Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 10 Bilag 1
Offentligt
1945963_0001.png
NO TAT
Høringsnotat - udvidelse af aftalefriheden i
aktieoptionsloven
10. september 2018
J.nr. 2018 - 4014
Center for Arbejdsliv (II)
AKL
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til
aktier m.v. i ansættelsesforhold (udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger) har
i perioden fra den 3. juli 2018 til den 27. august 2018 været i offentlig høring. Det
har i den forbindelse været sendt til de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag.
Der er modtaget svar fra følgende høringsparter:
Sø- og Handelsretten, Østre Landsret, Vestre Landsret, Forhandlingsfællesskabet,
KL, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Landsor-
ganisationen i Danmark, FTF, Lederne, Akademikerne og Danske Advokater.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gengives hovedpunkter i de indkomne høringssvar hver for sig, mens
ministeriets bemærkninger hertil fremgår samlet afslutningsvis i notatet.
Sø- og Handelsretten, Østre Landsret, Vestre Landsret
og
KL
har ikke be-
mærkninger til udkastet.
Forhandlingsfællesskabet
har ikke bemærkninger til udkastet, men henviser til
høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne.
Dansk Arbejdsgiverforening
har ikke bemærkninger til udkastet. Dog anføres
det, at DA finder, at det bør præciseres, at det er muligt at bestemme, at bortfald af
uudnyttede optioner allerede sker på opsigelses- eller eventuelt fritstillingstids-
punktet.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
konstaterer med tilfredshed, at lov-
forslaget ophæver begrænsningerne i aftalefriheden i relation til aktieoptionspro-
grammer, og støtter lovforslaget. FA vurderer, at ændringerne vil understøtte an-
vendelsen af aktieoptionsprogrammer.
FA foreslår i sammenhæng med lovforslaget, at funktionærlovens § 17 a ophæves
ud fra de samme betragtninger som ligger til grund for lovforslaget. FA mener
ikke, at § 17 a er formålstjenlig og bestemmelsen er ukendt i andre lande og til
skade for danske virksomheders konkurrenceevne.
Landsorganisationen i Danmark (LO)
finder det positivt, at der er rum for frivil-
lige aftaler, der kan virke til gavn for både lønmodtagere og arbejdsgivere, men LO
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
tager afstand fra lovforslaget i dets nuværende form. Ophævelsen af den gældende
lovs § 5 finder LO stærkt beklagelig. § 5 sikrer, at medarbejderen får en forholds-
mæssig andel af tildelinger, som lønmodtageren var berettiget til, hvis virksomhe-
den afskediger medarbejderen. LO mener således ikke, at den fuldstændige ophæ-
velse af § 5 følger af den politiske aftale af 5. oktober 2017.
Det er LO’s opfattelse, at det fortsat skal være sådan, at lønmodtageren kun forta-
ber sine rettigheder, hvis denne selv siger op, men bibeholder sine rettigheder, hvis
vedkommende bliver sagt op. LO finder, at der er tale om en skævvridning og en
betydelig forringelse af lønmodtagernes rettigheder, og at lovforslaget, der angive-
ligt har til hensigt at understøtte udbredelsen af optionsordninger, vil virke mod
hensigten, da mange lønmodtagere vil takke nej til en ordning på de ændrede be-
tingelser.
LO bemærker, at det kan være vanskeligt at finde en korrekt markedspris.
FTF
finder lovforslagets ophævelse af sondringen mellem ”good leaver” og ”bad
leaver” meget betænkelig og opfordrer til, at lovens nuværende ordning fastholdes.
Det er FTF’s opfattelse, at den foreslåede lovændring prisgiver lønmodtageren i
aftaleforholdet med arbejdsgiver, og at den forudsigelighed, som den gældende lov
sikre, opgives, og det i stedet overlades til retspraksis at fastlægge retstilstanden ud
fra blandt andet aftalelovens urimelighedsregler.
FTF anfører, at retstilstanden med lovforslaget bliver som før den gældende lovs
vedtagelse i 2004, idet sondringen mellem opsigelse fra lønmodtagerside og fra
arbejdsgiverside fjernes. Det er FTF’s vurdering, at aktieoptionsordninger ikke vil
attraktive for lønmodtagere, og når dette veksles til et højere kontant lønkrav, vil
kunne skade muligheden for opstart af innovationsvirksomheder.
Med hensyn til den foreslåede ændring af § 4 om muligheden for at aftale tilbage-
køb af aktier til markedspris finder FTF, at bemærkningerne er uklare og bør præ-
ciseres. Det bemærkes, at medmindre den pågældende virksomhed er børsnoteret,
er markedspris ikke et entydigt begreb, og også på dette punkt vil lovforslaget give
anledning til retlige tvister. Det bør således fx fremgå, hvad der ligger i, at aktier er
omsættelige.
Lederne
anfører, at man deler regeringens ønske om at sikre bedre vilkår for og
større benyttelse af aktieoptionsordninger, men Lederne mener ikke, at det sikres
med lovforslaget, som direkte vil forringe lønmodtageres, herunder lederes, retsstil-
ling. Det er således opfattelsen, at lovforslaget ikke bør fremsættes i den nuværen-
de udformning.
Lederne anfører om forslaget om at fjerne beskyttelsen af ”good leavers”, at
- Det vil således efter Ledernes vurdering medfører en markant forringet retsstil-
ling for lønmodtageres rettigheder vedrørende aktieoptioner og warrants, hvis det
kan aftales, at ikke udnyttede optioner skal bortfalde, selv i en good leaver situati-
on.
2
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
- Det vil efter Ledernes opfattelse være uhensigtsmæssigt og bør forventes at føre
til en mindre benyttelse af aktieoptionsordninger, da lønmodtagerne må forventes
at blive rådgivet til at afstå fra at lade sig betale i tildeling af optioner mod en løn-
nedgang eller mod at yde en ekstra indsats.
- Der er tillige Ledernes opfattelse, at lovforslaget svækker start-up-virksomheders
muligheder for at tilbyde attraktive lønsammensætninger i form af optionspro-
grammer til nye medarbejdere
–
samt at lovforslaget efter Ledernes opfattelse ikke
i praksis vil få den tilsigtende virkning.
Med hensyn til den foreslåede affattelse af § 4, hvorefter tilbagekøb af aktier til
markedspris kan aftales, mener Lederne, at anvendelsesområdet for loven dermed
foreslås udvidet, idet den gældende lov ikke regulerer udnyttede optioner. I den
forbindelse ønsker Lederne det præciseret, hvordan lovforslaget skal ses i sam-
menhæng med aftalelovens § 36. Samtidig ønskes lovbemærkningerne om, at en
sådan aftale om tilbagekøb forudsætter, at aktierne er eller vil blive omsættelige,
uddybet.
Akademikerne
opfordrer til, at den nuværende ordning i aktieoptionsloven fast-
holdes. Lovforslaget, hvor
sondringen mellem ”good leaver” og ”bad leaver” er
efter Akademikernes opfattelse meget vidtgående og synes mere vidtgående end
den politiske aftale umiddelbart lægger op til. Akademikerne finder, at med lov-
forslaget genetableres retstilstanden fra før lovens vedtagelse i 2004, og det anta-
ges, at omkostningerne til etablering af optionsordninger vil blive forøget og der vil
komme flere retssager.
Med hensyn til tilbagekøbsret bemærker Akademikerne, at de såkaldte Vesting-
klausuler, der kendes fra ejeraftaler mellem virksomhedsejere, med lovforslaget
reelt overføres til ansættelsesforhold. Dette er uafbalanceret i relationen mellem
arbejdsgiver og lønmodtager. Der åbnes op for uhensigtsmæssig spekulation fra
arbejdsgivers side, og det kan være på kant med reglerne om børsmanipulation.
Akademikerne deler ikke Erhvervsministeriets inværksætterpanels opfattelse af, at
den øgede aftalefrihed skulle være til gavn for medarbejderen. Arbejdsgiver indta-
ger en dominerende stilling i aftaleforholdet og aftalefriheden er ikke reel. Endelig
henviser Akademikerne til FTF’s høringssvar.
Danske Advokater
bemærker, at aktieoptionsloven hidtil alene har reguleret for-
holdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager for så vidt angår fremtidige rettigheder
til aktier og anparter, og det forekommer uhensigtsmæssigt at indsætte regulering
af endeligt erhvervede aktier eller anparter heri. I forlængelse heraf anføres, at det
er uklart, hvad de i lovudkastet anførte bemærkninger vedrørende tilbagekøb til
markedspris betyder i relation til retspraksis vedrørende blandt andet aftalelovens §
36. I det hele taget efterspørger Danske Advokater præciseringer i forhold til,
hvordan sager ved domstolene om en klausul om tilbagekøb til markedspris skal
håndteres, og det antages, at bestemmelsen herom i lovudkastet uden præciseringer
vil give anledning til retsusikkerhed og flere sager ved domstolene.
3
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945963_0004.png
Både i forhold til ændringen af § 4 og ophævelsen af § 5 har Danske Advokater
svært ved at se, hvori udvidelsen af aftalefriheden består og hvor langt denne afta-
lefrihed rækker. Danske advokater peger på mulige misbrugssituationer, hvor en
arbejdsgiver spekulerer i at opsige en medarbejder umiddelbart før modningsperio-
dens udløb, og det anses for uklart, om der med lovudkastet lægges op til en ind-
skrænkning af aftalefriheden i tilbagekøbssituationer.
Herudover fremhæver Danske Advokater, at det ikke er tydeligt, hvad der menes
med ”etablering” af en ordning i relation til det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
den 1. januar 2019. Danske Advokater mener, at det kan overvejes at ændre ikraft-
trædelsesbestemmelsen, så ændringen af loven finder anvendelse på tildelinger
efter den nævnte dato. Endelig nævnes, at der ikke i lovudkastet tages stilling til,
hvornår der er tale om væsentlige vilkårsændringer, og en præcisering heraf vil
kunne betyde, at retssager herom kan undgås.
Beskæftigelsesministeriets kommentarer:
Nedenfor vil Beskæftigelsesministeriets kommentarer til de problemstillinger, der
peges på i høringssvarene, blive anført. Problemstillingerne vil blive adresseret
hver for sig.
Lovens anvendelsesområde (Lederne, Danske Advokater):
Der er efter Beskæftigelsesministeriets vurdering
ikke
tale om, at lovens anvendel-
sesområde udvides, da det i den foreslåede § 4 alene fastsættes, hvad der kan afta-
les i en aktieoptionsordning. Der tages ikke hermed stilling til, hvornår en aftale i
en optionsordning om tilbagekøb til markedspris kan anvendes efter dens ordlyd,
eller hvordan markedsprisen i konkrete tilfælde fastlægges. Hvis der i loven eller i
bemærkningerne blev taget stilling hertil, ville der være tale om en udvidelse af
anvendelsesområde i form af regulering af handel med aktier eller anparter.
Lovbemærkningerne er blevet justeret, så det fremgår, at der ikke er tale om en
udvidelse af lovens anvendelsesområde
Fastlæggelse af markedspris (LO, FTF, Danske Advokater):
Som anført netop ovenfor ville der være tale om regulering i forhold til aktier eller
anparter, hvis det i lovforslaget blev nærmere præciseret, hvordan markedsprisen
fastsættes. Da regulering i forhold til aktier eller anparter ikke hører under lovens
anvendelsesområde, vil der ikke blive foretaget nogen ændringer i lovforslaget i
denne henseende. Det vurderes ikke at være muligt at gå videre end det i de almin-
delige bemærkninger afsnit 2.2. anførte om, at en aftale om tilbagekøb af aktier
eller anparter ikke vil kunne effektueres, hvis aktierne eller anparterne ikke er om-
sættelige på tilbagekøbstidspunktet.
Forholdet til aftalelovens urimelighedsregler (FTF, Lederne, Akademikerne,
Danske Advokater):
En ændring, der ville indskrænke anvendelsen af aftalelovens urimelighedsregler (§
36) i en tilbagekøbssituation, ville udgøre regulering i forhold til aktier eller anpar-
ter, hvilket ikke hører under aktieoptionslovens anvendelsesområde. Der er foreta-
4
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945963_0005.png
get enkelte præciseringer i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. og i bemærk-
ningerne til § 1.
