Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 101:

Forslag til investorfradragslov.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak. Formålet med lovforslaget er at styrke iværksætterkulturen i Danmark. Små og mellemstore virksomheder, der er unoterede, og som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase, skal have lettere adgang til risikovillig kapital. Det kan de have svært ved, og derfor foreslås det altså at lave et investorfradrag for fysiske personer, der investerer i små og mellemstore unoterede virksomheder under forskellige særlige vilkår. Der foreslås et fradrag, både hvis man laver en direkte investering, og hvis man gør det som led i en investorfradragsfond, men altså med samme formål og samme type af investering for øje.

Socialdemokratiet støtter intentionen om at få flere danskere til at investere direkte i virksomheder, ligesom vi gerne vil forbedre rammerne for nystartede iværksættere. Derfor har vi faktisk også selv foreslået, at der udarbejdes en model for gunstigere skatteforhold for investorer, der investerer penge i iværksættervirksomheder. Det har vi gjort i det udspil, vi er kommet med tidligere, altså »Vækst der virker«, fra foråret 2017. Vi har peget på, at man med fordel kunne lade sig inspirere af de modeller, der er i nogle af vores nabolande. Så vi synes jo egentlig, det er en udmærket ting, at regeringen og aftalepartierne bag den her aftale har fundet frem til at lave et investorfradrag. Der er også taget højde for nogle af de bekymringer, der kan være i forhold til, hvordan man ville kunne misbruge den form for fradrag. Så langt, så godt.

Det, som vi er mere skeptiske ved, er jo den størrelse, som fradraget ender med at få. I første omgang skal det være på 400.000 kr., og siden hen, fra 2023, sættes det op til 800.000 kr., når det handler om de direkte investeringer, og fra 125.000 kr. til 250.000 kr., når det handler om de indirekte investeringer via en investorfradragsfond. Vi ville kunne støtte forslaget, hvis man holdt det på de 400.000 kr., henholdsvis 125.000 kr., for direkte og indirekte investeringer. Men med den model, der er foreslået nu, ender man altså med at have udgifter for det offentlige på 0,25 mia. kr., penge, der kunne være brugt på velfærd i stedet for. Sådan ville vi hellere prioritere det, der går fra de 400.000 kr. og op til de 800.000 kr. Det ender med at være en målrettet skattelettelse til dem, der i forvejen har mest, og en af de måder, hvorpå man i den her valgperiode er kommet uden om det, at man ikke har kunnet sætte topskatten ned, hvad man gerne ville fra regeringens side, men så fundet nogle andre veje.

Vi har for nylig fået oplyst i et svar til Folketingets Finansudvalg, at det her forslag alene vil give en skattelettelse på 90.000 kr. til de allermest velstående i Danmark. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte modellen, som den ligger her. Vi vil forsøge at lykkes med i udvalgsbehandlingen at sige, at vi skal holde den på de 400.000 kr., henholdsvis 125.000 kr. Det ville kunne få vores opbakning, men vi er altså ikke med på at sætte den op til de høje beløb efterfølgende i 2023 med de omkostninger og den, synes vi, for skævvridende effekt, det har.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg går ud fra, at Socialdemokratiet grundlæggende mener, det er godt, at borgere investerer i virksomheder. Altså, det er jo i virkeligheden en social aktivitet; det medfører ny beskæftigelse, gode job, god løn osv. Så hvad vil Socialdemokratiet egentlig gøre for at gøre det mere attraktivt for folk at investere i stedet for bare at have deres penge stående passivt i banken?

Ordføreren.

En af metoderne er jo den aktiesparekonto, vi tidligere har talt om og behandlet her i Folketinget, hvor vi synes, at man gør det for stort og bringer det videre fra noget, der handler om almindelige menneskers sparekroner, til at være en ret markant lettelse for dem, der har mange penge til at udnytte det meget høje fradrag, den høje begunstigelse, man ville ende med at give i den sammenhæng. Og også her har jeg jo lige redegjort for i min ordførertale, at vi faktisk støtter det at lave et investorfradrag, men er modstandere af at gøre det så stort. For så er vi ude over, at det handler om at få nogle, der ikke i forvejen laver den her form for investering eller får lidt mere gang i det, til, at det bliver en uforholdsmæssig stor skattelettelse til nogle, som måske også godt kan foretage den her form for investering, uden at fradraget er så stort, som det vil ende med at blive, hvis man følger lovforslaget helt til ende.

Hvis hr. Joachim B. Olsen gerne vil have et stort flertal bag lovforslaget, skal vi i udvalgsbehandlingen finde en anden måde at gøre det på. Så bakker vi også op.

Er der et opfølgende spørgsmål? Så skal der lige trykkes. Tak. Spørgeren.

Alt efter, hvem der sidder i formandsstolen (Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen): Det her er den rigtige måde). Det er i orden.

Hr. Jesper Petersen vælger så at pege på et andet forslag, som er kommet fra den her regering, nemlig en aktiesparekonto som en måde at få folk til at investere mere. Det er jo så kun i noterede selskaber. Det her handler jo om unoterede selskaber, iværksætterselskaber, og her må man så forstå, at fradraget så er for stort. Men igen: Der er jo tale om et regeringsforslag her, som der, sådan som jeg kan tælle mig frem til, sådan set er et solidt flertal bag i Folketinget.

Men hvad har Socialdemokratiet af egne forslag? Det er fint nok, at man vil støtte nogle af regeringens forslag på det område, men hvad vil Socialdemokratiet gøre, for at der kommer flere investeringer i virksomheder i Danmark? Hvad har Socialdemokratiet af egne forslag, der kan hjælpe nogle af de her iværksættervirksomheder på vej? Det er mange år siden, der er kommet en ny stor virksomhed i Danmark. Vi ser, at mange danske virksomheder flytter til udlandet og vokser sig store dér. Hvad vil Socialdemokratiet gøre?

Ordføreren.

Jamen tøv nu lige en kende. Altså, jeg synes da, hr. Joachim B. Olsen skal anerkende, at vi faktisk godt kunne blive enige om både at lave noget, der handler om noterede aktier, det var aktiesparekontoen, og så det, jeg fulgte op med at sige, som er tilfældet her, omkring unoterede aktier, altså at lave et investorfradrag, som vi faktisk selv foreslog, inden det blev en aftale, regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Vi er uenige om, hvor stort det skal være, men det, at det skal være en del af loven i Danmark, ville vi godt kunne blive enige om – men ikke sådan og så omfangsrigt, som det ligger her.

Så vil jeg sige, at jeg er enig i, at det er godt at få flere investeringer; der er brug for mere kapital til den her form for virksomheder. Men altså, der er nogle, der har mere forstand på at gøre det end andre, så inden man kaster sig ud i at sige til almindelige lønmodtagere, at de bare skal investere i alle mulige ting, skal man også sige, at de skal sørge for at passe godt på deres egne penge og ikke tage unødvendige risici.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til Socialdemokratiets ordfører. Og jeg giver ordet til hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Her har vi at gøre med udmøntningen af aftalen om erhvervs- og vækstinitiativer, som vi også har haft nogle tidligere forslag om i dag. Det er en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

I den her del af udmøntningen af aftalen har vi fokus på at skaffe kapital til virksomheder. Det er noget, jeg tror flere af os ofte hører om, når vi enten er ude at besøge virksomheder lokalt eller får besøg af dem herinde, altså at det, man typisk mangler, er kapital for at kunne vokse eller til faglært arbejdskraft. Det er i hvert fald det, jeg selv personligt støder på, når jeg møder både lokale og nationale virksomheder.

I aftalen havde vi jo fokus på det via flere forskellige initiativer. Bl.a. prøvede vi at se, om man kunne frigøre nogle pensionsmidler, som jo typisk kan stå ret passivt, altså om man kunne gøre det lettere for folk at bruge dem til at investere i aktier. Aktiesparekontoen har allerede været en del af debatten, og det tiltag, der er i det her lovforslag, hedder et investorfradrag. Alle de her tiltag er jo møntet på, at virksomhederne er forskellige steder i deres livscyklus, og investorfradraget er nok mest af alt målrettet virksomheder i opstartsfasen, bl.a. fordi der er tale om unoterede aktier, men også fordi det er der, det måske kan være allersværest at få fat i kapital til at drive sin virksomhed.

Fradraget gives jo til fysiske personer og egentlig ikke til virksomheder. Typisk kunne man forestille sig, at hvis man havde mange penge, så ville man have et holdingselskab. Her er det så fysiske personer. Og derfor vil jeg egentlig tro, at det nok mest af alt vil blive brugt af familiemedlemmer, gode venner eller folk i ens nære omgangskreds, som vil investere i en god idé, som man nu ved at en ven eller et familiemedlem har.

Det gode ved det er, at man som virksomhed sparer nogle finansieringsomkostninger, fordi man så måske i mindre grad skal ud og låne af banken, og det er jo sådan set ganske positivt. Den konkrete model er jo, som det også allerede er blevet nævnt, at man kan investere i unoterede aktier og få det her fradrag. Man kan få fradrag for halvdelen af investeringen på op til 400.000 kr. i perioden 2019-2022, mens det i perioden fra 2023 og frem er for halvdelen af 800.000 kr. Og fradraget, der gives som et ligningsmæssigt fradrag, får en skatteværdi på ca. 30 pct. i en gennemsnitskommune.

Det, jeg sådan sad og spekulerede på, da læste lovforslaget – jeg spurgte også ind til det, da vi lavede aftalen: Hvorfor får man fradrag for halvdelen af investeringen og så på 30 pct.? Hvorfor får man ikke bare 15 pct. af hele investeringen i stedet for? Altså, det ville jo give det samme. Hvorfor ikke få 15 pct. af hele delen i stedet for at få 30 pct. af halvdelen?

Men jeg kan så forstå, at det måske er, fordi det er et ligningsmæssigt fradrag, som er på 30 pct., altså for at det skal være nemmere at administrere. Men kunne man så ikke bare sige, at det var 30 pct. af hele investeringen, så man satte satsen ned til det halve, altså at man i stedet for at få 30 pct. af halvdelen af 400.000 kr. så fik 30 pct. af de 200.000 kr.? Eller hvis man senere hen får 30 pct. af halvdelen af 800.000 kr., hvorfor så ikke få 30 pct. af 400.000 kr.? Altså, hvorfor skal det der med halvdelen med? Det er jo et lovforslag, der er ret kompliceret i forvejen, og det tror jeg er fornuftigt nok. Altså, det er ikke fornuftigt, at det er kompliceret, men der er brug for værnsregler, for at der ikke bliver snydt med det her. Men der er vel heller ingen grund til, at vi gør det mere kompliceret, end der egentlig er behov for.

Så hvorfor skal man kun få fradragsværdi af halvdelen af investeringen og ikke få fradrag for hele investeringen og så måske sætte satsen ned? Men det kan vi eventuelt prøve at se om vi kan få udboret i udvalgsbehandlingen, altså om det måske kunne være en lille ændring. Nu er det jo ikke for at sige, at vi ikke støtter det, for det gør vi. Vi synes, det er et godt tiltag med et investorfradrag, for det kan være med til at skaffe kapital til virksomheder, der er i opstartsfasen. Men det er måske bare en lille ændring, vi kunne overveje, for ikke at gøre det mere kompliceret, end der egentlig er behov for.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet videre til fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Mange tak, formand. Som tidligere ordførere også har sagt heroppe fra talerstolen, er lovforslaget, vi behandler i dag, en del af udmøntningen af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, og en af delmålsætningerne med den her aftale var at styrke iværksætter- og aktiekulturen. Det kan nogle gange godt lyde som noget, der er lidt fjernt for mange mennesker, altså hvorfor vi skal styrke iværksætter- og aktiekulturen. Det skal vi, fordi vi i Danmark faktisk ikke har nogen specielt god iværksætter- og aktiekultur, og en hel del af de mindre iværksættervirksomheder, der starter, vælger at børsnotere sig i f.eks. Sverige eller andre steder, fordi det simpelt hen ikke er muligt at finde kapitalen i Danmark. Og det er et strukturelt problem i Danmark, hvis vi gerne vil have vækst, og det vil vi gerne. Så det søger vi så at komme til livs her.

