Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. I dag er det sådan, at en virksomhed kan tilbyde en aktie i firmaet til ansatte som en slags aflønningsordning. Dette bliver i høj grad udnyttet af nye virksomheder, hvor der er en stor usikkerhed om økonomien, og hvor lønmodtageren også løber en stor risiko ved at udskifte noget af lønnen med køberet og tegningsret til aktier. Men samtidig er det også en model, hvor medarbejderne så selvfølgelig udfører deres opgaver med en forventning om en gevinst ved en eventuel stigning i aktiekursen. Dette kan selvfølgelig give nogle opstartsmuligheder til nye virksomheder, og derfor er der også bygget nogle lønmodtagerrettigheder ind i lovgivningen. Det er sådan i dag, at siger man selv op, kan arbejdsgiveren købe de aktier, man har i firmaet, men hvis man bliver fyret, kan man vælge at beholde dem eller sælge dem på et tidspunkt, når man mener, det er bedst og man får mere ud af det.

Nu vil regeringen så gøre det her frit, og det vil sige, at man i aftalen faktisk kan beslutte, at en arbejdsgiver godt kan købe aktierne til markedsværdien, selv om han også afskediger den ansatte. Det vil sige, at der ikke længere er den der lønmodtagerrettighed, og det vil sige, at en arbejdsgiver efter en aftale godt kan fyre en ansat og så bagefter købe aktien. Det vil regeringen gøre for at fremme brugen af ordningen og for at sikre den enkelte lønmodtagers rettigheder, som de siger i lovforslaget. Vi Socialdemokrater frygter desværre, at det er det modsatte, der vil ske.

Det er sådan derude, at det kun er arbejdsgiveren, der kender virksomhedens fremtid og har mulighed for at sætte sig ordentligt ind i, hvad der sker i fremtiden og har indblik i tallene, og derfor er det også arbejdsgiveren, der har den eneste mulighed for at se, om der snart sker noget, der får aktien til at stige i virksomheden. Det kunne være fusioner, det kunne være udsigten til nye produkter eller udsendelsen af en positiv årsrapport. Dermed åbner man faktisk op for problemer med misbrug, hvor arbejdsgiveren kan afskedige sin medarbejder, købe aktierne for markedsværdien, og så går der så lige 2, 3, 4 uger, og – vupti – så bliver de mere værd, og så kan han putte gevinsten ned i sine egne lommer.

Man kan så modsat sige, at lønmodtageren har sin frihed til at lave en aftale eller lade være, og det kan vedkommende så gøre, som han eller hun vil, fordi der er en aftale, men omvendt kan man også sagtens se det svære i for en nyansat i et firma at sige nej til en sådan aftale, da det kan opfattes, som om vedkommende ikke har ret meget tiltro til virksomhedens forretningsgrundlag eller arbejdsgiverens hensigter, og det i sig selv kan være rigtig svært for mange nyansatte.

Vi tror som sagt på, at det vil stille lønmodtageren langt dårligere og føre til flere tvister og flere retssager, som Danske Advokater så også peger på i høringssvarene, og derfor stemmer Socialdemokratiet nej til forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag skulle jo, før hr. Leif Lahn Jensen gik på talerstolen, være ganske enkelt. Det går nemlig ud på, at hvis man som lønmodtager stopper i en virksomhed, kan de aktieoptioner, man har i virksomheden, ikke tilbagekøbes af virksomheden til under markedsprisen, man kan ikke underbyde den pris, så virksomheden skal give markedsprisen for dem. Det skulle ganske enkelt sikre, at lønmodtagerne ikke kunne få mindre end det, som markedsværdien er på aktieoptioner og aktier.

Det, som hr. Leif Lahn Jensen siger, er, at hvis arbejdsgiveren spekulerer i at afskedige medarbejderen, for at aktieoptionerne kan stige i værdi, skal arbejdsgiveren være af den der lede slags, der spekulerer i at afskedige medarbejderen og så købe aktierne tilbage til en lavere pris, fordi han ved, at de stiger ret væsentligt om 3-4 uger, og arbejdsgiveren skal så ud og ansætte nogle nye medarbejdere, måske endda de samme, hvis det er det, hr. Leif Lahn Jensen tænker på. Jeg ved ikke, om det fungerer sådan, og jeg ved ikke, hvor mange arbejdsgivere der vil spekulere i at afskedige deres medarbejdere for at få aktieoptioner billigere end det, markedsprisen angiver. På samme måde er det, hvis vi andre køber aktier og køber dem til markedsværdien, at når vi sælger dem igen, er det til den markedsværdi, der er. Vi kan heller ikke vide på forhånd, hvad der sker med en virksomhed, vi har købt aktier i.

Men jeg synes, det er et fornuftigt spørgsmål, som hr. Leif Lahn Jensen kommer med her. Og jeg er da også spændt på at høre, hvad ministeren siger til det spørgsmål fra hr. Leif Lahn Jensen, når ministeren kommer på talerstolen, for jeg har ikke selv noget svar på det. Jeg tror så ikke på, at arbejdsgiveren virkelig vil spekulere i det og sige, at han vil afskedige sin medarbejder, og at han så selv vil købe aktieoptionerne og aktierne, fordi de vil stige på et tidspunkt. Jeg håber ikke, at det er den slags arbejdsgivere, vi har, men man kan selvfølgelig ikke udelukke det. Men jeg er spændt på at høre, hvad ministeren siger til det spørgsmål, som hr. Leif Lahn Jensen har stillet til ministeren her.

Ellers støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Tak for det. Det lyder, som om hr. Bent Bøgsted er klar til at undersøge det her nærmere. Det er jeg superglad for, for det er jo klart – og nu tror hr. Bent Bøgsted ikke på, at der er nogen, der kan finde på det, men der er nu nok nogle, der kan se en fordel i det – at man selvfølgelig nu ifølge det forslag, vi behandler her, kan købe til markedsværdien, men hvis man ved, at om 3-4 uger eller måneder bliver værdien langt højere, fordi der sker et eller andet, som ingen andre end arbejdsgiveren ved hvad er, så kan man lige tjene nogle hurtige penge.

Jeg er bare nødt til at spørge, for hvis det nu viser sig, at jeg har ret i det, er Dansk Folkeparti så klar til at gå ind og ændre det her og sige, at vi nu er nødt til at få en lønmodtagerrettighed ind i det her, så vi undgår det her?

Ordføreren.

Jeg synes lige, vi skal høre, hvad ministeren svarer på spørgsmålet. Nu har hr. Leif Lahn Jensen jo stillet spørgsmålet. Jeg vil godt lige høre ministerens svar på det, inden jeg tager stilling til, hvordan vi stiller os til det i Dansk Folkeparti.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Så synes jeg også, der er noget andet, som ordføreren skal stille et spørgsmål til ministeren om, for det her er jo forhandlet i forbindelse med vækstudspillet med Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og regeringen. Og hvis man kigger på høringssvaret fra Akademikerne, kan man se, at de siger:

»Lovforslaget ... er efter Akademikernes opfattelse meget vidtgående og synes mere vidtgående end den politiske aftale umiddelbart lægger op til.«

Så det, som Akademikerne siger her, er, at det, vi behandler her, er meget mere vidtgående end den aftale, Dansk Folkeparti og Radikale har lavet med regeringen. Det vil jeg da også foreslå at hr. Bent Bøgsted stiller spørgsmål om.

Ordføreren.

Jamen hvis det er de samme problemer, som de rejser her, med tilbagekøb af aktier, så har vi jo mulighed for at få det undersøgt inden tredjebehandlingen. Jeg har så ikke den tro, at virksomhederne vil snyde medarbejderne og sige: Jeg kan tjene nogle penge på det her; jeg afskediger alle mine medarbejdere. Så står virksomhederne tilbage uden medarbejdere. Jeg har lidt svært ved at tro på, at det er den måde, virksomhederne tænker på. Men hvis hr. Leif Lahn Jensen kender nogle af de virksomheder, er det jo rart at vide.

Tak. Så er det hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Jeg vil ikke sådan kommentere ordførerens naivitet, i forhold til hvad arbejdsgivere kan finde på, men bare sige, at man da må give hr. Leif Lahn Jensen ret i, at som loven er formuleret nu, giver den jo en arbejdsgiver mulighed for at spekulere i lige nøjagtig det forhold, som hr. Leif Lahn Jensen påpeger. Og sådan en mulighed bør arbejdsgiverne vel ikke have, uanset hvilke forventninger man så har til, hvor slemme de kan være. Det er den ene ting.

Den anden ting er det helt principielle: Den her lovgivning åbner jo for, at man ved aftale kan fravige en klar rettighed, som lønmodtagerne har i dag, nemlig at hvis de bliver fyret, mister de ikke deres aktieoptioner. Det er da et meget mere principielt spørgsmål, om man skal kunne forringe en lønmodtagerrettighed med en aftale. Mener ordføreren virkelig, at det er en ligeberettiget forhandlingssituation med en arbejdsgiver på den ene side af bordet, der har magten til at fyre og ansætte, og så en medarbejder på den anden side af bordet, der ikke har den magt?

Ordføreren.

Altså, jeg synes, den kan være lidt svær – det her med at sidde og spekulere i at fyre en medarbejder, fordi der er nogle aktieoptioner. Det her giver også sikkerhed for, at man altid vil få markedsprisen ved tilbagekøb af aktier. Før kunne man jo tilbagekøbe aktier til en lavere pris end markedsprisen. Det kan man så ikke fremover. De skal vel at mærke selvfølgelig også være registreret på markedet.

Men om man virkelig sidder og spekulerer i at ansætte en medarbejder og afskedige medarbejderen igen, fordi der måske kommer en aktiestigning, og så er det en fordel at købe de aktieoptioner tilbage – altså, den tankegang er jeg slet ikke inde på. Det er også derfor, at jeg siger: Lad os nu lige høre, hvad ministeren siger til det her, for så kan vi jo i forbindelse med udvalgsbehandlingen undersøge, hvordan det ser ud. Jeg har ikke nogen forestilling om, at arbejdsgiveren helt vildt siger: Nu skal vi bare fyre vores medarbejdere for at score kassen på aktieoptioner.

Så er det hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Min pointe var, at uanset hvad man mener om arbejdsgiveres motiver, og hvor groft de kan opføre sig, så giver loven mulighed for den spekulation, fordi der står, at man ved en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte kan fravige den ret, der er i loven. Det giver jo arbejdsgiveren en pressionsmulighed over for lønmodtagerne. Det var det, der var min pointe. Det giver også arbejdsgiveren initiativretten i forhold til at fyre lønmodtageren på et tidspunkt, hvor det kan være gunstigt i forhold til en senere udvikling i aktiekursen. Så jeg synes ikke rigtig, at ordføreren forholder sig til det principielle i det: Hvad står der egentlig i loven?

Tak! Det gør ordføreren nu, for nu får ordføreren ordet. Værsgo.

Jeg vil ærligt indrømme, at jeg ikke kender så meget til det der med at være ansat med aktieoptioner. Det har jeg aldrig selv været, og det tror jeg heller ikke Finn Sørensen har været. Hvor mange aktieoptioner en enkelt ansat kan have, før arbejdsgiveren siger, det kan være en fordel at afskedige medarbejderen, skal jeg lade være usagt. Det kender jeg ikke noget til. Jeg har ikke det kendskab til det. Men medarbejderen har jo også mulighed for at sige nej til at modtage aktieoptioner og sige: Jeg vil ikke have et job, hvis det er med aktieoptioner. Det har man også mulighed for. Det er jo ikke sådan, at man er tvunget til at sige ja til et job med aktieoptioner.

Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg forstår såmænd godt, at ordføreren kan være i tvivl om det her, og man kan også høre på spørgerne, at det er kompliceret. Men jeg synes jo egentlig, at spørgsmålet til ordføreren kan stilles meget enkelt: Når nu ordføreren går tilbage i lønkammeret, når ordføreren har hørt ministerens svar, vil ordføreren så lade sin afgørelse falde til gavn for arbejdstagernes rettigheder eller for arbejdsgivernes rettigheder?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg startede med at sige, at jeg venter med at tage stilling, indtil jeg har fået et skriftligt svar fra ministeren på det her spørgsmål om, hvordan det forholder sig.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er jeg jo fuldstændig med på, men når nu ordføreren, hr. Bent Bøgsted, på et tidspunkt skal tage stilling, må det være meget nemt nu allerede at sige, om det vil være til gavn for arbejdstagerne, altså lønmodtagerne, eller vil det være til gavn for arbejdsgiverne?

Ordføreren.

Jeg tror da, at der bliver fundet et system, hvorom man kan sige, at der ikke er nogen, der skal komme i klemme. Det er jo sådan set det, der er hensigten med det. Jeg spekulerer ikke i, at vi skal have nogle arbejdsgivere, der kan tilgodeses ved, at det er en fordel for dem at fyre medarbejdere, fordi de har nogle aktieoptioner. Jeg har svært ved at vurdere, om der er arbejdsgivere, der virkelig sidder og spekulerer i den slags. Så må hr. Lennart Damsbo-Andersen og hr. Leif Lahn Jensen – og jo for den sags skyld også hr. Finn Sørensen – fremvise nogle arbejdsgivere og sige: De her arbejdsgivere svindler med det her.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Og tak til de forrige ordførere for deres gennemgang og bemærkninger til lovforslaget. Lad mig sige det kort: Jeg synes, at det her er et fornuftigt forslag.

Forslaget udmønter et element i den erhvervs- og vækstpakke, som et flertal på tværs af Folketinget indgik aftale om sidste efterår. I Venstre synes vi, at medarbejderaktieordningen er en god idé. Det giver virksomhederne mulighed for at lave aktieordninger for medarbejdere, så de bedre kan tiltrække arbejdskraft, lave fleksible lønordninger, indhente kapital til virksomheden. Det er ikke bare til glæde for virksomhederne og medarbejderne, men for samfundet som helhed.

Derfor justerer Venstre også gerne på ordningen, så vi kan gøre den mere attraktiv og mindre bureaukratisk, og det gør vi med det her lovforslag. Vi afskaffer unødvendig regulering og forenkler reglerne, og det indebærer bl.a. frihed til parterne, så de sammen kan aftale, hvad der skal ske med medarbejderens aktier den dag, medarbejderne ikke længere er en del af virksomheden. Jeg synes, at det er sund fornuft, at parterne selv finder en løsning, frem for at det bliver bestemt af en unødvendig linje i lovgivningen.

Afslutningsvis er det vigtigt at gøre klart, at Venstre sætter sig på medarbejdernes side. Lovgivningen er og skal være formuleret til gunst for medarbejderne, så man ikke oplever at blive urimeligt behandlet, når man som medarbejder tilbagesælger sin andel af virksomheden. Med de ord støtter Venstre lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Det er jo godt at høre, at Venstre er på medarbejdernes side, men så er jeg nødt til at spørge Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, om man anerkender den problemstilling, at når det kun er arbejdsgiverne, der rent faktisk kan se, hvad der sker i fremtiden med en virksomhed – det kan være i forhold til det, jeg nævnte, nemlig fusion, nye produkter, en god årsrapport og andet – så er der problemer med misbrug. Det kan godt være, at man som hr. Bent Bøgsted ikke tror, at virksomhederne kan finde på det. Nu kan man jo med social dumping og alt muligt andet se, hvad virksomhederne kan finde på i det her land. Men der er mulighed for misbrug; der er mulighed for med den aftale, man laver nu, eller med det, man har på hånden, at virksomheder rent faktisk kan afskedige en medarbejder, købe aktien, og så går der nogle uger, og så viser det sig, at arbejdsgiveren godt vidste, at nu stiger den i værdi, fordi der er sket noget, som kun han vidste. Den mulighed eksisterer faktisk med den her nye lovgivning. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg har svært ved at se, at der er voldsomme problemer i det her lovforslag. Det her er et lovforslag, som handler om at prøve at understøtte og hjælpe bittesmå iværksættere, som ikke har tjent en krone endnu, med, at de kan indgå nogle aftaler på frivillig basis med en kommende medarbejder. Og ingen af parterne, hverken medarbejderen eller arbejdsgiveren, kan jo på det tidspunkt vide, hvordan det går fremadrettet. Derfor ønsker vi at sørge for, at der er den nødvendige fleksibilitet i de aftaler, der kan indgås. Men de kan også lade være med at blive indgået, for lønmodtageren har jo sin frie ret til at sige: Den aftale vil jeg ikke indgå. Den mulighed er til stede, men det bliver jo ikke til gunst for iværksætteri i Danmark eller for skabelse af flere arbejdspladser. Så jeg er ikke enig i præmissen, og jeg tror sådan set ikke på, at virksomhedsejerne er sådan, som Socialdemokratiet i øjeblikket beskriver dem.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det håber jeg da heller ikke, men så lad mig spørge: Kan ordføreren bekræfte, at det her forslag, uanset om man tror det sker eller ej, rent faktisk åbner op for muligheden for at gøre det?

Ordføreren.

