Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 102:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven. (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Jesper Petersen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. Lovforslaget her udmønter den aftale, der er lavet omkring bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien – en aftale, som mit parti er med i sammen med regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Konkret er der tale om et fradrag på 40.000 kr. for udlejning af fritidshuse, 28.000 kr. ved udlejning af helårsbolig og 10.000 kr. som et samlet fradrag for udlejningsindtægter ved båd, bil, campingvogne, Camp-Let m.v., som det fremgår af lovforslaget.

Socialdemokratiet støtter selvsagt aftalen, når vi er med i den, og vi er overordnet set tilfredse med, at vi nu får indført en sikring af, at der altså bliver indberettet, hvad det er for nogle indtægter, som man har. Det sker så via en tilskyndelsesmetode, hvor der bliver en forøgelse af det fradrag og den gevinst, der vil være ved at udleje sin bolig, og hvor der altså samtidig sørges for, at der ske en indberetning til skattevæsenet af, hvilke indtægter man har haft, sådan at vi kan sørge for, at den her voksende del af økonomien bliver korrekt beskattet. Der synes vi jo både vi har set eksempler på, og vi er i det hele taget ret bekymret ved, at en voksende del af økonomien i en årrække ikke på samme måde som andre dele har været reguleret, og at det var sikret, at der var en mulighed for skattemyndighederne til at kontrollere, at der skete korrekt skattebetaling.

Det er ikke en del af lovforslaget her, men noget af det vigtige ved aftalen er også, at der bliver indført en egentlig maks.-grænse for boligudlejningsdage om året på 70 dage frem for det foreslåede 90-dagesminimum, som egentlig lå i regeringens udspil. I aftalen fik vi også sikret en række mindre forbedringer omkring skattekontrollen.

I udvalgsbehandlingen vil vi have fokus på at få præciseret nogle af de elementer, som ikke er entydigt defineret i aftaleteksten, og det er emner, som er påpeget af bl.a. Lejernes LO samt af Københavns Kommune. HORESTA og Dansk Erhverv har også kontaktet os her i dagene op til, at vi skal have behandlingen her.

For det første er vi optagede af reguleringen i forhold til udlejningen af værelser. Umiddelbart ser det ud til, at korttidsudlejning af værelser ikke er omfattet af loftet på 70 udlejningsdage, og vi kan være bekymret for, at udlejningen af værelser, når det ikke er omfattet af loftet, så f.eks. vil kunne betyde, at der tages værelser ud af boligmarkedet, som ellers kunne bebos af f.eks. studerende, eller at det i det hele taget bliver en måde at omgå intentionen med lovforslaget og det her loft på 70 udlejningsdage. Det vil være virkelig svært at kontrollere, hvis bestemmelserne ikke er så klare, som de bør være.

For det andet er vi optaget af, hvorvidt kommunerne efterlades med tilstrækkelige redskaber til at kunne kontrollere, at udlejningen ikke overstiger 70 dage om året. Aftaleteksten giver bl.a. kommunerne mulighed for at udstede administrative bødeforlæg og samkøre en række registre. Men det er selvsagt afgørende, at de også får direkte adgang til f.eks. airbnb's oplysninger om antal udlejningsdage, og ikke, som det umiddelbart fremgår af lovforslaget, alene det beløb, som den enkelte bruger udlejer for. Det vil være vigtigt for at kunne kontrollere overholdelsen af den her 70-dagesregel om året.

Med det sagt vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Baggrunden for det her lovforslag er jo, at vi har lavet en aftale med regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om dele- og platformsøkonomi, og det her er så en udmøntning af dele af den. Når jeg siger, at det er dele af den, er det, fordi det her så er skattedelen, for der kommer – så vidt jeg husker i næste uge – noget om bl.a. kontroldelen, antal udlejningsdage osv.

Digitaliseringen har jo skabt rigtig mange gode nye muligheder for bl.a. en platformsøkonomi, hvor man kan leje sine ejendele ud, hvilket jo bl.a. giver en bedre udnyttelse af ressourcerne. Man kan leje sin bil ud eller sit hus – man kan næsten forestille sig, at alt, hvad man ejer, kan man dele med andre. Det er jo sådan set ganske fornuftigt, både fordi det ressourcemæssigt er godt, men også fordi man som borger kan tjene lidt ekstra penge. Så det er alt sammen positivt.

Det, der bare er vigtigt i den sag, er, at det håndteres, så det ikke bliver en sort økonomi. Det er vigtigt, at vi får sikret, at man betaler den skat, man skal, og dermed også sikrer en lige konkurrence. For det er klart, at hvis der er nogle, der kan leje ud sort, er det svært at konkurrere mod dem, hvis man trods alt betaler sin moms og sine skatter. Det har været det sigte, vi har haft, fra Dansk Folkepartis side i den her aftale.

Vi skal sikre gode, gennemskuelige og simple rammer for platformsøkonomien, men også samtidig, hvilket næsten er endnu vigtigere, sikre, at det bliver en hvid økonomi, hvor vi sikrer, at man betaler det, man skal. Der har vi søgt inspiration fra sommerhusområdet, hvor der jo sker en automatisk indberetning fra tredjepart. Man får et automatisk forhøjet skematisk bundfradrag, hvis man gør det, underforstået, at hvis man ikke lejer ud via et bureau, får man et lavere fradrag. Det er altså afhængigt af indberetningen. Med det her forslag hæver vi faktisk sommerhusfradraget til 40.000 kr., hvilket vi i Dansk Folkeparti synes er supergodt.

Det er noget, der gavner turismen ret kraftigt. I det område i Vestjylland, som jeg kommer fra, er det, så vidt jeg husker, omkring 12 pct. af arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern Kommune, der arbejder med turisme. Det gør de jo, på baggrund af at man har sommerhuse, som ikke bare alene bliver benyttet af ejeren, men at man faktisk deler det med andre og lejer det ud til både danskere og udenlandske turister. Det er jo supergodt, for det er sådan en underliggende infrastruktur, som gør, at man kan have en god turismeindustri i områderne. Så det synes jeg da er et utrolig vigtigt tiltag at fremhæve.

Efter samme skabelon bliver der nu er lavet nogle regler omkring korttidsudlejning af helårsboliger, hvor der bliver lavet sådan et skematisk bundfradrag på 28.000 kr., som er betinget af indberetning. Hvis man ikke gør det via et firma, der indberetter, så får man et lavere bundfradrag på 11.000 kr.

Noget, man skal have med, som også er en positiv del af det her lovforslag, er, at det faktisk er en ret stor forsimpling. For hvis man før lejede sit hus ud, kunne man få 1,33 pct. af den offentlige vurdering i fradrag eller et bundfradrag, som så blev beskattet som kapitalindkomst med en 100 pct.s beskatning – altså et lavere fradrag. Lejere havde så noget andet. De fik et fradrag på to tredjedele af den årlige husleje, men det var så beskattet som personlig indkomst modsat det andet, som var beskattet som kapitalindkomst. Det er bare for at sige, at der altså var vidt forskellige regler, som kunne være ret så svære at finde ud af for en almindelig dansker, som gerne ville dele sin bolig og tjene lidt penge. Det får vi gjort meget mere simpelt nu, og det synes jeg da er supergodt. Derved har vi også fået skabt en gulerod, fordi det både er gennemskueligt og nemt at tjene nogle penge på det her, og samtidig sikrer vi, at man også får den skattebetaling ind, som vi nu som lovgivere har bestemt der skal betales.

Et lidt mindre, men også vigtigt element er, at vi også prøver at kigge på biler, lystbåde og campingvogne, og at man kan dele dem via platformsøkonomi, altså deleøkonomiske tjenester, hvor der bliver et bundfradrag på 10.000 kr., igen afhængigt af at man gør det via et bureau, der udlejer. Det kan f.eks. være det, man i Danmark kender som GoMore, og det kan også være andre. Det er en god ordning. Det, vi har aftalt her, er, at den indtægt, som ligger over 10.000 kr., bliver beskattet med 100 pct., men som personlig indkomst.

Vi kan også se høringssvarene fra GoMore, og de er faktisk også fair nok. Vi har også talt om i kredsen, allerede inden vi havde lovforslaget, at det var noget, vi godt vidste der kunne være nogle der ankede imod, og at det skulle vi have en drøftelse om. Der synes jeg, det vil være helt rimeligt, hvis vi, aftaleparterne, kunne prøve at sætte os sammen og se, om vi måske kunne lave det lidt mere lig det, som sommerhusejerne har, nemlig at man ikke siger, at det er en 100 pct.s beskatning af det, der ligger over bundfradraget, men at det er en 60 pct.s beskatning af det, der ligger over bundfradraget, sådan som det også er for sommerhuse og for korttidsudlejning af helårsboliger. Vi vil i hvert fald synes, at det godt kunne være et af de områder, hvor vi lyttede til høringssvarene fra bl.a. GoMore, så vi også gør det endnu mere attraktivt at dele sin bil med andre og dermed også udnytte ressourcerne bedre. Retfærdigvis skal det siges, at det ikke bare er noget, jeg som DF's ordfører kommer på nu. Det var også noget, der var en del af drøftelsen, da vi lavede aftalen dengang.

Men vi synes i hvert fald fra Dansk Folkepartis side, at det kunne være udmærket at få kigget på det. Det skal være de afsluttende bemærkninger fra min side. Jeg vil i hvert fald slå fast, at vi selvfølgelig støtter det her lovforslag, som vi selv har været med til at udforme igennem vores aftaler.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge hr. Dennis Flydtkjær om baggrunden for det her lovforslag. I optakten til det gik diskussionen meget på, at der skulle laves nogle frivillige aftaler – og ikke mindst Airbnb var meget central i diskussionen – for, at Airbnb ville aflevere indkomstoplysninger til skattemyndighederne, sådan at man kunne tjekke, om folk betalte den skat, de nu skulle, når de f.eks. udlejede deres bolig. Det er også en diskussion, vi har haft i forbindelse med Uber og den pirattaxakørsel, der har været i den forbindelse, hvor man jo også er interesseret i, hvem det er, der kører rundt i de her pirattaxaer, hvor mange penge de tjener, og hvordan vi kan sikre os, at skattevæsenet kan komme efter dem, også i forhold til skattebetaling.

Efter aftalen blev indgået, har det jo vist sig i en række skriftlige spørgsmål og svar, som vi har fået i Skatteudvalget, at der tilsyneladende er en række muligheder for, at myndighederne selv kan gå ud og hente de her indkomstoplysninger uden nødvendigvis bare at få dem af Airbnb, og så er spørgsmålet: Hvorfor skal man lave en aftale med f.eks. Airbnb om, at de frivilligt kan udlevere data, og hvor de så bliver belønnet i form af nogle aftaler om udlejningsdage og skattefradrag, når man sådan set måske i virkeligheden bare kunne hente oplysningerne selv?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der har været en del spørgsmål om det fra hr. Rune Lund, og det er jo fint at få udboret den del. Men jeg synes faktisk også, det har vist sig de sidste par uger, bl.a. fordi vi havde Finans Danmark inde i Skatteudvalget, som jo fortalte om, hvad mulighederne på området er, og at det kun kan gives på sådan en slags makroniveau, men ikke på den enkelte brugers niveau, fordi mange af tallene ville være – jeg ved ikke, om det er det rigtige udtryk – slørede, i den forstand, at hvis der f.eks. kommer en betaling for en bolig, der er blevet udlejet, gennem PayPal, kan man ikke se, hvem det er fra; det kan man på rigtig mange andre områder, men ikke sådan entydigt, og det giver lidt udfordringer, med hensyn til om man så rent retsikkerhedsmæssigt kan bruge de her tal og sige, at det så er det, man beskatter det ud fra. Og det vurderer jeg ikke på nuværende tidspunkt man kan, men det kan være, at den teknologiske udvikling kommer dertil, at man bedre kan spore sig frem til det, men ikke på nuværende tidspunkt.

Det, der så står tilbage, er, hvad vi så gør i stedet for, og der synes jeg jo, at det var en god og fantastisk måde, man gjorde det på på sommerhusområdet, hvor man har lavet aftaler – eller her kunne man faktisk pålægge dem det, fordi det er et dansk selskab, men det kan man ikke, når det bl.a. er Airbnb, som ikke er fastdriftet. Det er så en lidt anden diskussion, hvor jeg tror vi egentlig er meget enige med Enhedslisten.

Men vi prøver på at motivere til, at man så frivilligt laver nogle aftaler, hvor man får indberettet, hvad folk tjener, men så også med den forudsætning, at der er en gulerod for borgerne, ved at de får et forhøjet skattefradrag. Målsætningen er at få det til at være en hvid og lovlig økonomi i stedet for at være en sort og ulovlig økonomi.

Spørgeren.

Jeg synes jo, der er et eller andet med det der med, at man skal belønne folk for at overholde skattelovgivningen.

Men hvis vi lige lader det ligge et øjeblik, vil jeg spørge hr. Dennis Flydtkjær: Ville det ikke have været god stil fra regeringens side at have undersøgt alle de lovgivningsmæssige muligheder, vi har, for at få de data fra Airbnb, som vi ønsker, inden man lavede en frivillig aftale? Man belønner Airbnb med en aftale, fordi de – det har jo været ret tydeligt, også i det møde, vi har holdt med dem i Skatteudvalget – egentlig ikke gider at samarbejde med de danske myndigheder uden en sådan frivillig aftale i modsætning til andre selskaber som Happy Helper eller GoMore, som ikke har noget imod at aflevere oplysningerne til de danske skattemyndigheder via den tekniske løsning, som kan laves, API'en, som den hedder. Altså, nogle selskaber vil gerne samarbejde med de danske skattemyndigheder, andre gider faktisk ikke rigtig, og de bliver så belønnet med sådan en aftale her.

Havde det ikke været mere rimeligt, at vi havde startet med at undersøge, hvad lovgivningsmulighederne er, og hvilke data vi kan få? Så kunne man jo bagefter have taget stilling til, om man syntes, man skulle lave et højere fradrag til folk, der havde et hus eller en bil eller en båd. Det kan man jo have andre argumenter for. Men så havde vi i hvert fald været ude over argumentet med, at vi blev nødt til det, fordi vi ikke kunne regulere, fordi lovgivningen ikke kunne hjælpe os med det her.

Ordføreren.

Vi har faktisk også haft det oppe at vende i de drøftelser, vi havde, med regeringen og de andre partier, som står bag det, og vi spurgte faktisk ind til, om man kunne bruge den her løsning, hvor man forelagde bankerne at gøre det i stedet for at indberette. Og der var svaret ret tydeligt fra regeringen, at det kunne man ikke, fordi man i de forskellige betalinger, altså i PayPal eller andre steder, ikke entydigt kunne identificere, hvor pengene kommer fra, når det er fra et sted længere oppe i kæden, kan man sige, og det kan man ikke se. Du kan ikke se, om pengene kommer fra airbnb eller en ven, der har overført nogle penge, man skyldte, eller om man har handlet et eller andet sted. Det er ikke gennemskueligt, og derfor er det svært at bruge det som et instrument til at beskatte ud fra.

Og så bare lige den sidste del af det: Det er jo ikke nødvendigvis alene bare for at give en gulerod for at overholde lovgivningen. Det er jo også, fordi vi synes, at deleøkonomien er noget godt, og ved at give meget simple regler for det, hvilket faktisk er en stor del af det, fordi det var meget kompliceret før, kan man både gøre det gennemsigtigt og sikre, at folk vil bruge det noget mere, altså bruge ressourcerne bedre, og at de samtidig tjener en god skilling på det. Så der er rigtig mange gode og positive elementer i den her måde at gøre det på.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og den næste i rækken er fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. I Venstre synes vi, at deleøkonomi rummer rigtig, rigtig mange muligheder. Danskerne kan få en bedre udnyttelse af deres bil, deres båd eller af deres bolig. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det så sker på nogle ordnede vilkår, når folk begynder at leje deres ting ud, og at tingene bliver indberettet til skattevæsenet. Derfor er vi rigtig glade for den aftale, som vi har indgået med både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale om platformsøkonomi. For med den her aftale har det været muligt at lande den første aftale i hele verden med Airbnb om automatisk indberetning. Og hvorfor er automatisk indberetning så vigtigt?

Det er det, fordi der er meget få fejl forbundet med det. Det foregår lettere og mindre bureaukratisk, og det foregår uden så mange fejl, så det er rigtig, rigtig positivt, at vi har fået sådan en aftale i hus, og jeg håber på, at det kan tegne et billede af, at fremadrettet skal deleøkonomiske platforme lave sådan en aftale med det danske skattevæsen, når de skal være i Danmark. Det er den måde, jeg håber vi kan have deleøkonomi i Danmark på.

Helt konkret – og det har flere ordførere være inde på – så foreslår vi, at ved udlejning af fritidshuse, hvor der sker indberetning fra tredjepart, sættes bundfradraget til 40.000 kr. årligt. Og det har været meget forskelligt, hvad der har været tidligere, så det her er en ensartning af reglerne, hvor der tidligere har været forskellige regler, alt efter om det har været en ejerbolig eller en andelsbolig eller en lejebolig. Og hermed har vi nogle helt enkle regler, så alle kan hitte rundt i, hvad der er af muligheder.

Så laver vi et nyt bundfradrag på 10.000 kr. for privatpersoners udlejning af biler, lystbåde og campingvogne, hvis der sker indberetning fra tredjepart. Og ved korttidsudlejning af helårsboliger indføres et bundfradrag på 28.000 kr., hvis der sker indberetning fra tredjepart. Og det er sådan, at alene 60 pct. af den lejeindtægt, der overstiger bundfradraget, medregnes til den skattepligtige indkomst.

Jeg er helt sikker på, at det her vil give god mulighed for, at vi får en deleøkonomi i Danmark på nogle ordnede vilkår fremadrettet, og jeg rigtig glad for den aftale, som skatteministeren og Airbnb i dag har indgået, som gør, at vi vil få automatiske indberetninger allerede fra næste år fra Airbnb. På den baggrund kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er vi kommet til hr. Rune Lund, som ordfører for Enhedslisten.

Deleøkonomi er en rigtig god ting, for det handler om at bruge de ressourcer, der er i en situation, hvor der er nogle meget truende klimaforandringer, som vi skal forhindre og styre uden om, hvilket vil være en stor opgave. Og i den forbindelse er det selvfølgelig åbenlyst, at man bør se på, hvordan vi kan bruge de ressourcer, som vi har, bedre, altså hvordan vi kan fremme deleordninger, så man ikke behøver købe sit eget, men i stedet for kan bruge det, andre har. Det vil gavne kampen mod klimaforandringerne.

I den forbindelse er det selvfølgelig også vigtigt at sikre sig, at vi i deleøkonomien og den platformsøkonomi, der følger med, får en hvid deleøkonomi og ikke en sort økonomi. Og på den måde er det godt at fremme deleøkonomien. Men man kan jo gøre det på mange forskellige måder. Og det, som det her lovforslag udspringer af, er jo sådan set de diskussioner, vi har haft, om, hvordan vi får virksomheder til at samarbejde med de danske myndigheder, når de virksomheder ikke har et fast driftssted i Danmark og derfor ikke er forpligtet til at aflevere indkomstoplysninger til de danske skattemyndigheder, sådan som f.eks. en offentlig virksomhed eller en virksomhed, som har et fast driftssted, altså er placeret i Danmark, gør, når de udbetaler løn til en medarbejder, hvor de så sender indkomstoplysningerne til skattevæsenet. Hvad gør man så, hvis man har at gøre med et selskab som Airbnb, som ikke har et fast driftssted i Danmark, men sådan set opererer via en app eller en hjemmeside og har sit faste driftssted i et andet land? Det er jo en anden situation end for de virksomheder, som også kan være deleøkonomiske virksomheder som GoMore eller Happy Helper, som har et fast driftssted Danmark, og som derfor sådan set er forpligtet til indrapportere oplysningerne til skattevæsnet.

Så har der jo været en dialog, som man også har kunnet læse om i medierne, mellem Airbnb og ministeriet, og der er det fremgået meget tydeligt – og det er også det indtryk, vi sådan set selv har fået videreformidlet i Skatteudvalget – at der ikke fra virksomhedernes side er nogen problemer i, altså fra f.eks. GoMores eller Happy Helpers side, at levere disse indkomstoplysninger til det, der før hed SKAT. Det er faktisk meget nemt, det skal bare lige præciseres, på hvilken måde oplysningerne skal skrives ind i et excelark, og så bliver det kørt gennem den tekniske løsning, som hedder API'en, som er den, der snakker med systemerne hos det, der før hed SKAT, og så kører det hele automatisk ind. Og vi har jo decideret spurgt, om der ville være nogle store omkostninger forbundet med, at man i et selskab som Happy Helper eller Go More skal lave det, og vi har fået det klare svar, at det er der sådan set ikke. De skal bare have specificeret, hvordan de skal levere regnearket. Det er sådan set det eneste.

Så det, der står tilbage, er, at den eneste grund til, at Airbnb ikke gør det på linje med f.eks. Happy Helper f.eks., simpelt hen er, fordi de ikke gider, og fordi de vil have noget ud af det, og det har de så fået her.

Man kunne så spørge sig selv, om det kunne være, at vi så blev nødt til at gøre det, hvis vi ikke har andre muligheder, altså hvis vi ikke har andre muligheder end bare at gøre, som de siger, når nu Airbnb ikke gider at samarbejde med de danske skattemyndigheder.

Der er det jo lidt interessant at se nogle af de svar på de spørgsmål, som jeg har stillet i Skatteudvalget, hvor det for det første er åbenlyst, at skatteministeren jo ikke i forbindelse med de her forhandlinger har undersøgt alle muligheder og er kommet ud i alle hjørner i forhold til de lovgivningsmæssige muligheder, der er, inden aftalen blev indgået. Men for det andet at der tilsyneladende også er en række muligheder, vi kan benytte os af, for at få de oplysninger, som vi er interesseret i. Ganske vist på en noget mere bøvlet måde, end hvis et selskab som Airbnb sådan set bare leverede oplysningerne via API'en og dermed til det, der før hed SKAT.

Altså, en af de muligheder, der er, er for det første den, som Skatteministeriet allerede har brugt i forhold til Uber og den pirattaxakørsel, der har været. Der har man spurgt de hollandske myndigheder og sagt: Hej med jer, Uber er bosiddende i Holland. Kunne I ikke være så venlige at give os oplysningerne på de pirattaxachauffører, som ligger og kører rundt i Danmark. Og de sagde: Jo, de vil vi gerne. Værsgo. Og nu kører der en masse sager i retssystemet. Det er en måde at gøre det på.

Den anden måde er en måde, som bliver undersøgt meget i Tyskland for tiden, og som man også kigger på i andre lande, og det handler om, hvilke indirekte oplysninger man kan få, hvis man kræver af folk, at de skal have en licens f.eks. af kommunen, før de må leje deres bolig ud. Og for at få den licens kan det være et krav, at man skal sige ja til at indlevere bestemte oplysninger, og på den måde kan man få nogle indirekte oplysninger.

Den sidste måde, er den, som vi bl.a. har behandlet her i Skatteudvalget via et møde med Finans Danmark, altså bankernes organisation, som dukkede op, handler om den måde, som man også laver MoneyTransfer og kontrolprojektet på i skattevæsnet, altså hvor man får et regneark fra bankerne, simpelthen, med bruttodata. Og så kan man gå ind og filtrere de data i skatteforvaltningen i kontroløjemed og eventuelt samkøre dem med andre oplysninger og så lave et udtræk på den måde.

Det er de tre muligheder, som der faktisk er for at få nogle oplysninger, og det vil være lidt mere bøvlet, måske – det må vi bore videre i – at få oplysningerne på den måde. Men hvis man i sidste ende ender med at kunne få oplysninger eller næsten alle oplysninger på den her måde, så behøver man jo faktisk ikke lave en frivillig aftale med Airbnb. Og hvis Airbnb og andre forstod, at vi er villige til at gå den vej og få de oplysninger på den måde, så kunne det også være, at de faldt til patten og opførte sig ordentligt og bare med det samme ligesom andre virksomheder sagde: Vi leverer selvfølgelig de indkomstoplysninger til skattevæsenet, som de ønsker.

Jeg og Enhedslisten synes, vi skulle have brugt muligheden for at benytte de lovgivningsmæssige værktøjer. Vi skulle have lavet nogle regler, som var ens for alle og ikke lave særaftaler med nogle firmaer og i særdeleshed ikke dem, som notorisk har vist sig at være dem, der samarbejder mindst med de danske skattemyndigheder. Så vi er ikke positivt indstillet over for det her lovforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og den næste i rækken er hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det, formand. I Liberal Alliance hilser vi platformsøkonomien velkommen, for platformsøkonomien er på mange måder fantastisk. Den sikrer en bedre udnyttelse af husholdningernes aktiver. En families bil kan ikke blot benyttes af familien selv, men af mange, mange andre, som ikke har det fulde behov for at have en bil. Platformsøkonomien giver danskerne større valgfrihed, når de i større grad kan vælge mellem at leje en af de mange udlejningsboliger via Airbnb eller at leje et hotelværelse. Samtidig giver det de danskere, som har en bolig, en bil eller en båd osv., nye muligheder for at tjene penge. Det medfører, at danske forbrugere står med et større udvalg at vælge imellem, lavere priser og et større udbud af produkter og serviceydelser. Det er en rigtig positiv udvikling.

Når platformsøkonomien er så berigende, er det jo vigtigt, at vi politikere ikke lægger reguleringsmæssige hindringer vejen, der gør, at den ikke kan vokse frem. For det, som vi er blevet rige af gennem historien, er jo, at vi er blevet bedre og bedre til at udnytte de ressourcer, som vi har, og det er jo det, der sker med den her type nye økonomi.

Men selvfølgelig skal det være sådan, at når man tjener penge på at leje sin bolig eller sin bil ud, eller hvad det nu måtte være, skal man selvfølgelig betale skat af den indkomst, man får. Og der er det selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at de her nye økonomier udfordrer nogle skattesystemer, som jo i virkeligheden er lavet til noget andet, og derfor er det vigtigt, at vi følger med tiden, og det er det her forslag sådan set et udtryk for, altså at der begynder at komme lovgivning, som følger med tiden, idet der kommer nye måder at tjene penge på. Så vi synes, at det her er et godt lovforslag. Jeg tror, der vil komme meget mere af den her type lovgivning i fremtiden, i takt med at økonomien udvikler sig. Vi støtter det. Tak.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Det har været en debat, der har kørt, næsten lige siden jeg kom i Folketinget i 2015, det her om deleøkonomi, og i Alternativet er vi generelt meget, meget positive over for deleøkonomien, og vi ser virkelig mange muligheder i den: Det gælder ressourceoptimering; ressourceforbrug; det kan diskuteres og sættes til debat; innovation, der kan blive skabt på baggrund af det her; nye måder at leve på; og forbedringer generelt. Jeg kunne faktisk også godt holde en ordførertale, der berettigede os til at stemme for den her aftale, især fordi det nu er et lille års tid siden, jeg var rigtig dybt nede i sagerne. De konfliktpunkter, jeg kan se i den for os i Alternativet, har fortonet sig lidt i min hjerne, så lige da jeg så aftalen igen, tænkte jeg, at det her faktisk er en ret god aftale. Den er i hvert fald også bedre end det, der først blev fremlagt for mig, da vi skulle til at forhandle om det.

Vores stridspunkt er stadig væk, at de fradrag, som man eksempelvis giver boligejere i den, er jo ikke så voldsomt store, men det bliver lidt for meget for os, fordi der er så mange elementer i vores samfund i dag, hvor vi synes det er gået i en forkert retning, og hvor der er skabt en større ulighed i et land, der ellers er utrolig lige og stadig væk er det, også selv om vi nu får det her lovforslag vedtaget. Men vi må samlet set sige, at vi ikke vil understøtte deleøkonomien på den her måde, men vi vil rigtig gerne være med til, som også min kollega fra Enhedslisten var inde på, at drøfte fleksible, agile løsninger for både de virksomheder, der gerne vil ind på markedet, og i særdeleshed også for de borgere, der skal give tal til skattevæsenet. Det kan man gøre på rigtig mange måder, og vi vil rigtig gerne investere i det også, men vi synes, det er forkert at belønne, som jeg faktisk ser vi gør med det her, en del af danskerne, som langt hen ad vejen for manges vedkommende har det, de skal bruge, med skattelettelser, hvor det især inden for deleøkonomien er på boligmarkedet, vi ser skævhederne. Der er masser andre elementer i deleøkonomien, hvor vi godt kunne give et skattefradrag, for der ville det ramme mere lige på tværs af demografi, men lige på boligmarkedet er det altså primært de mere velstående, ikke nødvendigvis de rige, men de mere velstående, der har mulighed for at gøre brug af det her, og der synes jeg, at den her aftale belønner skævt.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at det på rigtig mange måder er en rigtig god aftale, og derfor er der godt nok mange elementer, jeg har lyst til at sige ja til, men overordnet set må vi sige nej, og så kan det være, vi kan bakke op, hvis der kommer nogle ændringsforslag på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Men generelt set er det et nej fra Alternativets side.

Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til den radikale ordfører hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Tak. Der er jo mange, der tror, at deleøkonomi og platformsøkonomi er noget helt nyt, men faktisk har vi jo i mange årtier i Danmark haft deleøkonomi, nemlig på sommerhusområdet, hvor sommerhusejere har udlejet deres sommerhuse gennem feriehusudlejningsbureauer. Derfor er det egentlig ikke noget nyt. Og derfor synes jeg, at det var en lille genialitet – eller i hvert fald godt tænkt af regeringen – at sige, at det system, vi har på sommerhusudlejning, kunne man jo overføre til udlejning af ens bil eller båd eller ens lejlighed eller værelse. Det synes jeg var godt tænkt.

Det, der har været på sommerhusudlejningsområdet, er, at man har fået – og det kan man selvfølgelig stadig få – et fradrag, hvis man lejer sit sommerhus ud, men kun hvis man udlejer gennem en platform eller et udlejningsbureau, som så oplyser det til skattemyndigheden så man bliver beskattet af den indtægt, man har, for at leje sommerhus ud.

I al sin simpelhed er det jo sådan set det system, vi tager og nu overfører på nogle andre områder, sådan at man kan få fradrag for at leje ud gennem f.eks. Airbnb eller GoMore eller en anden type virksomhed, men kun hvis den virksomhed videregiver oplysningerne til skattemyndigheden, sådan at man betaler skat af indtægten. Det synes vi er rigtig fornuftigt, og vi var meget hurtige til at støtte op om regeringens udspil.

Det tog så lidt længere tid også at få aftalen på plads med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, men det lykkedes til sidst, og det er vi rigtig glade for, for det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at folk betaler skat af den her aktivitet; og som det også har været en del af debatten, er der jo f.eks. hoteller og andre, der betaler rigtig meget skat af at leje værelser ud, og så er det jo selvfølgelig urimelig konkurrence, hvis private kan leje ud uden at skulle betale skat.

Så nu får vi ordnede forhold på det her område, og det er jeg rigtig glad for, og jeg håber, at det vil blive taget vel imod af både virksomhederne og borgerne. Så vi kan støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Jeg tror på, at platformsøkonomi kan blive et godt supplement for os, hvis vi i fællesskab bliver enige om at skabe en ordentlig version af den, men hvordan sikrer vi, at de nye platforme rent faktisk kan give plads til flere frie fugle frem for at skabe digitale daglejere? Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem deleøkonomi og platformsøkonomi, for man bruger normalt ikke ordet dele om ting, man tjener penge på. De ord kommer fra en kronik i Jyllands-Posten, som nu tidligere LO-formand, Lizette Risgaard, havde i, lige efter at regeringen havde fremlagt sin strategi for vækst gennem deleøkonomi. Jeg indleder bare lige med det, fordi jeg synes, at vi skal være lidt præcise, når vi diskuterer det her. Alting er efterhånden blevet deleøkonomi.

Ud over de diskussioner, vi også har haft i Skatteudvalget og med ministeren og egentlig bredt i den offentlige debat, om, hvad det er for et arbejdsmarked, vi ser konturerne af nu, og som måske vokser sig meget større i fremtiden, i og med at der kommer mange flere, der arbejder via de her digitale platforme, og hvad det er for en beskyttelse, der er osv., så er der jo en anden udfordring, og det er netop, hvordan det påvirker vores skattesystem.

Lovforslaget her udmønter jo den del af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres aftale, som hedder »Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien«, og det er jo det, der vedrører de her nye ændrede bundfradrag og indberetningen af deleøkonomiske indtægter. Som flere har været inde på, bl.a. mine kollegaer fra Enhedslisten og fra Alternativet, så sker der jo et ordentligt ryk opad, i forhold til hvad man må tjene på at udleje eksempelvis sin helårsbolig. Undskyld, ministre, det er lidt distraherende. (Anden næstformand ( Kristian Pihl Lorentzen): Vi skal have ro, således at vi ikke distraherer ordføreren. Tak!).

Diskussionen om det her lovforslag synes jeg egentlig min kollega fra Enhedslisten var godt inde på. Selv om det indeholder andre ting, kunne man kalde det her et lex airbnb-lovforslag. Det sætter bare en rigtig dårlig præcedens, når man laver særaftaler med store virksomheder, fordi de ikke, som hr. Rune Lund sagde, gider at indrette sig på den måde, vi har indrettet os på i Danmark, nemlig ved at man indberetter de her ting. For det kan man selvfølgelig godt. De gider bare ikke.

Samtidig diskuterer vi jo netop med det her lovforslag, hvordan vi får skabt en ordentlig og fair konkurrence, både for danske virksomheder og for udenlandske virksomheder, og jeg ved også, at skatteministeren har været meget optaget af at prøve at skabe et level playing field, som man siger på engelsk. Men det er jo bare ikke det, man signalerer, når man laver en særlig aftale, fordi der er en stor aktør, der ikke gider at gøre det, som vi ser andre dele- og platformsøkonomiske virksomheder gøre af sig selv eller meget velvilligt stille til rådighed gennem de her API'er, altså de her tekniske løsninger til at indberette til skattevæsenet.

Når man så laver en aftale, fordi de fra Airbnb's side jo har haft en meget stor interesse i at få flest mulige overnatninger og få det højeste fradrag – og det er selvfølgelig meget naturligt – og udvide sin forretning mest muligt, så ser vi altså samtidig, at der sker et pres på vores boligmarked, specielt i de store byer, hvor de her tjenester også er mest til stede. Og kommunerne har ikke mulighed for at sænke det til under grænsen. Man kunne jo have valgt et andet niveau og så ladet de enkelte kommuner sige: Vi har faktisk brug for noget mere turisme og nogle flere overnatninger, vi vil gerne hæve det. Men man har valgt det modsatte og har sagt: Det er det her, og så må I også gå op. Det sætter et presset boligmarked under endnu mere pres.

Der er også en fordelingsøkonomisk side af det, for hvem har de her lejligheder til at udleje? Hvem har biler, campletter, sommerhuse osv.? Der er en indbygget skævhed i det, som vi fra SF's side ikke synes er rimelig. Dermed ikke sagt, at Airbnb og de andre tjenester ikke er rigtig gode og rigtig spændende. Men det skal foregå inden for rimelighedens grænser, og der synes vi ikke, at det her lovforslag rammer rigtigt, så SF kan desværre ikke støtte det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Det, der får mig til at tage ordet, er jo det med, at der er en indbygget skævhed i det, altså at det gavner dem, der er rigest, og det med de store byer. Som jeg ser det, forholder det sig faktisk omvendt.

Det, de regler er sat efter, er bl.a. det, at man i dag kan få et fradrag på 1,33 pct. af sin offentlige ejendomsværdi – og hvor er de offentlige ejendomsværdier størst henne og i hvert fald kommer til at blive det fremadrettet med de nye vurderinger? Ja, det er jo i de store byer. Det, der sker med det her, er, at man i stedet for får et bundfradrag på 28.000 kr. – og der skal du faktisk ikke ret højt op, før du kommer til at tabe på det her. Det er vi jo sådan set bevidste om som aftaleparter, altså at der er nogle, der vinder på det. Selvfølgelig vil vi få ens regler, men rigtig mange får faktisk et markant lavere fradrag, end de har i dag, på grund af den her regel: at den offentlige ejendomsvurdering simpelt hen forsvinder.

Så som jeg læser det, er det faktisk lige stik modsat af det, som SF's ordfører læser i det. Så jeg vil bare høre, om hun ikke kan bekræfte, at de dyreste huse faktisk vil få et langt lavere fradrag, end de har i dag.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der førhen var nogle absurde eksempler, som vi fik kendskab til, fordi nogle meget, meget dyre lejligheder netop kunne bruge den form for udregning, og det stak jo fuldstændig af. Vi fik præsenteret eksempler på, at nogle kunne tjene adskillige hundrede tusinde kroner, og det var på ingen måde rimeligt. Så jeg er fuldstændig enig i, at det skal man ikke kunne.

