Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 100
Offentligt
1978573_0001.png
29. november 2018
J.nr. 2018 - 4315
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 100 - Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil
(Justering af spilaftale).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 20. november 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
 L 100 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for reglerne vedrørende bookmakeres limitering af spillere, til skatteministeren
1978573_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende bookmakeres limitering af spillere?
Svar
Limitering sker fortrinsvis i forbindelse med væddemål. Limitering indebærer, at en spil-
udbyder fastsætter en grænse for, hvor meget en spiller må satse ved et væddemål.
Der er umiddelbart to former for limitering
–
markedslimitering og personlig (spiller) li-
mitering.
Markedslimitering
er en generel limitering og betyder, at der er en øvre beløbsgrænse for,
hvor meget spillerne kan satse og dermed, hvor meget en spiludbyder er villig til at tabe
på et givent væddemål. Denne form for limitering gælder således for alle spillere hos spil-
udbyderen.
Personlig limitering
er en specifik limitering og betyder, at spiludbyderen sætter en øvre be-
løbsgrænse for, hvor meget en specifik spiller kan satse i forbindelse med et givent væd-
demål.
Personlig limitering kan forekomme, fordi den specifikke spiller vinder ”for meget”.
Dette kan bl.a. skyldes spillerens spilmønstre, fx at spilleren kun spiller på udfaldet af ni-
che-sportsgrene, hvor vedkommende har en specialistviden, at der opstår mistanke om
involvering i matchfixing, eller at spilleren spiller for meget store beløb.
Der kan således være flere årsager til, at en spiludbyder foretager personlig limitering ud-
over, at spilleren er en ”for” dygtig spiller.
Limitering er ikke specifikt reguleret i spillelovgivningen. Spillelovens § 33 indeholder dog
en oplysningspligt, der pålægger spiludbyderen at oplyse spilleren fyldestgørende om spil-
lene, herunder vilkår der ville muliggøre limitering af spillerens indsatser i konkrete spil.
Det følger derfor af spilleloven, at såfremt en spiludbyder forbeholder sig retten til at li-
mitere en spiller, skal denne oplysning være lettilgængelig for spilleren.
En spiludbyders adgang til limitering vil typisk være aftalt i kundeforholdet med spilleren.
Spørgsmålet om limitering, herunder om der er tale om et urimeligt aftalevilkår, som evt.
kan være i strid med markedsføringsloven om god markedsføringsskik, vil derfor være en
aftaleretlig problemstilling.
Side 2 af 2