Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 10 Bilag 1
Offentligt
1945965_0001.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - forslag til lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til … --
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
[email protected]
Den 27. august 2018
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om brug af
køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold (Udvidelse af
aftalefriheden i optionsordninger)
Beskæftigelsesministeriet har den 27. juni 2018 sendt et udkast til forslag til lov om
ændring af aktieoptionsloven i høring.
Lovudkastet har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for ansættelsesret.
Danske Advokater har følgende bemærkninger til lovudkastet:
1. Indledning
Danske Advokater skal indledningsvis bemærke, at fagudvalget er sammensat af
såvel advokater, som repræsenterer lønmodtagerinteresser, som advokater, der
repræsenterer arbejdsgiverinteresser. I det følgende har fagudvalget derfor alene
fokuseret på de elementer i lovudkastet, som efter fagudvalgets opfattelse kan give
anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder eller lovtekniske udfordringer.
2. Regulering af aktier i aktieoptionsloven
Det fremgår af lovudkastets § 1, nr. 1, at § 4 erstattes med en ny bestemmelse om
arbejdsgiverens ret til at
”tilbagekøbe aktier eller anparter,
der er erhvervet i henhold
til en ordning eller aftale omfattet af § 1.”
Danske Advokater bemærker, at aktieoptionsloven hidtil alene har reguleret
forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager for så vidt angår fremtidige
rettigheder til aktier eller anparter - altså for perioden fra tildeling af en aktieoption
og indtil aktieoptionens udnyttelse eller udløb. Forholdet mellem parterne for så vidt
angår aktier, som lønmodtageren bliver ejer af i forbindelse med en udnyttelse af den
tildelte køberet, har dermed ikke tidligere været reguleret af loven.
Henset til lovens afgræsning, herunder at loven ikke omfatter de former for
aktieerhvervelse, der medfører umiddelbart køb eller tegning af aktier eller anparter,
uanset om de erhverves på markedsvilkår eller tildeles som favørkursaktier eller som
gratisaktier, forekommer det efter Danske Advokaters opfattelse uhensigtsmæssigt at
indsætte en regulering af endeligt erhvervede aktier eller anparter i loven. Der er en
betydelig risiko for, at mange virksomheder ikke vil være opmærksom på denne
begrænsning, når de udarbejder ejeraftaler eller vedtægter. Dette skal også ses i
sammenhæng med nedenstående bemærkninger med hensyn til den forskel, der med
lovudkastet skabes mellem aktier eller anparter, som er erhvervet på baggrund af en
option, og andre aktier eller anparter, der ikke er erhvervet på baggrund af en option.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2018-035587
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
3. Arbejdsgivers tilbagekøb af aktier til markedspris
Det fremgår af den foreslåede § 4, at lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale, at
arbejdsgiver ved lønmodtagers fratræden kan tilbagekøbe aktier eller anparter, der er
erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af § 1
”til
markedspris”.
Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovudkastet, hvordan markedsprisen
beregnes. Modsat fremgår det af lovudkastet, side 4, at
”er der derimod tale om
aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det
åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres. I
en sådan ordning vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en fratræden kunne
ske i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i
aftaleloven og udviklet i retspraksis.”
Det er med bemærkningerne i lovudkastet uklart, hvad der skal forstås med
”vil en
klausul
om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres”
i forhold til unoterede
aktier eller anparter, når det samtidigt bemærkes, at ”I
en sådan ordning vil et
eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en fratræden kunne ske i overensstemmelse
med de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftaleloven og udviklet
i retspraksis.”
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, side 7, at
”Aktier eller anparter, som
i henhold til en ordning eller aftale som nævnt i § 1 ikke er omsættelige, vil ikke
kunne tilbagekøbes efter en klausul, som efter den foreslåede bestemmelse vil kunne
indgå i en optionsordning, og med den foreslåede bestemmelse ændres der ikke på
de aftalemæssige rammer for et eventuelt tilbagekøb af aktier eller anparter, som
ikke
er omsættelige på fratrædelsestidspunktet.”
Det fremgår også, at aftaler om tilbagekøb til mindre end markedskurs vil være
ugyldige.
Det bemærkes i den forbindelse, at domstolene i en række afgørelser har behandlet
spørgsmålet om arbejdsgivers tilbagekøb af aktier eller anparter. Det fremgår ikke
entydigt af denne retspraksis, i hvilket omfang aftaler om tilbagekøb kan
opretholdes. Der henvises i den forbindelse til dommene Exiqon (U.2003.1067) og
Mach (U.2011.2654), hvor aftaler, der var ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, blev
tilsidesat efter aftalelovens § 36. I begge domme blev til støtte herfor henvist til de
principper, som den nugældende aktieoptionslovs § 5 indeholder. Der er med
dommene skabt en formodning for, at aftaler om tilbagekøb til markedskurs på
fratrædelsestidspunktet kan opretholdes allerede med den nugældende lovgivning.
Domstolene har derimod ikke taget udtrykkelig stilling til, hvorvidt tilbagekøb af
aktier i såkaldt ”bad leaver” situationer kan ske til under markedspris,
hvilket har
givet anledning til diskussioner om dommenes rækkevidde i den juridiske teori.
Det er således uklart, om der med lovudkastets henvisning til de almindelige
aftaleretlige principper og den udviklede retspraksis tænkes på denne praksis eller på
andre principper. Det bør efter Danske Advokaters opfattelse i forbindelse med
lovudkastet overvejes udtrykkeligt at sikre ensartethed for aktier erhvervet efter
ordninger omfattet af aktieoptionslovens § 1 og for aktier erhvervet på andet
grundlag.
2/5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Henset til, at netop markedsprisen i unoterede selskaber typisk er genstand for stor
usikkerhed og mange tvister, er det betænkeligt, at lovudkastet efterlader så stor
uklarhed om denne situation, herunder hvornår og hvordan begrænsningen i forhold
til ”ikke omsættelige” aktier eller anparter skal
anvendes. Det bemærkes i den
forbindelse, at det er muligt at opstille kriterier for fastlæggelsen af værdien af
unoterede aktier, men at det i mangel af kriterier vil være forbundet med stor
usikkerhed og omkostninger at fastlægge markedsprisen.
Lovudkastet forholder sig ikke direkte til de situationer, hvor der eksempelvis i
forbindelse med en kapitaludvidelse eller handel med selskabets aktier er en
undertiden ganske præcis værdiansættelse af den unoterede aktie. Lovudkastet
forholder sig heller ikke til, om det skal være muligt ved syn og skøn at få fastsat
markedsværdien. Sådanne syn og skøn er ofte i forhold til den enkelte medarbejders
aktiebesiddelse forbundet med omkostninger, der slet ikke står mål med tvistens
genstand. Almindelige aftaleretlige og procesretlige principper indebærer, at sådanne
bevismuligheder anerkendes af domstolene, og det vil i praksis betyde, at et
tilbagekøb vil kunne blive effektueret til markedspris, men mulighederne for at få
efterprøvet den rette markedsværdi vil være uforholdsmæssigt store for begge parter.
Dette er i sig selv efter Danske Advokaters opfattelse retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt.
Det bemærkes videre, at det ikke fremgår af lovudkastet, om formuleringen af
tilbagekøbsaftalen eller betalingen af markedsprisen er gyldighedsbetingelser -
bortfalder en aftale om tilbagekøb, hvis den indgåede aftale ikke sikrer
medarbejderen markedsprisen, eller skal der ske en regulering af domstolene til
markedsprisen? Med henblik på at begrænse retsusikkerhed og for at undgå en
række sager om spørgsmålet anbefaler Danske Advokater, at dette præciseres i
lovudkastets bemærkninger.
