L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil fremlægge en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og drivhusgasøgende tiltag i finansloven for 2019, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. L 241 1 (Alm. del) af 30.

august 2018 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen af regerin-

gens forslag i finanslov for 2019 samt regeringens plan om, at registreringsafgiften

på elbiler til nytår stiger fra 20 pct. af satsen for benzin- og dieselbiler til 40 pct.?

Svar

Der er stillet tre spørgsmål, der omhandler påvirkningen på drivhusgasudlednin-

gerne af regeringens forslag til finanslov for 2019 (L 241 1, 2 og 6). Der er på den

baggrund udarbejdet et samlet svar for de tre spørgsmål, da der vurderes at være

et betydeligt overlap herimellem. Herudover er der også spurgt til regeringens plan

om ændring i registreringsafgiften i spørgsmål nr. L241 1, hvilket ligeledes be-

handles i nedenstående svar.

Regeringens finanslovsforslag for 2019

Der er spurgt til en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og -forøgende

tiltag i regeringens finanslovsforslag for 2019. Det bemærkes indledningsvist, at

der med regeringens finanslovsforslag for 2019 fremlægges et forslag for alle sta-

tens udgifter. Det har betydning for aktiviteten i samfundet, hvilket kan have en

afledt betydning for drivhusgasudledningerne. Det vurderes ikke muligt at udar-

bejde en opgørelse for sådanne afledte effekter på drivhusgasudledningen.

På den baggrund er der udarbejdet en oversigt nedenfor over nye konkrete tiltag

på finanslovsforslaget for 2019, der vurderes at kunne have mere direkte betyd-

ning for drivhusgasudledningerne. Disse tiltag omfatter:

Reserve til grønne initiativer: Der afsættes en reserve til grønne initiativer

på 250 mio. kr. årligt fra 2019-2022. Reserven ventes bl.a. udmøntet i for-

bindelse med regeringens kommende klimaudspil, hvilket vil reducere

drivhusgasudledningerne.

Lempelse af elvarmeafgift for sommerhuse: En lempelse af elvarmeafgif-

ten skønnes at fremme brugen af fx el-drevne varmepumper, hvilket vil

reducere drivhusgasudledningerne.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil fremlægge en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og drivhusgasøgende tiltag i finansloven for 2019, til finansministeren

Side 2 af 3

Forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner (ø-fradrag): En forhøjelse af

befordringsfradraget kan føre til en øget trafikvækst, hvilket kan medføre

en mindre stigning i udledningerne afhængigt af bilparkens sammensæt-

ning.

Brofradrag for pendlere på Kronprinsesse Marys bro: Et brofradrag for

pendlere kan have betydning for drivhusgasudledningerne. På den ene side

kan et fradrag føre til en øget trafikvækst, hvilket kan føre til en mindre

stigning i udledningerne afhængig af bilparkens sammensætning. På den

anden side kan et brofradrag også medføre, at flere pendlere substituerer

væk fra andre broforbindelser i området, hvilket kan reducere trafikvæk-

sten samlet set.

Udvikling af standardkoncept for færger til ø-sejlads: Initiativet indebærer,

at der udstedes en driftsunderskudsgaranti i forbindelse med indkøbet af

én standardfærge (hybrid), der bl.a. kan lejes af kommuner med øer. Så-

fremt initiativet på sigt bidrager til, at kommunal sejlads med standardfær-

ger (hybridfærger) helt/delvist erstatter sejlads med mere drivhusgasinten-

sive transportformer kan det potentielt reducere udledningerne.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt nærmere at vurdere drivhusgasudled-

ningerne ved de anførte tiltag ovenfor inden for svarfristen. Det bemærkes, at

reserven til grønne initiativer ikke er udmøntet endnu, hvorfor effekterne på driv-

husgasudledningerne ikke kan opgøres.

Herudover er der spurgt til, hvordan regeringens forslag til finanslov for 2019

ventes at bidrage til at reducere udledningerne fra transportsektoren, så Danmark,

jf. regeringens målsætning, er et nulemissionssamfund i 2050. Som anført ovenfor

afsættes der med regeringens finanslovsforslag for 2019 en grøn reserve, der bl.a.

planlægges udmøntet som en del af regeringens kommende klimaudspil. Klimaud-

spillet vil bidrage til, at Danmark indfrier sin reduktionsforpligtelse for drivhus-

gasudledninger i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030, der inkluderer transportsek-

toren.

Klimaudspillet følger op energiaftalen af 29. juni 2018, som regeringen indgik

sammen alle Folketingets partier. Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om,

at Danmark vil arbejde for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark se-

nest i 2050. Aftalen indeholder en række initiativer, herunder lempelse af elvarme-

afgiften og tilskudspulje til energibesparelser, der bidrager til at reducere CO

udledningen uden for kvotesektoren. Samlet set skønnes aftalen at medføre en

reduktion i CO

-udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer på ca. 1,1-1,5 mio.

tons CO

i 2021-2030. Der er i aftalen ligeledes afsat en pulje til grøn transport på

100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024.

Side 3 af 3

Ændring i registreringsafgiften

Regeringen indgik i oktober 2015 sammen med S, DF og R

elbilsaftalen.

Uden elbil-

saftalen ville el- og brintbiler være blevet omfattet af fuld registreringsafgift pr. 1.

januar 2016. Med

elbilsaftalen

blev det besluttet, at elbiler skulle indfases gradvist i

den generelle registreringsafgift. Aftalen satte et loft over afgiften på den del af

elbilens pris inden afgift, der ligger under 0,8 mio. kr. Loftet blev fastsat til 20 pct.

i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct. i 2018, 90 pct. i 2019 og 100 pct. i 2020. I april 2017

blev det besluttet at udskyde indfasningen således at loftet i 2017 og 2018 er 20

pct., mens indfasningen først skulle forsætte i 2019. En afgift på elbiler på 40 pct. i

2019 vil således være lavere end, hvad der ville være gældende uden

elbilsaftalen.

Dette betyder også, at

elbilsaftalen

fra oktober 2015 og tilpasningen i april 2017

medfører lavere CO

-udleninger.

I den resterende del af svaret er set på, hvad det isoleret set betyder for drivhus-

gasudledningerne (CO

-udledningerne), at indfasningsprocenten i 2019 er 40 pct. i

stedet for 20 pct.

En stigning i indfasningsprocenten for elbiler fra 20 pct. til 40 pct. pr. 1. januar

2019 skønnes at medføre et mindresalg af elbiler på ca. 200 stk. i 2019. Dette

skønnes at medføre en merudledning på ca. 3.000-4.000 tons CO

i løbet af biler-

nes levetid, under forudsætning af at der købes konventionelle benzin- og diesel-

biler i stedet.

Mindreprovenuet ved at undlade at hæve indfasningsprocenten i 2019 skønnes at

være ca. 60-70 mio. kr. Det kan således skønnes, at omkostningen er 15.000-

23.000 kr. pr. ton CO

-reduktion ved at undlade at forhøje indfasningsprocenten

fra 20 pct. til 40 pct. i 2019. Dette skal ses i sammenhæng med andre tiltag, her-

under fx kvoteannullering, der skønnes at koste ca. 56 kr. pr. ton CO

-reduktion.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister