Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt
1989699_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 7. december 2018 stillet efter ønske fra
Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Spørgsmål
Mener ministeren, at der i forbindelse med ophævelsen af satspuljeforliget er brug
for en systematisk gennemgang af de projekter, som fortsat finansieres af satspul-
jen?
Svar
”Aftale
om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overfør-
selsmodtagere”
indebærer en opsigelse af forliget om satspuljen
med virkning fra
næste valg til Folketinget. Opsigelsen af forliget indebærer samtidig, at den aktuel-
le satspuljeforligsbinding på eksisterende satspuljebevillinger ophører.
Aftalen har imidlertid ikke betydning for den aktuelle prioritering af satspuljen.
Alle igangværende projekter aftalt i regi af satspuljen, herunder også projekter
aftalt med ”Aftale
om udmøntning af satspuljen for 2019”,
er stadig gældende og vil
fortsat fremgå af finansloven for 2019. Som følge af opsigelsen af forliget vil et
simpelt flertal i Folketinget
med virkning fra efter næste valg til Folketinget
dog kunne foretage ændringer i aftalte initiativer uden at søge opbakning hos de
hidtidige satspuljeforligspartier.
Regeringen finder det centralt at føre en politik, der fremmer en effektiv og hen-
sigtsmæssig brug af offentlige midler. Dette indebærer, at regeringen løbende og
vedvarende følger op på, om den aktuelle prioritering af midler understøtter dette
hensyn. Arbejdet med at sikre en effektiv og hensigtsmæssig brug af offentlige
midler gælder for alle bevillinger på finansloven, herunder nuværende satspuljebe-
villinger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk