Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil. (Justering af spilaftale).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. I sommer lykkedes det at få lavet en aftale, som retter op på nogle af de problemer, der er på spillemarkedet i Danmark. Det er jeg rigtig glad for lykkedes, og jeg synes også, det tog for lang tid, inden det lykkedes, men vi havde et langstrakt forløb, som heldigvis endte med en god aftale, synes jeg, som skal gøre noget ved, at spillemarkedet i Danmark – om end det er blevet væsentlig bedre reguleret, end det var tidligere, hvor vores monopol på det var blevet løbet fuldstændig over ende – har medført et stigende antal spilleafhængige, ludomaner, ikke mindst blandt unge mænd.

Derfor fik vi lavet en aftale, som altså omfatter en uafhængig ludomanihotline, et loft over de bonustilbud, som bliver brugt til at fastholde og lokke flere til at spille også mere, end hvad der er godt, en opmærksomhedspligt for de spilfirmaer, der opererer, til at holde øje med usunde spilmønstre blandt deres kunder, forbedringer af det her register, ROFUS, som man kan tilmelde sig og derved udelukke sig selv fra spil, og andre gode elementer i den aftale, som jeg ikke kan lade være med lige at gøre lidt reklame for nu, hvor jeg har lov til at have ordet her fra Folketingets talerstol om den her sag.

Vi er også klar til yderligere, f.eks. det at pålægge en højere afgift på de typisk udenlandske spilfirmaer, der opererer på det liberaliserede marked i Danmark.

Jeg synes også, der er en ting, som vi har glemt, og som vi ikke fik med i behandlingen her, fordi det jo meget handlede om spilleafhængighed, men som vi måske kan nå her i udvalgsbehandlingen – jeg vil i hvert fald appellere til skatteministeren om, at vi når at få en drøftelse af i det her forløb – nemlig det, der handler om limitering. Det er de spillere, de kunder, som simpelt hen er så gode, at de bliver begrænset i, hvordan de kan spille.

Sådan er reglerne jo simpelt hen i dag: at har man vundet nok over spilfirmaet, kan de nærmest udelukke en fuldstændig fra at spille hos dem. Jeg har fået nogle eksempler ind i min indbakke - der er også et medie, der har dækket det - på nogle, der, fordi de er virkelig dygtige til lige præcis nogle bestemte fodboldligaer, eller hvad det er, har haft en god periode og vundet nogle gode penge. Det fører så til, at spilfirmaerne siger, at de ikke må spille hos dem længere eller kun spille for meget, meget små beløb. Det at finde en ordning på, hvordan man må limitere – at der er et vist beløb, som man som minimum skal tilbyde alle de må spille for hos en – synes jeg er en drøftelse værd, som vi forhåbentlig kan nå undervejs i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag.

Det, spilaftalen konkret udmønter, er altså to tiltag, der handler om gebyrfinansiering af Ludomanilinjen og af det hvidvasktilsyn, som spillemyndigheden skal udføre. Vi synes, det er rimeligt, at man skal betale et gebyr, der afspejler de udgifter, der er ved at drive den her uafhængige offentlige Ludomanilinje, og de omkostninger, der er ved at føre et hvidvasktilsyn af spilfirmaerne fra spillemyndighedens side.

Det er altså også en del af den politiske aftale, at de progressionsgrænser, der er for, hvordan man betaler afgift, hvis man har en spillehal eller driver et kasino, i modsætning til tidligere nu begynder at blive reguleret. Det er de ikke blevet i en lang årrække. Det var ikke så vigtigt for os. Det var meget på regeringens foranledning, at det er med i aftalen, men det kunne vi godt gå med til, og vi kan derfor også støtte begge de her elementer i lovforslaget.

Jeg hejser så bare flaget for, at jeg ikke tror, det er sidste gang, vi skal have holdt øje med spillemarkedet for at undgå spilleafhængighed med alle de ulykker, det fører til i mange menneskers liv, og mindske det så meget, vi kan, men det er altså også et spørgsmål om rimeligheden i forhold til dem, der er så gode til at spille, at de faktisk ender med at have gevinster. Der må også være en risiko ved at drive et spilfirma og lave væddemål med borgerne.

Tak for det. Den næste er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Baggrunden for, at vi står her i dag, er jo, at vi lavede en aftale i juni måned omkring regulering af spilmarkedet i Danmark, en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF, egentlig en gammel forligskreds helt tilbage fra, da vi lavede den delvise liberalisering af spilmarkedet, hvor hovedformålet jo var at undgå et illegalt spilmarked, og ved at lave en liberalisering fik vi dem ind på et reguleret marked, hvilket sådan set har vist sig at være en stor succes, fordi vi nu kan stille krav til udbyderne, men samtidig også måske i større grad kan få fat i dem, som ikke kan håndtere spillet, og som får problemer med det, bl.a. ludomaner.

Denne aftale tager jo så nogle ekstra tiltag, som skal være med til at hjælpe de mennesker, som har en udfordring med det, bl.a. som den tidligere ordfører også nævnte, en ludomanihotline. Der var allerede en tidligere, men det var Danske Spil, som selv havde den – ganske godt og sympatisk tiltag, de havde lavet, men egentlig er det også ganske fornuftigt, at det bliver bredt ud, så de andre udbydere også tager deres del af ansvaret. Det bliver det jo så ved, at de så får en, som ligger i et uafhængigt regi i forhold til spiludbyderne, og at de alle sammen er med til at finansiere det. Det synes vi da er ganske fornuftigt.

Det er også fornuftigt med det lidt mindre tiltag med indeksering af progressionsgrænserne for landbaserede kasinoer og spilleautomater. Det er sådan, at når de tjener nogle penge, er der nogle grænser for, hvornår de lige pludselig får et ret kraftigt hak opad i afgiften. Det er en grænse, der ikke har været reguleret i rigtig mange år, 17 år for spilleautomater og 25 år for kasinoer, så det er sådan set kun rimeligt, at vi også sørger for, at de grænser følger med tiden. Aftalen var sådan set rigtig god og indeholdt rigtig mange gode tiltag, hvor det jo så kun er et fåtal, der er her, fordi resten bliver udmøntet via bekendtgørelser eller via et adfærdskodeks, som så skal drøftes sammen med branchen.

Men der er jo sådan set rigtig mange gode ting, hvor vi også forholder os til, hvordan vi måske kan regulere reklamer på en mere hensigtsmæssig måde i dag, altså hvor de bl.a. skal pålægges, at de også informerer om, at der er den her hotline, at der er et ROFUS-register, hvor man kan udelukke sig selv osv. Så der er rigtig mange gode tiltag.

Så for at foregribe debatten kan jeg nævne det, som hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet siger omkring limitering, at vi sådan set også er villige til at tage en drøftelse af det, fordi det jo sådan set er rigtigt, at der burde være risiko på begge sider. Som bruger af spilmarkedet ved man jo godt, at man med stor sandsynlighed taber i den sidste ende, men hvis der er nogle, der er så gode og heldige, at de faktisk går hen og vinder på det, skal der jo også være en risiko for branchen, at der faktisk også er nogle, der kan tjene penge på det her, og det er jo ikke rimeligt, hvis man selv for små beløb, eller man har spillet ganske få gange, bliver udelukket. Så vi synes faktisk, det er ganske væsentligt at tage en drøftelse om, om der kan være nogle ting, man kan justere på dér.

Med de ord skal jeg sige, at vi fra Dansk Folkepartis side støtter det her lovforslag.

Tak for det. Fru Louise Schack Elholm, Venstre, er den næste ordfører.

Tak for ordet. Som de to tidligere ordførere har sagt, indgik regeringen, herunder også Venstre, som er mit parti, jo sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftalen. Det skyldes jo, at vi sammen har indgået aftale om en delvis liberalisering af spillemarkedet, som gør, at vi ikke har det her store sorte spillemarked i Danmark. Men samtidig er der nogle problemer med folk, der bliver afhængige af spil, og det er noget af det, vi prøver på at tage os af med den aftale, vi her har lavet om spillemarkedet. Som de andre ordførere også har sagt, er det kun dele af selve aftalen, der rent faktisk udmøntes i lov.

