Tivoli. Det samme gælder en helt mikroskopisk afgift på sikringer, en vægtafgift på godt 60 kr. om året på godkendte traktorer og det, at der stadig er en afgift på nogle varer, det er forbudt at sælge, eller ingredienser, det er forbudt at putte i foderstof.

Der er god grund til at lave den her sanering, og det er jo egentlig heller ikke så politisk endda. Man har bedt det her saneringsudvalg om at finde frem til nogle fornuftige måder at sanere i nogle af de her gamle afgifter på. Vi har længe støttet, at man lavede den øvelse, og syntes, det var godt, at regeringen gjorde det.

Vi var ikke inviteret med til at lave aftalen om det og må jo så forholde os til lovforslaget her, herunder forholde os til finansieringen. Og jeg vil sige, at den havde vi jo nok ønsket at man havde fundet frem til på en anden måde. Faktisk har vi været kritiske over for flere af de ting, der ligger i finansieringen. Jeg må også bare sige, at vi jo ikke har tænkt os at føre de afgifter tilbage til, hvor de var, altså hvis det her lovforslag går igennem Folketinget og bliver vedtaget. Derfor vil vi også ende med at støtte det, og vi må så også acceptere den finansiering, der er lagt frem.

Derfor skal jeg meddele, at vi vil støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her forslag har lidt samme baggrund som nogle af de andre, vi har behandlet i dag. Vi har lavet en aftale med regeringen og Det Radikale Venstre, hvor fokus i den her del af aftalen er, at vi skulle have fjernet eller saneret nogle af de regler og afgifter, som ikke rigtig giver så meget mening eller i hvert fald giver så meget bøvl for virksomhederne, at det ikke står mål med det provenu, man får ind som stat. Vi har jo tidligere gjort op med en del af dem, som vi også har lovbehandlet, bl.a. afgift på gassen i engangslightere, afgift på regntøj, afgift på nødder, selv om det egentlig i nogle kostråd anbefales, at folk skal spise dem. Det her lovforslag fortsætter så ned ad samme sti.

Det drejer sig bl.a. om en vægtafgift på godkendte traktorer på 61 kr. og 85 øre, og det giver næsten sig selv, at det koster mere at bruge krudt på at opkræve det end værdien af det beløb, man får ind i provenu. Vi fjerner afgiften på visse vafler. Snus, som indtages oralt, er ulovligt i Danmark, og det giver ikke så meget mening at have en afgift på noget, som er ulovligt. Der er afgiften på kaffeerstatning, og man kan spørge, om der overhovedet er nogen, der drikker kaffeerstatning. Det er begrænset, hvor meget man kan forestille sig man får ind i provenu på noget, som der stort set ikke er nogen, der drikker, selv om der måske er nogle – jeg ved det ikke – der godt kan lide det. Det lyder i hvert fald underligt. Bamseafgiften får vi gjort noget ved. Der er reelt stadig væk en afgift, men der var en bundgrænse for gevinster på 200 kr., som havde været der siden 1956, og den bliver hævet nu til 750 kr., hvilket gør, at man skulle være ude over den problemstilling, som man har haft med det.

Ølmodererationsordningen forbedres også med det her lovforslag. Det er ikke nødvendigvis en sanering, men det er faktisk et rigtig godt tiltag, fordi det understøtter små bryggerier, og det kan jo være fremtidens Carlsberg, eller hvad det nu kan blive til, vi har med at gøre, og vi synes egentlig, det er ganske fornuftigt, at vi understøtter de små virksomheder, som senere hen kan gå hen og blive store. Så er der emballageafgiften på varer, der også er pant på, og der fjerner vi emballageafgiften. Det er jo en form for dobbeltregulering. Vi har jo et fremragende pantsystem i Danmark, hvor rigtig mange flasker og dåser bliver genanvendt, og derfor er der jo ikke på samme tid behov for også at have en emballageafgift. Så er der en af mine favoritter, og det er is. Eksemplet er, at hvis man har en is, hvor der er syltetøj indeni, betyder det en merafgift i dag, men har man syltetøjet uden på isen, er det uden afgift. Det er altså en smule svært at forklare folk hen over sommeren, hvorfor der er den afgiftsskelnen, men det får man nu lavet om på, og det synes jeg er ganske fornuftigt.

Grundlæggende kan man sige, at kan man ikke forklare en afgift, er det måske også en god idé at få den lavet om og få den fjernet, og det gør vi så med det her.