Vi har med investorfradraget valgt en model, hvor små og mellemstore virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase kan få lettere adgang til risikovillig kapital gennem en lempelse af beskatning af investorerne. Tanken er, at personer, der har skattepligt i Danmark, årligt skal have mulighed for at fradrage – og det har flere ordførere været inde på – halvdelen af investeringerne for op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022 og halvdelen af investeringerne for op til 800.000 kr. i indkomstårene 2023 og frem. Fradragsretten vil omfatte både direkte investeringer ved erhvervelse af aktier i målselskaber og indirekte investeringer i form af køb af andele i investeringsfradragsfonde, der investerer i målselskaber. Fradraget skal i begge sammenhænge gives med et ligningsmæssigt fradrag, som den tidligere ordfører også var inde på, med en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune.

Grundlæggende synes jeg, det er fornuftigt, at vi sikrer en balance, der kan sikre en tilgængelighed af kapital for opstarts- og vækstvirksomheder, samtidig med at vi med investorfradraget vil give en bred gruppe af potentielle investorer incitament til at foretage investeringer med baggrund i en skattemæssig fordel. Så der er fundet en god afvejning sted, og vi håber, det kan give en bedre aktie- og iværksætterkultur i Danmark. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten.

Det her lovforslag er jo endnu en rigmandsgave fra erhvervs- og iværksætterpakken, som den hedder, og det her drejer sig om investorfradraget. Modsat aktiesparekontoen, som vi tidligere har debatteret her i salen, så er investorfradraget målrettet små og mellemstore virksomheder, der er unoterede selskaber, altså selskaber, som ikke er på børsen. Det er et forsøg på at skaffe mere risikovillig kapital til nogle mindre virksomheder, og det er jo sådan set et legitimt ønske at gøre det – problemet er den måde, man gør det på.

Investorfradraget vil give personer, som foretager direkte investeringer i de omfattede virksomheder i loven, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022 og halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. i indkomståret 2023 og frem. Det kan ske ved indirekte investering gennem investorfradragsfonde, og der vil halvdelen af investeringerne for op til 125.000 kr. kunne fradrages i hvert af indkomstårene 2019-2022, mens der i indkomståret 2023 og frem vil være fradrag for halvdelen af investeringer for op til 250.000 kr.

Grunden til, at jeg læser tallene op, er for at sige, at når vi er oppe i den her 100.000-kronersklasse, er det jo nærmest overflødigt at sige, at det jo er folk, der har ret store indkomster og dermed store beløb til fri disposition, som kan udnytte den her mulighed. På den måde er det jo endnu en rigmandsgave.

Dernæst er det jo også vigtigt at bemærke – og der synes jeg, at nogle af de partier, som egentlig har tænkt sig at stemme for det her lovforslag, måske skal spidse lidt ører – at definitionen på små og mellemstore virksomheder er lidt interessant, fordi man følger EU-definitionen. Der står:

»Det foreslås derfor, at målselskabet på investeringstidspunktet skal være omfattet af kategorien små eller mellemstore virksomheder, dvs. at selskabet skal beskæftige under 250 personer, og at det skal have en årlig omsætning på højst 50 mio. euro (svarende til godt 370 mio. DKK) eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. euro (svarende til godt 320 mio. DKK).«

Det er jo ret en høj grænse, og jeg tænker i mit stille sind, at hvis man har ansat 150 personer og har en omsætning på 200 mio. kr., hvad i alverden batter det så, at der kan investeres f.eks. 200.000 kr. i virksomheden? Det virker som et lidt mærkeligt redskab, og igen får man mistanken om, at det mere er skattelettelsen, der ligger i det her, end det er effekten for virksomhederne, som man er ude efter.

AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har jo også en vigtig pointe i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag, og det er, om man ikke skaber et skattehul, som kræver øget kontrolindsats i Skattestyrelsen. AE skriver:

»Udover at store dele af skattelettelserne er forbeholdt en eksklusiv gruppe af personer med meget høje indkomster, vil bl.a. det nye investorfradrag åbne op for en række spekulationsmuligheder for at nedbringe skatten. Alene investorfradraget kan således give en gevinst helt op til 157.500 kr., hvis det udnyttes fuldt ud.«

De skriver også, at man åbner et nyt hul i skattelovgivningen, som nogle givetvis vil forsøge at udnytte maksimalt. Det er endnu uklart, hvordan SKAT vil undgå spekulation i disse nye regler.

Derudover vil jeg yderligere sige, at jeg synes, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvad regeringen egentlig mener det her kommer til at koste. Provenutabet er sat til 200 mio. kr., men i regeringens oprindelige erhvervs- og iværksætterudspil kunne investorfradraget maksimalt give en gevinst på 60.000 kr. mod de 157.500 kr., som jeg lige har læst op. Men med aftalen er det jo så blevet næsten 100.000 kr. større, og alligevel forventer man her, at mindreprovenuet vil være på 200 mio. kr., altså selv om det her lovforslag sådan set er en udvidelse af den aftale, der oprindelig blev lagt frem. Det understreger usikkerheden ved de her provenuberegninger, og jeg har allerede inden førstebehandlingen her faktisk sendt nogle spørgsmål af sted om det også.

Jeg synes også, at der er nogle ting, som vi bliver nødt til at bore ned i, for det her risikerer at blive meget dyrere end antaget. Der står selv, at der er stor økonomisk usikkerhed omkring det. Men det kan jo – det synes jeg også skatteministeren kan kommentere på – slå et hul i kassen, så vidt jeg kan se, i og med at der er meget stor usikkerhed om, hvad for nogle virksomheder det her omfatter, og at ordningen sådan set er blevet udvidet. Det virker mærkeligt, at det kun skulle give et mindreprovenu i statskassen, altså et tab på 200 mio. kr. Vi må have en eller anden evaluering af det her efter 1, 2 eller 3 år. Jeg synes, det virker meget usikkert, hvilket provenu man lægger op til.

Så vidt jeg kan se, lægger forslaget altså op til misbrug. Kan f.eks. to personer, som kender hinanden, og som hver har et selskab, investere i hinandens virksomhed og begge to hæve fradraget? Altså, sådan kan man godt læse lovforslaget, som det ligger her. Er der ikke også en enorm dødvægt, altså investeringer, som alligevel var blevet foretaget, bliver nu fradragsberettiget, og det gælder vel i særdeleshed investeringerne i de såkaldte investorfradragsfonde?

Det lader altså til, at der kan være nogle gevaldige problemer med det her lovforslag, og derfor har jeg allerede stillet en række spørgsmål i udvalget, og jeg synes, vi må se nærmere på det i udvalgsbehandlingen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Med det her lovforslag indfører vi et nyt investorfradrag for personer, som investerer i små og mellemstore unoterede virksomheder. Investeringerne kan ske direkte eller indirekte via investeringsfradragsfonde. Frem mod 2023 vil halvdelen af en direkte investering på op til 400.000 kr. kunne fradrages; fra 2023 vil beløbet blive fordoblet til 800.000 kr. Ved indirekte investeringer vil halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. kunne fradrages. Dette beløb vil ligeledes blive fordoblet fra 2023 og frem.

Siden 2013 er der skabt 43 såkaldte unicorns i Europa. Det er nye selskaber med en værdi på over 1 mia. dollar. Fem af disse er skabt af danskere. Det er flere, end der er blevet skabt i Tyskland. Så vi har faktisk rigtig mange meget dygtige iværksættere i Danmark, i hvert fald med udspring i Danmark, som formår at få succes, og det skal vi glæde os over.

Desværre har alle disse fem nu store virksomheder valgt at flytte deres hovedsæde til USA. Tænk, hvis de havde valgt at beholde deres hovedsæde i Danmark. Når jeg siger det her, er det, fordi vi bliver nødt til at få en diskussion om de meget høje kapitalskatter, vi har i Danmark. Vi har OECD's højeste kapitalskatter. Ingen er tjent med, at de høje kapitalskatter er med til at skræmme virksomheder væk fra vores land.

Det her lovforslag er et rigtig fint og godt lovforslag. Det handler om at hjælpe virksomheder i gang. Det støtter vi. Men vi er også nødt til at få en diskussion om, hvordan vi holder på dem, når de er blevet store. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Lovforslaget her er jo om statsstøtte, og det er ikke noget, som hr. Joachim B. Olsen plejer at synes er en god idé, men det gør Liberal Alliance i den her sag.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, som fru Lisbeth Bech Poulsen fremfører, at statsstøtte ikke er noget, som vi er glade for. Nu er det her så støtte, i form af at nogle får nogle gunstigere investeringsvilkår. Det kan vi godt leve med. Men vi havde hellere set, at vi havde fået en generel sænkning af aktiebeskatningen i Danmark, som er meget, meget høj på marginalen, 42 pct., og i øvrigt en forenkling af hele kapitalbeskatningen, som jo er ekstremt indviklet. Jeg tror faktisk ikke, at der er en eneste skatteordfører, der vil kunne redegøre for den lovgivning, vi har på området, fuldstændig. Det er en ekstremt kompliceret lovgivning, og oven i købet er skattesatserne så også meget høje. Derfor må man jo sno sig for at få gjort vilkårene for investeringer attraktive, og det er det her så et udtryk for.

Spørgeren.

Jeg kender jo godt Liberal Alliances holdning, men netop fordi det her lovforslag jo både teknisk og juridisk er statsstøtte, og at man er blevet nødt til at henvende sig til EU i forhold til statsstøtteregler, var jeg alene derfor interesseret i at høre, hvorfor man så kunne bøje sine principper her. Men det er altså for at sno sig, for det er bedre at få fradrag end at holde fast på, at man ikke vil støtte noget, der er statsstøtte.

Ordføreren.

Som så mange gange i politik er der jo forskellige hensyn, som kan komme i konflikt med hinanden. Og da det ikke er vores fornemmelse, at der er et flertal i Folketinget, som ønsker at sænke kapitalbeskatningen i Danmark, herunder aktiebeskatningen, og også gøre skattesystemet for kapitalbeskatning mindre komplekst, står vi jo tilbage med det valg, at for at gøre det mere attraktivt at investere må man sno sig, og så må man tage sådan nogle tiltag her i brug. I den bedste af alle verdener havde vi sænket kapitalbeskatningen generelt.

Tak til LA's ordfører. Den næste i rækken er hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Det her er simpelt hen et fantastisk lovforslag at få lov til at debattere. Vi kommer nok til at sige nej til det i den sidste ende, men de forhandlinger på området, som vi lige nåede at være med i, inden vi blev nødt til at sige, at vi ikke kunne være med, fordi pakken i det store og hele var ulighedsskabende i et omfang, som vi ikke kunne være med til, fik os i Alternativet til at kigge på, hvor langt vi kan gå, og hvor grænsen går for at være et iværksætterparti – et parti, der insisterer på, at entreprenører skal have gode vilkår. Tænk nu, hvis det rent faktisk er godt for samfundet at give gode muligheder for iværksætterfirmaer, også selv om man måske ikke, ligesom vi har lagt op til, skal sørge for, at dem, der så får de her lukrative vilkår, har en bæredygtig eller social profil. Vi er faktisk i et af vores forslag gået så langt, at vi har sagt, at det skal være helt op til en million, man får fradraget, hvis de bare har en social eller en bæredygtig profil – noget, der skal bestemmes af nogle fornuftige mennesker, der på et sagligt grundlag har vurderet det.

Så det er ikke beløbsstørrelsen, vi er bange for, men hvad det er for en retning, vi går i. Hvis vi laver sådan en statsstøtte, som det her er, vil vi også sikre, at det fremmer det bedste i samfundet og de agendaer, som vi mener er væsentlige – ud over bare økonomisk gevinst. Og der er det sociale og det bæredygtige væsentligt for os. Vi sagde nej tak til at være med, og vi kommer også til at sige nej tak her, for som min ordførerkollega fra Enhedslisten sagde, har det noget med definitionen af, hvordan en iværksættervirksomhed er, at gøre, og i det her tilfælde er det små og mellemstore virksomheder på op til virkelig mange medarbejdere og ret stor omsætning, og det kan vi ikke være med til. Vi lagde os i det beslutningsforslag, som vi kom med tilbage i 2016, på baggrund af vores iværksætterpakke på et niveau, hvor vi kiggede på den svenske model, og vi kiggede også lidt til England, og der er vi altså nede i omegnen af måske 25 medarbejdere, 50 medarbejdere, og måske virksomheder, der har fire år på bagen.