Jeg skitserede jo lige situationen, som er årsagen til, at vi står her i dag. Det er, at en iværksætter, som ikke har tjent en krone endnu, søger medarbejdere, måske i hele verden, til at komme hertil for at hjælpe til med at skabe en virksomhed. Der kan jo indgås mange aftaler, men for at de kan blive indgået handler det om, at to parter skal blive enige. Så jeg har svært ved at se det store problem i det her lovforslag.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Ja, eller også er det, fordi ordføreren ikke vil se det. Altså, kernen i det her lovforslag er, at der i dag er den lønmodtagerrettighed beskrevet klart i loven, at man ikke mister sine aktieoptioner, hvis det er virksomheden, der afskediger en. Det er kun, hvis man selv siger op. Det er en klar lønmodtagerrettighed, det er en beskyttelse af lønmodtageren. Nu vil man lave et lovforslag, der siger, at den klare rettighed kan fraviges ved en aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Det vil sige, at man kan aftale noget, der er ringere end det, der står i loven. Det er jo det, der er formålet med det.

Vil ordføreren ikke indrømme, at det er arbejdsgiveren, der har fat i den lange ende i den situation? Det er arbejdsgiveren, der sidder for bordenden og kan sige: Ved du hvad, jeg kan ikke bruge dig, hvis ikke du vil aftale det her. Eller han kan finde en anden undskyldning for at komme af med medarbejderen. Det kan også ske i ansættelsessituationen, hvor lønmodtageren kan blive stillet over for det valg at afskrive sig en rettighed for overhovedet at få jobbet. Vil ordføreren ikke erkende, at det ikke er en ligeværdig forhandlingsposition, man som medarbejder har med at gøre her?

Ordføreren.

Jeg mener bestemt, der er tale om en forhandlingsposition, hvor vi har en lille iværksætter, som ikke har tjent en krone endnu, og en medarbejder, der kommer med noget viden. Og måske kan det i øvrigt blive til noget kæmpestort.

Så er det jo rigtigt, at lovforslaget går ud på, at man kan aftale noget andet end det, der er i den nuværende lovgivning. Det kan blive til større glæde for den pågældende medarbejder. Og det er jo rigtigt, at det også kan aftales på en sådan måde, at man ikke får det samme ud af at opsige aftalen, som man kan i dag. Men det kan jo gå begge veje. Jeg ser ikke, at der er et stort problem i det her lovforslag. Der er et stort element af aftalefrihed, og det går ikke ud over de aftaler, der allerede er indgået.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor ordføreren bliver ved med at tale om små iværksættervirksomheder. Det kan så være for at bortlede opmærksomheden fra, at det her lovforslag gælder for alle virksomheder. Der er jo ikke nogen undtagelser, der siger, at det kun gælder for bittesmå nylig startede iværksættervirksomheder, der lige skal i gang og sådan noget, og som ikke har noget kapital, og som derfor må aflønne medarbejderen i form af nogle aktieoptioner. Altså, sådan en begrænsning er der jo ikke.

Det er jo et generelt våben, det er et generelt redskab, man giver virksomhedsejerne. Vil ordføreren ikke bare godt lige indrømme det, så vi er enige om, hvad der er fakta, og hvad der er op og ned i lovforslaget.

Ordføreren.

Det skal jeg ikke modsige hr. Finn Sørensen i. Men årsagen til, at vi står her i dag, er, at Iværksætterpanelet har peget på, at det her er en barriere for, at små iværksættere kan lave aftaler med kommende medarbejdere, der gør, at vi kan få skabt noget vækst i det her land. Og det kan jeg forstå er voldsomt problematisk, og man tror ikke på, at det er muligt at lave en aftale mellem den lille iværksætter og den pågældende medarbejder, der er på en sådan måde, at de også kan gå fra hinanden og være lige gode venner af den grund.

Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Nu har jeg jo ikke været så meget inde i den her sag, så derfor spørger jeg bare om den gældende lovgivning. Er der i den gældende lovgivning noget som helst til hinder for, at medarbejderne kan sælge deres medarbejderaktier til arbejdsgiveren, når som helst de har lyst til det?

Ordføreren.

Det tror jeg bestemt ikke der er noget i vejen for i den gældende lovgivning.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Hvorfor i alverden er det så nødvendigt at lave en lov, der bare – godt og vel endda – bekræfter det, og som giver arbejdsgiverne nogle rettigheder, når det i forvejen er sådan, at medarbejderne frit kan sælge deres aktier til arbejdsgiveren, når de har lyst?

Ordføreren.

Som jeg har nævnt nogle gange, er det jo et forslag, der er inspireret af den drøftelse, man har haft i Iværksætterpanelet. Der har været en barriere for små iværksættere, når de skulle indgå en aftale om det. Tør man overhovedet indgå en sådan aftale, for bliver den her virksomhed overhovedet til noget? Så lægger vi op til, at man kan indgå en aftale med en større grad af frihed, med henblik på at skubbe på den udvikling, vi alle sammen gerne ser, netop at iværksætteri i Danmark bliver endnu mere udbredt, og at der er flere, der ønsker at gå den vej. Det har jeg svært ved at se at der er et stort problem i.

Tak for det. Den næste er hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak for det. Anerkender hr. Hans Andersen ikke, at der er et asymmetrisk forhold mellem en arbejdsgiver og en ansat i enhver virksomhed, alene i kraft af at arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet og også entydigt retten til at ansætte og afskedige?

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke uenig i, at arbejdsgiveren har ret til at afskedige og også retten til at lede og fordele arbejdet. Men årsagen til, at vi står her i dag, er, at vi har nogle små iværksættere – og jeg undskylder og beklager – som ikke har tjent én krone endnu, som vi ønsker at hjælpe i gang. Og her er der et lovforslag, der kan give dem noget mere fleksibilitet i de aftaler, de laver med deres kommende medarbejdere. Der er ikke tjent én krone endnu, så jeg har svært ved at forstå forargelsen over, at vi nu lægger op til, at man kan aftale noget nyt mellem iværksætteren og den kommende medarbejder.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Hvis det er tilfældet, og hvis det er det, der er hensigten, hvorfor gør regeringspartierne og ministeren så ikke deres hjemmearbejde og kigger på de små iværksætteres vilkår i stedet for at kigge på en generel ret til arbejdsgiverne i store og små virksomheder, som i visse situationer har en ganske uhensigtsmæssig effekt, netop i kraft af at arbejdsgiveren har den overordnede ret til at ansætte og afskedige og retten til at lede og fordele arbejdet og dermed også har den primære ret til at kunne styre virksomheden? Hvis det er noget helt andet, man vil, hvorfor blander man så de to ting sammen?

Ordføreren.

Bundlinjen er her, at aftaler, der er indgået allerede i dag, løber videre på de vilkår, der er, og nye aftaler skal jo indgås frivilligt mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Så jeg har svært ved at se problemet ved, at nye aftaler bliver indgået – forhåbentlig med det her lovforslags vedtagelse – som dermed kan indeholde noget mere fleksibilitet og dermed understøtte bl.a. små iværksættere og deres vej frem. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere indtegnede spørgere til denne ordfører, så næste ordfører i talerrækken er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, og tak til mine kollegaer i oppositionen, der jo har været med til at klargøre, hvad det her lovforslag egentlig handler om. Også tak til Lennart Damsbo-Andersen, der jo får præciseret, at der intet er i den gældende lov, der forhindrer en arbejdsgiver i at indgå en aftale med en lønmodtager om, at arbejdsgiveren køber vedkommendes aktier, anparter i virksomheden eller optioner på samme. Det her lovforslag handler i virkeligheden om at svække lønmodtagerens forhandlingsposition i den situation. Det er en klar forringelse for de lønmodtagere, som indgår en aftale om aktieoptioner eller anparter som led i deres ansættelsesforhold. For i dag er de jo beskyttet, ved at de ikke kan miste kravet på disse optioner, medmindre de selv siger op.

Nu foreslår regeringen så, at det skal være muligt for arbejdsgiveren at indgå en aftale med lønmodtageren om, at de også kan miste optionerne, anparterne, selv om det er virksomheden, der opsiger lønmodtageren. Det bliver så fremstillet, som om det er et fremskridt for aftalefriheden. Det er en noget kreativ markedsføring af det her produkt, som vi behandler i dag. Det vil jeg sige. Det er en helt vildledende argumentation, for der er jo tale om, at man vil åbne op for, at en lovmæssig beskyttelse af lønmodtageren kan forringes gennem en aftale. Der er jo ikke tale om ligeberettigede parter i den situation, som forhandler fra en jævnbyrdig styrkeposition. Arbejdsgiveren har jo fat i den lange ende. Det er ham, der bestemmer, om han vil ansætte henholdsvis fyre medarbejdere.

Det forslag, regeringen kommer med her, giver arbejdsgiveren et stærkt redskab til at presse lønmodtageren til en lønnedgang, nu med et løfte om aktieoptioner, som arbejdsgiveren så kan rende fra senere. Det er helt uholdbart, hvilket fagbevægelsen og Lederne og heldigvis også min kollega i Socialdemokratiet har gennemskuet, og som derfor afvises.

Derudover er der en del juridiske uklarheder, som især Danske Advokater har påpeget, og da ministeren ikke vil ændre lovforslaget efter den, synes jeg, meget grundige kritik, der kommer fra Danske Advokater, så må vi jo gå ud fra, at det, man foretager sig, er helt bevidst. Der vil jeg da bare pege på, at uklarheder – som f.eks. spørgsmålet om, hvad der egentlig skal forstås ved optionernes, andelenes, markedsværdi – også vil være til arbejdsgiverens fordel i en forhandlingssituation. Hvis lønmodtageren gerne vil have jobbet, kan vedkommende føle sig presset til at acceptere arbejdsgiverens udlægning af de uklarheder, der er i loven.

Det er jo ganske sigende, at det kun er arbejdsgiverne, der går ind for det her forslag i de høringssvar, vi har fået, og Enhedslisten stemmer imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. I Liberal Alliance går vi ind for en udstrakt grad af aftalefrihed, vi synes, at rammerne for, hvad arbejdstager og arbejdsgiver kan aftale, skal være meget vide. Vi synes grundlæggende, det er helt uproblematisk, at man i forbindelse med en fyring skal kunne aftale, at aktier kan tilbagekøbes til markedspris.

For mig at se er det svært at forstå, at det her skulle svække lønmodtagernes forhandlingsposition sådan helt generelt, for hvis arbejdsgiverne synes, at den nuværende ordning er dyr eller svær at administrere i forhold til netop fyrede medarbejdere, så kommer de givetvis til at skulle give noget andet i forbindelse med en forhandling.

Vi støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er heller ingen korte bemærkninger her. Så den næste taler er ordføreren for Alternativet, hr. René Gade. Værsgo.

I Alternativet deler vi resten af oppositionens holdning til det her spørgsmål. Jeg var selv med til de indledende forhandlinger om den her pakke, og vi forsøgte at bide os fast og melde ind, men der var for mange punkter, som vi ikke kunne være med i. Pakken var generelt for ulighedsskabende, synes vi, selv om der var mange gode initiativer for iværksættere.

Det var også et af de steder, som vi spurgte ind til. Er det her virkelig godt? Er det godt for de folk, der skal ind og arbejde i mindre virksomheder, der skal have et skub? Det har vi svært ved at se. Vi synes også, det er en forringelse af medarbejdernes vilkår. Jeg vil ikke lægge mig helt fast på, at vi er imod forslaget. Det kan være, der sker noget i udvalgsbehandlingen. Jeg er ikke selv ordfører på forslaget, det er min kollega hr. Torsten Gejl, men jeg har i hvert fald tænkt mig at sige, at vi er meget skeptiske, og at der skal meget til, før vi rykker os.

Vi har tidligere nævnt under de forhandlinger, der var dengang, at hvis man skulle gøre noget, skulle det være, fordi man mistede de her warrants eller fordele, man nu kunne have, hvis man havde forbrudt sig mod noget i virksomheden, altså ikke bare en strategisk overvejelse fra virksomheden om at sige farvel til en medarbejder. Jeg ved ikke, om det er nok for vores ordfører på området, men altså måske en dialog om, hvad det er, der skal til, i sådan et tilfælde, hvor man bliver afskediget og så mister retten.

Men som udgangspunkt er vi imod.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke korte bemærkninger. Den næste er Radikale Venstres ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. I den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, indgår en aftalefrihed til vestingaftaler. Det har særlig sigte på nyetablerede vækstvirksomheder – de har en særlig interesse i sådan en frihed til at lave de her aftaler. Det giver mulighed for et arbejdsmarked, der i højere grad ligner et internationalt arbejdsmarked. Det er værd at bemærke, at der flere gange i lovforslaget indgår, at der ikke kan indgås en aftale til ugunst for lønmodtageren.

Hensigten med det her er selvfølgelig, at de her små opstartsvirksomheder kan aflønne med aktier. Det er noget, som selvfølgelig er en chance, den enkelte lønmodtager tager for at gå ind og få en del af sin aflønning i en potentiel fremtidig profit, hvis det her foretagende lykkes. Det er klart, at dermed adskiller det sig fra det øvrige arbejdsmarked, men der er heller ingen tvivl om, at det ligger fint i forlængelse af det, man ser er et behov for mange af de her opstartsvirksomheder, nemlig at man kan gå ind og få ansatte, der er parate til at arbejde for den chance, der er, for, at det hele går godt.

Radikale Venstre støtter selvfølgelig det her forslag.

Tak til ordføreren. Og der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Jamen det med, at man ikke må lave noget, der er til ugunst for lønmodtagerne og medarbejderne, er jeg sådan set enig i. Men så er jeg nødt til at spørge, og det er selvfølgelig lidt samme spørgsmål, som ordføreren har lyttet til: I det tilfælde, at markedsværdien, når man nu køber, ikke er så høj, og hvis det så viser sig, at den bliver højere senere, en måned efter, og det også viser sig, at det faktisk er noget, som arbejdsgiveren godt kunne have vidst, er det så til ugunst for eller en fordel for lønmodtagerne? Jeg synes, det er ret vigtigt at vide, hvordan Radikale ser på den del.

For det, der jo er problemet her, er, at arbejdsgiverne har en mulighed for og en fordel i at kunne se lidt fremad, mens det har lønmodtagerne ikke.

Ordføreren.

Altså, jeg ville opfatte det som uetisk, hvis en arbejdsgiver med sigte på en fremtidig værdistigning afskediger for derefter at tilbagekøbe til en markedsværdi, der er lavere end den, han forudser ude i fremtiden. Det vil jeg selvfølgelig opfatte som skurkagtigt.

Men jeg må også omvendt sige, at hvis man har en iværksættervirksomhed og har tænkt sig at aflønne med aktieoptioner, så er det alligevel ens egen virksomheds aktiekapital, som jeg synes at man skal være sikret ret til at tilbagekøbe fra medarbejdere, man ikke længere har ansat i virksomheden. Så der må også indgå et rimeligt beskyttelseskrav i forhold til de mennesker, der ejer de her opstartsvirksomheder, altså ved at de faktisk skal have mulighed for at kunne disponere over deres egen aktiekapital, også når de eventuelt skiller sig af med en af virksomhedens medarbejdere.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det, man bare skal huske på, er, at det ikke kun er virksomheden, der har taget en risiko her. Det er faktisk også lønmodtageren, for lønmodtageren er gået ned i løn og har igennem tiden fået mindre løn, fordi vedkommende har troet på virksomheden; når virksomheden så bliver mere værd, regner lønmodtageren jo med at kunne putte gevinsten i lommen.

Nu hører jeg ordføreren sige, at det selvfølgelig ikke skal være uetisk, og at det er skurkagtigt, hvis det sker, men kan ordføreren så give mig ret i, at man rent faktisk med det her lovforslag har mulighed for at være uetisk og har en mulighed for at være skurkagtig, som man ikke havde før i tiden?

Ordføreren.

At mennesker kan finde på at være skurkagtige, er vel velkendt – og selvfølgelig også noget, der ligger her. Det er ikke et traditionelt arbejdsgiver-lønmodtager-forhold, der ligger i en virksomhed, hvor folk bliver ansat med en aktieandel i virksomheden – i den tro, at hvis virksomheden går godt, får de en del af det samlede overskud. Det er en anden måde at se aflønning på.

Så jeg ser, at der her er nogle muligheder for lønmodtagere og nogle risici.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg tror – måske da netop i den her tid – at vi skal droppe alle naive tanker om, hvad arbejdsgivere kan finde på, når det kommer til at spekulere i hurtige penge. Hr. Rasmus Helveg Petersen mener så, at det kan de nærmest ikke være bekendt; det er sådan nærmest uetisk og skurkagtigt. Jo, men det er vel også det, der foregår nærmest på daglig basis i øjeblikket.

Det her lovforslag rykker ved balancen mellem almindelige ansatte og arbejdsgiverne – til fordel for den stærke arbejdsgiverpart vel at mærke. Jeg ser lovforslaget som et partsindlæg til fordel for arbejdsgiverne og et partsindlæg for at gøre spekulation lettere. Det er jo ikke underligt, at det her lovforslag i høringssvarene stort set kun støttes af virksomhederne, mens lønmodtagerne er imod. SF kan ikke støtte lovforslaget.