Forringelse af lønmodtagerrettigheder (LO, FTF, Akademikerne, Lederne):
Med ophævelsen af § 5 bliver det muligt at aftale, at retten til at udnytte tildelte
købe- eller tegningsrettigheder fortabes, hvis ansættelsesforholdet ophører på grund
af arbejdsgiverens opsigelse. Endvidere vil det kunne aftales, at lønmodtageren
ikke skal have en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som lønmodtageren ville
have haft ret til ved ansættelse på tildelingstidspunktet. Det vil således med ophæ-
velsen af § 5 være muligt at indgå aftaler, der er mindre gunstige for lønmodtage-
ren end tilfældet er efter den gældende lov.
Det er på den anden side også muligt med ophævelsen af § 5 at indgå aftaler med
præcist det samme indhold som efter den gældende lov, så ophævelsen af § 5 udgør
ikke i sig en regulering af lønmodtagers vilkår. Hvis den enkelte lønmodtager ikke
ønsker at indgå en aftale, hvor købe- eller tegningsrettigheder fortabes ved opsigel-
se fra arbejdsgiverside, vil en sådan aftale ikke kunne realiseres. Der er alene tale
om en udvidelse af muligheden for at indgå aftaler.
Udbredelsen af aktieoptionsordninger (FA, LO, FTF, Akademikerne, Leder-
ne):
Det er svært at sige med sikkerhed, hvad den foreslåede ændring af aktieoptionslo-
ven vil betyde for udbredelsen af optionsordninger. Det er dog nærliggende at an-
tage, at en udvidelse af aftalefriheden vil kunne føre til, at der indgås flere aftaler.
Det er således svært at se, at der fremover vil blive etableret færre optionsordnin-
ger, når der med lovændringen både kan etableres ordninger, der kan etableres efter
den gældende lov, og ordninger, der har et andet indhold.
Flere sager ved domstolene (FTF, Akademikerne, Danske Advokater):
Det er også svært at sige med sikkerhed, om den foreslåede ændring af aktieopti-
onsloven vil medføre, at der rejses flere sager ved domstolene og omfanget heraf i
givet fald. Det er dog nærliggende at antage, at hvis antallet af optionsordninger
øges, vil antallet af sager ved domstolene også øges. Det er endvidere nærliggende
at antage, at muligheden for at indgå aftaler med et andet indhold end hidtil, også
vil kunne betyde, at antallet af sager ved domstolene kan blive forøget, da der så
kan være nye og anderledes spørgsmål om aftalefortolkning, der skal tages stilling
til.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen (Danske Advokater):
Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der er behov for at ændre ikrafttrædelses-
bestemmelsen, men der er tilføjet enkelte præciseringer i lovbemærkningerne. At
en ordning er etableret inden lovens ikrafttræden betyder, at en aftale om tildeling
af købe- og tegningsrettigheder er indgået inden den 1. januar 2018. Det er ikke
loven, men den tilgrundliggende aftale eller ordning, der regulerer tildeling af de
nævnte rettigheder, og derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt at angive, at loven
finder anvendelse på tildelinger efter ikrafttræden. Det vil heller ikke være muligt
at beskrive, hvornår der er tale om væsentlige vilkårsændringer, da dette beror på
en konkret vurdering af vilkårene før og efter en ændring.
5
 L 10 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1945963_0006.png
Funktionærlovens § 17 a (FA):
Det er ikke en del af den politiske aftale af 12. november 2017, at funktionærlovens
§ 17 a skal ændres. Bestemmelsen omhandler også andet end aktieaflønning, og det
ville kræve yderligere overvejelser, hvis bestemmelsen skulle ændres eller ophæ-
ves.
Endelig
bemærkes, at det, henset til DA’s høringssvar, vil være muligt at aftale, at
uudnyttede optioner bortfalder på opsigelses- eller fritstillingstidspunktet, men der
ses ikke at være grund til at skrive netop dette ind i lovforslaget, da dette blot er et
element i aftalefriheden.
Afslutningsvis skal det nævnes, at den politiske aftale af 12. november 2017 blandt
andet går ud på, at reglerne skal gøres mindre komplicerede, hvilket er sket med
den med lovforslaget foreslåede ophævelse af § 5. En delvis ophævelse af § 5, så
lønmodtageren har ret til en forholdsmæssig andel i tildelinger ved afskedigelse,
ville ikke udgøre en forenkling og kunne underminere den nye regel om mulighed
for at aftale tilbagekøb ved fratræden, og derfor ville en kun delvis ophævelse af §
5 næppe leve op til intentionerne med den nævnte politiske aftale.
6