Jeg siger ikke, det er det rigtige, for det kan være, man finder ud af, at det samfundsmæssigt er meget bedre at gøre som her, men vi sætter grænsen ved et forslag som det her, fordi det simpelt hen relativt set er så store virksomheder, som man går ind og støtter, så vi ikke længere synes, at vi kan stå inde for den her statsstøtte, medmindre vi havde lavet en grøn eller social bestemmelse, der gik ud på, at det var det, man havde som krav, for at de her virksomheder skulle få støtten.

Sluttelig vil jeg da gøre alt for, at vi i udvalgsbehandlingen kan nærme os. Jeg tror ikke, vi får rettet ret meget i den aftale, der er indgået, men vi vil da virkelig give os i kast med, om man kunne sige ja til delelementer. Jeg tror dog ikke, at det bliver tilfældet, netop fordi virksomhederne er så store. Vi forsøgte i Alternativet netop at gå ind med det beslutningsforslag, vi lavede i 2016, at lægge os op ad den tidligere regerings forslag, hvor vi simpelt hen sagde ja til 650.000 som størrelse for fradraget, altså den beløbssats, der skulle være, uden at komme med en social profil, uden at komme med en grøn profil, fordi vi faktisk godt ville imødekomme den forståelse af, at iværksætteri i sig selv er gavnligt for samfundet, også selv om vi ikke får en grøn agenda eller en social agenda ind over. Dengang var der også udfordringer, selv om der var stor opmærksomhed og velvillighed i salen i forhold til at kigge på det her forslag, men der var ikke mulighed for at sætte de her præcise grænser for, hvor store virksomhederne skulle være, hvem det egentlig er, vi går ind og støtter, hvor lang tid de må have på bagen, og hvor stor en omsætning de har. Perspektivet fra regeringens og aftaleparternes side er, at man godt vil gå op og støtte ret store virksomheder og dermed også give personer, der i vores øjne måske har alt, hvad de skal bruge, lov til at få et skattefradrag, hvor vi hellere ville give det til nogle andre i samfundet, medmindre investeringerne altså havde en klar social eller grøn profil.

Så kort sagt er det en meget, meget spændende debat. Vi kommer til at sige nej tak til forslaget, men hvor er det ærgerligt, for vi ville gerne gå rigtig, rigtig langt, hvis ellers bare vi kunne sætte en social eller en grøn dagsorden, når vi gav investorfradraget.

Tak til Alternativets ordfører. Jeg ser ikke den radikale ordfører være i salen. Derfor går vi videre til fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti, også kaldet SF.

I SF vil vi gerne understøtte en iværksætterkultur, men som flere af mine kolleger var inde på her, er det altså at strække den lige lovlig langt at kalde virksomheder med 250 ansatte eller en omsætning på 370 mio. kr. for en lille startup eller friske iværksættere. Altså, helt ærligt, den går ikke! Det er den generelle definition af SMV'er, altså små og mellemstore virksomheder, i forhold til EU's definitioner, men at gå derfra og til at sige, at man med det her vil styrke iværksætterkulturen, synes jeg simpelt hen er at gå for langt. Så jeg synes simpelt hen, at vi i fællesskab skal prøve at blive enige om, hvad vi mener med iværksætteri, for det er blevet et buzzword, det er blevet noget, der er smart, og ingen kan rigtig være imod det.

Jeg tror også, at stort set alle Folketingets partier kunne sige: Vi ønsker da, at der er flere unge eller flere, der har gode ideer, der skal komme ud over rampen med nye produkter, services, specielt det, der også er godt for, hvad skal man sige, det brede samfund. Helt sikkert. Inden jeg blev valgt til Folketinget, arbejdede jeg på Aalborg Universitets iværksætterkultur, hvor vi faktisk prøvede at sige til de studerende: I behøver ikke at komme ud og blive lønmodtagere, det er fint nok, men I kan også gøre nogle andre ting – det kan være svært at komme ud over rampen, der er en masse jura, der er kapital, der måske mangler osv. – og det vil vi gerne prøve at se om vi kan hjælpe med. For specielt er et universitet jo grobund for en masse fantastiske både opfindelser, patenter, nye ideer osv. Så jeg har selv arbejdet med det. Vi har intet imod det. Tværtimod.

Men der skal være ret og rimelighed i det, og at bruge de her penge på fradrag på 400.000 kr. eller halvdelen af op til 800.000 kr. – jeg er lidt enig med DF's ordfører – er jo bare en skattelettelse til folk, der har råd til at sætte 800.000 kr. i en virksomhed, der måske har en omsætning på 370 mio. kr. eller 250 ansatte. Jeg synes simpelt hen ikke, det går. Jeg synes, det er lige lovlig næsvist at kalde det et iværksætterinitiativ.

Jeg har det på samme måde som Enhedslistens ordfører. Vi kan ikke se, om det her slår hul i bunden. Det tror jeg heller ikke ministeren faktisk vil lægge hovedet på blokken for. Som hr. Rune Lund så fint redegjorde for, er det manglende provenu på 200 mio. kr., både når man tager den lille model, og når man tager den store model. Det er måske et lige lovlig kreativt stykke skrivebordsarbejde. Hr. Rune Lund er selv økonom, så jeg tror, han vil være enig med mig.

Vi kan være fuldstændig uenige om, hvad der er ret og rimelighed i forhold til fradrag, i forhold til skattelettelser osv. Det synes jeg er helt fair. Jeg har ikke noget problem med, at f.eks. hr. Joachim B. Olsen ønsker skattelettelser og fradrag, og hvad ved jeg, på alle mulige områder, men lad os lade være med også at prøve på at snyde offentligheden ved at kalde det noget, som alle godt kan lide, nemlig iværksætteri, når det kan være alt mulig andet også, og når det er noget, som der tydeligvis på ingen måde er regnet ordentligt på. Der er ikke nogen håndbremse i det. Det her kan komme til at koste rigtig, rigtig mange penge.

For de penge kunne man jo, hvis man vil beholde dem på området, med sylespids præcision have understøttet rigtige iværksættere, altså dem, der starter noget op helt fra bunden, de har ikke en omsætning på 370 mio. kr. eller 250 ansatte, men de har virkelig startet noget op fra bunden, som vil skabe en masse arbejdspladser, og de er måske helt nytænkende osv. Det tror jeg faktisk at samtlige partier kunne støtte op om.