Men noget af det, der har været utrolig vigtigt for mig, har været, at vi skal prøve at gøre, hvad vi kan, for at undgå, at børn og unge og også voksne udvikler spilafhængighed. Dem, der er spilafhængige, skal vi hjælpe. Center for Ludomani behandler i gennemsnit 700 mennesker om året mod ludomani. I 2017 var 28 pct. af klienterne under 25 år. I 2009 var tallet 7 pct. Det synes jeg er dybt ulykkeligt, og derfor er jeg glad for, at vi sammen har taget initiativ til nogle tiltag, som skal være med til at prøve at dæmme op for den udvikling.

De andre ordførere har sådan set været inde på de tre elementer, som vi rent konkret skal lovgive om her, nemlig en gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med spilafhængighed, herunder også beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed via bl.a. oplysning og forebyggelse; opretholdelse og drift af en spilafhængighedshotline til dem, der søger hjælp i forbindelse med spilafhængighed, som i dag ligger i Danske Spil, men som fremadrettet skal ligge i Spillemyndigheden, for det giver en tryghed, at den ikke ligger hos en af dem, der udbyder spil, men hos en myndighed; og en indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil. Det mener jeg er tre gode ændringer, og jeg synes som sagt, at hele spilaftalen er en rigtig god aftale, og jeg håber, at den kan hjælpe i forhold til spilafhængighed.

På den baggrund skal jeg sige, at Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Som andre ordførere har været inde på, handler det her om indførelse af tre ting: en gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med indsats mod spilafhængighed, en gebyrfinansiering af Spilmyndighedens omkostninger forbundet med indsats mod hvidvask og så en indeksering af de her progressionsgrænser, som gør, at den fremover skal følge den normale regulering. Det sidste kan vi såmænd godt leve med, når det bliver vedtaget sammen med de to elementer, der vedrører gebyrfinansiering. Så Enhedslisten er positiv over for det her forslag.

Tak. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag implementeres en del af den spilaftale, der blev indgået mellem regeringspartierne og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre. I 2012 blev spillemarkedet i Danmark liberaliseret. Det betyder, at et ureguleret marked blev reguleret, og det er jeg som liberal meget glad for. Liberaliseringen har ikke medført, at flere er gået i gang med at spille. Faktisk forholder det sig modsat.

Der er dog nogle få spillere, som ikke rigtig kan styre deres spillelyst og får problemer. Dem mener et flertal i Folketinget vi skal forsøge at redde fra dem selv. Derfor etableres en uvildig spilafhængighedshotline, så man kan få hjælp til at komme af med sin spilafhængighed.

Med det her lovforslag vil afgiften på spil i kasinoer og på spilleautomater fremover også blive reguleret med prisudviklingen. Det er en afgiftslempelse, og det betyder meget for nogle af de her virksomheder, eksempelvis en virksomhed som Tivoli.

Vi kan naturligvis støtte lovforslaget.

Hr. René Gade, Alternativet.

Vi ser også meget positivt på lovforslaget. Vi var ikke selv med i aftalen, men de her elementer ser ganske rimelige ud. I det hele taget er hensigten med aftalen jo også rigtig god, synes vi.

I forhold til hvorvidt vi redder nogen fra sig selv, som min tidligere ordførerkollega hr. Joachim B. Olsen sagde heroppe, forstår jeg det faktisk fint. Jeg har det faktisk også svært med at gå ind og begrænse folks frihed til at gøre, som de egentlig har lyst til. Men jeg synes, at vægtningen her – og det synes ordføreren jo så også, i og med at de stemmer ja – er fornuftig. For hvis vi kan få spiludbyderne til at tage et større hensyn til de problemer, der kan komme ud af at spille meget og af eksponeringen for spil, altså spilleafhængighed, så er det fornuftigt at lægge en større del af ansvaret over på dem.