Men når jeg siger, at der er en skævhed i det her, er det, fordi jeg stadig væk mener, at man kunne have lavet en aftale, der ikke satte loftet så højt; der ikke satte muligheden for fradrag til det her niveau. For du skal jo have f.eks. en ejerlejlighed for at kunne gøre det her. Jeg har her nogle høringssvar fra LLO og Danske Udlejere. Det her er så LLO, der skriver:

»Det er LLO's helt overordnede opfattelse, at perioden for korttidsudlejning er for lang, at de nye regler ikke sikrer, at lejerne kan bruge deleøkonomiske boligtjenester ...«

Nogenlunde det samme skriver Danske Udlejere, og de tilføjer også, at de foreslåede regler ikke er tilpasset lejeloven. Og i hvert fald i det høringsskema, vi fik fra ministeren, synes jeg ikke der blev svaret særlig klart på nogle af de bekymringer, de har, med hensyn til hvordan lejeloven skal ses i forhold til det her.

Altså, Lejernes Landsorganisation, LLO, synes, det her er skævt, og det kan jeg godt forstå, for vi går i retning af en økonomi, der i høj grad handler om, hvad du ejer, og det kan du så kapitalisere på.

Spørgeren.

Jamen jeg synes, at man rammer lidt uden for skiven, når man siger, at det bundfradrag, der er blevet sat på 28.000 kr., simpelt hen er alt for højt. Tidligere var der et bundfradrag på 24.000 kr. Altså, der er en forskel på 4.000 kr. Men på den anden side mister man den mulighed, at man kunne få 1,33 pct. i fradrag af sin ejendomsværdi, som jo typisk vil være et utrolig højt beløb. Så det er jo den balance, der er. Vi har lavet reglerne simplere, men det er faktisk ikke en eller anden kæmpe skattelettelse til danskerne. Det kunne nogle partier måske godt have håbet – nu er han ikke her ved siden af.

Så der er ikke tale om en eller anden kæmpe skævvridning. Altså, hvis man har et hus, man lejer ud for 50.000 kr., og huset har en værdi på 3 mio. kr., så taber man faktisk penge på den her aftale. Har man et hus, som man måske mere kunne forestille sig i de store byer, eller en lejlighed med en værdi på 4,5 mio. kr., som man lejer ud til 100.000 kr. om året, så taber man på den her aftale. Lejes der for mere end det, tjener man på det.

Jeg tror, at man måske har læst det forkert, eller også prøver man på at lave en politisk debat om noget, der ikke er der. Altså, man får ikke en kæmpe skattelettelse ud af det her. Vi laver en ensretning af reglerne, og det er supergodt, for så bliver det nemmere at gennemskue som borger, så man bedre kan udleje ud fra nogle gennemsigtige regler. Det er jo positivt. Men der er altså ikke indarbejdet en eller andet kæmpe skattelettelse, hvor vi laver utrolig høje fradrag. Det er, fordi vi rydder op i de gamle regler, og det er rigtigt nok, at vi forhøjer det skematiske bundfradrag, men vi fjerner jo samtidig den anden meget lukrative regel. Jeg ser egentlig det her som meget afbalanceret.

Ordføreren.

Men så hører jeg det, som om DF's ordfører synes, at vi skal tage udgangspunkt i det, vi havde før. Og det, vi havde før, var jo nærmest wild west-tilstande, fordi der var sket så store omvæltninger i forhold til lejemarkedet, specielt på grund af Airbnb. Vi mener bare ikke, det er rimeligt, når man kigger på de samlede indtægter og indkomster for folk i det her land, at det skal være sådan, at man i så høj grad bliver præmieret for at have kapital i form af bil, sommerhus, ejerlejlighed, huse eller andet.

Derfor havde vi simpelt hen ønsket os en markant lavere grænse. Og det er ikke for at sige, at vi ikke slipper af med de der ekstreme tilfælde, vi så før – det er rimeligt nok – men vi synes ikke, det er rimeligt, at man på den måde kan profitere. Altså, hvis du er lønmodtager, skal du jo også betale skat retur.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Lovforslaget her er jo en udmøntning af den rigtig gode aftale, vi bredt har lavet her i Folketinget, om enklere regler for deleøkonomi. I Det Konservative Folkeparti er vi meget positive over for deleøkonomi, fordi deleøkonomi bidrager til, at vi forbrugere udnytter vores ressourcer, f.eks. biler, båd eller boliger, bedre. Det er faktisk med til at gøre Danmark rigere. Det er en udvikling, som vi gerne vil understøtte, og i takt med at platformsøkonomi og deleøkonomi vokser, er det også nødvendigt at skabe klarere og simplere regler. Det var præcis det, vi gjorde, da vi lavede aftalen i foråret. Og det er så den aftale, vi udmønter nu.

I aftalen er der skabt grundlag for, at de, der bruger en platform eller en tredjepart, hvor der automatisk sker indberetning, får nogle skattefordele. Vi giver med andre ord en gulerod i form af et højere bundfradrag til dem, der bruger en platform, som står på mål for, at der sker en korrekt skatteindberetning. Det synes vi er en rigtig god løsning, dels fordi det vil flytte nogle af dem, der næppe betaler skat i dag, over til at blive beskattet, dels fordi et forhøjet bundfradrag for f.eks. korttidsudlejning vil fremme deleøkonomien.

Det skal være simpelt, for når der er nogle, der ikke betaler den korrekte skat i dag, kan det naturligvis skyldes snyd, men jeg tror faktisk også, at det i rigtig mange tilfælde bare skyldes, at reglerne er for komplicerede. Så vi støtter en forsimpling af skattelovgivningen, vi støtter deleøkonomi, og derfor støtter vi selvfølgelig også lovforslaget.

Tak til den Konservative ordfører. Så er vi kommet til skatteminister.

Tak for det, formand, og tak for den altovervejende positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget udmønter jo, som også en række ordførere har været inde på, de nye og forhøjede bundfradrag og indberetning af deleøkonomiske indtægter, som indgår i den aftale, regeringspartierne har lavet med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre – den aftale, der hedder »Aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien«. Lovforslaget skal som sagt ses i sammenhæng med to andre lovforslag, der udmønter aftalen. Det ene handler om kontrol og sanktioner vedrørende bopælspligt og hører under transport-, bygnings- og boligministeren, og det andet er lovforslaget om ændringer af reglerne om korttidsudlejning, hvor man sætter et loft ind for udlejning af sin egen helårsbolig, og som hører under erhvervsministeren. De skal behandles senere i den her samling i Folketingssalen. Vi er tvunget til at behandle det her lovforslag nu, fordi vi har besluttet, at reglerne skal træde i kraft hurtigt.

Dele- og platformsøkonomien er et område, som regeringen har stort fokus på. Det skyldes ikke mindst den hastige udvikling, som området gennemgår i de her år. Jeg ser som skatteminister deleøkonomien som en mulighed for at gøre os rigere som samfund og give alle danskere flere muligheder og mere frihed. Som skatteminister er jeg især optaget af at fremme deleøkonomien på en måde, hvor virksomheder og skattemyndigheder kan gå hånd i hånd, og at man på den måde fremmer deleøkonomien, samtidig med at det sikres, at den rigtige skat bliver betalt. Jeg mener faktisk, vi har fundet en fin løsning på den udfordring i lovforslaget og den aftale, der er lavet.