Men det her forslag er et røgslør. Jeg synes ikke, det er ordentligt. Så må man kalde det for det, man vil med det, nemlig at det er et fradrag og dermed en skattelettelse til folk, der gerne vil investere i virksomheder, der faktisk er ret store i forvejen. Tak.

Tak til SF's ordfører. Så er vi kommet til hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovforslaget er endnu en udmøntning af den erhvervs- og iværksætterpakke, vi lavede i 2017, og som jo indeholder sådan et helt katalog af rigtig gode tiltag, og investorfradraget her er bestemt ikke nogen undtagelse. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi, at det skal være mere attraktivt at investere i danske virksomheder. Vi har tidligere foreslået en markant sænkelse af kapitalbeskatningen, og det ønsker vi sådan set stadig væk. Det har der ikke rigtig været appetit på her i Folketinget, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare sidder på hænderne. For danske virksomheder har brug for kapital, og danskerne har faktisk en billion kroner stående på kontoen til omkring 0 pct. i rente, og det er penge, som vi i højere grad ønsker at få ud at arbejde for dansk erhvervsliv og danske virksomheder, så de kan få styrket deres egenkapital og få flere ressourcer til at investere og til at øge produktiviteten og til at skabe vækst i vores erhvervsliv.

Med investorfradraget og lovforslaget, som vi behandler her, gør vi det mere attraktivt at investere i små og mellemstore unoterede selskaber, enten direkte i virksomheden eller gennem en ny, særlig type alternative investeringsfonde, som tillige indføres med det her lovforslag.

Det Konservative Folkeparti er meget positive over for lovforslaget, fordi vi styrker danske iværksættere og SMV'ers muligheder for at skaffe kapital til vækst. Vi vil selvfølgelig også arbejde videre for at få sænket kapitalbeskatningen mere generelt, fordi det gør virksomhederne og dermed også Danmark rigere, men vi bakker op om alle gode skridt, som trækker i den rigtige retning, og det gør investorfradraget. Forslaget om investorfradrag for investering i unoterede selskaber er et rigtig, rigtig godt skridt i den rigtige retning, så derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Og så har vi fået den radikale ordfører på banen. Jeg giver ordet til hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre støtter vi også det her lovforslag. Det er en del af en aftale, vi har lavet med regeringen og Dansk Folkeparti, og som vi er glade for.

Vi mener, at der i Danmark er en udfordring med få skaffet investeringer særligt til iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Der er rigtig mange, der oplever, at bankerne ikke er villige til at låne et mindre eller større millionbeløb til, at en virksomhed kan komme i gang, og til, at en virksomhed kan vokse. Rigtig mange oplever, at man skal kunne stille med garanti, altså have et varelager eller nogle bygninger, man kan stille pant i, og rigtig mange har ikke sådan noget, fordi de lige er startet op eller er ved at starte en virksomhed op, hvor man ikke kan stille pant.

Derfor kunne en mulighed for rigtig mange nye virksomheder være, at nogle folk, der har penge, gik ind og var med til at investere i de virksomheder. Det er der desværre ikke særlig mange der gør – folk holder på pengene, har dem stående på kontoen eller sætter dem i pensionsopsparing. Meningen med det her forslag og også med nogle af de andre forslag, som er med i den her aftale, er at gøre det mere gunstigt for danskerne at bruge nogle af deres sparepenge til at investere i virksomheder, så de forhåbentlig kan vokse og skabe nye arbejdspladser til erstatning for nogle af dem, vi taber på grund af konkurrencen med eksempelvis Asien eller Østeuropa.

Vi tror på, at det her forslag kan være med til at flytte nogle af alle de mange penge, danskerne har, ud til investeringer til gavn for fællesskabet, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til skatteministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne ærgre mig lidt over, at den enighed, der har været ved de sidste tre lovforslag, ikke er slået igennem ved dette. For det er faktisk et forslag, der burde samle bred opbakning i Folketinget.

Jeg vender lige tilbage til nogle af de kritikpunkter, som blev rejst af bl.a. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Men inden vil jeg selvfølgelig starte med at kvittere for det flertal, der positivt har taget imod lovforslaget om indførelse af et investorfradrag. Det er ikke så overraskende, at der er flertal for forslaget, for det udmønter den del af aftalen, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for et års tid siden, nemlig i november 2017, med en række erhvervs- og iværksætteriinitiativer. Som flere ordførere har været inde på, er formålet jo at styrke investeringerne i mindre og mellemstore virksomheder.

Det sker ikke så tit, at vi behandler forslag til helt nye skattelove. Det hører faktisk til sjældenhederne, at vi gør det to gange inden for en måneds tid. Den 24. oktober førstebehandlede vi et forslag til det, der bliver et nyt ord i Nudansk Ordbog næste år, nemlig en aktiesparekonto. Der behandlede vi forslaget til en aktiesparekontolov, og i dag handler det så om forslag til nyt investorfradrag ved en investorfradragslov. Begge forslag skal helt overordnet set styrke alle – det er i hvert fald intentionen – danskeres interesse i at investere i aktier, så flere danskere får en privatøkonomisk interesse i, hvordan det går vores virksomheder, og i øvrigt får del i den ganske massive velstand, der bliver skabt i vores samfund i den private sektor, så det ikke kun er professionelle investorer, der kan tjene penge på aktiemarkedet, men også hr. og fru Danmark, om man vil.

Forslaget om en aktiesparekontolov tager sigte på en generel styrkelse af aktiekulturen og investering i børsnoterede virksomheder. Det er jo typisk i de største af vores selskaber, mens det her forslag om et investorfradrag skal gøre det mere attraktivt at investere i unoterede aktier i små og mellemstore opstarts- og vækstvirksomheder. Formålet med forslaget er, som også flere har været inde på, at styrke iværksætterkulturen i Danmark og give unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase, en kapitalindsprøjtning. Og en virksomhed kan jo godt have eksisteret i mange år, og så siger man: Nu skal vi sætte turbo på, vi skal investere i nye maskiner, købe en dyr robot. Vi kan gå ned i banken, og de kan låne os nogle af pengene, men de vil gøre det til en meget høj rente. Er der nogen, der vil investere i vores virksomhed? Er der nogen, der tror på vores virksomhed, mere end banken gør?

Der er der i dag meget begrænsede muligheder for at få anden kapitalindsprøjtning end det, man kan låne nede i banken – og hvis man kan, er det til høje renter. Nu giver vi så mulighed for lettere adgang til risikovillig kapital. Vi ved jo, at rigtig mange danskere har ganske mange penge sparet op, og det er synd, at de penge ofte står til 0 pct. i rente eller ingen rente, når de kunne være ude og skabe vækst og velstand i vores erhvervsliv med et fornuftigt afkast til den dansker, der investerer.

Baggrunden er, at de her virksomheder i dag har svært ved eller kan have svært ved at skaffe risikovillig kapital, fordi de typisk ikke som store virksomheder har adgang til internationale investorer og kapital til verdensmarkedspriser. Virksomhederne vil derfor, i det omfang det overhovedet er muligt, være henvist til at søge bankfinansiering, og det er jo bare ofte dyrt, og risikoen, banken vil løbe, er nok begrænset. For at afhjælpe det foreslås det at indføre et investorfradrag for fysiske personer, der investerer i små og mellemstore unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Investorfradraget vil lempe beskatningen af de midler, der investeres, og vil gøre det mere attraktivt at investere i virksomhederne og dermed alt andet lige gøre det lettere for dem at tiltrække kapital.

De foreslåede investorfradrag omfatter investeringer, imod hvilke fysiske personer erhverver kapitalandele i små og mellemstore unoterede selskaber, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Indskuddet af kapital kan ske ved en direkte investering eller ved en indirekte investering. Indirekte investeringer skal ske gennem de nye investorfradragsfonde, der samtidig foreslås indført. Investorfradraget giver personer, der foretager direkte investeringer i de omfattede virksomheder, mulighed for at fradrage halvdelen af investeringerne op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022. Fra indkomståret 2023 og frem fordobles det beløb, så halvdelen af investeringerne op til 800.000 kr. vil kunne fradrages. Ved indirekte investering gennem en investeringsfradragsfond vil halvdelen af investeringerne for op til 125.000 kr. kunne fradrages i hvert af indkomstårene 2019-2022. For de indirekte investeringer fordobles beløbene fra og med indkomståret 2023, så der vil være fradrag for halvdelen af investeringerne op til 250.000 kr. Det lyder jo lidt kompliceret, og det er det ved gud også – undskyld mig. Men det skyldes jo de midler, vi har haft til rådighed, og det kompromis, der er indgået i forhandlingerne. Sådan er det jo nogle gange i politik.

En person vil i et og samme indkomstår både kunne få investorfradrag for direkte og indirekte investeringer, og fradraget vil få en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune. Det vil sige, at sådan ungefær 30 pct. af investeringen får man en hjælpende hånd fra fællesskabet til at betale. 30 pct. af risikoen bliver altså afhjulpet, netop for at tilskynde til investeringer i de her virksomheder.

Det er min forhåbning som skatteminister, og det er også min forventning, at investorfradraget vil være med til at sikre, at vi får en stærkere iværksætterkultur i Danmark, og at opstarts- og vækstvirksomheder vil kunne tiltrække den kapital, der er nødvendig for at realisere deres vækstpotentiale til gavn for hele Danmark.

Så noterer jeg mig selvfølgelig de kritikpunkter, der kommer fra Enhedslistens og SF's side. Jeg vil gerne svare på alle de spørgsmål, udvalget måtte have, i en grundig udvalgsbehandling. Men det her er jo ikke noget, vi har opfundet i Danmark. Det er noget, der har eksisteret i en periode i vores naboland på den anden side Øresund, i Sverige. Jeg vil karakterisere det som et fornuftigt redskab til at øge muligheden for at tiltrække kapital til de her små og mellemstore virksomheder. Det, vi laver i Danmark, er jo ikke nær så ambitiøst som det, man har i Sverige. Det er kun cirka halvt så ambitiøst.

Derfor synes jeg, det er et fornuftigt forslag, og der ligger jo – vil jeg sige som et svar til hr. Rune Lund – en række værnsregler heri, som begrænser muligheden for, at man sådan kan aftale investeringer og lave skatteplanlægning og andet. Jeg skal også skynde mig at sige, at der jo altid er risiko for, når man laver en skattebegunstigende ordning, at nogen vil misbruge den. Men jeg synes nu, at vi har fundet en fornuftig balance med værnsreglerne. Det ved jeg er noget, vi har drøftet meget i forhandlingerne. Jeg kan erindre at have haft drøftelser med både Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at sikre, at vi har nogle fornuftige værnsregler. Derfor mener jeg, at der er fundet et fornuftigt balancepunkt. Men det har jeg ingen problemer med bliver udfordret i en kommende udvalgsbehandling.

Tak. Der er korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Først om det politisk indholdsmæssige: Her har vi at gøre med et fradrag på op til 400.000 kr. på investeringer, og sådan som jeg læser forslaget, skal man kun holde på aktierne i 3 år, så kan man sælge dem, og så kan man sådan set investere igen med et nyt fradrag. Det er da en rigmandsgave, der vil noget.

Man fremlægger så nogle beregninger, hvor det er sådan, at i regeringens oprindelige udspil kunne investorfradraget maksimalt give en skattegevinst på 60.000 kr., og med aftalen er det blevet næsten 100.000 kr. større. Og alligevel forventede man, også i det oprindelige udspil, at provenutabet ville være på 200 mio. kr., og det vil sige, at selv om den potentielle gevinst er vokset med 100.000 kr., er det forventede provenutab, altså de penge, man mister, uændret fra Finansministeriets side. Der er simpelt hen noget, der ikke hænger sammen her.

Skal vi ikke have en evaluering af det her? Altså, vil ministeren som minimum indsætte en evaluering efter 1 år, 2 år, 3 år, gerne alle år, for at se, hvordan det her udvikler sig? Og hvad vil ministeren gøre, hvis det viser sig, at man går igennem loftet på de 200 mio. kr., når vi kan se, hvordan det her fradrag ender med at blive brugt? Skal kassen så smækkes i? Skal det kun være de 200 mio. kr., der bliver brugt på det her, eller kan man godt gå over det loft, om man så må sige?

Ministeren.

Når man laver et provenuskøn, er det, altså, det lyder forkert at sige bedste mands bud, men der sidder jo nogle dygtige økonomer i Skatteministeriet og Finansministeriet og de andre økonomiske ministerier, og de beregner sig frem til, hvad provenutabet er. Det gør de efter anerkendte beregningsmetoder, og dem kan man jo spørge ind til, og det er hr. Rune Lund velkommen til. Det er ikke sådan, at jeg som skatteminister har siddet og manipuleret med den måde, man regner på. Og det er så det resultat, det giver. Og jeg er sikker på, at der er en fornuftig forklaring – jeg kan desværre ikke give den her i dag – på det spørgsmål, hr. Rune Lund stiller om de forskellige måder at beregne provenutabet på. Men lad os da dykke ned i det i udvalgsbehandlingen.

Så er der spørgsmålet om en evaluering. Jeg tror, man skal passe på med at evaluere noget efter 1 år. Der har det svært ved at slå igennem. Men hvis et flertal ønsker det, kan man jo sætte en evalueringsklausul ind, og ellers har Folketinget den mulighed – den bliver ikke brugt så ofte – at man kan lovovervåge forslaget. Der har Skatteudvalget muligheden for at sige: Vi har nogle ting her, der er vedtaget for nogle år siden, og vi vil godt spørge ministeren, hvordan det bliver administreret i praksis. Og det kunne da være et redskab, man skulle tage i brug i forbindelse med det her forslag.

Jeg vil gerne have, at det, det fører til, er, at små og mellemstore virksomheder, der ikke kan få risikovillig kapital, får bedre muligheder for det.

Spørgeren.

Ja, men har ministeren også tænkt sig at holde rigtig godt øje med, hvordan udgifterne til det her udvikler sig, for det kan altså ende med at blive meget, meget dyrt? Altså det, som jeg er bekymret for, er, at man har lavet en udvidelse af det her i forhold til det oprindelige udspil, og så siger man, at det koster det samme. Og hvis det så viser sig, når årsregnskabet kommer for 2019, at det har kostet langt flere penge, er der jo sådan set afsat for få penge til det her, og så er der et hul i kassen, som skal dækkes ind på andre måder. Det synes jeg er et problem. Det er derfor, at jeg spørger ind til det.

Det andet, som jeg godt kunne tænke mig lige at få svar på, er: To personer, som kender hinanden og hver har et selskab, kan jo investere i hinandens virksomheder og få fradraget. Så siger ministeren, at det må man ikke, det står der i loven. Ja, men hvordan kontrollerer man lige det? Altså, det her kan jo komme til at betyde et enormt ressourcetræk i skattekontrollen for at kontrollere, at der ikke bliver snydt med det her. Og frem for at lave nye lovændringer, som giver nye skattehuller og muligheder for snyd, var det så ikke klogere at lade være med at gøre det og så prioritere skattemedarbejdernes tid til områder, hvor der i forvejen desværre foregår alt for meget snyd i dag?

Ministeren.

Jo, det synspunkt kan jeg sådan set godt følge, men min opgave som skatteminister er jo at få ryddet op i skatteforvaltningen. Men helt legitimt har enhver regering, hvis det var en anden end den, vi har nu, nogle ønsker til ting, der skal laves om på skatteområdet. Det bliver man også nødt til at balancere hensynet til. Altså, det er jo på de her områder, hvor du skal indberette et fradrag og skrive ind på din selvangivelse, at det jo er ret let at overvåge, hvor stor udgiften er til det. Jeg tror, at jeg en gang om året, eller når udvalget spørger om det, sender en oversigt over, hvilke fradrag man har taget i 2017 for befordring, hvilke fradrag har man taget som Færøfradrag og andre ting, så derfor har udvalget jo mulighed for at følge løbende med. Og hvis den aftalekreds, der er omkring det her forslag, siger, at nu er forudsætningerne brudt, og det koster meget mere, så er det min forventning, at den til enhver tid siddende skatteminister vil tage en drøftelse med aftalekredsen om, hvad man så gør for at få samlet den regning op.

Den næste spørger er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er enig med ministeren, som jo også nævner, at det kan være lidt kompliceret. Jeg vil egentlig bare spørge, om det ikke vil give det samme. Altså, nu er det jo så 30 ptc. fradrag af halvdelen. Hvorfor ikke 15 pct. af hele investeringen? Det giver det samme. Nu kan jeg så forstå, at det jo er et ligningsmæssigt fradrag. Men kunne man så ikke bare sige, at det, i stedet for at det var 800.000 kr., så var 400.000 kr., og så får man 30 pct. af det? Et simpelt eksempel: Hvis man investerer 100 kr. i en virksomhed, får man jo fradrag for de 50 kr., og 30 pct. af 50 kr. er så 15 kr., har jeg regnet mig frem til. Hvorfor ikke bare sige, at det var 15 pct. af de 100 kr. i stedet for? Det giver også 15 kr. Hvorfor gøre det mere kompliceret, end det reelt er? På en eller anden måde booster vi jo tallene her bare for at gøre det lidt kompliceret. Men kunne vi ikke lige så godt bare sige, at det var 30 pct. af de 400.000 kr. i stedet for de 800.000 kr.?

Ministeren.

Jeg hørte også hr. Dennis Flydtkjærs ordførertale, og jeg sad og tænkte: Hvad skal jeg svare på det spørgsmål? Jeg er ikke kommet op med noget godt svar, men vi skal jo både anden- og tredjebehandle forslaget, så jeg vil lige gå hjem og kigge på, hvorfor det egentlig nu er, at vi sidste år nåede frem til det, vi nåede frem til, og jeg tror, at noget af det handler om, i hvilket omfang man kunne lægge sig op ad den ordning, de har i Sverige. Men jeg har desværre ikke her fra Folketingets talerstol et godt svar på det i øvrigt udmærkede spørgsmål, hr. Dennis Flydtkjær stiller. Så jeg vil gå hjem og finde ud af, hvad det gode svar er frem mod anden- og tredjebehandlingen af forslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.