L 101 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at redegøre for, hvilke værnsregler der indgår i lovforslaget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 101
Offentligt

4. december 2018

J.nr. 2018 - 495

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 101 - Forslag til Investorfradragslov.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 20. november 2018. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 101 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at redegøre for, hvilke værnsregler der indgår i lovforslaget, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvilke værnsregler der indgår i lovforslaget. Ministeren be-

des tillige redegøre for, hvordan man vil imødegå spekulation i, at f.eks. familie, venner og

bekendte kan oprette fiktive virksomheder og skabe fradragsmuligheder, der hviler på et

falsk grundlag.

Svar

Det lægges indledningsvist til grund, at der ikke alene spørges til lovforslagets egentlige

værnsregler, men også til de betingelser, der mere bredt skal sikre, at investorfradragsord-

ningen anvendes efter sit formål og ikke udnyttes uhensigtsmæssigt.

Lovforslaget indeholder en lang række betingelser, der har til formål at sikre, at der alene

kan opnås investorfradrag i tilfælde, hvor der kontant indskydes risikovillig kapital i de

omfattede målselskaber, og hvor det enkelte indskud sker, fordi målselskabet har behov

for kapitalen i forbindelse med udøvelsen af en reel erhvervsvirksomhed.

Overordnet indebærer betingelserne, at der ikke kan opnås investorfradrag i tilfælde, hvor

der alene er tale om en passiv kapitalanbringelse, og hvor den indskudte kapital således

ikke anvendes i en egentlig erhvervsvirksomhed. Dernæst indebærer betingelserne, at ord-

ningen målrettes tilfælde, hvor de omfattede målselskaber reelt mangler finansiering af

driften, mens tilfælde, hvor et indskud af kapital alene er skattemæssigt begrundet, vil

være afskåret fra retten til investorfradrag. Endelig skal betingelserne sikre, at en række

EU-retlige krav

–

hvis baggrund er, at ordningen indebærer statsstøtte til de omfattede

målselskaber, og som består i krav til investors uafhængighed af målselskabet, selskaber-

nes størrelse, udviklingsstadie mv.

–

ikke kan omgås.

I det følgende redegøres kort for visse af de nævnte betingelser.

For at sikre at investorfradrag kun kan opnås, hvis den indskudte kapital skal anvendes i

en egentlig erhvervsvirksomhed, er det foreslået, at målselskabet på investeringstidspunk-

tet skal opfylde den såkaldte pengetankregel. Det indebærer, at der ikke vil kunne opnås

fradrag for indskud i et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalan-

bringelse (en pengetank), og som således blot placerer den indskudte kapital i fx værdipa-

pirer med et sikkert afkast. Denne betingelse, der skal være opfyldt på investeringstids-

punktet, suppleres af den foreslåede regel om, at der ved direkte investering skal ske gen-

beskatning af et allerede foretaget investorfradrag, hvis målselskabet

–

selvom det på in-

vesteringstidspunktet ikke var en pengetank

–

bliver en pengetank inden for 3 år efter, at

den skattepligtige har foretaget sit indskud af kapital.

Med henblik på at sikre at investorfradrag kun kan opnås, hvor målselskabet reelt mangler

finansiering af driften, er der i lovforslaget indsat en betingelse om, at målselskabet ikke i

de seneste 3 år før kapitalindskuddet må have udloddet mere end sit regnskabsmæssige

resultat efter skat. Hvis selskabet har udloddet mere, vil det således pege i retning af, at

selskabets behov for kapital i realiteten ikke skyldes, at selskabet har svært ved at tiltrække

kapital, men i stedet skyldes selskabets og aktionærernes egne forhold.

Side 2 af 3

L 101 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at redegøre for, hvilke værnsregler der indgår i lovforslaget, til skatteministeren

For at forhindre omgåelse af kravet om, at investorfradrag kun kan indrømmes ved kon-

tant indskud af kapital, er det foreslået, at fradraget for direkte investeringer skal være be-

tinget af, at investor, dennes nærtstående eller selskaber, hvori investor er hovedaktionær,

ikke har overdraget aktiver til målselskabet i det indkomstår, hvor investeringen foretages,

eller i de 2 forudgående år. Omgåelse ville ellers kunne ske ved, at investor sælger aktiver

til selskabet og herefter foretager et kontantindskud i selskabet, hvorefter det indskudte

beløb anvendes til at indfri købesummen for aktiverne. Betingelsen suppleres af den fore-

slåede regel om, at der ved direkte investering skal ske genbeskatning af et allerede foreta-

get investorfradrag, hvis den skattepligtige eller dennes nærtstående inden for 3 år efter

indskuddet af kapital overdrager aktiver til målselskabet.

Med det formål at forhindre, at reelt samme kapital benyttes til opnåelse af investorfra-

drag flere gange, foreslås det, at der skal ske genbeskatning af et allerede foretaget fradrag,

hvis investor inden for 3 år efter erhvervelsen afstår de aktier eller andele i investorfra-

dragsfonde, der har dannet grundlag for investorfradrag. Hvis investor uden skattemæs-

sige konsekvenser kunne afstå aktier eller andele i investorfradragsfonde, der er erhvervet

med investorfradrag, ville vedkommende f.eks. kort efter erhvervelsen kunne afstå akti-

erne/andelene og anvende salgsbeløbet til foretagelse af nye indskud med investorfradrag.

En sådan fremgangsmåde ville ved direkte erhvervelser desuden kunne anvendes i forbin-

delse med overdragelse af aktier til fysiske eller juridiske personer, der ikke selv ville have

kunnet opnå investorfradrag ved den oprindelige aktietegning.

Til det i spørgsmålet anførte om, hvordan man vil imødegå spekulation i, at f.eks. familie,

venner og bekendte kan oprette fiktive virksomheder og skabe fradragsmuligheder, der

hviler på et falsk grundlag, henvises til, at de ovenfor beskrevne betingelser alle er medvir-

kende til at sikre, at investorfradragsordningen ikke kan udnyttes til at opnå utilsigtede

fradrag, og at den indskudte kapital anvendes i en egentlig erhvervsvirksomhed.

Det bemærkes yderligere, at det en betingelse for opnåelse af investorfradrag ved direkte

investering, at hverken investor eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer eller

har ejet aktier i målselskabet i det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2

forudgående indkomstår. Samtidig bemærkes, at det er en betingelse, at en godkendt revi-

sor forud for gennemførelsen af kapitalindskuddet skal afgive en erklæring til Erhvervs-

styrelsen om, at selskabet opfylder de betingelser, der stilles, for at selskabet kan anses for

at være et målselskab. Endelig er det en betingelse, at målselskabet eller investorfradrags-

fonden foretager indberetning om fradraget til Skatteforvaltningen.

Det er min opfattelse, at lovforslagets betingelser og værnsregler

–

der er udformet blandt

andet med inspiration fra de beslægtede svenske og britiske ordninger

–

er robuste og vil

sikre, at ordningen ikke udnyttes uhensigtsmæssigt. Dette er naturligvis ikke en egentlig

garanti mod enhver form for spekulation, og derfor vil jeg i overensstemmelse med den

politiske aftale følge udviklingen i anvendelsen af ordningen tæt og i den forbindelse søge

afdækket, om værnsreglerne virker, som de skal, eller om de eventuelt bør tilpasses hen ad

vejen.

Side 3 af 3