Med de regler, vi foreslår, gøres det mere attraktivt for den enkelte borger at udleje en fritidsbolig eller en helårsbolig gennem et udlejningsbureau eller en deleøkonomisk platform, samtidig med at vi sørger for, at skatten bliver betalt. Hvordan gør vi det? Det gør vi ved at give udlejeren et forhøjet bundfradrag, når der samtidig foretages en indberetning af lejeindtægterne til skatteforvaltningen – det er de såkaldte tredjepartsindberetninger. Med udformningen af de nye skatteregler for korttidsudlejning af fritids- og helårsboliger mener jeg samtidig at vi er kommet i mål med en ny beskatning af korttidsudlejning, der er mere enkel og mere overskuelig end de gældende regler, som hr. Dennis Flydtkjær jo redegjorde for, nemlig at noget er personbeskatning, noget er kapitalbeskatning, og at der er forskellige fradragssatser og andet – en helt umulig jungle at finde ud af for en almindelig skatteborger, hvilket heller ikke er rimeligt.

Vi vil også gøre det mere attraktivt for privatpersoner at udleje deres bil, båd – hvis man måtte have sådan en – campingvogn eller lignende i mindre omfang, og derfor foreslår vi et fælles bundfradrag på 10.000 kr. for indkomst fra udlejning af dem, når der sker indberetning fra tredjepart til skatteforvaltningen. Hr. Dennis Flydtkjær var jo inde på de bekymringer, som GoMore har rejst i deres høringssvar, om, at det her faktisk er en voldsom opstramning, der vil gøre, at det nok ikke vil være attraktivt for dem at vælge den her lette skematiske måde at opgøre det på. Det er jo ikke hensigten med aftalen, og derfor vil jeg, hvis der ellers er flertal for det i aftalekredsen, godt kigge på, hvis det er ønsket, om man kunne gøre det anderledes. Det er jeg helt indstillet på at drøfte. Det er også derfor, vi har en høringsproces: Det er, for at vi kan sidde og forhandle om og diskutere noget i et lukket rum, og så bliver det sendt ud i høring, og så kan man rette lovforslagene til. Men mit udgangspunkt som skatteminister er, at når vi har en aftale, er det den, vi gennemfører. Men hvis der er et ønske om det, drøfter jeg gerne, om vi skal gøre noget anderledes. Så det tilsagn vil jeg gerne give.

Med lovforslaget vil anvendelsesområdet for den gældende indberetning vedrørende fritidsboliger blive udvidet til, at også indberetning vedrørende udlejning af helårsboliger, biler, lystbåde og campingvogne bliver omfattet. Efter lovforslaget vil udenlandske virksomheder kunne indberette de oplysninger, som vil være omfattet af indberetning, hvis den udenlandske virksomhed havde været indberetningspligtig. Det sikrer, at den udenlandske virksomhed, der formidler udlejning, får mulighed for at indberette oplysninger til skatteforvaltningen for dermed at sikre ejerne af det udlejede aktiv det samme bundfradrag, som ville kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligtige danske virksomheder.

Når vi nu er ved indberetning, så fremgår det som bekendt af den politiske aftale, at skattemyndighederne vil søge at indgå aftaler med deleøkonomiske platforme om indberetning af brugernes indtægter via en digital indberetningsløsning, som skattemyndighederne udvikler. Den skal sikre nem og korrekt skattebetaling for skatteborgerne.

Den største aktør på markedet i Danmark er jo Airbnb, men det er – modsat af, hvad hr. Rune Lund siger – ikke en aftale, der kun gælder Airbnb, den gælder alle: booking.com og de platforme, der i øvrigt måtte være. Alle kan søge om at indgå sådan en aftale om indberetning med de danske skattemyndigheder, men Airbnb er jo den største spiller på markedet, og derfor er det naturligt at starte med dem i stedet for med en lille en.

Derfor glæder jeg mig også over, at vi i maj måned har lavet en forståelsesaftale med Airbnb som den største spiller i maj måned, og aftalen betyder konkret, at Airbnb vil integrere den digitale indberetningsløsning i deres platform, så alle lejeindtægter automatisk sendes digitalt til skattevæsenet, i 2021 og før, hvis det er muligt. Det vil være med til at sikre korrekt skattebetaling for de danske Airbnb-brugere, som udgør størstedelen af markedet. De nye bundfradrag betinges af indberetning fra 2021. Indtil da vil skattevæsenet søge at indgå aftaler med de deleøkonomiske platforme om at levere data om lejeindtægterne for indkomstårene 2019 og 2020, som kan benyttes til målrettet kontrol. Altså, hvis man får nogle oplysninger, kan man jo se og tjekke, om det er de rigtige oplysninger, og finde ud af, hvem det egentlig er, der har nogle lejeindtægter her. Det har vi ikke mulighed for i dag. Så kan vi også sørge for, at den rigtige skat bliver betalt i 2019 og i 2020.

Hvis skattevæsenet får kontroldata fra tredjepart i 2019 eller 2020 vil det være muligt at efterprøve og sikre, at borgerne har selvangivet og betalt den korrekte skat. Skatteministeriet og Airbnb har således også været i løbende dialog om muligheden for at indgå aftale om udlevering af data i 2019 og 2020, og der arbejdes som sagt på at få bundet en sløjfe på det, og det har jeg også givet en fortrolig orientering til Skatteudvalget om forud for førstebehandlingen af lovforslaget her i dag.

Men forudsætningen for den aftale, vi har indgået, er jo, at der foreligger et skriftligt tilsagn fra Airbnb om, at hvis vi vedtager de her regler, vil de også lave indberetninger, når der er fundet en løsning, i 2019 og 2020, og det har jeg tillid til at vi kommer i mål med, så den politiske aftale kan overholdes.

Lige som afslutning kan jeg om hr. Rune Lunds og Enhedslistens bekymringer sige – jeg har været omkring Dansk Folkeparti og GoMore – at der jo gælder nogle regler om databeskyttelse, vi har vedtaget, og som gør, at det ikke er sådan lige til for en virksomhed, som ikke har fast driftssted i et land, at dele oplysninger med de danske skattemyndigheder, selv om de måtte ønske det. Det er jo en konsekvens af de regler, vi har vedtaget, at man ikke bare må dele alle mulige oplysninger, men at det skal være sagligt og begrundet. Og hvis man ikke overholder reglerne, risikerer man at få en stor bøde. Det kunne være bekymrende med nogle deleøkonomiske platforme, hvis de er hjemmehørende i, lad os sige Irland, for der er det jo ikke de danske databeskyttelsesmyndigheder der skal træffe afgørelse i en sag om, hvorvidt man har forbrudt sig mod reglerne og skal have en kæmpestor bøde, det er de irske databeskyttelsesmyndigheder. Så jeg forstår godt, at der er nogle virksomheder, der siger: Vi har vedtaget nogle regler for, hvilke oplysninger vi må udveksle om vores brugere, grundlæggende for at give dem en beskyttelse, og der skal vi sørge for at juraen er på plads, inden vi kan dele de her oplysninger. Så det er ikke så let, som hr. Rune Lund giver indtryk af.

Så vil jeg bare sige: Ja, vi kunne godt have brugt alle vores kræfter på at afsøge, om man kunne tvinge den her indberetningspligt ned over nogen, og om man kunne ændre regler og andet, men vi har kigget på det, og det ser meget svært ud. Jeg tror, at hvis man skal omfavne nye forretningsområder, hvis vi skal udvikle vores land, hvis vi skal blive rigere, så skal vi som politikere lade være med altid at tage de rigide regler, de bureaukratiske regler, vi har vedtaget, og trække dem ned over nye forretningsformer. En gang imellem må vi sige: Er det det klogeste at gøre? I det her tilfælde er svaret nej. Hvad kan vi så gøre? Vi kan gøre noget andet.

Det her er jo en aftale, der vil sikre, at der bliver betalt skat, så vi opnår det, som hr. Rune Lund ønsker, og jeg tror, at vi opnår det i et langt større omfang – også i et omfang, hvor vi får vækst og velstand og arbejdspladser i Danmark – som følge af, at vi ændrer lidt på reglerne af hensyn til nogle af de andre måder at lave forretning på. Så det er en meget klogere måde at gøre det her på, at sikre, at den rigtige skat bliver betalt, samtidig med at vi åbner op for nye forretningsområder, og så deleøkonomien kan blomstre, end bare at trække de kendte regler ned over nogle nye forretningsformer, som de ikke nødvendigvis passer ind i. Men der tror jeg bare regeringen har en anden tilgang til de her ting end Enhedslisten, og det er jo rimeligt nok, at vi ikke mener det samme.

I forhold til SF's og fru Lisbeth Bech Poulsens bekymring om Danske Udlejere har jeg lige læst Danske Udlejeres høringssvar, og det, Danske Udlejere peger på, er jo rigtigt nok, når de mener, at der er nogle uoverensstemmelser med boliglejeloven. Men Danske Udlejere har et ønske i deres høringssvar, som jeg læser det. De er bekymrede for, at du, hvis du er lejer af en bolig, og du så lejer den ud via Airbnb eller en anden platform, må tage mere i leje, altså simpelt hen tjene på udlejning i forhold til den husleje, du skal betale. De synes, det er utilfredsstillende, at de ikke får andel i det, deres lejere kan tjene, men det synes jeg egentlig ikke er urimeligt, for at være helt ærlig: Det synes jeg ikke er urimeligt. Hvis det står til mig, skal udlejeren da have mulighed for under de regler, der gælder, at leje deres bolig ud, tjene nogle penge, sådan at de kan tage på ferie, få råd til at have et sommerhus eller få en lidt større bil, præcis ligesom folk, der bor i ejerboliger. Så jeg mener, at den kritik, der i hvert fald bliver fremført af Danske Udlejere, er forkert.

Med disse ord håber jeg, at vi får en god behandling af lovforslaget.

Tak. Der er korte bemærkninger, og den første spørger er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Skatteministeren siger det jo selv: Forudsætningen for aftalen med Airbnb er, at de her love bliver vedtaget i Folketinget. Altså, det er jo Airbnb, der er hele omdrejningspunktet omkring det her. Og det her er ikke en smart og nem måde at gøre det på, men det er en enormt bøvlet måde at gøre det på. For i stedet for at vi har et lovgrundlag, som alle virksomheder kan arbejde ud fra – uanset om man lejer sin bolig ud via tredjepart, eller hvad man gør, så har man det samme, så kunne man have det samme fradrag, og der ville ske de samme indberetninger – har vi lige nu en situation, hvor der, hver eneste gang der kommer en ny udlejningsportal op, skal laves en aftale, for at de gider at indlevere oplysningerne via den elektroniske løsning, api'en, der bliver etableret.

Det er da en enormt bøvlet måde at lave lovgivning på, og det her har jo også nogle videre komplikationer. For det her handler jo ikke bare om udlejning af en campingvogn eller en bolig, det handler om platformsøkonomien som sådan, og at vi som parlament, som lovgivende magt laver en lovgivning og nogle indberetningsløsninger, som fungerer, som er strømlinede, som kører på skinner for alle virksomheder inden for deleøkonomien. Skal man nu til at lave individuelle, frivillige aftaler med alle virksomheder inden for den her deleøkonomi og platformsøkonomi? Jeg synes, det virker som en meget, meget bøvlet og også en uretfærdig måde, som det her udstikker retningen for.

Ministeren.

Det fungerer jo på sommerhusområdet, og nu kan jeg ikke huske, hvilken af ordførerne der sagde, at det er der, vi har fået inspirationen fra. På sommerhusområdet lavede man den her løsning, hvor man, hvis man tredjepartsindberetter, får et højere fradrag, og det var en selvfinansierende ændring, selv om man fordoblede fradraget fra 10.000 til 20.000 kr. For der var enormt meget sort økonomi derude, men jeg tror grundlæggende på, at hvis vi gør det let og enkelt og vores beskatning er rimelig, så vil folk gerne bidrage til fællesskabet. Og det viser sig jo, at det virker på sommerhusområdet, hvor langt, langt de fleste sommerhuse, der bliver lejet ud, er via tredjepartsindberetning. Derfor tror jeg også, at den frivillighed, der er lagt ind i det, vil vise sig at virke i forhold til deleøkonomien. Hvis den ikke vil det, vil jeg være villig til at se på at gå den vej, som hr. Rune Lund ønsker. Men jeg har nu tillid til, at den her gode, mindelige løsning, hvor vi fremmer deleøkonomien og får den rigtige skattebetaling via frivillighedens vej, er den hurtigste og mest effektive måde at komme i mål på.

Spørgeren.

Jeg har to spørgsmål. Hvordan har ministeren det egentlig med, at der er nogle virksomheder, f.eks. Happy Helper eller GoMore, som siger, at de bare gerne vil aflevere de her data til skattevæsenet, til skatteforvaltningen, fordi de synes, det er det rigtige at gøre, også selv om de ikke får noget ud af det, og der samtidig er en anden virksomhed, Airbnb, som decideret siger: Vi gider kun at indgive de her oplysninger, selv om det er smaddernemt for os, hvis vi kan få noget ud af det? Er det ikke unfair og ulige behandling af forskellige virksomheder inden for platforms- og deleøkonomien?

Den anden ting er: Hvis det i løbet af det næste års tid – og det er måske det, det tager for at komme helt til bunds i de lovgivningsmæssige muligheder – kommer frem, at der er nogle håndtag, vi kan bruge i forhold til simpelt hen bare selv at gå ud og hente de her oplysninger, ændrer det så skatteministerens holdning til, hvordan vi skal håndtere de her virksomheder, som så at sige ikke gider samarbejde med den danske skatteforvaltning?

Ministeren.

Når der er forskel på en virksomhed, som har fast driftssted i Danmark, og en udenlandsk platform, så er det jo, at vi ikke har de samme lovgivningsmæssige muligheder for at pålægge den udenlandske at indberette, fordi de ikke har fast driftssted. Så kan vi arbejde for at lave de regler om i internationale fora, og det vil jeg da gerne være med til. Hvis der dukker nye oplysninger frem, har jeg det sådan som politiker, at så må vi jo se på dem. Men jeg synes, vi har lavet en god aftale, og den står jeg som skatteminister ved, og det håber og tror jeg også på den brede kreds af partier, der har tilsluttet sig aftalen, vil gøre.

Den næste spørger er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Jeg vil rette det, jeg forventer er en misforståelse fra skatteministerens side. For det, jeg gjorde ministeren opmærksom på i høringsskemaet, i høringssvaret, var ikke det indholdsmæssige i, hvad Danske Udlejere ønskede sig af andre muligheder. Det var det, at de påpegede, at der var nogle problemer i forhold til, hvordan den her nye lov forholder sig til eksisterende lovgivning. Det samme havde LLO, Lejernes Landsorganisation, nogle bekymringer over, og i ministerens svar til LLO henviser ministeren til Danske Udlejere, der også påpegede det her. Så det har ikke noget med det andet at gøre. Det har simpelt hen noget at gøre med, at begge organisationer påpeger nogle uoverensstemmelser i forhold til eksisterende lovgivning, herunder lejeloven.

Ministeren.

Lad os kigge på det og få svar på det i udvalgsbehandlingen. Det er jeg bestemt indstillet på.

Der er ikke opfølgende spørgsmål, og så siger jeg tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)