Tak. Der var heller ikke korte bemærkninger her. Den sidste taler i ordførerrækken er hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Som der er sagt tidligere, er det her lovforslag jo en udmøntning af den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Formålet med den politiske aftale var, at vi skulle fremme de her ordninger med, at lønmodtagere på et senere tidspunkt kan købe eller tegne aktier eller anparter.

Med det lovforslag, som er her, gør vi det muligt – og det er vigtigt at slå fast hele tiden, at vi kan aftale en optionsordning – at købs- og tegningsrettigheder bortfalder, når en afskediget lønmodtager fratræder. Det er vigtigt at slå fast, at det er en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, at retten til at købe aktier, som ikke er udnyttet inden ansættelsesforholdets afslutning, ikke vil bevares. Samtidig med indførelse af det her bliver det nu muligt, at man kan aftale et tilbagekøb af aktier til markedspris ved fratræden.

Vi har jo hørt flere spørgsmål om det her. Jamen vil en arbejdsgiver så være uetisk osv.? Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, at langt de fleste arbejdsgivere og lønmodtagere har et rigtig, rigtig godt forhold. Derfor må vi sige, at de to ændringer, der nu er her, udvider aftalefriheden i optionsordninger, så vi forhåbentlig kan få en endnu større brug af ordningerne, end vi har haft hidtil.

Konservative bakker fuldt op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så næste taler er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for de mange bemærkninger, der er faldet her under behandlingen af lovforslaget. Man må jo sige, at de ordførere, der har været på talerstolen, på mange måder fint har belyst det lovforslag, der bliver diskuteret her i dag, nemlig lovforslaget om ændring af aktieoptionsloven, som jo er en udmøntning af den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017. Af debatten i dag kan man jo også se, hvilke partier der indgik den aftale, for det var en aftale, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er andre, der kan støtte forslaget. Men derfor kan det jo heller ikke komme som nogen overraskelse, at der er nogle, der kan synes, at det er et forkert forslag.

Efter den politiske aftale skal det kunne fastsættes i en optionsordning, at købe- og tegningsretter bortfalder, når en afskediget lønmodtager fratræder. Det bliver altså muligt at aftale, at en ret til f.eks. at købe aktier, som ikke er udnyttet, ikke bevares efter ansættelsesforholdets afslutning. Derudover skal det være muligt at aftale tilbagekøb af aktier til markedspris ved fratræden.

I bund og grund er der jo tale om, at aftalefriheden i optionsordningerne udvides, hvilket forhåbentlig også kan bidrage til, at man i højere grad kan øge brugen af den her slags ordninger, fuldstændig ligesom iværksætterpanelet har foreslået. Jeg må også sige, at for mig er det afgørende, at vi jo giver nogle bedre muligheder for, at vores iværksættere kan udvikle deres virksomheder, og jeg nærer ikke den frygt, som nogle i dag har antydet, for, at virksomhederne skulle spekulere i den her ordning.

Det, der også er vigtigt at understrege til sidst, er jo, at det skal ske gennem en aftale, fuldstændig ligesom den konservative ordfører meget rigtigt sagde her i sit indlæg og for den sags skyld også Venstres ordfører. Det er jo en aftale, der skal indgås mellem lønmodtager og arbejdsgiver, hvis man vil udnytte det, som det her lovforslag giver mulighed for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Det er jo altid sådan noget, man kan aftale, og det er også meget fint. Men jeg tror også godt, at ministeren kan forestille sig, at der er en helt nyansat i en virksomhed, og så siger chefen: Prøv at høre her, vi laver lige en aftale, så du kan få nogle aktier i stedet for løn. Skal han så sige: Chef, det vil jeg ikke, for jeg tror ikke på dit firma, og jeg tror heller ikke på dig, jeg tror, dine hensigter er ringe?

Det gør han selvfølgelig ikke, han laver en aftale. Det er det, der er problemet. Den her aftale vil blive svær for nogle at sige nej til.

Men der er måske nogen, der vil gøre det. Nu har jeg så selvfølgelig også læst høringssvarene. Anerkender ministeren så, at der rent faktisk er mange af de høringssvar, der siger, at de er bekymrede for, at der er mange lønmodtagere, der nu vil sige nej til det, og derfor kommer det til at gå i den stik modsatte retning af det, regeringen ønsker, nemlig at der ikke er så mange, der vil bruge det her fremover, netop fordi de ansatte er bekymrede for, at de på den måde mister deres rettighed?

Ministeren.

Jeg anerkender, at der er høringssvar, der er kritiske over for lovforslaget, ligesom jeg jo også håber, at hr. Leif Lahn Jensen vil anerkende, at der også er positive tilkendegivelser, i forhold til hvad det her lovforslag vil betyde. Men man skal jo ikke lægge skjul på, at der er nogle i de høringssvar, der er givet, som er kritiske. Det skal man bare læse det notat, der er lavet, og som også er oversendt til Folketinget, for at se, altså at der er folk, der er kritiske over for det her lovforslag.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så det vil sige, at ministeren slet ikke forholder sig til den ting. Det er fint.

Så står der også i et høringssvar – og der tror jeg, at Dansk Folkeparti og Radikale nok skal lytte lidt nu, for det burde være interessant for dem, der har indgået aftalen med regeringen:

»Efter Akademikernes opfattelse er forslaget meget vidtgående - også mere vidtgående end den politiske aftale umiddelbart lægger op til.«

Har Akademikerne ret i, at det er mere vidtgående end det, man egentlig aftalte i regeringskontorerne?

Ministeren.

Nu synes jeg, det er friskt af hr. Leif Lahn Jensen at sige, at jeg slet ikke forholder mig til høringssvarene. Altså, jeg har lige netop erkendt – og det var en åben indrømmelse til hr. Leif Lahn Jensen – at der er kritiske høringssvar, og det var det, jeg blev spurgt om. Så ja, det er en åben dør, der er løbet ind. Det er jo også gengivet i det høringsnotat, som er oversendt til Folketinget, og hvor de kritiske høringssvar også er kommenteret. Men det her er jo en politisk uenighed om, hvordan man skal udforme loven, og det er nu engang sådan, at i politik kan man ikke blive enige om alt.