Der er også afgiften på antibiotika og vækstfremmere, som foreslås ophævet. Det er sådan, at EU faktisk har forbudt, at man bruger dem i foderstoffer, men man må godt bruge dem i sygdomsbehandling, men det giver ikke så meget mening at opretholde en afgift på noget, som faktisk er forbudt af EU.

Alt i alt er lovforslaget bestående af 22 forskellige elementer, og jeg har kun nævnt nogle af dem her, men jeg synes grundlæggende, at de alle sammen er ganske gode, og jeg synes faktisk, at vi skal – og det skal være en opfordring herfra – fortsætte ned ad samme vej. Der kunne godt laves sådan en runde 2 med et saneringsudvalg, eller hvordan man nu griber det an. Jeg synes stadig væk, det er svært at forklare danskerne, hvorfor vi har afgift på luften i softice. Det er virkelig en meget ulogisk afgift, og folk griner næsten sig selv ihjel, når de hører om det. Vi har også importtold på forladervåben. Jeg ved ikke, om I har mødt nogen jægere, der har et forladervåben som det mest foretrukne våben, for hvor mange jægere står og stopper geværet forfra, inden de skal ud at skyde en hjort, eller hvad det nu kan være? Det virker bare op ad bakke med sådan nogle afgifter.

Der er en meget lavpraktisk udfordring også med afgift på engangsservice, f.eks. pølsebakker. Hvis man har fundet nogen, der er meget miljøvenlige, er det typisk af et lidt tungere materiale end de andre, og så bliver de beskattet hårdere end dem af det materiale, som måske bliver smidt ude i naturen. Roskilde Festivalen har f.eks. henvendt sig og sagt, at de har noget af det her engangsmateriale, som de gerne vil bruge, men det er simpelt hen alt for dyrt at bruge. Burde vi ikke kunne håndtere det, så det var hensigtsmæssigt, og burde vi ikke også understøtte, at man brugte de ting, der var bedre?

Hvis man skal brygge videre på den med pølsebakker, vil jeg sige, at hvis man har en pølsebakke, som ikke er ret stor, er det med afgift, fordi det er engangsservice, men er bakken så stor, at den faktisk er på størrelse med et fad, er det uden afgift. Jeg ved ikke, om man kunne forestille sig at komme ned til grillbaren og få pølserne serveret på et helt fad i engangsmateriale, for så var det uden afgift, mens det er med afgift, hvis man får dem serveret på en lille pølsebakke.

Det er bare for at nævne eksempler på, at der godt kunne laves en runde 2, eventuelt ved et saneringsudvalg eller på anden måde, så man fik sat gang i det, for der er stadig væk afgifter derude, som er svære at forklare. Jeg synes nok, at afgiften på luft i softicen er den af dem, der er den sværeste at forklare.

Med de ord skal jeg sige, at Dansk Folkeparti naturligvis støtter det her lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. Venstre gik i 2015 til valg på bl.a. at ville gøre noget ved de gakkede afgifter, og derfor er jeg jo ekstra glad for at stå her i dag med et lovforslag, som forenkler afgiftssystemet, og som netop indeholder omkring 30 gode konkrete saneringsinitiativer, som har til formål at rydde op i det bureaukratiske virvar for dels at mindske det administrative besvær for de danske virksomheder, dels at gøre de danske virksomheder mere konkurrencedygtige.

Vi har, som den tidligere ordfører, hr. Dennis Flydtkjær, også nævnte, allerede inden det her lovforslag gjort op med nøddeafgiften og teafgiften, og her kommer vi så igen i gang med at prøve at gøre noget ved det enorme bureaukrati, der er her i Danmark.

Som sagt er det 30 forskellige afgifter, som vi gør noget ved her, og derfor vil jeg ikke komme ind på dem alle sammen – to af mine gode kollegaer har allerede været inde på en række af dem. Begge de tidligere ordførere har været inde på emballageafgiften, som jeg er rigtig glad for at vi gør noget ved – vi har fortsat pant på emballage, på flasker, men det er rart, at vi fjerner afgiften, for der skal være et incitament til at genbruge og ikke bare en generel skat.

Hr. Dennis Flydtkjær var også inde på isafgiftsloven, og det er også en af dem, som jeg er utrolig glad for at vi gør noget ved. Jeg har sammen med Skatteudvalget været ude og besøge en virksomhed her i Danmark, hvor vi hørte om, hvor besværligt det er at skulle sælge ismiksmasse. Det er simpelt hen sådan i dag, at dem, der sælger massen, skal spørge den restaurant, de sælger den til, hvilken softicemaskine de har stående i restauranten, og derefter skal de kontakte producenten af softicemaskinen og få dem til at forklare, hvor meget softice der kommer ud af en liter softicemasse. Det kan godt tage lidt tid, før procenten forstår, hvorfor han skal komme med sådanne oplysninger, og når de så endelig får dem, kan de så beregne den egentlige størrelse på den her afgift. Det er utrolig kompliceret. Vi har desværre ikke penge til helt at fjerne isafgiften, men vi giver dem muligheden for i stedet for at vælge en generel beregningsformel, så de ikke skal have det her kæmpe administrative bøvl med at finde ud af, hvilken maskine der står i hver enkelt restaurant, og hvilke specifikationer der er på de her maskiner i de pågældende lande. Det tror jeg kan være en rigtig stor hjælp.

En anden afgift, som vi kommer til at gøre noget ved – og det er med baggrund i det saneringsudvalg, som regeringen nedsatte efter valget 2015 – er tinglysningsafgiften. Det er en enormt kompliceret afgift, hvor der har været forskellige satser for panter på forskellige steder. Det bliver forenklet nu, så det bliver lettere at have med at gøre. Vi nedsætter samlet set ikke tinglysningsafgiften som sådan, men vi forventer, at erhvervet sparer et betydeligt beløb i administrative byrder.

Så vi synes alt i alt, at det her er en måde, hvorpå Venstre er med til at indfri vores løfte om at gøre det mere enkelt at være virksomhed i Danmark og gøre op med nogle af de gakkede afgifter. Så Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er vi kommet til hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten.

Der er rigtig mange afgifter, som bliver foreslået afskaffet i det her lovforslag, som er rigtig gode at afskaffe, f.eks. afgift på kaffeerstatninger og kaffetilsætning, vaffelafgiften – nogle af de afgifter, som er blevet nævnt af andre ordførere heroppefra i dag. Det er fint for os at fjerne dem. De giver ikke mange penge, og de virker heller ikke intuitivt særlig meningsfulde.

Til gengæld kan vi ikke se, at det skulle være klogt at fjerne f.eks. afgiften på pantbelagt emballage. Det forurener jo, så hvorfor gøre det billigere? Vi mener fra Enhedslistens side, at det desuden er uklart, hvad konsekvenserne vil være af at ophæve lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer. Vi kommer derfor til at stille nogle skriftlige spørgsmål og venter på svar på dem, før vi kan forholde os mere præcist til det element i lovforslaget, der vedrører det, da det jo er helt afgørende for os, at en afgiftslempelse ikke fører til et større forbrug af antibiotika i f.eks. vores svineproduktion.

Grunden til, at man godt kunne tro, at det kunne føre til det, er jo, at det ifølge forslaget er sådan, at størstedelen af de afgiftspligtige stoffer i dag er forbudt at anvende som tilsætningsstof til foderstoffer. Det var også det, hr. Dennis Flydtkjær var inde på. De stoffer, der anvendes i dag, bruges udelukkende for at forebygge eller bekæmpe sygdom og afgiftspålægges derfor ikke. Det er rigtigt, men en del af problemet i landbruget er, at man giver dyrene utrolig meget antibiotika forebyggende, i sygdomsbekæmpelse, og der må man jo så sige, at hvis afgifterne bliver lavere, vil det alt andet lige være sådan, at man får et incitament til at bruge mere og ikke mindre antibiotika. Så det kommer vi altså til at spørge ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Så i og med at der er en masse afgifter, der bliver fjernet, som vi sagtens kan se meningen i, men der også er problemet med afgiften på pantbelagt emballage og afgiftsfritagelsen vedrørende antibiotika, som jeg lige har redegjort for, vil vores umiddelbare stilling til det her være, at vi ikke er positive over for forslaget, men tværtimod er negative over for det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er vi kommet til hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag løfter vi administrative byrder fra erhvervslivet for omkring 55 mio. kr. Det gør vi ved at fjerne en lang række gakkede afgifter, som ikke giver noget særligt provenu til statskassen, og som kræver en masse tid og en masse administration ude i den virkelige verden. Det synes vi er rigtig, rigtig fornuftigt.

De her afgifter, som de fleste politikere har svært ved at forklare hvorfor vi overhovedet har, er også med til at mindske opbakningen til skattesystemet. Det bliver simpelt hen for fjollet, og skattesystemet kommer til at virke unødigt nidkært. Så det er godt, at der bliver ryddet op i det. Det kan vi naturligvis bakke fuldstændig op om.

Tak til LA's ordfører. Så er turen kommet til hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

I Alternativet er vi også positive over for lovforslaget. Da jeg så det første gang i den form, det havde, da det var med i den pakke, der blev vedtaget, tænkte jeg også, at det så godt ud. Når vi i Alternativet er meget opmærksomme på faktisk at bruge grønne afgifter til at fremme en grøn dagsorden, skal vi godt nok også være skarpe på og være villige til at afbureaukratisere i form af at skabe den tillid, som Liberal Alliances ordfører lige sagde før, til skattesystemet, så vi ikke har nogen afgifter, der simpelt hen er tåbelige, eller som gør det hele meget mere besværligt.

Derfor ender vi garanteret også med at sige ja, selv om vi har de samme udfordringer, som Enhedslistens ordfører nævnte lige før, med to af elementerne, altså om vækstfremmere og så emballageafgiften. Det må vi få spurgt ind til i udvalgsbehandlingen. Men generelt: Hvis vi ikke kan få enighed om de to elementer, bliver det nok noget med, at vi spørger, om vi kan få lovforslaget opdelt. For vi vil i hvert fald rigtig gerne være med til at sanere de bøvlede afgifter, som der ikke er behov for. Det har vi også en pligt til, når vi faktisk er villige til at bruge både moms og grønne afgifter generelt fra Alternativets side. For ellers skaber vi mere bøvl for borgerne og for virksomhederne, og det er ikke, hvad vi har lovet i Alternativet.

Tak til Alternativets ordfører. Så siger jeg velkommen til den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Tak. Her i Folketinget bruger vi det begreb, der hedder en samlelov, og jeg tror, at det her forslag vist er en definition på, hvad en samlelov er. For der er jo en lang række forskellige tiltag, som er samlet i én lov. Derfor vil jeg også sige til Alternativet og andre partier, der eventuelt skulle ønske at få lovforslaget opdelt, at vi i hvert fald gerne vil være med til det, sådan at partier kan stemme for de dele af lovforslaget, de er for, og imod andre dele.

I Radikale Venstre er vi for hele lovforslaget, da vi er med i forskellige aftaler med regeringen og Dansk Folkeparti om netop de initiativer, der er her. Jeg vil ikke stå og liste dem alle sammen op, men komme med to radikale ønsker og prioriteter. Det første er, at vi gerne vil rose regeringen og Skatteministeriet for at indsamle en masse borgerhenvendelser om bøvl og uhensigtsmæssigheder i forskellig skattelovgivning og så samle det sammen og også nedsætte et udvalg sammen med dansk erhvervsliv og finde frem til en lang række initiativer, hvor man jo, når man ser det, må sige, at det virker helt underligt og helt på Månen, at vi overhovedet har sådan en lovgivning. Bl.a. har vi skatter, som beskatter noget, der ikke eksisterer mere. Det er jo helt logisk at få lavet skattelovgivningen om. Der er også nogle ting, som kan lette administrationen af skatten ude hos virksomhederne og i skattevæsenet, som også virker rigtig logiske at få kigget på. Det er vi rigtig glade for at deltage i, og vi er glade for at få ryddet op i en lang række love, som har vist sig uhensigtsmæssige og bøvlede for både myndighederne og virksomhederne.

Så har vi haft et enkelt konkret ønske. Det var at se på det, der hedder ølmoderationsordningen. Nu er der måske nogle, der tænker, at det bliver lidt for lystigt her en tirsdag eftermiddag. Men det er, fordi vi i Radikale Venstre gerne vil fremme små og mellemstore fødevare- og spiritus-/ølproducenter rundtomkring i vores landdistrikter. Vi mener, at man rigtig mange steder rundtomkring i landet vil kunne skabe rigtig mange nye arbejdspladser ved at lave lovgivningen, også skattelovgivningen, om, sådan at det bliver nemmere at være en mindre producent. Ølmoderationsordningen er en mindre ordning, der rammer små ølproducenter. Så det er ikke, fordi vi kommer til at se en kæmpe revolution i arbejdspladser i landdistrikterne. Men det er en hjælpende hånd for de rigtig, rigtig mange små mikrobryggerier, der er rundtomkring. Dem er vi glade for at kunne give en hjælpende hånd med det her mindre initiativ.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget, både som det ligger, men også hvis det bliver delt.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nogle af de her afgifter er blevet kaldt gakkede, og det synes jeg er meget præcist. Afgifter skal tjene et formål, de skal være proportionale og rimelige i forhold til det, vi ønsker at fremme, om det er grøn omstilling eller sundhed eller renere luft eller noget andet. Det er jo underholdende at læse listen over afgifter, som er baseret på ting, der enten ikke længere eksisterer, folk ikke længere forbruger, eller som er ulovlige, og det skal selvfølgelig ikke afgiftsbelægges.

På en lang række områder synes vi at det her giver rigtig, rigtig god mening. En af mine kolleger var også inde på – jeg tror, det var hr. Joachim B. Olsen; vi er jo altså ikke enige så tit – at for at kunne opretholde tilliden og opbakningen til et afgiftssystem, hvor vi synes det giver mening, skal vi selvfølgelig ikke have et afgiftssystem, der pålægger unødvendige byrder i forhold til det provenu, der kommer ind, og i forhold til det formål, det gerne skulle tjene. Vi kunne også se det i debatten om nøddeafgiften, at hvis man ikke kan forsvare en afgift, skal man ikke bevare den.

Der er dog to ting, der springer i øjnene, nemlig ophør af afgifter på antibiotika og vækstfremmere i foderstoffer, og det mangler vi fra SF's side svar på hvordan hænger sammen, før vi endelig kan sige, at vi støtter lovforslaget. Men vi vil gerne, såfremt vi ikke fremmer nogen af de ting, vi gerne vil have reduceret i landbruget. Tak.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er endnu en udmøntning af erhvervs- og iværksætterpakken, som er supergod. Overskriften på lovforslaget her er afgifter, men man kunne måske indføje »gakkede«, i hvert fald er der mange af de afgifter, som vi nu får afskaffet, som absolut ikke giver nogen mening, og som vel primært er historisk betingede.

I dag er en lettelsens dag, i hvert fald for byrdebamsen Teddy. Han har længe været tynget af afgifter, men nu forhøjer vi bundgrænsen for spilafgift på varegevinster, hvilket i praksis betyder, at bamseafgiften bliver fjernet. Og jeg skulle hilse fra byrdebamsen Teddy og takke regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for, at det kunne lykkes. Saneringspakken og nærværende lovforslag indeholder i alt 30 gode initiativer, hvormed vi fjerner bøvlede og gakkede afgifter til stor glæde for erhvervslivet. Initiativerne vurderes samlet at lette erhvervslivet for administrationen af byrder for omkring 60 mio. kr.

I Det Konservative Folkeparti er vi glade for, at vi med lovforslaget her tager endnu et livtag med nogle af de gakkede afgifter, vi har i Danmark. Jeg vil gerne kvittere over for de partier, som har været med til at finde finansieringen til pakken og dermed gjort det muligt at lempe og fjerne 30 afgifter. Det gavner dansk erhvervsliv, og dermed gør det også Danmark rigere, det styrker konkurrenceevnen, og det sikrer også, at virksomhederne i højere grad kan fokusere på at udvikle deres forretning frem for at skulle bruge tid og ressourcer på indberetninger, på bøvl og på bureaukrati.

Vi kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til skatteministeren.

Først og fremmest tak for modtagelsen af lovforslaget. Vi udmønter her aftalen om bøvlede og byrdefulde afgifter, der blev indgået den 23. august i år mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Med aftalen følger vi op på erhvervs- og iværksætteriaftalen med endnu en afgiftssaneringspakke, og en del af de lovforslag, vi har haft tidligere her i dag, udmønter jo den udmærkede aftale, der blev indgået der sidste år i november. Oprydningen i bøvlede og byrdefulde afgifter har været og vil fortsat være en prioriteret opgave for mig som skatteminister og for regeringen. Det er en vigtig opgave af en række grunde; jeg skal bare prøve at nævne de tre vigtigste:

For det første gør vi med lovforslaget her reglerne enklere. Dermed bliver skattesystemet også lidt mindre kompliceret.

For det andet letter vi administrative byrder for erhvervslivet, så virksomhederne kan bruge deres energi og ressourcer på andre og bedre ting, f.eks. at skabe værdi for samfundet. Jeg ved godt, at der er en del af forslagene, der ikke medfører særlig store administrative lettelser, men de regler, der her foreslås ændret, har været til irritation for mange virksomheder. Det har været bøvlede afgifter. Og sådan nogle irritationsbyrder forekommer ofte i forbindelse med regler, som borgerne eller virksomhederne synes er ulogiske, urimelige eller decideret uforståelige. Det må man sige at nogle af de ting, vi retter op på her, har været, og det har de været igennem mange år.

For det tredje er opgaven også vigtig, fordi den medfører økonomiske lettelser for virksomheder og borgere, og det er det, nogle af forslagene i det her lovforslag vil gøre.

Derfor glæder det mig meget, at jeg som skatteminister og Venstremand er med til at rydde op i nogle af de gakkede afgifter. Det var noget af det, en række partier mødte vælgerne med ved sidste valg, inklusive mit eget, nemlig at vi nu får ryddet op i de gakkede afgifter, som vi af historiske årsager har haft igennem årene, og som det er svært at forsvare fagligt, sagligt eller med sund fornuft, uanset om man ser det fra et borger-, virksomheds- eller skatteforvaltningssynspunkt.

Den nye afgiftssaneringspakke har til formål at gennemføre 30 initiativer, som en række ordførere har været inde på, og initiativerne skal som sagt bidrage til oprydning i og forenkling af afgiftssystemet ved at afskaffe, lempe og forenkle en række afgifter. Der er i dag en række afgifter, hvor hensynet til statens indtægter helt klart ikke står mål med de administrative byrder, som afgifterne påfører virksomhederne, og det tjener jo ikke nogen, og det gavner heller ikke nogen – det gavner heller ikke statskassen, og det gavner ikke en skatteforvaltning, som man skal have tillid til. Derfor er det vigtigt for mig som skatteminister, at vi får indrettet afgifterne klogere og på en måde, som administrativt er så hensigtsmæssig, som det nu er muligt, både for virksomhederne og for samfundsøkonomien.

Der er en række af ordførerne, der har nævnt en del af de 30 forslag, så jeg vil ikke komme nærmere ind på dem, men jeg vil bare nævne et enkelt af dem, som jeg selv har kastet min kærlighed over, om man vil. Det handler om, at vi afskaffer vægtafgiften for godkendte traktorer – en vægtafgift, der ikke har været reguleret i 40 år. Det betyder, at der hvert halve år, ikke én gang om året, men to gange om året betales 30 kr. i vægtafgift pr. traktor af ca. 80.000 traktorer. Jeg blev opmærksom på det her, fordi der var en borger, der skrev til mig. Han skrev, at nu havde han i så mange år modtaget den her opkrævning, og han spurgte mig: Giver det mening? Kan det overhovedet betale sig at sende breve ud via e-Boks og have ubetalte regninger og bruge Gældsstyrelsen og alt mulig andet, for at borgere skal betale et så begrænset beløb? Og der må man sige, at det ærlige svar er: Det kan ikke betale sig.

Så kan man selvfølgelig vælge at hæve beløbet til det, det ville have været, hvis det havde været indekseret de sidste 40 år, men det synes jeg egentlig ikke er rimeligt, og det ville heller ikke give ret mange penge i statskassen, eller man kan vælge at afskaffe afgiften. Og det er det, der heldigvis har været et flertal for, og det vil jeg godt kvittere for.

Vi rydder op i nogle af de gakkede afgifter, og vi får et afgiftssystem med afgifter, der giver mere mening end før. Afgiftssystemet skal gøres så enkelt, som det er muligt, og det skal ikke medføre unødige byrder for hverken virksomheder eller for skatteforvaltning. Så med den her afgiftspakke, som er den anden i rækken, gennemfører vi størstedelen af Saneringsudvalgets arbejdes anbefalinger, og derfor synes jeg også, det er passende her i dag at kvittere for det store arbejde, som de brancheorganisationer, der har siddet i Saneringsudvalget, har ydet. De må glæde sig over, at deres arbejdes anbefalinger – ikke en til en, for der er også nogle politikere, der har nogle holdninger og har sat deres aftryk på den her pakke – i stort omfang er blevet gennemført til glæde for alle og til skade for stort set ingen, bortset fra statskassen, som har lidt et meget begrænset provenutab. Samfundsøkonomisk giver det her god mening, fordi vi nu forenkler og reducerer virksomhedernes administrative byrder med 55 mio. kr. årligt. Så det er et godt forslag, som det tyder på nyder bred opbakning i Folketinget. Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen og til vedtagelsen af forslaget.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.