Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 102 Bilag 8
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 102
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om
et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven
(Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Et
mindretal
i udvalget (S og DF) vil ved 3. behandling
af lovforslaget redegøre for deres stilling til lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (V, LA, RV og KF) indstil-
ler lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsfor-
slag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (EL og SF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me imod de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at En-
hedslisten er skeptiske over for den ordning, der med lovfor-
slaget etableres med virksomheder inden for platformsøko-
nomien. Enhedslisten er af den klare opfattelse, at man ikke
har behov for at etablere frivillige aftaler. Man kunne enten
via bankerne eller ved at kræve en licensordning, der også
indbefatter indrapportering af lejeindtægter til Skattestyrel-
sen, anskaffe sig de nødvendige oplysninger. Enhedslisten
mener ikke, at disse redskaber er afsøgt i tilstrækkelig grad,
inden regeringen indgik frivillige aftaler med f.eks. Airbnb.
Det følger af aftalen, at hvis man benytter netop en af disse
udbydere, som har en frivillig aftale om udlevering af oplys-
ninger om indtægter til Skattestyrelsen, er man berettiget til
lempeligere beskatning af lejeindtægterne. Dermed har
Airbnb sikret sig en klar konkurrencefordel og har dermed
opnået en fordel ved den frivillige aftale. Dette giver en
skidt incitamentsstruktur, idet Airbnb selv proaktivt burde
have sørget for, at de for længst indrapporterede disse oplys-
ninger til Skattestyrelsen. Det er efter Enhedslistens grund-
læggende opfattelse et dårligt princip at give skattelettelser
for at få folk til at indrapportere deres indtægter på en kor-
rekt og fyldestgørende måde. Dette burde i stedet sikres gen-
nem en ordentlig kontrol i Skattestyrelsen. Enhedslisten kan
derfor ikke støtte forslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, DF, V, LA, RV
og KF):
Til § 1
1)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 15 R
indsættes i
stk. 1
efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der over-
stiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct.«
[Fastsættelse af et supplerende fradrag for privatpersoners
lejeindtægter fra udlejning af biler, både og campingvogne
m.v.]
AX022354