I forhold til Akademikerne vil jeg sige, at de altså mig bekendt ikke var med i de forhandlinger, der var.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om den diskussion, der har været her i salen mellem ordførerne og mig. Den har jo handlet om, hvorvidt lønmodtagerne, arbejdstagerne, bliver stillet ringere end i dag, eller om tingene er, som de plejer at være. Det lyder for mig med de svar, der er givet indtil nu, som om der er meget stor tvivl blandt regeringspartiernes ordførere og aftalepartierne om, hvorvidt arbejdstagerne stadig væk med det her lovforslag har de samme rettigheder, som de tidligere har haft. Hvordan ser ministeren på det?

Ministeren.

Jeg kan sige, at jeg også har været i Folketingssalen under den her debat, og jeg har måske ikke fuldstændig hørt den samme bekymring. Jeg har hørt, at Dansk Folkepartis ordfører gerne vil have nogle ting uddybet i et skriftligt notat, nemlig om rækkevidden af den her lovgivning. Det synes jeg sådan set er fornuftigt nok. Men det, det jo handler om, er i bund og grund, at man giver nogle anderledes vilkår i forhold til at lave en aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Der er der en politisk uenighed om, om det er en god eller dårlig idé. Det kan man jo koge det ned til. Jeg mener selv, det er en god idé.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Jeg er sådan set ikke et øjeblik i tvivl om, hvad ministeren synes, for ellers var forslaget nok aldrig blevet fremsat. Men det, der er afgørende for mig i den her situation, er, om ministeren anerkender, at arbejdstagerne i dag har nogle rettigheder, og at de med den her lovgivning måske kan blive forringet. Er det noget, som ministeren i forbindelse med lovbehandlingen vil være klar til at gå ind og kigge på?

Ministeren.

Jeg er altid klar til at diskutere med Folketinget, når det drejer sig om lovbehandling, for alt andet ville være dumt. Det har jeg trods alt lært.

Jeg deler ikke den bekymring. Det er i bund og grund en bekymring, der handler om, at virksomhederne generelt har nogle dårlige motiver, hvilket blev mest klart udtrykt af hr. Karsten Hønge fra SF, som jeg tror ordret sagde det. Det mener jeg ikke at man kan konkludere. Det var heller ikke det, hr. Lennart Damsbo-Andersen sagde. Men det er da klart, at det, der er spørgsmålet, og som jeg også tror fortjener en diskussion, er, at vi skal sikre, at der ikke er nogen, der måtte komme i den situation, at de – om jeg så må sige – måtte blive fyret, for at der så potentielt kunne være nogle andre, der ville tage en gevinst. Det spørgsmål mener jeg kan håndteres inden for den gældende lovgivning, for det betyder sådan set, at man er inde og manipulere med en kurs, som man er vidende om vil stige. Det var sådan set også det, hr. Leif Lahn Jensen til at starte med spurgte om under den her debat. Der må vi jo se på, hvordan og hvorledes man enten kan præcisere de værnsregler eller gøre dem tydeligere. Det synes jeg da er helt oplagt at diskutere.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Hørte jeg i det sidste, ministeren sagde, en indirekte indrømmelse af, at som loven er formuleret i dag, giver den mulighed for, at arbejdsgiveren kan spekulere lige nøjagtig i aktiekursens udvikling, og at det kan få indflydelse på, hvornår han afskediger lønmodtageren?

Ministeren.

Nej, det hørte du ikke ministeren sige. Det, du hørte, hr. Finn Sørensen, var jo en tilkendegivelse om, at jeg gerne vil sørge for at betrygge de medlemmer af Beskæftigelsesudvalget, der måtte være bekymret for, hvorvidt det her kan finde sted. Og det er lige præcis det, som jeg synes man skal bruge udvalgsbehandlingen til.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jo, men hvis det fremgår klart og tydeligt af loven, at virksomheden ikke kan komme til at spekulere på den måde, som det har været diskuteret her i dag, så er der jo ingen grund til at betrygge nogen, for så havde vi jo ikke været urolige ved det. Så havde vi sagt: Nå, det er helt klart, at vi så ikke har det argument imod den lovgivning.

Så jeg vil gerne have, at ministeren forholder sig til, om det er rigtigt, at som loven er formuleret i dag, har arbejdsgiveren via den aftale, som han har presset eller mere eller mindre frivilligt har fået lønmodtageren til at indgå, en mulighed for at spekulere i aktiekursens udvikling for de pågældende aktieoptioner eller aktier. Er det rigtigt, at sådan er loven nu?

Ministeren.

Altså, det var et meget langt spørgsmål. Jeg tror, man kan svare relativt kort på det. Altså, der er ikke nogen, der bliver presset til at lave den her aftale. Det er jo en frivillig aftale, der bliver indgået. Og det er det, man giver mulighed for. Så i forhold til det, som hr. Lennart Damsbo-Andersen har spurgt om, og for den sags skyld også hr. Leif Lahn Jensen, om, at hvis der måtte være nogle, der afskediger en medarbejder med henblik på at score en aktiegevinst, hvad er så gældende ret, vil jeg sige, at jeg da synes, det er fint at få det, om man så må sige, præciseret i yderligere form. Jeg mener ikke, der er nogen arbejdsgiver, der vil misbruge den her ordning. Sandheden er jo, at der er rigtig, rigtig mange arbejdsgivere, der i dag afholder sig fra at benytte sig af at tildele aktieoptioner, fordi reglerne er, som de er i dag. Det er lige præcis derfor, vi laver det om.

Tak til ministeren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.