Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 102 Bilag 3
Offentligt
Fra:
Sendt:
16. november 2018 16:54
Til:
Emne:
Lovforslag nr. 102 - Bundfradrag i indtægter fra udlejning af sommerhuse
Kære Andreas Steenberg
Tak for samtalen i dag, om den nu fremsatte lov nr. 102 om platformsøkonomi, herunder udleje af
sommerhuse.
Jeg har indgivet høringssvar og skatteministeriets kommentarer fremgår af høringsnotatet. Jeg har
vedhæftet vort høringssvar.
I vort høringssvar beskrives en forretningsmodel 2, som vi foreslår medtaget i den nye lov med henblik på
at give vore udlejere mulighed for at anvende det hævede bundfradrag på 40.000 kr. I høringsnotatet
afvises denne model som en mulighed for at give vore udlejere bundfradraget.
Denne fortolkning kan vi ikke forstå, idet den efter vor mening savner baggrund i lovforslaget. I øvrigt kan vi
ikke forstå, hvorfor modellen ikke præciseres i loven, så vore udlejere uden nogen tvivl sidestilles med
udlejere, der anvender bureau eller AirBnb.
Som tidligere nævnt formidler
www.Ferieboligweb.dk
udleje af sommerhuse for private, der selv ønsker at
udleje deres sommerhus. Sommerhusene præsenteres på vort website, og alle aftaler om leje indgås p.t.
direkte mellem udlejer og lejer. Flere andre websites har det samme koncept.
I lovforslaget hedder skatteindberetningslovens § 43:
”E virkso hed,
som for en skattepligtig
formidler udlejning
af den skattepligtiges bolig
omfattet af ligningslovens § 15 O eller § 15 Q, skal hvert år indberette til indkomstregisteret,
jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har
op ået herved ge e virkso hede i det forudgåe de kale derår.”
I den nugældende lov står:
”E virkso hed, so efter aftale
skattepligtiges fritidsbolig…..”
ed e skattepligtig
forestår udlejning
af den
Forskellen i formuleringerne er fremhævet med kursiv.
Lovforslagets bemærkninger indeholder de samme formuleringer, men præciserer, at indberetningen skal
foretages af en trediepart, der indberetter lejeindtægterne til Skat.
Ferieboligwebs planlagte forretningsmodel
For at opfylde det nye lovforslag vil Ferieboligweb.dk oprette et selskab med indberetningspligt for de
tilsluttede udlejere. Udlejerne forpligter sig til at køre de formidlede udlejninger og alle tilhørende
indtægter gennem selskabets it-system og skal anvende vore standardbetingelser for leje.
Udlejeren generer ved hvert formidlet lejemål en lejeaftale (baseret på en skabelon i systemet), der sendes
direkte som mail til lejer fra vort it-system. Lejeaftalen indeholder oplysninger om tid, sted, priser, betaling
og betingelser.