I samme forbindelse bør det efter Danske Advokaters opfattelse præciseres, om der
er andre betingelser, som skal opfyldes ved aftale eller gennemførelse af et eventuelt
tilbagekøb
–
eksempelvis som følge af generelle krav til køb og tilbagekøb af aktier,
herunder eventuelt i henhold til anden relevant lovgivning.
4. Aftalefriheden i forhold til aktieoptioner
Det fremgår af bemærkninger til lovudkastet, side 7, at der med ophævelsen af § 5 og
ændringen af § 4 etableres
”aftalefrihed”
til at regulere, hvad der gælder med hensyn
til uudnyttede tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter i
forbindelse med ophør af ansættelsesforholdet.
Efter Danske Advokaters opfattelse er det med lovudkastet uklart, om der er tiltænkt
nogle former for begrænsning i denne aftalefrihed, herunder eksempelvis de
almindelige principper i aftaleloven. Det er Danske Advokaters vurdering, at der med
denne uklarhed er risiko for, at en række retssager må føres med henblik på at
afklare rækkevidden af aftalefriheden.
Det vil eksempelvis kunne være sager om, hvorvidt principperne i den gældende
aktieoptionslovens § 4 og § 5 fortsat skal finde anvendelse med hjemmel i aftaleloven
- et synspunkt, der er stadfæstet i en række domme afsagt forud for lovudkastet, som
efter sin ordlyd alene omhandler ordninger omfattet af aktieoptionsloven.
3/5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Der vil eksempelvis også kunne være sager om åbenbare misbrugssituationer, hvor
en arbejdsgiver for eksempel har spekuleret i at opsige en medarbejder umiddelbart
før modningsperiodens udløb for derved at afskære vedkommende fra at udnytte sin
aktieoption.
Lovudkastet forholder sig ikke til sådanne situationer, hvilket er uhensigtsmæssigt
henset til de betydelige fortolkningsproblemer, som kan opstå i praksis.
5. Aftalefriheden i forhold til aktier
Det foreslås med lovudkastet at indføre en ny § 4, hvorefter
”Lønmodtageren
og
arbejdsgiveren kan aftale, at arbejdsgiveren ved lønmodtagers fratræden kan
tilbagekøbe aktier eller anparter, der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale
omfattet af § 1, til markedspris.”
Det fremgår af bemærkninger til lovudkastet, side 8, at lovændringen
–
dvs.
adgangen til at aftale en tilbagekøbsklausul af aktier til markedspris -
”alene
udgør
en udvidelse aftalefriheden.”
Henset til, at aktieoptionsloven ikke i dag regulerer lønmodtageres besiddelse af
aktier eller arbejdsgivers tilbagekøb af samme, har Danske Advokater dog vanskeligt
ved at følge dette synspunkt.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, side 3, at
”Da loven ikke kan fraviges til
ugunst for lønmodtageren, jf. § 8, stk. 1, vil det heller ikke være i overensstemmelse
med loven at aftale, at fx aktier eller anparter tilbagekøbes af arbejdsgiveren ved
lønmodtagerens fratræden, da en sådan klausul i en optionsordning kan være til
ugunst for lønmodtageren”.
Som det er omtalt ovenfor under punkt 3, er der i lyset af den foreliggende
retspraksis en række diskussioner blandt juridiske eksperter om, hvorvidt det
allerede efter gældende ret er tilladt arbejdsgiveren at indgå aftale om tilbagekøb af
aktier eller anparter, og under visse omstændigheder (såkaldte ”bad leaver”
situationer) også til under markedspris.
Lovudkastet forholder sig ikke til denne retspraksis og den juridiske teoris diskussion
af rækkevidden af retspraksis. Det bliver dermed uklart, om der med lovudkastet er
tiltænkt en indskrænkning i aftalefriheden i forhold til den nuværende situation, og
om der er tiltænkt en indskrænkning i forhold til aktier eller anparter erhvervet på
baggrund af en aktieoption, som ikke skal gælde i forhold til andre aktier eller
anparter erhvervet af en lønmodtager. Hvis det med lovudkastet er tiltænkt at skabe
en forskel på området, bør dette efter Danske Advokaters opfattelse tydeligt fremgå
af lovudkastet, herunder om der med udkastet er tiltænkt nogen ændringer i forhold
til den retspraksis og teori, der eksisterer på området for tilbagekøb af aktier eller
anparter.
6. Ikrafttræden for ordninger, der etableres efter 1. januar 2019.
Det fremgår af lovudkastets § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Det
fremgår af bemærkningerne til § 2, lovudkastets side 8, at loven finder anvendelse for
ordninger,
”der etableres efter lovens ikrafttræden”.
4/5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Det er efter Danske Advokaters opfattelse ikke tydeligt, hvad der med lovudkastet
betragtes som ”etablering” af en ordning, særligt i forhold til eksisterende og løbende
ordninger, hvor der sker tildeling efter lovens ikrafttræden.
Det fremgår i den sammenhæng af lovudkastet, side 4, at
”aftaler eller ordninger,
der er indgået eller etableret under den gældende lov [...] fortsat [vil] være
gældende, indtil de eventuelt ændres.”.
Det er dermed uklart, om en ændring af en eksisterende ordning vil være
tilstrækkeligt til,
at ordningen betragtes som ”etableret” efter lovudkastets
ikrafttræden. Hvis en ændring er tilstrækkelig, må det med formuleringen antages, at
ændringen først kan aftales eller indføres efter lovforslagets ikrafttræden. Dette kan
give anledning til tvivl og vil i praksis betyde, at virksomheder ikke kan forberede sig
på lovændringen ved at introducere ændringer til eksisterende ordninger, men i
stedet må afvente lovudkastets ikrafttræden. For at undgå tvivlstilfælde bør det efter
Danske Advokaters opfattelse overvejes at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen,
sådan at ændringen finder anvendelse på tildelinger, der sker efter lovens
ikrafttræden.
Det bemærkes afslutningsvis, at lovudkastet ikke behandler spørgsmålet om,
hvorvidt ændringer i eksisterende ordninger skal betragtes som væsentlige
vilkårsændringer i forhold til lønmodtagerne. Denne uklarhed vil kunne medføre en
række tvister, som vil kunne undgås, hvis det i lovudkastet præciseres, hvilke
muligheder virksomhederne har med hensyn til ændringer i eksisterende ordninger.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
[email protected]
5/5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0006.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 2 -- [ Akademikernes høringssvar vedr. ændring af aktieoptionsloven ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Kristoffer Levy ([email protected]), Eva Ancher Svensson ([email protected])
Dario Silic ([email protected])
Akademikernes høringssvar vedr. ændring af aktieoptionsloven
31-08-2018 09:33:23
Til Beskæftigelsesministeriet
Akademikerne har modtaget Beskæftigelsesministeriets udkast til lovforslag om ændring af aktieoptionsloven i høring og har
følgende bemærkninger:
Generelt:
Akademikerne må opfordre til, at lovens nuværende ordning fastholdes af hensyn til forudsigeligheden af den gældende retstilstand
for både lønmodtagere og virksomheder.
Baggrund herfor er følgende:
Lovens nuværende ordning, jf. lovens §§ 4 og 5, fastslår, at en "good leaver", der opsiges uden selv at have givet anledning hertil,
har ret til at beholde tildelte, men ikke udnyttede optioner m.v., i forbindelse med sin fratræden, og at det kan aftales, at en "bad
leaver" mister alle tildelte, men ikke udnyttede rettigheder. Disse regler skal ses i sammenhæng med, at domstolene har fastslået, at
aktieoptioner er en del af lønmodtagerens samlede aflønning, og at lovgiver derfor har fundet, at der skal fastsættes særlige regler i
fratrædelsessituationen – herunder den beskyttelse af lønmodtageren, der findes i ”good leaver”-situationen.
Beskæftigelsesministeriets lovforslag vil ophæve aktieoptionslovens ordning om good-leaver og bad-leaver. Hvis aktieoptionsloven
ændres i henhold til det foreliggende forslag, således at der ikke længere sondres mellem good-leaver og bad-leaver-situationer, vil
det bryde med det princip, der ellers er gældende vedrørende ansættelsesretlige forhold i f.eks. reguleringen af
konkurrenceklausuler, hvor konkurrenceklausuler, jf. ansættelsesklausulloven § 11, stk. 1, har en good-leaver-beskyttelse, der gør,
at konkurrenceklausuler ikke skal gøres gældende, hvor medarbejderen opsiges uden at have givet berettiget grund til det. Det vil
sige, at medarbejderen ikke straffes ved en opsigelse, der ikke skyldes medarbejderen selv. Det samme gør sig gældende i forhold til
f.eks. retten til aftalt efteruddannelse, hvor retspraksis i opsigelsessituationer sondrer mellem, om det er arbejdsgiveren eller
medarbejderen, der har opsagt ansættelsesforholdet. Det samme princip bør fortsat gøre sig gældende i forhold til aktieoptioner.
Efter Akademikernes opfattelse er forslaget meget vidtgående - også mere vidtgående end den politiske aftale umiddelbart lægger
op til. Særligt det forhold, at det uden begrænsninger er muligt for en "good-leaver" at miste retten til alle tildelte, men ikke
udnyttede optioner m.v., vil udgøre en væsentlig forringelse for lønmodtagere i forhold til retstilstand i dag. Lønmodtagere vil
endvidere frit kunne forpligte sig til at tilbagesælge allerede høstede aktier til markedskursen, på det af arbejdsgiver valgte
tidspunkt.
Lønmodtagernes retsstilling vil derfor blive rykket tilbage til tilstanden før lovens vedtagelse i 2004 - med præcis den usikkerhed og
uforudsigelighed, der da herskede. Værnet for lønmodtageren vil herefter alene skulle findes i retspraksis og i aftalelovens
generalklausul i § 36.
De foreslåede ændringer vil væsentligt forøge omkostninger til etablering af aktieoptionsordninger og medføre flere retssager om
aftalernes rette fortolkning.
Endvidere er det Akademikernes opfattelse, at de foreslåede aktieoptionsordninger, der indeholder en usikkerhed om, hvorvidt et
opnået gode vilkårligt kan fratages, vil miste sit grundlæggende incitament overfor lønmodtageren, både i relation til at have fokus
på virksomhedens bedste, og i relation til lønmodtagerens forbliven i virksomheden. Sådanne ordninger synes derfor at kunne skade
muligheden for opstart af innovationsvirksomheder.
Uddybende bemærkninger:
Tilbagekøbsret
Der er noget selvmodsigende i lovændringen, hvorefter der i en lov, som omhandler købe- og tegningsrettigheder, der kan udnyttes
senere i tid, indføres en mulighed for, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier – efter at disse er blevet tildelt medarbejderen, der
dermed pr. definition er blevet ejer af aktierne.
Dette er en udfordring af den private ejendomsret, og der ligger også den risiko for arbejdsgiver, at medarbejderen har afhændet
aktieposten på det tidspunkt, hvor arbejdsgiver ønsker at købe aktierne tilbage. Aktierne kan være blevet en del af en
pensionsordning eller på anden måde være blevet integreret i medarbejderens privatøkonomi. Arbejdsgiver kan med andre ord slet
ikke være sikker på at kunne udnytte tilbagekøbsretten.
Lovforslaget overfører reelt de såkaldte vesting-klausuler, som kendes fra ejeraftaler mellem virksomhedsejere, til
ansættelsesforhold. Dette er uhensigtsmæssigt, fordi en vesting-klausul fremstår mere afbalanceret i en relation mellem to ejere,
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
end den gør i en relation mellem en arbejdsgiver og en medarbejder.
En vesting-klausul giver således mening i en ejerkreds, hvor det kan være hensigtsmæssigt for de tilbageværende ejere at købe en
aktieandel fra en anden ejer i en situation, hvor denne ejer ønsker at komme ud af samarbejdsforholdet. Ejerkredsen samarbejder
på klart mere ligeværdige betingelser end de betingelser, som relationen mellem en arbejdsgiver og vedkommendes medarbejdere
er kendetegnet ved.
Efter bemærkningerne til lovforslaget indebærer lovforslaget ikke nogen mulighed for at kræve aktierne udleveret af den person,
eller det selskab, medarbejderen måtte have solgt aktierne til, hvis arbejdsgiver ønsker at tilbagekøbe dem. Dette ville i givet fald
være en bemærkelsesværdig konstruktion, ligesom det vil være besynderligt, hvis medarbejderen af arbejdsgiver skulle kunne
forpligtes til ikke at sælge sin aktiepost, fordi der som nævnt ikke er tale om en ligeværdig ejer/ejer-relation. En sådan adgang ses
dog heller ikke at være en del af lovforslaget.
Der kan på baggrund af lovforslaget ikke udledes en sådan ret for arbejdsgiver, men arbejdsgiver indrømmes, med lovændringen, en
hidtil uset adgang til at kunne tilbagekøbe en medarbejders privatejede aktier, hvilket Akademikerne ikke kan tilslutte sig.
Dette kan ydermere åbne op for en uhensigtsmæssig spekulation fra arbejdsgivers side, som, udover ikke at være rimelig over for
lønmodtageren, efter omstændighederne også kan tangere ulovlig børsmanipulation.
Arbejdsgiver får nemlig med lovforslaget mulighed for at købe aktierne tilbage på et tidspunkt, som arbejdsgiver selv kan
bestemme, og hvor aktiekursen endnu er upåvirket af en fremtidig begivenhed, som arbejdsgiver måske allerede er bekendt med,
og som kan øge aktiekursen.
Her er det værd at bemærke, at relationen mellem arbejdsgiver og medarbejder netop er karakteriseret af et over- og
underordnelsesforhold, hvor arbejdsgiver notorisk har dybere indsigt i virksomhedens forretningsforhold, end medarbejderen, og
arbejdsgiver derfor kan udnytte denne viden på bekostning af medarbejderens interesser – i modsætning til ejer/ejer-relationen,
som alt andet lige bygger på et mere jævnbyrdigt vidensniveau ejerne imellem.
Arbejdsgiver kan eksempelvis spekulere i at opsige ansættelsesforholdet og i den forbindelse stille krav om tilbagekøb af aktierne –
hvis medarbejderen stadig ejer dem – inden den begivenhed, som arbejdsgiver vurderer vil påvirke aktiekursen, indtræder. Det
kunne eksempelvis være en nært forestående fusion, udsigt til myndighedsgodkendelse af et produkt eller udsendelsen af en positiv
årsrapport.
Dette kan muligvis også være i strid med forbuddet mod børsmanipulation, hvis der er tale om børsnoterede aktier. Forholdet er
ikke undersøgt nærmere. Det kan i hvert fald konkluderes, at arbejdsgiver får mulighed for få aktier i hænde, fra en medarbejder i
opsagt stilling, som senere kan vise sig at stige i værdi på baggrund af forhold, som arbejdsgiver kendte til inden opsigelsen, og som
måske i realiteten har ført til opsigelse af ansættelsesforholdet.
En sådan aftalemulighed står i kontrast til et væsentligt element i selve grundlaget for en aktieaflønningsordning. Nemlig at denne
aflønningsform er incitamentsbaseret, således at medarbejderen udfører sine arbejdsopgaver med en berettiget forventning om at
få andel i den gevinst, som fremkommer ved en eventuel senere stigning i aktiekursen.
Bortfald af ikke optjente aktier ved arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet
Ændringsforslaget sikrer arbejdsgiver en uhensigtsmæssig og urimelig adgang til at kunne fratage lønmodtageren en eventuel
økonomisk gevinst i en endnu ikke optjent aktieaflønningsordning, som medarbejderen, alt andet lige, selv har været med til at
påvirke via sin arbejdsindsats.
Medarbejderen er med den nuværende lovgivning i forvejen stillet dårligt i en opsigelsessituation. Har en medarbejder således fået
tilsagn fra sin arbejdsgiver om at modtage betingede aktieoptioner, efter en modningsperiode, og siger vedkommende selv op,
inden udløbet af modningsperioden, så mister medarbejderen retten til de betingede aktier. Medarbejderens arbejdsindsats, som
alt andet lige har bidraget til stigningen i aktiekursen, bliver dermed ikke honoreret af aktieoptionsprogrammet.
Det er uhensigtsmæssigt, fordi det kan virke demotiverende på medarbejderen ikke at få den økonomiske gevinst, som
medarbejderen har været med til at skabe. Naturligvis forudsat at performancekriterierne i optionsordningen indfries.
Udsigten til en økonomisk gevinst, som ikke kan realiseres ved egen opsigelse, kan ydermere fastholde medarbejderen i et job, som
vedkommende ellers gerne vil væk fra, men hvor den senere økonomiske genvist i form af kursstigningen afholder medarbejderen
fra at skifte job.
Om aftalemuligheden
Akademikerne deler ikke Erhvervsministeriets iværksætterpanels opfattelse af, at lovændringen skulle være til gavn for
medarbejderen. Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvad de påståede fordele for medarbejderen nærmere består
i.
Ændringsforslaget lægger ganske vist op til, at der skal indgås en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder, hvilket i sagens natur
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0008.png
må udlægges sådan, at arbejdsgiver ikke ensidigt har mulighed for at pålægge medarbejderen en klausul om tilbagekøb af aktier.
I praksis vil arbejdsgiver, qua det iboende over- underordnelsesforhold i ansættelsesforholdet, indtage en dominerende stilling i
aftaleforholdet. Arbejdsgiver er typisk den part i ansættelsesforholdet, som udarbejder og konciperer aktieprogrammet uden
medarbejderens involvering.
Medarbejderen vil dermed i realiteten formentlig blive efterladt med mulighed for enten at sige ja tak eller nej tak til et
aktieprogram med en tilbagekøbsklausul. Et nej tak kan opfattes negativt af arbejdsgiver som en manglende tro på virksomhedens
forretningsgrundlag fra medarbejderens side, hvilket kan komme medarbejderen til skade.
Det er derfor nærliggende at antage, at der ikke bliver reel aftalefrihed i forhold til tilbagekøbsretten, men at tilbagekøbsretten vil
være en fast del af aktieprogrammet, som medarbejderen ikke har mulighed for at få ud af aktieprogrammet. Dermed er der ikke
udsigt til, at et centralt element i baggrunden for lovændringen – nemlig at styrke aftalefriheden mellem arbejdsgiver og
lønmodtager – bliver indfriet.
Endelig vil Akademikerne henvise til FTF’s høringssvar.
Med venlig hilsen
Dario Silic
Juridisk chefkonsulent
D 21 35 37 28
E
[email protected]
Akademikerne ● T +45 3369 4040 ● E
[email protected]
● W
www.ac.dk
Mød os på Twitter
@ACakademikerne
__________________________________________________________
Akademikerne er fælles talerør for 25 faglige organisationer,
der organiserer samfundets højest uddannede. Følg vores
synspunkter via vores nyhedsbrev – tilmeld dig
her
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0009.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar FTF ] --
HøRINGSSVAR
18-0708
-
PEFM
-
27.08.2018
KONTAKT: Per
Frydenreim Møller
-
[email protected]
-
TLF:
33
36
88
23
Høring
over forslag
til
lov
om
ændring
af
lov om brug af køberet
eller tegningsret
til
aktier
m.v,
i
ansættelsesforhold
Beskæftigelsesministeriet har udsendt forslag
til
en
ændring
af
lov om brug
af
kø-
beret eller
tegningsret
til
aktier
i
ansættelsesforhotd, der ophæver tovens nuvæ-
rende
sondring mellem
"good-"
og "bad
leaver"
og
ganske
prisgiver
lønmodtage-
ren
i
aftaleforholdet
til
arbejdsgiveren.
FTF
finder det
meget
betænkeligt, at
den
forudsigelighed, der
opnåedes
ved
Iovens
regler forlades
til
fordel for
et værn, der
skal opnås
via
retspraksis
og
aftalelovens
almindelige
urimelighedsregler.
Da
den daVærende beskæftigelsesminister,
Claus
Hjort
Frederiksen
i
2004
fremsatte
lovforslag
til
aktieoptionsloven
var motivationen, at aktieoptionsordninger
skulle udbredes
med
henblik
på
at tiltrække og fastholde
kvalificerede medarbejdere og
fastholde de
pågældendes fokus
og
motivation.
Lovforslaget skulle skabe klare regler
for
anvendelsen
af
aktiebaserede incitaments-
programmer
på
det
danske
arbejdsmarked, idet man
ikke
fandt, at
den
daværende
lovgivning
rummede hensigtsmæssige
muligheder herfor,
ligesom man
fandt,
at
retsområdet var præget
af
betydelig retsusikkerhed.
Med
det
lovforslag,
der
fra
Beskæftigelsesministeriet nu
er udsendt
i
høring,
agter
man
atter at
ophæve aktieoptionslovens
ordning om
good-leaver
og
bad-leaver,
der
sikrer
en
medarbejder,
der opsiges uden selv
at
have
givet anledning hertil, ret
til
at
udnytte
allerede
tildelte aktieopti-
oner
og en ret
til
en forholdsmæssig andel
af endnu
ikke
tildelte
aktieoptioner,
Lønmodtagere
der
aflønnes
delvist
med
aktieoptioner
vil,
hvis loven ændres,
gyldigt
kunne
indgå
aftaler,
der
fratager dem
enhverrettil
optjente,
men
endnu
ikke modnede aktieoptioner,
uanset
om
de selv opsiger eller afskediges
af arbejdsgiver,
uden selv
at
have
givet
anledning
hertil.
De
vil
endvidere
frit
kunne
forpligte
sig
til
at
tilbagesælge
allerede
høstede
aktier
til
mar-
kedskursen,
på
det af
arbejdsgiver
valgte tidspunkt.
