Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt
1990672_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 63 (L 1
Forslag til
finanslov for finansåret 2019) af 7. december 2018 stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan gældsætningen i landbruget er i dag og hvad
indførelse af sælgerpantebrevsmodel vil betyde for gældsætningen i landbruget?
Svar
Gælden i dansk landbrug har siden 2010 været nogenlunde konstant i omegnen af
350 mia. kr., hvilket dækker over en gennemsnitlig gældsprocent på mellem 50 og
60 pct. i perioden 2008-2017
1
.
Indførelsen af en sælgerpantebrevsmodel kan gøre det lettere og potentielt billige-
re at finansiere køb af landbrugsejendomme, idet sælgeren af en erhvervsejendom
kan genanbringe en del af ejendomsavancen i et sælgerpantebrev, som køberen
udsteder i forbindelse med handlen. Herved opnås, at beskatningen af ejendoms-
avancen udskydes og først betales i takt med, at der afdrages på pantebrevet.
Lempelsen kan i et vist omfang forventes at tilfalde de nuværende ejere af er-
hvervsejendomme i form af nedvæltning i jordpriserne. Skattegevinsten kan an-
vendes til at nedbringe nuværende gæld, men kan kun i begrænset omfang forven-
tes at påvirke gældssætningen i landbruget på sigt.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken, JB3 & JORD6.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk