Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 101
Offentligt
1978848_0001.png
30. november 2018
J.nr. 2018 - 495
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 101 - Forslag til Investorfradragslov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 20. november 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
L 101 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor mange personer man antager vil benytte sig af investorfradraget, til skatteministeren
1978848_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at ”Vurderingen af såvel den umiddelbare
provenuvirkning som de afledte virkninger af indførelsen af et investorfradrag er forbun-
det med betydelig usikkerhed.” Ministeren bedes redegøre for, hvor mange personer
man
antager vil benytte sig af investorfradraget, og hvor mange penge disse gennemsnitligt vil
få fradragsberettiget med dertilhørende specificering af den skattemæssige værdi i kroner
og øre.
Svar
I lovforslaget skønnes det med en betydelig usikkerhed, at ordningen samlet set vil med-
føre et mindreprovenu i størrelsesordenen ca. 200 mio. kr. årligt fra 2023 og frem.
Dette skønnede mindreprovenu består både af investorfradrag til personer, der investerer
direkte i de omfattede selskaber og til personer, der investerer indirekte i selskaberne via
en investorfradragsfond.
Lovforslaget indeholder, når det er fuldt indfaset, at der maksimalt kan opnås fradrag for
investeringer for op til 800.000 kr. årligt, hvis der investeres direkte i de omfattede virk-
somheder. Hertil kommer, at der kan opnås investorfradrag for investeringer, der foreta-
ges indirekte via en særlig investorfradragsfond for op til 250.000 kr. årligt. For begge ty-
per af investeringer gives der et fradrag på 30 pct. af halvdelen af investeringen. Den
maksimale skatteværdi af investorfradraget, udgør således henholdsvis 120.000 kr. ved di-
rekte investeringer og 37.500 kr. ved indirekte investeringer.
Det er ikke umiddelbart holdepunkter for at skønne over hvor mange personer, der vil
anvende investorfradraget. Hvis det beregningsteknisk forudsættes, at investorerne hver
især investerer 100.000 kr. inden for rammerne af lovforslaget, kan det beregnes, at i stør-
relsesordenen 15.000 personer vil anvende investorfradraget. Den gennemsnitlige lem-
pelse til disse personer vil i så fald udgøre 15.000 kr. årligt. I det omfang, de enkelte inve-
storer foretager mindre investeringer, vil der være tale om, at flere personer anvender fra-
draget og samtidig, at den gennemsnitlige lempelse bliver mindre.
Side 2 af 2