Lønmodtagernes
retsstilling er derfor
rykket
tilbage
til
tilstanden
før
lovens vedtagelse
i
2004
-
med præcis den usikkerhed
og
uforudsigelighed,
der da
herskede, Værnet
for
lønmodtageren
rTlT
@
Side
1
af
3
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0010.png
vil
herefter
alene
vil
skulle
findes
i
retspraksis
og
i aftalelovens generalklausul
i $
36,
der gør
det muligt at
ændre eller
tilsidesætte
en
aftale,
hvis
det vil være urimeligt eller i strid med
rede-
lig
handlemåde
at
gøre den gældende.
Anvendelse
af 5 36
har sædvanligvis
haft
undtagelsens karakter og
fordrer,
at
lønmodtageren
eller dennes organisation anlægger sag
om
spørgsmålet.
Retsstillingen
for
lønmodtageren
er imidlertid yderligere forringet,
idet
funktionærlovens
$
17a
(der giver
en
fratrådt
lønmodtager ret
til
en forholdsmæssig del
af en
bonus
eller lign,
der
ikke
udbetales løbende, men
f.eks.
en gang
årligt,
og
efter fratrædelsen) og
som
efter
aktieoptions-
lovens vedtagelse
udtrykkeligt
ikke
gjaldt aktieoptioner,
rulles ikke
tilbage
til
den
daværende
ordlyd.
Lønmodtageren
er
således
overladt
til
sine egne
juridiske evner,
når
aftalen om
løntilbagehol-
denhed,
til
gengæld
for andel
i
en
potentiel
aktiegevinst,
indgås.
Arbejdsgivere,
der
Ønsker
at
aflønne
delvist
med
aktier,
vil
med
al
sandsynlighed have
en væ-
sentlig
juridisk
kapacitet
og
lønmodtageren
vil
reelt være prisgivet,
hvis ikke
vedkommende di-
rekte
eller
indirekte skal
afholde
betydelige
udgifter
til
rådgivningsbistand.
Derudover
må
påpeges,
at aktieoptionsordninger, der
indbygger
en
usikkerhed
om, hvorvidt
et
opnået gode
vilkårligt
kan
fratages,
mister
sit grundlæggende incitament overfor
lønmodtage-
ren,
både
i
relation
til at
have
fokus
på
virksomhedens bedste,
og i
relation
til
lønmodtagerens
forbliven
i
virksomheden,
Den
værdi aktieoptionsordningen
kunne have
haft
for
medarbejderen
i ansættelsessituationen må
derfor
veksles
tíl
et
højere kontant
lønkrav.
En
ophævelse
af aktie-
optionslovens regler
synes
derfor
at
kunne skade muligheden
for opstart af
innovationsvirksom-
heder.
Den
foreslåede
ændring
af
lovens
$
4, der giver
mulighed
for
at
indgå
aftale om
tilbagekøb
af
allerede
tildelte aktier
til
markedspris
forekommer derudover
uklar
og
bemærkningerne
stemmelsen bør
præciseres.
til
be-
Bestemmelsen åbner
efter
FTF's
opfattelse op
for
spørgsmål
om, hvoruidt
en
aktie
alene
er
om-
sættelig
på
det
åbne marked
i
tilfælde af, at
virksomheden
er
børsnoteret eller
om det gælder
en
bredere
kreds.
Det
fremgår
ligeledes,
at
bestemmelsen også kan
omfatte aktier, der
vil
blive omsættelige.
Dette
bør præciseres
eller helt
udgå,
idet
det i
princippet
kan
være
alle
aktier, der
vil
blive om-
sættelige
på
et
senere
tidspunkt, og formuleringen
må formodes
at ville
give anledning
til
en
række
tvister.
FTF
-
Hovedorganisation
for
450.000
offentligt og privatansatte
Side 2
af
3
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0011.png
Det bemærkes endvidere,
at
medmindre der er
tale om en
bØrsnoteret virksomhed,
er "mar-
kedspris" ikke
et entydigt
begreb, og
det
må
formodes, at
også anvendelsen
af dette
begreb vil
give anledning
til
en mængde
retsWister om
fortolkning af aftaler.
Det bør
derfor
specificeres,
at
bestemmelsen alene vedrører børsnoterede virksomheder
og/eller
specificeres nærmere,
hvordan markedsprisen beregnes.
I
forhold
til
optionsordninger etableret
inden
en
lovændring
fremgår det, at
disse ikke
er omfat-
tet
af
lovændringen medmíndre de ændres. Det bør præciseres, hvad
der mener hermed.
Det
vil
således
være
uhensigtsmæssigt og ganske
uforudsigeligt,
hvis en
ændring af
en eksiste-
rende
ordning,
dermed
vil
bringe
den
ind under lovens nye
affattelse,
efter
hvilken
medarbejde-
ren intet er sikret
i
tilfælde af
afskedigelse. Den oprindelige
optionsordning
har
jo
netop
forladt
sig
på
at
lovens generelle
og
ufravigelige
ordning fandt
anvendelse.
FTF
må
således
opfordre
til,
at
lovens nuværende
ordning
fastholdes
af
hensyn
til
forudsigelig-
heden
af
den gældende
retstilstand
for
både lønmodtagere og
virksomheder,
herunder
for
ikke
atøge de
iforvejen
betragtelige
omkostninger
til
etablering og aftale
indgåelser
iforbindelse
med aktieaflønning
og
af
hensyn
til
omkostningerne
ved
efterfølgende
at
skulle
føre
retssager
om
aftalernes
rette fortolkning.
Måtte
det
anførte give anledning
til
bemærkninger,
kan henvendelse ske
herom.
til
undeftegnede
Med
venlig
hilsen
rerm
Advokat
(H)
Tlf:
+45
33 36 88 23
Mobil: +45
27 64
88
23
E-mail:
[email protected]
FTF
-
Hovedorganisation
for 450.000 offentligt og
privatansatte
Side
3
af
3
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0012.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar_optionsordninger ] --
Beskæftigelsesministeriet
Sendes kun pr. e-mail
[email protected], [email protected]
Sagsnr. 18-1995
Vores ref. AGV/sjoe/lgy
Deres ref. BM ID 1538802
Den 27. august 2018
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om brug af køberet eller teg-
ningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold
LO har modtaget forslag til lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret
til aktier m.v. i ansættelsesforhold (udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger).
Lovforslaget udvider aftalefriheden i optionsordninger. Der giver således mulighed for
at aftale, at virksomheden kan tilbagekøbe aktier eller anparter til markedspris ved løn-
modtagers fratræden. Det er positivt, at der kan sikres frivillige aftaler, der kan virke
til gavn for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Men det kan være vanskeligt at finde
en korrekt markedspris.
Der sker også en annullering af § 5 i den oprindelige lov. Det er stærkt beklageligt. § 5
sikrede, at medarbejderen fik en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som lønmod-
tageren var berettiget til, hvis virksomheden afskedigede medarbejderen.
Ordningen med optionsordninger bliver i høj grad benyttet i nystartede virksomheder,
hvor der er stor usikkerhed om den fremtidige økonomi i selskabet. Medarbejderne
påtager sig i disse tilfælde en betydelig risiko ved at få køberet eller tegningsret til
aktier. Med de nye regler kan virksomheden, når det kan konstateres, at virksomheden
bliver en succes afskedige medarbejderne, der dermed alligevel ikke vil få del i virk-
somhedens succes.
Der sker altså en betydelig forringelse af lønmodtagernes rettigheder. En forringelse,
som kan udnyttes af arbejdsgiverne. Hensigten med lovforslaget er angiveligt, at disse
ordninger skal blive mere udbredte. Denne del af lovforslaget vil skævvride ordningen
til gavn for arbejdsgiveren, og det vil give anledning til, at mange lønmodtagere vil
takke nej til ordningen – formentligt efter rådgivning fra deres fagforening. Denne del
af forslaget vil derfor virke mod hensigten med lovforslaget.
I lovforslaget henvises til aftale om Erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev ind-
gået mellem regeringen og Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i november 2017.
Men det fremgår bestemt ikke af aftalen, at det skulle være nødvendigt med den fore-
slåede fuldstændige ophævelse af § 5. I aftalen er det således alene de optioner, der
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0013.png
endnu ikke er optjent, der bortfalder. Ikke optioner, der er optjent, men endnu ikke
udnyttet.
LO tager på den baggrund afstand fra forslaget i sin nuværende form. Ordningen skal
fortsat fungere neutralt. Således at lønmodtageren kun fortaber sine rettigheder, hvis
han/hun selv siger op. Men bibeholde sine rettigheder, hvis han/hun bliver sagt op. I
det sidste tilfælde kunne der gøres en undtagelse, hvis der er tale om en berettiget bort-
visning.
Med venlig hilsen
Arne Grevsen
2
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0014.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 5 -- [ 27-08-2018 Ledernes høringssvar på forslag om ændring af lov om brug af køberet … --
Beskæftigelsesministeriet
Anders Levy
[email protected]
Eva Ancher
[email protected]
Ledernes høringssvar på forslag om ændring af lov om brug af kø-
beret eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold
Beskæftigelsesministeriet har den 27. juni 2018 sendt udkast til forslag
om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i
ansættelsesforhold (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger) i hø-
ring.
Lederne deler regeringens ønske om at sikre bedre vilkår for og større
benyttelse af aktieoptionsordninger.
Lederne mener dog ikke, at det er sikret med lovforslaget, som på væ-
sentlige punkter direkte vil forringe lønmodtageres, herunder lederes rets-
stilling på væsentlige punkter og heller ikke vil sikre større udbredelse.
Lederne mener derfor, at lovforslaget skal justeres på en række afgø-
rende punkter, hvis regeringens målsætning med lovforslaget skal opnås.
I nedenstående er Ledernes konkrete bemærkninger til lovforslaget.
Lederne har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget.
Lovforslaget kan potentielt have indflydelse på ansættelsesvilkårene for
en lang række af de over 100.000 privatansatte ledere og betroede med-
arbejdere, der er organiseret i Lederne.
Ifølge lovforslaget ophæves begrænsningerne i aftalefriheden vedrørende
udformningen af aktieoptionsaftaler ved at fjerne good leaver-beskyttel-
sen i den gældende lov. Derudover indføres en regulering af tilbagekøb
af aktier eller anparter, som er erhvervet i henhold til en aktieoptionsord-
ning.
Overordnet ser er det Ledernes opfattelse, at
•
det fremsatte lovforslag udgør en markant forringelse af lønmod-
tageres retsstilling i forhold til de gældende regler,
•
det må anses som usandsynligt at lønmodtagerne vil være i stand
til at forhandle sig frem til en retsstilling, som beskytter dem i
samme grad som efter den nuværende lovgivning,
•
lovsforslagets formål om bedre vilkår for og større benyttelse af
aktieoptionsordninger ikke opnås,
•
forslagets formål om større klarhed i reglerne ikke opnås,
1/5
København
den 27. august 2018
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0015.png
•
•
lovforslaget på en række punkter bør præciseres, og
lovforslaget ikke bør fremsættes (og dermed ikke vedtages) i sin
nuværende udformning.
Ophævelsen af begrænsningerne i aftalefriheden
Det fremgår, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med punkt
I.4. i den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer på bag-
grund af et nedsat iværksætterpanel, som har vurderet, at der er behov
for at øge graden af aftalefrihed samt skabe større klarhed om reglerne
omkring aktieoptionsordninger. I det fremsendte lovforslag er dette til-
tænkt opnået i form af mulighed for at aftale, at medarbejderaktier, der på
fratrædelsestidspunktet ikke er optjent, bortfalder ved opsigelse, og ved
at det bliver muligt at indgå aftaler om tilbagekøb af aktier eller anparter,
som er opnået via en optionsordning.
Hertil skal det indledningsvis bemærkes, at iværksætterpanelets ønske
om muligheden for at kunne aftale, at medarbejderaktier, der ikke er op-
tjent på fratrædelsestidspunktet, skal kunne bortfalde, allerede delvist ek-
sisterer under den nuværende lovgivning
–
idet dette formål kan nås ved
at undlade at tildele den pågældende medarbejder samtlige købs- eller
tegningsoptioner ved aktieoptionsaftalens indgåelse, men derimod lade
optionerne blive tildelt løbende. Det er alene tildelte optioner (samt en for-
holdsmæssig del af tildelingerne af optioner for de indeværende regn-
skabs- eller bonusår) som en medarbejder, der fratræder som good leaver
vil have ret til at bibeholde. Det er således Ledernes opfattelse, at der
allerede under den gældende lovgivning er tilstrækkelig aftalefrihed til at
nå dette ønskede formål.
Ved at fjerne den nuværende lønmodtagerbeskyttelse i bestemmelserne
om bad leaver og good leaver, er det Ledernes vurdering, at denne afta-
lefrihed vil blive anvendt til at indgå aktieoptionsordninger, hvorefter samt-
lige ikke udnyttede aktieoptioner og warrants (tegnings- og køberettighe-
der) bortfalder ved en lønmodtagers fratrædelses, uanset om denne er
bad leaver eller good leaver. Denne vurdering er baseret på gennemgan-
gen af en ikke uvæsentlig mænge af aktieoptionsordninger omfattet af
udenlandsk ret (primært amerikansk og engelsk ret) med en udpræget
grad af aftalefrihed (og dermed ringe grad af lønmodtagerbeskyttelse). I
sådanne ordninger er det netop typisk aftalt, at ikke udnyttede aktieoptio-
ner og warrants bortfalder ved en lønmodtagers fratræden, uanset årsa-
gen til ansættelsesforholdets ophør.
Baggrunden for de gældende regler om good leaver beskyttelsen, findes
i den traditionelle opfattelse af, at betaling for udførelse af en arbejds-
ydelse, i form af tildelingen af aktieoptioner eller warrants skulle sidestilles
med betaling i form af løn. Inden indførelsen af den gældende aktieopti-
onslov i 2004, fulgte det således af retspraksis, at aktieoptioner og war-
rants blev behandlet som anden variabel løn efter funktionærlovens §
17a. Efter denne bestemmelse bevarer en lønmodtager retten til den til-
delte variable løn (samt en forholdsmæssig tildeling af variabel løn i det
relevante regnskabs- eller bonusår) i tilfælde af et ophør af ansættelses-
forholdet, uanset årsagen til ophøret. Med aktieoptionsloven i 2004 ind-
førtes bad leaver/good leaver-sondringen, hvorefter lønmodtageren som
2/5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0016.png
udgangspunkt mister alle ikke udnyttede optioner eller warrants i bad le-
aver situationen, mens disse rettigheder bibeholdes i good leaver situati-
onen. Retstilstanden vedrørende good leaver situationen blev således bi-
beholdt efter indførelsen af aktieoptionsloven.
Med den foreslåede ophævelse af lønmodtagerbeskyttelsen i good leaver
situationerne forlades retstilstanden fra funktionærlovens § 17a fuldstæn-
dig for så vidt angår aktieoptioner og warrants. Dermed bliver forskellen
på løn og optioner forøget væsentligt.