Vi kan aldrig nogen sinde – det skal vi heller ikke – fritage den enkelte for ansvaret for at spille og måske blive spilleafhængig. Men der er sket en udvikling – og jeg skal nok gøre det kort her, for det er en anden sag – på spillemarkedet, hvor det ikke er som i gamle dage, da man gik hen med en tipskupon eller en oddsetkupon en gang om ugen, men hvor børn helt ned til 3-4-årsalderen nu bliver eksponeret for spilreklamer med seje mænd og kvinder, der dyrker en eller anden sport, som de ser op til allerede fra 3-4-årsalderen. Imens de sidder og ser tegnefilm, kommer de reklamer på Youtube indimellem. Så kan man sige, at der kan man jo bare sætte filter på, sådan at de ikke bliver eksponeret for det. Ja, ja, men når det er sagt, er det bare ikke den virkelighed, man møder derude, heller ikke i gadebilledet med outdoorreklamer.

Så jeg synes, det er rigtig godt at få spiludbyderne til at tage det her sociale ansvar, og det oplever jeg faktisk også de langt hen ad vejen er meget villige til, når vi presser lidt med politisk power. Så vi er også meget positive over for forslaget.

Tak. Der er vist ikke nogen radikal ordfører. Så går vi videre. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg har lovet også at hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de støtter lovforslaget. Det må jeg hellere starte med, så jeg ikke glemmer det.

I SF er vi med i aftalen, og vi er selvfølgelig derfor også med i det her lovforslag, som implementerer de ting, der netop krævede lovgivning. I alle de forhandlinger, vi har haft, om spillovgivningen, og når vi har forhandlet spilleloven, har det ligger SF meget på sinde at have en indsats mod ludomani og spilafhængighed. Jeg er egentlig til dels enig med mine kolleger fra både Alternativet og Liberal Alliance i, at der er grænser for, hvor meget man kan beskytte folk mod sig selv. Jeg må bare sige, at i det her tilfælde har vi en forpligtelse som politikere, fordi vi har valgt en indretning i Danmark, hvor vi tjener penge, endda ret mange penge, på spil. Når der så er en stigning i antallet af folk, der har spilproblemer og ludomaniproblemer, på trods af den glædelige nyhed, at færre egentlig spiller om penge, kan vi se, at blandt dem, der gør det, er der altså en stigning i antallet af folk, der får problemer, og så har vi også en forpligtelse til at sætte ind der.

Med det her forslag justerer vi gebyrbestemmelserne med henblik på at finansiere spillemyndighedernes omkostninger netop i forbindelse med spilafhængighed og den her hotline, som også er blevet omtalt, og vi laver også en indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i kasinoer og spilleautomater. Vi har jo valgt både at sætte nogle penge af til, men også at lægge det over på udbyderne at være med til at finansiere den her indsats, fordi vi kan se – jeg tror, det var Venstres ordfører, der var inde på det – at der er nogle, der har problemer, specielt unge og endda i nogle tilfælde børn.

Vi kan se, at de nye muligheder for spil også giver nogle udfordringer, og det er en farlig udvikling, som vi skal være meget på vagt over for. Jeg tror, det her bliver et område, som vi fortsat vil blive ved med at skulle kigge meget på. For det er ikke nok, at vi har ROFUS, hvor man kan sætte sig selv i karantæne så at sige. Jeg tror heller ikke, det er nok med en hotline. Der er så mange spil, der også flytter ind på computerskærmen, hvor der måske ikke er så mange, der lægger mærke til, om nogen kommer i problemer, at vi konstant skal holde øje med udviklingen. Det er jo også derfor, vi i SF og også andre partier har været meget optaget af, på hvilken måde man må reklamere, og hvad det er for nogle mekanismer, man må bruge, når man spiller. Alt det ligger lidt uden for lovforslaget her; det er bare for at sige, at indsatsen mod spilafhængighed er noget, jeg tror vi fortsat skal holde øje med i kredsen af partier, der er med i det her.

Men SF støtter selvfølgelig op om lovforslaget.

Tak. Hr. Anders Johansson, Konservative Folkeparti.

Tak. Lovforslaget her har jo, som flere af de foregående ordførere har været inde på, til formål at gennemføre nogle elementer fra den spilaftale, som vi lavede i sommer. Det er jo særlig med fokus på, hvordan vi hjælper nogle af dem, der bliver ramt af spilafhængighed, at vi var inde og regulere, da vi lavede den nye aftale.

I 2012 blev det danske spillemarked liberaliseret. Det betød så også, at der var nye udbydere af forskellige spil, som fik mulighed for lovligt at udbyde spil i Danmark. Dermed fik man også gjort op med et stort ureguleret spillemarked og fik det under ordnede forhold og regulerede forhold. Liberalisering forudsætter selvfølgelig også, at der er fokus på forbrugerbeskyttelsen gennem oplysning og hjælp og regulering. Derfor er vi også fra konservativ side rigtig godt tilfredse med, at vi har fået indgået den aftale, fordi vi styrker indsatsen i forhold til forbrugerbeskyttelsen og giver bedre tiltag til at bekæmpe ludomani og hjælpe de mennesker, som havner i spilafhængighed.

Det konkrete lovforslag her skal bl.a. sikre et initiativ til at hjælpe spilafhængige, nemlig oprettelsen og gebyrfinansieringen af en spilafhængighedshotline, hvor spilafhængige og pårørende kan søge hjælp og vejledning. Derudover indeholder lovforslaget en indeksering af progressionsgrænsen for afgift af spil i landbaserede kasinoer og spilleautomater, hvilket vi også kan bakke op om. Det er nogle grænser, som ikke er blevet reguleret i mange år, og vi synes, det giver god mening at få dem justeret. Vi kan selvfølgelig støtte det samlede lovforslag.

Tak. Så er det skatteministerens tur. Værsgo.

Tak. Jeg skal også takke for modtagelsen af det her lovforslag om spil, der, som flere ordførere har været inde på, gennemfører to elementer fra spilaftalen, vi indgik i juni sidste år, dvs. regeringspartierne, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF. Jeg er også her glad for, at vi har lavet en meget bred aftale, og når der ikke er flere partier med, er det jo, fordi vi ligesom har en forligskreds på det her område, og den opererer vi så ud fra. Der eksisterer to forligskredse på skatteområdet – på nogle ministerområder er der jo mange, men på skatteområdet har vi kun to, efter min bedste hukommelse skal jeg skynde mig at sige – det er boligforliget, og så er det det her spilområde. Resten er stemmeaftaler, hvor der gælder noget andet forligs- og aftalejura.

Jeg glæder mig over, at det er den kreds af partier, der har været med til at liberalisere spilmarkedet yderligere, nemlig i januar i år, hvor flere spiludbydere fik mulighed for lovligt at udbyde onlinebingo og væddemål på heste og hunde. Liberaliseringen sikrer fair konkurrencevilkår mellem de forskellige udbydere, men en liberalisering, og det skal jeg være ærlig om, er jo ikke uden konsekvenser. Liberaliseringen stiller krav til spilmarkedet om at udbyde ansvarlige spil og have fokus på at beskytte spillerne, og jeg synes – og det er også en cadeau til den tidligere regering og til de politikere, der har været aktive i den tidligere spilforligskreds – at vi faktisk har været ret gode til i det Danmark. Og det gode, vi har skabt, en sund balance – eller så sund som muligt, når det handler om spil – skal vi værne om.

Hvis vi kigger på VIVE's ludomaniundersøgelse fra et par år tilbage, i 2016, så viser det sig, at selv om udbuddet af spil er blevet større og mulighederne for at spille er flere, var der i 2016 faktisk færre, der spillede, end for 10 år siden. Til gengæld viser undersøgelsen, at antallet af personer med egentlig spilafhængighed er steget lidt i perioden, og derfor er det jo rigtig fint, at vi indgik spilaftalen i juni sidste år med de initiativer, der er beskrevet her i lovforslaget, med det formål at begrænse spilafhængighed på en så effektiv måde, som det i øvrigt er muligt.

Lovforslaget indeholder så to af initiativerne. Det ene initiativ er en uvildig spilafhængighedshotline til spillere, der får hjælp for deres spilafhængighed. Spillerne vil få mulighed for at ringe ind anonymt og tale om deres spilproblemer, søge råd og vejledning og få oplysning om spilafhængighed, og de vil også kunne få oplysning om behandlingsinstitutioner og muligheden for selvudelukkelse fra spil i spillemyndighedens register, ROFUS. ROFUS står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Man vælger frivilligt at udelukke sig, man vælger frivilligt at beskytte sig.

Det andet initiativ, der ikke har så meget med spilafhængighed at gøre, er, at vi med aftalen også giver en mindre lettelse til brancher, der som bekendt bidrager til såvel finansiering af det frivillige foreningsliv som til statskassen. Vi regulerer nemlig progressionsgrænsen for afgift af spil i landbaserede kasinoer på spilleautomater i både spillehaller og restaurationer. De er nemlig ikke fulgt med prisudviklingen, og det indebærer, at grænserne gradvis udhules. Og derfor foreslår vi så, at progressionsgrænsen indekseres, så de fremadrettet følger prisudviklingen. Og branchen kan med det initiativ se frem til en årlig umiddelbar lettelse på 1 mio. kr. i 2019 stigende til 5 mio. kr. i 2025.

Det lyder måske ikke af meget, og det er jo ikke, fordi vi i Danmark modsat andre lande har kasinoer over det hele. Et kasino får man ved at søge om licens hos spillemyndigheden, og vi har nogle få kasinoer i Danmark. Et af dem ligger her i København, men der ligger også andre forskellige steder i landet, bl.a. lidt uden for Vejle. Og der er kasinoer og kasinodrift med til at sikre, at man rentabelt kan drive hotel. Det er med til at lokke nogle til hotellet og er en del af driften der. Hvis man skal investere og udvikle sådan et kasino, kigger man på rammevilkårene, og hvis man kan se, at afgiften også stille og roligt stiger ganske markant, så er man ikke villig til at foretage investeringer, så kasinoerne kan bestå.

Så på den ene side ønsker jeg ikke, at der skal dukke kasinoer op på hvert gadehjørne i Danmark. På den anden side synes jeg som skatteminister, og det er jeg glad for der er opbakning til i forligskredsen, hvor en række partier også har bragt det her spørgsmål op, at vi skal finde en løsning, hvor nogle af de her kasinoer kan investere i deres fremtid og den forretning, der ligger bag, uden at vi kaster millioner efter dem.

Afslutningsvis vil jeg sige, at lovforslaget kun udmønter to elementer fra spilaftalen. Aftalen indeholder også en række andre initiativer, der skal begrænse spilafhængighed i videre omfang, herunder begrænsning af spiludbydernes bonustilbud m.v., og de initiativer bliver gennemført ved ændringer af diverse bekendtgørelser på spilområdet og ved et adfærdskodeks for branchen, som udarbejdes i samarbejde med branchen. Og der har vi aftalt, at hvis branchen ikke er forstående og følger de politiske signaler, som partierne bag aftalen ønsker at sende – og de er lette at forstå, hvis man læser aftalen – jamen så skal jeg gerne erklære mig villig til at gribe det anderledes an end med et adfærdskodeks. Så må vi simpelt hen lovgive.

Men jeg synes i lyset af det spilmarked, vi har, og den forståelse, aktørerne også har, både Danske Spil som en meget stor, statslig ejet aktør, men også nogle af de andre spiloperatører, at de skal have chancen for at kunne aftale sig til rette. Det tror jeg er den bedste måde at finde effektive løsninger på. Men hvis det ikke lykkes, må vi jo gribe til lovgivningsredskabet.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at jeg takker for den diskussion, der har været her i Folketingssalen, og ser frem til den videre lovbehandling og udvalgsbehandling af forslaget.

Tak. Og der er heller ikke her flere kommentarer til forslaget, heller ikke til skatteministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.