Uden good leaver beskyttelsen vil deltagelsen i en aktieoptionsordning
være langt mindre attraktiv for lønmodtagerne, idet incitamentselementet
i ordningen begrænses betydeligt, når arbejdsgiveren reelt fuldstændig
diskretionært vil kunne vælge at opsige lønmodtageren umiddelbart før
tidspunktet for muligheden for udnyttelse af optionerne indtræder.
-
Det vil således efter Ledernes vurdering medfører en markant for-
ringet retsstilling for lønmodtageres rettigheder vedrørende aktieoptioner
og warrants, hvis det kan aftales, at ikke udnyttede optioner skal bortfalde,
selv i en good leaver situation.
-
Det vil efter Ledernes opfattelse være uhensigtsmæssigt og bør
forventes at føre til en mindre benyttelse af aktieoptionsordninger, da løn-
modtagerne må forventes at blive rådgivet til at afstå fra at lade sig betale
i tildeling af optioner mod en lønnedgang eller mod at yde en ekstra ind-
sats.
-
Der er tillige Ledernes opfattelse, at lovforslaget svækker start-up-
virksomheders muligheder for at tilbyde attraktive lønsammensætninger i
form af optionsprogrammer til nye medarbejdere
–
samt at lovforslaget
efter Ledernes opfattelse ikke i praksis vil få den tilsigtende virkning.
Regulering af tilbagekøb
Med den foreslåede nye ordlyd i lovens § 4, foreslås anvendelsesområdet
for loven udvidet til at omfatte forhold, som på nuværende tidspunkt falder
uden for lovens anvendelsesområde. Aktieoptionsloven regulerer efter
den gældende udformning alene ikke udnyttede aktieoptioner og war-
rants, mens loven ikke finder anvendelse på udnyttede aktieoptioner og
warrants, hvorved rettighedshaveren har erhvervet eller tegnet aktie eller
anparter, og er blevet medejer af virksomheden. Forhold vedrørende ejer-
skabet over aktier eller anparter er reguleret i selskabsloven og aftalelo-
ven, samt typisk aftaleretligt reguleret i en ejeraftale. De såkaldte tilbage-
købsklausuler (eller ”salgsforpligtelser”, da der er tale
om en forpligtelse
for en aktie- eller anpartshaver til at sælge sine aktier eller anparter) er
ikke reguleret ved lov - med undtagelse af aftalelovens generalklausul i §
36
–
hvorefter aftaler, herunder tilbagekøbsklausuler, kan tilsidesættes
helt eller delvist såfremt de er urimelige. Regulering af tilbagekøbsklausu-
ler er derimod fastlagt ved domstolenes retspraksis, som er kendetegnet
ved en væsentlig grad af aftalefrihed.
3/5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0017.png
Det synes ikke at fremgå af lovforslaget hvorvidt der tilsigtes en begræns-
ning af anvendelsen af aftalelovens § 36 på tilbagekøbsklausuler. Herud-
over virker det ejendommeligt at regulere tilbagekøbsklausuler for kapital-
andele, der er erhvervet eller tegnet i henhold til et optionsprogram, og
fortsat bibeholde aftalefriheden, samt begrænsningerne i denne i aftalelo-
vens § 36, vedrørende kapitalandele som ikke er erhvervet eller tegnet i
henhold til et optionsprogram. Da lønmodtager ofte opnår medejerskab
uden om aktieoptionsloven i form af tildeling af umiddelbare købs- eller
tegningsrettigheder, vil sondringen øvrigt med al sandsynlighed medføre,
at lønmodtagere både vil eje aktier eller anparter som er erhvervet i hen-
hold til aktieoptionsordning og uden for en sådan ordning. Yderligere vil
dette betyde, at der lønmodtagerens aktier eller anparter formentlig vil
være omfattet af forskellige aftalevilkår. Dette vil som yderligere konse-
kvens medføre at det må forventes at blive en mere krævende opgave at
udarbejde hensigtsmæssige ejeraftaler
–
hvilket formentlig vil forøge ad-
vokatudgifterne til dette.
Videre fremgår det i den sammenhæng i lovforslagets generelle bemærk-
ninger under punktet ”2.3 Forholdet til anden lovgivning”, at:
”Lovforslaget ændrer ikke på forholdet til anden lovgivning, da de foreslå-
ede ændringer ikke påvirker lovens anvendelsesområde. Loven regulerer
således ikke forhold vedrørende aktier eller anparter, som en lønmodta-
ger har fået ejendomsretten over, men det fremgår af den foreslåede § 4,
at der mellem lønmodtager og arbejdsgiver kan indgås aftale om tilbage-
køb til markedspris af aktier eller anparter, der er erhvervet i henhold til
en ordning eller aftale omfattet af § 1.”
Det fremgår heraf, at lovforslaget ikke påvirker lovens anvendelsesom-
råde. Dette er efter Ledernes opfattelse ikke korrekt, idet den foreslåede
bestemmelse i § 4 netop regulerer vilkår for tilbagekøb af udnyttede opti-
oner, som efter den gældende lovgivning ikke reguleres af loven.
-
Lederne mener, at det bør fremgå klart, at lovens anvendelsesom-
råde udvides til også at omfatte udnyttede optioner.
-
Såfremt det er intentionen, at lovforslaget ikke skal ændre på for-
holdet til anden lovgivning, mener Lederne, at det bør præciseres, at lov-
forslaget ikke ændrer på anvendelsen af aftalelovens § 36 ved vurdering
af rimeligheden af tilbagekøbsklausuler.
Endvidere fremgår det af lovforslagets særlige bemærkninger, at en tilba-
gekøbsklausul om tilbagekøb til markedspris alene er anvendelig i relation
til aktier eller anparter, som er eller vil blive omsættelige. Det fremgår ikke
klart hvilke begrænsninger i omsætteligheden, som vil bevirke at bestem-
melsen ikke finder anvendelse.
-
Lederne mener, at det derfor klart bør fremgå, hvilken form for om-
sættelighed, der skal være tale om
–
herunder om bestemmelsen alene
skal gælde for aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret mar-
ked, eller om begrænsninger i omsætteligheden i selskabets vedtægter
eller en eventuel ejeraftale tillige vil kunne medføre at bestemmelsen ikke
4/5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0018.png
finder anvendelse. Det er Ledernes opfattelse, at det bør præciseres
hvilke aktier og anparter der er omfattet af bestemmelsen. Såfremt den
foreslåede bestemmelse i øvrigt alene skal finde anvendelse i forhold til
aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked, må bestem-
melsen efter Ledernes vurdering forventes at have en begrænset række-
vidde.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til ansættelsesretschef Henrik Kongsbak.
Med venlig hilsen
Berit Toft Fihl
5/5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0019.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 6 -- [ høringssvar aktieoptionsloven ] --
Beskæftigelsesministeriet
Sendt på mail til Anders Levy [email protected] og Eva Ancher [email protected]
Den 27. august 2018
DOK. NR.:
Høringssvar vedr. ændring af aktieoptionsloven
FA takker for høring af den 3. juli 2018 om ændring af aktieoptionsloven.
FA konstaterer med tilfredshed, at lovforslaget ophæver begrænsningerne i
aftalefriheden i relation til udformningen af aktieoptionsprogrammer, jf. ud-
møntningen af den politiske aftale af 12. november 2017 om erhvervs- og
iværksætterinitiativer. FA støtter derfor dette lovforslag.
FA er således enig i, at der er et generelt behov for øget aftalefrihed og klar-
hed om reglerne på dette område. Ændringerne vil understøtte anvendelsen
af aktieoptionsprogrammer - til gavn for både virksomheder og medarbejdere
i etablerede virksomheder, såvel som i iværksættervirksomheder, som ønsker
at gøre aktieoptioner til en attraktiv del af lønpakken for medarbejderne.
FA foreslår i sammenhæng med det foreliggende lovforslag, at lejligheden be-
nyttes til at ophæve reglen i funktionærlovens § 17 a
–
ud fra de samme be-
tragtninger, som det aktuelle lovforslag bygger på.
Den gældende regel i funktionærlovens § 17 a har til formål at give medarbej-
deren medejerskab som anerkendelse og påskønnelse af en medarbejders
loyale engagement og indsats. Bestemmelsen regulerer blandt andet retten til
medarbejderaktier i fratrædelsessituationer, jf. Højesterets domme af 15. ok-
tober 2010
–
med den konsekvens, at fratrædende medarbejdere tillægges
samme rettigheder som ikke-fratrædende medarbejdere. Det synes ikke
overensstemmende med lovens formål.
Bestemmelsen indebærer derudover
–
for virksomheder, som er del af en
udenlandsk koncern
–
store problemer med forståelsen og håndteringen af
den danske § 17 a, som er ukendt i andre lande. Det indebærer konkret, at
medarbejdere i en udenlandsk del af en koncern, henholdsvis i den danske del
af koncernen nødvendigvis må behandles forskelligt
–
og det indebærer gene-
relt, at danske virksomheders konkurrencedygtighed skades.
FA skal derfor opfordre til, at der tages initiativ til, at funktionærlovens § 17 a
samtidig ophæves, således at brug af medarbejderaktier fremmes på lige fod
med brugen af aktieoptioner.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
FAID-
873754581-
60416
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0020.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 7 -- [ VS Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven (BM ID 1538802) ] --
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Anders Kristoffer Levy ([email protected]), Eva Ancher Svensson ([email protected])
Flemming Dreesen - DA ([email protected])
VS: Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven
VS: Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven (BM ID: 1538802)
24-08-2018 08:37:56
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Ifølge lovforslaget indebærer ophævelsen af § 5, at der etableres aftalefrihed til at regulere, hvad der sker med
uudnyttede optioner i forbindelse med ”ophør af ansættelsesforholdet.” DA finder, at det bør præciseres, at det er
muligt at bestemme, at bortfald af uudnyttede optioner allerede sker på opsigelses- eller eventuelt
fritstillingstidspunktet (fx i en fratrædelsesaftale) og ikke først på fratrædelsestidspunktet.
Med venlig hilsen
Flemming Dreesen
Ansættelsesretschef
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
DK-1790 København V
Direkte
+45 33 38 94 10
Mobil
+45 29 20 04 10
E-mail
[email protected]
www.da.dk
Web
Fra:
Connie Hansen <[email protected]>
Sendt:
3. juli 2018 13:28
Til:
Akademikernes Centralorganisation (AC) <[email protected]>; Sø- og Handelsretten <[email protected]>; Vestre Landsret
<[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; LH Ledernes Hovedorganisation <[email protected]>; Kristelig
Fagbevægelse KRIFA <[email protected]>; KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>; FTF
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd <[email protected]>;
[email protected];
Den Danske Dommerforening
<[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg <info@cfu-
net.dk>;
Advokatrådet <[email protected]>; Kristelig Arbejdsgiverforening KAF <[email protected]>; Kommunernes
Landsforening KL <[email protected]>; Landsorganisationen i Danmark LO <[email protected]>; Finanssektorens Arbejdsgiverforening <[email protected]>;
Danske Regioner <[email protected]>
Emne:
Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven (BM ID: 1538802)
Til høringsparterne
Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven. Eventuelle høringssvar bedes sendt til Anders Levy
[email protected]
og Eva Ancher
[email protected]
Frist for afgivelse af høringssvar er den
27. august 2018.
Se venligst vedhæftede.
Venlig hilsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8 | 1061 København K
T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
Ministry of Employment
Ved Stranden 8 | 1061 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 | [email protected] |
www.bm.dk
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0021.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar (j.nr. 2018 - 4014) (KL's SAG-2018-04433) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Kristoffer Levy ([email protected])
Eva Ancher Svensson ([email protected])
Marianne Hansen ([email protected])
Høringssvar (j.nr. 2018 - 4014) (KL's SAG-2018-04433)
13-08-2018 15:33:21
Kære Anders Levy og Eva Ancher
KL har ingen bemærkninger til den fremsendte høring om ændring af aktieoptionsloven.
Med venlig hilsen
Marianne Hansen
Sekretær
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3281
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0022.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 9 -- [ 17-0013.328 undersktrevet ] --
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0023.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 10 -- [ 40A-VL-052-18 ] --
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0024.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 11 -- [ Scanned from a Xerox Multifunction Printer ] --
østre Landsret
Præsidenten
Den
J.nr. 40A-ØL-59-I8
mit:
cr
•1 3JULI2018
BeskæfligelsesminisleHet
Sendt pr. mail til akl(Wbm.dk og [email protected]
Beskæfligelsesministeriet har ved brev af3.juli 2018 (Sagsnr. 1538802) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om brug af køberet eller
tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold (Udvidelse afaflalefriheden i optionsordninger).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilse
—
Bent Catjsen
Ba’dgadt 59, 1261) K.obcnlmvn IC
Tlf. 99 65 6200
Hjcmincside www.ntrc1andsret.dk
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945965_0025.png
-- AKT 1572111 -- BILAG 12 -- [ SV Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven (BM ID 1538802) ] --
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Anders Kristoffer Levy ([email protected]), Eva Ancher Svensson ([email protected])
Lise Krüger Andersen ([email protected])
SV: Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven
SV: Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven (BM ID: 1538802)
10-07-2018 12:09:43
Sø- og Handelsretten har ingen bemærkninger til ændringsforslaget.
Med venlig hilsen
Lise Krüger Andersen
Juridisk chef
Direkte: + 45 99 68 47 21
[email protected]
Sø- og Handelsretten
Amaliegade 35, 2. sal
1256 København K.
Tlf.: 99 68 46 20
www.shret.dk
Fra:
´[email protected]´
Sendt:
3. juli 2018 13:51
Til:
Lise Krüger Andersen <[email protected]>
Emne:
VS: Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven (BM ID: 1538802)
Fra:
Connie Hansen [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. juli 2018 13:29
Til:
Akademikernes Centralorganisation (AC) <[email protected]>; ´[email protected]´ <[email protected]>; ´[email protected]´
<[email protected]>; ´[email protected]´ <[email protected]>; LH Ledernes Hovedorganisation
<[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse KRIFA <[email protected]>; KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
<[email protected]>; FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd <[email protected]>;
[email protected];
Den Danske
Dommerforening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening (DA) <[email protected]>; Centralorganisationernes
Fællesudvalg <[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Kristelig Arbejdsgiverforening KAF <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening KL <[email protected]>; Landsorganisationen i Danmark LO <[email protected]>; Finanssektorens Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>
Emne:
Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven (BM ID: 1538802)
Til høringsparterne
Høring vedr. ændring af aktieoptionsloven. Eventuelle høringssvar bedes sendt til Anders Levy
[email protected]
og Eva Ancher
[email protected]
Frist for afgivelse af høringssvar er den
27. august 2018.
Se venligst vedhæftede.
Venlig hilsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8 | 1061 København K
T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
Ministry of Employment
Ved Stranden 8 | 1061 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 | [email protected] |
www.bm.dk